RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson



Relaterede dokumenter
LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

Rapport Natur i generationer December 2012 Danmarks Naturfredningsforening PROJEKT Udarbejdet af: Synne Andersen Nygård

LODRET PROCENT (VEJET) Natur i generationer og naturens dag ( 8-Jun-2015) TABEL 1. - NATURENS DAG VEJET DATA KØN ALDER ALDER

Naturens Dag. 8. juni Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974

Kommunal træning 2014

ANTAL INTERVIEW Mand Kvinde år år år år 60+ år

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Med kroppen i naturen

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Kommunal træning af ældre 2012

Ensomhed i ældreplejen

Kommunal træning af ældre 2013

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Børnehave i Changzhou, Kina

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni Slide 1

Forældretilfredshed 2015

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Kvantitativ Undersøgelse

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Destination Bornholm Event tracking april 2016

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Sandheden om indkøbskurven

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Ud i naturen med misbrugere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Elcykel Testpendlerforløb

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Kommunal genoptræning

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Forældretilfredshed 2013

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Kommunal/regionalpolitik

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

Forældretilfredshed 2016

Inklusionsundersøgelsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

Røgalarmer i hjemmet

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Q1 Hvilket værksted er du på?

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Evaluering Opland Netværkssted

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Brugertest af folkeskolen.dk

Forældreundersøgelse

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts Dataleverandør og analysefirma

Transkript:

Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11 94 51 98

INDHOLD: INDLEDNING... 3 METODE... 4 RAPPORTENS OPBYGNING... 6 KONKLUSIONER... 7 KAPITEL 1: BØRNS BRUG AF NATUREN... 8 KAPITEL 2: ÆNDRINGER I BØRNS BRUG AF NATUREN... 15 KAPITEL 3: BARRIERER FOR BØRNS BRUG AF NATUREN... 18 KAPITEL 4: HOLDNINGER TIL NATURFORBRUG... 23 Side 2 af 27

INDLEDNING TNS Gallup har for Danmarks Naturfredningsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse omhandlende forskellige generationer af danskeres brug af naturen. Det er således målet at finde ud af, hvilke forskelle der er på, hvordan børn i dag bruger naturen sammenlignet med, hvordan deres forældre og bedsteforældre brugte naturen, da de var børn. Undersøgelsen har to adskilte målgrupper: Først forældre med børn på 5 til 12 år (benævnt forældre eller forældregenerationen i rapporten), dernæst ældre mellem 55 og 70 år (benævnt ældre eller bedsteforældregenerationen i rapporten). Den sidste gruppe er dog igen inddelt i en gruppe med børnebørn mellem 5 og 12 år (benævnt bedsteforældre i rapporten). Derudover er forældrene også blevet stillet spørgsmål til deres børns brug af naturen. Derfor fremgår alle tre målgrupper i figurerne gennem rapporten, i de tilfælde hvor der er stillet de samme spørgsmål til alle tre grupper. Resultaterne af undersøgelsen leveres til Danmarks Naturfredningsforening i form af nærværende metode- og grafikrapport, SPSS-datafiler samt en tabelrapport i PDF. Disse produkter er alle leveret til Danmarks Naturfredningsforening den 8. september 2009. Metodeafsnittet nedenfor er en kort redegørelse for undersøgelsesforløbet, herunder gennemførelsesperioden, stikprøvesammensætning og repræsentativitet. Side 3 af 27

METODE Undersøgelsen blev foretaget via vores webpanel, G@llupForum. Feltarbejdet foregik fra d. 12. august til d. 24. august 2009. Der blev udsendt to rykkere undervejs. Samling og vejning Der er trukket en repræsentativ sample for bedsteforældregenerationen på parametrene køn, alder, uddannelse og region, som er identisk med tal fra Danmarks Statistik. Efterfølgende er data vejet på plads efter de samme parametre for at justere for eventuelle afvigelser i datamaterialet. For bedsteforældre-samplingen er der blevet anvendt tal fra Gallups Indeks Danmark, hvor det er muligt at udtrække sammensætningen af personer med hjemmeboende børn i alderen 5-12 år. Dette gav os mulighed for også her at kunne udtrække en repræsentativ sample på parametrene køn, alder, uddannelse og region. Ligeledes er data blevet vejet på plads efterfølgende. I begge tilfælde ligger vejeeffektiviteten omkring 95%, hvilket betyder, at der kun er mindre afvigelser i datamaterialet i forhold til Danmarks Statistik. Svarprocent Svarprocenten udregnes her som andelen af brugbare respondenter der siger ja til at deltage i et interview. Det vil sige den andel, som er inviteret til undersøgelsen fratrukket de frascreenede respondenter. Nedenfor ses svarprocenten for begge undersøgelserne. Bedsteforældre Inviterede panelister: 1799 Nægtere: 102 Ikke afsluttede interviews: 62 Gennemførte interviews: 1012 Frascreenede: 35 Svarprocent (1012/1764*100) 57, Side 4 af 27

Inviterede panelister: 2750 Nægtere: 221 Ikke afsluttede interviews: 130 Gennemførte interviews: 1022 Frascreenede: 173 Svarprocent (1022/2577*100) 39, Svarprocenten for begge undersøgelserne anses for at være rimelige, dog er forældreundersøgelsen noget lavere end bedsteforældreundersøgelsen. Dette kan blandt andet forklares ved, at forældreskemaet var noget længere, samt at denne målgruppe generelt har en mere travl hverdag, og derfor er mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaer end bedsteforældre-målgruppen. Dog viser vejeeffektiviteten, at der ikke er grund til at tro, at der skulle være afvigelser i datamaterialet. Side 5 af 27

RAPPORTENS OPBYGNING Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af to adskilte spørgeskemaer det ene stillet til forældre med børn mellem 5 og 12 år, og det andet stillet til ældre på 55-70 år, både med og uden børnebørn i alderen 5 til 12 år. Nogle af spørgsmålene i de to skemaer går igen, således at der indsamles svar på disse spørgsmål både for de ældre, for forældrene og for børnene (gennem forældrenes svar om disse). Disse spørgsmål vil i første afsnit blive præsenteret, således at det er muligt at sammenligne svarene for børn, forældre og ældre. For nogle af spørgsmålene er der ikke nogen svar hvad angår børnene, og andre af spørgsmålene er kun stillet til forældrene eller til de af de ældre, der har børnebørn i alderen 5-12 år. Således vil det i den enkelte grafik være muligt at se, hvem svarene drejer sig om, og at sammenligne disse, hvor flere grupper er inkluderet. Rapporten er opbygget tematisk, således at den indledes med et fokus på brugen af naturen, herunder hyppigheden af ophold i naturen, varigheden, og hyppigheden af forskellige aktiviteter. Det næste afsnit fokuserer på ændringer i børns brug af naturen, i forhold til da henholdsvis forældre og bedsteforældregenerationen var børn, samt årsagerne til disse ændringer. Tredje afsnit ser på, hvilke forskellige barrierer der kan være imod, at børn kommer ud i naturen, både fra børnene selv, men også fra forældrene og omgivelserne. Fjerde og sidste afsnit ser på holdninger til naturoplevelserne, samt opfattelsen af deres vigtighed for børnene. Side 6 af 27

KONKLUSIONER Nedenfor er nogle af undersøgelsens centrale konklusioner kortfattet beskrevet. Der er gennem tre generationer sket et markant fald af børn, der er ude i naturen hver dag. Fra bedsteforældregenerationen til i dag er tallene faldet fra 5 til 2. Den ældre generation tilbragte generelt mere tid i naturen end børn i dag både i hverdagene og weekenden. Dette forhold bekræftes også af, at både ældre og forældre synes, at børn i dag bruger mindre tid i naturen end førhen. Generelt er der stor enighed blandt både forældre og bedsteforældregenerationen om, at naturen er vigtig for børnene. 91 % af forældrene svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at deres børn får naturoplevelser. Bedsteforældregenerationen mener i meget høj grad, at børn kommer for lidt ud i naturen, og kun 11 % svarer, at børn i dag kommer nok ud i naturen. Blandt forældrene svarer 54 %, at deres børn i dag kommer nok ud i naturen. Både forældre og bedsteforældre mener i høj grad at barndommens naturoplevelser har haft positiv indflydelse på deres liv og på, hvordan de bruger naturen som voksne. Computere, elektroniske spil og fjernsyn får en stor del af skylden for, at børn færdes mindre i naturen. Til gengæld fremhæves institutionerne som et sted, hvor børnene kommer mere ud end tidligere. fremhæver generelt tidsaspektet som et problem, og mener, at hvis de ikke arbejdede så meget eller havde mere tid, så ville de kunne tage børnene med ud i naturen. Bedsteforældrene ville komme mere ud i naturen med børnebørnene, hvis børnebørnene boede tættere på, ikke gik til så mange organiserede aktiviteter, hvis bedsteforældrene ikke arbejdede så meget, og hvis børnenes forældre opfordrede bedsteforældrene til at tage børnebørnene med. Næsten alle forældre mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres børn lærer at passe på og værne om naturen (99 %) og de er enige eller meget enige i, at det er sundt for deres børn at være ude i naturen (98 %). Side 7 af 27

KAPITEL 1: BØRNS BRUG AF NATUREN I dette kapitel analyseres hvor ofte og hvordan naturen bruges af børn. Der ses både på børn, der på nuværende tidspunkt er 5 til 12 år gamle, og på hvordan forældrene og bedsteforældregenerationen brugte naturen, da de var i den alder. Af figur 1 fremgår det, at der er en overordnet forskel i de forskellige generationers besøg i naturen. Hvor der blandt de ældre var 59 %, der besøgte naturen hver dag i sommerhalvåret, er dette faldende med de yngre generationer. Således er der blandt børn i dag kun 26 %, der besøger naturen hver dag i sommerhalvåret. Figur 1: Hyppigheden af børns besøg i naturen i sommerhalvåret Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 5 2 5% 42% 34% 1 2% Børn 2 3 2 12% 2% Hver dag Flere gange om ugen Cirka en gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjælnere Aldrig Ved ikke Denne tendens går igen, når man ser på antallet af timer i løbet af en uges hverdage (figur 2) og weekend (figur 3), som de forskellige generationer har brugt i naturen. Her ses, at en større andel, 55 %, af bedsteforældrene brugte 4 timer eller mere i naturen i løbet af ugens hverdage. Blandt børn i dag, tilbringer flertallet, 65 %, mindre end 4 timer i naturen i løbet af en hverdagsuge. Side 8 af 27

Figur 2: Antal timer i naturen i løbet af en uges hverdage Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 3 3 1 1 2% 4 2 8% Børn 15% 50% 18% 5% Slet ikke ude i hverdagene Under 1 time 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer 10 timer eller mere Ved ikke Mønstret er nogenlunde det samme for antal timer tilbragt i naturen i weekenden, se figur 3, om end der generelt tilbringes flere timer i naturen. Derudover er de ældre og forældrene her på samme niveau, mens børnene skiller sig ud, ved at tilbringe færre timer end de ældre generationer. Andelen der tilbringer 10 timer eller mere i naturen er blandt de ældre 19 % og for børnene er denne andel 5 %. Figur 3: Antal timer i naturen i løbet af en weekend Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 2% 22% 32% 22% 1 2% 4% 25% 30% 20% 15% Børn 10% 38% 34% 10% 5% 2% Slet ikke ude i hverdagene Under 1 time 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer 10 timer eller mere Ved ikke Når man ser på forskellige aktiviteter eller familiearrangementer, er der en forskel i adfærd på tværs af generationer. Af figur 4 fremgår det, at de forskellige generationer har oplevet nogenlunde samme hyppighed af familieskovture, om end der blandt de ældre og børnene, er en lidt større andel end blandt de voksne. Blandt de ældre er andelen, der oplevede familieskovture mere end et par gange om året, på 72 %, og blandt de voksne er andelen 64 %. Blandt børnene er der 80 %, som oplever at komme på familieskovture et par gange om året eller mere. Side 9 af 27

Figur 4: Hyppigheden af familieskovture Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 2% 8% 2 3 1 10% 2% 5% 2 3 24% 10% 2% Børn 2 44% 1 2% Flere gange om ugen En gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Familiestrandture er tilsyneladende blevet mere populært med de yngre generationer, hvilket fremgår af figur 5. 92 % af børnene tager på familiestrandture mere end et par gange om året. Blandt de ældre er andelen nede på 68 %. generationen placerer sig midt imellem. Andelen af de, som deltager i familiestrandture flere gange om ugen, er næsten konstant over generationerne (9-10 %). Figur 5: Hyppigheden af familiestrandture Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 18% 32% 1 1 1 2 3 15% 4% Børn 10% 14% 32% 3 Flere gange om ugen En gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Af figur 6 ses hyppigheden af andre familieudflugter i naturen. Tendensen er her den samme, som for familiestrandture, idet andelen af børn, der deltager i familieudflugter et par gange om året eller mere, er større end for de ældre generationer. Andelen af børn, der aldrig har deltaget i andre familieudflugter er på 3 %, hvor den for forældre og ældre er på hhv. 8 % og 12 %. Side 10 af 27

Figur 6: Hyppigheden af andre familieudflugter i naturen Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 22% 3 20% 12% 25% 3 22% 8% 2% Børn 4% 2 35% 20% Flere gange om ugen En gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke I forhold til de øvrige aktiviteter, er der i hyppigheden af organiserede sportsaktiviteter, sket en meget stor udvikling på tværs af generationer. Andelen af de, som deltager i organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen fordoblet fra den ældre generation til børnene i dag. Blandt de ældre deltog 22 % i organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen, blandt forældrene er det 38 % og blandt børnene deltager 44 % i organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen. Andelen der aldrig deltager i organiserede sportsaktiviteter er mere end halveret. Blandt de ældre er andelen 30 %, blandt forældrene 15 % og blandt børnene er der kun 11 %, der aldrig deltager i organiserede sportsaktiviteter. Figur 7: Hyppigheden af organiserede sportsaktiviteter Base: Ældre 1009, 1022, Børn 1022 Ældre 22% 28% 10% 30% 2% 38% 28% 2% 15% 2% Børn 44% 3 4% 2% 5% 1 Flere gange om ugen En gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Af figur 8 ses hyppigheden af bedsteforældres udflugter med deres børnebørn fordelt på køn og region. Som det fremgår af figuren er niveauet nogenlunde konstant. Region Sjælland og Nordjylland ligger lidt over niveau idet der er 60 %, der tager på udflugter med deres børnebørn et par gange om måneden eller mere. Blandt alle bedsteforældre udgør denne andel 52 %. Side 11 af 27

Figur 8: Hyppigheden af bedsteforældres udflugter med deres børnebørn Base n=504 Alle bedsteforældre 2% 4% 10% 3 3 4% 2% Mænd 5% 3 3 8% Kvinder 12% 35% 3 10% Hovedstaden 2% 1 34% 3 12% 2% 5% Sjælland 4% 15% 40% 30% 4% Syddanmark 2% 32% 3 12% 2% Midtjylland 2% 2% 8% 3 38% 8% 5% Nordjylland 4% 4% 12% 40% 2 Næsten hver dag Flere gange om ugen Cirka en gang om ugen Et par gange om måneden Et par gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke Den hyppigste aktivitet blandt de 5-12årige sidste gang de besøgte naturen, var at lege. 57 % af forældrene har nævnt denne. I figur 9 fremgår det, efter hyppighed, aktiviteterne blandt de 5-12årige sidste gang de besøgte naturen. Næst efter at lege er, var ude at bade (50 %) samt gik en tur (47 %). Side 12 af 27

Figur 9: De 5-12åriges hyppigste aktiviteter, sidste gang de besøgte naturen Base n=1022 Legede Var ude og bade Gik en tur Cyklede en tur Spiste i naturen Klatrede i træer Undersøgte naturen Løb/dyrkede sport Luftede hund Lavede bål Samlede bær Var ude og fiske Var ude og ride Byggede hule Overnattede i naturen Cyklede mountainbike Spillede rollespil Arbejdede/læste Andet 2% 5% 8% 12% 12% 1 1 22% 2 2 2 42% 4 50% 5 Alle forældre Figur 10 fremstiller forældrenes svar, sorteret efter hyppighed, på hvad der giver deres børn særlig glæde ved at være ude i naturen. At bruge kroppen (50 %) samt at være sammen med familien (47 %) er forældrenes hyppigste svar. 39 % af forældrene angiver, at det at det er sjovt giver børnene særlig glæde, ved at være ude i naturen. Side 13 af 27

Figur 10: nes hyppigste svar på, hvad der giver deres børn særlig glæde ved at være ude i naturen Base n=1022 At kunne bruge kroppen - at røre sig At være sammen med familien på en aktiv 4 50% At det er sjovt 3 At samle ting At lege med kammeraterne/vennerne At kunne bruge sin fantasi Den friske luft 34% 34% 32% 32% Dyrene i naturen At lære noget nyt om naturen Frihed til at bestemme selv og finde på nye lege At gå til organiserede aktiviteter (sport, At kunne bruge alle sanser 24% 2 20% 1 1 At det er afstressende At der sker spændende og uventede ting Det er aldrig det samme 10% 1 1 At fiske At bygge huler At være alene 2% Ved ikke Alle forældre Side 14 af 27

KAPITEL 2: ÆNDRINGER I BØRNS BRUG AF NATUREN Dette kapitel indledes ved at se på, hvordan forældregenerationen og bedsteforældregenerationen opfatter børnenes forbrug af natur nu, i forhold til da de selv var børn. Der ses herudover på, hvilke årsager de to grupper mener, der kan være til, at børn nu om dage kommer mere henholdsvis mindre ud i naturen end tidligere. Som det fremgår af figur 11 mener den største andel af ældre og forældre, at børn kommer noget eller meget mindre ud i naturen end tidligere. Dog er der en forskel blandt de to generationer idet 72 % af de ældre mener dette, blandt forældre er det 54 %. Omvendt mener 32 % af forældrene at det er cirka det samme, en holdning der kun deles af 13 % af bedsteforældrene. Figur 11: Holdning til, om børn kommer mere ud i naturen nu end tidligere Base: Ældre 1009, 1022 Ældre 2 4 1 8% 2% 1 38% 32% 8% 5% 2% Meget mindre Noget mindre Cirka det samme Noget mere Meget mere Ved ikke De følgende to figurer illustrerer de vigtigste årsager til, at børn kommer mere eller mindre ud i naturen, afhængig af hvad respondenterne har svaret. Den primære årsag til at børnene kommer mere ud i naturen blandt de ældre er, at børnene kommer mere ud i naturen med institutionerne (62 %). Blandt forældrene er den primære årsag, at vi forældre er blevet mere bevidste om, at det er sundt for børnene (62 %). En årsag som 51 % af de ældre også tilslutter sig. En anden vigtig årsag, blandt 53 % af forældrene er, at det er noget børnene og familien prioriterer. Side 15 af 27

Figur 12: Vigtigste årsager til, at børn kommer MERE ud i naturen nu end tidligere Base: Ældre 142, 129 Det er blevet lettere at komme til naturen Det er noget børnene og familien prioriterer Børnene går til flere organiserede aktiviteter i naturen Børnene kommer mere ud i naturen med institutionerne Der er mere natur end tidligere Det er lettere at finde på spændende aktiviteter i naturen Der er bedre adgang til naturen end tidligere Børnene ved mere om naturen, og derfor bruger de den mere Naturen er blevet mere spændende og varieret Vi er mindre bange for at børnene kommer til skade Børnene har mere fritid end tidligere Vi forældre er mere bevidste om, at det er sundt for børnene Vi forældre er generelt mere trygge ved naturen end tidligere Andet 4% 1 12% 8% 15% 1 20% 1 1 32% 30% 3 40% 5 5 62% 62% Ældre Af figur 13 fremgår det, at de ældre og forældrene er enige om, at den vigtigste årsag til, at børnene kommer mindre ud i naturen er, at tv, computer og elektroniske spil holder børnene indendørs. 81 % af de ældre tilslutter sig dette og 67 % af forældrene. Blandt forældrene mener 44 %, at en vigtig årsag er, at vi forældre tager os ikke tid til at give børnene naturoplevelser. Både ældre, 52 %, og forældre, 41 %, fremhæver at børnene er længere tid i institutioner som en vigtig årsag til, at børn kommer mindre ud i naturen. Side 16 af 27

Figur 13: Vigtigste årsager til, at børn kommer MINDRE ud i naturen nu end tidligere Base: Ældre 720, 555 Det er blevet sværere at komme til naturen Tv, computer og elektroniske spil holder børnene indendørs Børnene går til flere organiserede aktiviteter Vi forældre tager os ikke tid til at give børnene naturoplevelser Børnene er længere tid i institutioner Der er mindre natur end tidligere Det er svært at finde på spændende aktiviteter i naturen Der er flere andre spændende ting at tage sig til for børnene Det er forbudt at være i naturen mange steder Vi overvåger vores børn mere, end vores forældre gjorde Børnene ved ikke nok om naturen og bruger den derfor ikke Naturen er blevet mindre spændende og varieret Det er dyrt at give børnene naturoplevelser 2% 5% 4% 12% 2 32% 24% 28% 32% 3 40% 44% 4 52% 6 8 Vi er bange for at børnene kommer til skade Andet 5% Ældre Til sidst er de ældre, der har børnebørn i alderen 5-12 blevet spurgt om, hvorvidt deres børnebørn kommer mere eller mindre ud i naturen end de selv gjorde som børn. Her viser figur 14, at der er en stor andel, 67 %, som mener, at deres børnebørn kommer noget eller meget mindre ud i naturen, end de selv gjorde som børn. Figur 14: Bedsteforældrenes opfattelse af, om deres børnebørn kommer mere eller mindre ud i naturen end de selv gjorde som børn Base n=504 Bedsteforældre 25% 42% 1 Meget mindre Noget mindre Cirka det samme Noget mere Meget mere Ved ikke Side 17 af 27

KAPITEL 3: BARRIERER FOR BØRNS BRUG AF NATUREN Dette kapitel fokuserer på de faktorer, der kan forhindre, at børn i dag kommer ud i naturen. Der ses på hvilke barrierer flest fra forældregenerationen og bedsteforældregenerationen opfatter som barrierer for børnenes brug af naturen, og hvilke problemer der kan være forbundet med at lade børnene opholde sig i naturen alene. Sidst fokuseres på faktorer der kan medvirke til, at forældre og bedsteforældre tilbringer mere tid i naturen med deres børn og børnebørn. Både de ældre og forældrene blev bedt om selv at angive, hvad de opfattede som de vigtigste barrierer imod at børn kommer ud i naturen. Resultaterne af dette åbne spørgsmål er fremsendt som Excel fil. Derefter blev respondenterne spurgt hvilke andre barrierer der kan forhindre børn i at komme ud i naturen, denne gang med en liste af svarmuligheder. Svarene på dette spørgsmål præsenteres i figur 15 nedenfor. Den barriere, der nævnes af flest ældre, 87 %, og forældre, 42 %, er, at fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv. En stor andel af de ældre, 54 %, angiver også manglende tid pga. sport/andre hobbyer. Blandt forældrene fremhæver 36 % vejret som barriere mod, at børn kommer i naturen. Side 18 af 27

Figur 15: Andre barrierer mod, at børn kommer ud i naturen Base: Ældre 1009, 1022 Vejret Der er for langt til naturen Manglende lyst Manglende tid pga. lektier 8% 15% 1 2 30% 3 Det er for besværligt 22% Manglende tid pga. sport/andre hobbyer 32% 54% Fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv Der er for mange love og regler, der skal overholdes i naturen Der er for få aktiviteter i naturen 4% 4% 42% 8 Der er ingen kammerater at følges/lege med 12% 2 Andet 15% Ældre Af den næste figur, figur 16, illustreres forældrenes enighed med fire udsagn om barrierer mod børnenes naturbesøg. 0 er helt uenig og 10 er helt enig. Der er generel uenighed om, at det er for farligt at lade mine børn være alene i naturen. Til gengæld synes der at være større enighed om, at vi forældre har for meget arbejde til at have tid til at tage børnene med i naturen, idet dette udsagn scorer 5,3 i gennemsnit. Side 19 af 27

Figur 16: Gennemsnitlig enighed blandt forældrene på en skala fra 0-10 i fire udsagn om barrierer mod børnenes naturbesøg Base n=1022 Det er for farligt at lade mine børn være alene i naturen 2,8 Vi forældre har for meget arbejde til at have tid til at tage børnene med ud i naturen 5,3 Trafikken på vel til naturen er for farlig til, at mine børn må gå derud alene 4,5 Jeg er bange for, at mine børn farer vild, hvis de er alene ude i naturen 3,5 Gennemsnit alle forældre Bedsteforældrenes hyppigst angivne svar på, hvad der kunne få dem til at tilbringe mere tid i naturen med børnebørnene, rangeret efter hyppighed, fremgår af figur 17. Det hyppigste svar, som angives af 61 % af bedsteforældrene, er at børnebørnene boede tættere på mig. Derudover fremhæver 37 % af bedsteforældrene at børnebørnene ikke gik til så mange aktiviteter som svar på, hvad der kunne få dem til at tilbringe mere tid i naturen med børnebørnene. Side 20 af 27

Figur 17: Bedsteforældrenes hyppigst angivne svar på, hvad der kunne få dem til at tilbringe mere tid i naturen med børnebørnene Base n=504 At børnebørnene boede tættere på mig 6 At børnebørnene ikke gik til så mange organiserede aktiviteter 3 At jeg ikke arbejdede så meget 25% At mine børn opfordrede mig til at tage ud i naturen sammen med børnebørnene At der var flere naturlegepladser og besøgscentre med natur At jeg kunne få gode og gratis idéer til naturoplevelser sammen med børnene At der var flere spændende planlagte aktiviteter og arrangementer 22% 1 1 1 At transporten til naturen var lettere 1 At naturen var tættere på mit hjem At jeg selv vidste mere om naturen, så jeg kunne fortælle mine børnebørn om den og planlægge aktiviteter At transporten til naturen var billigere At jeg kendte naturen i mit og børnebørnenes nærområde bedre At der var mere information ude i naturen (foldere, tavler) 5% At nogen tog os med ud i naturen 5% At der generelt var mere natur i Danmark 4% Andet 14% Bedsteforældre Af figur 18 fremgår forældrenes svar på samme de hyppigst angivne svar på, hvad der kunne hjælpe familien til at komme mere ud i naturen. 65 % af forældrene angiver svaret at familien fik mindre Side 21 af 27

travlt og mere tid sammen som det, der kunne hjælpe familien til at komme mere ud i naturen. At vi forældre ikke arbejdede så meget angives af 52 % af forældrene som svar på, hvad der kunne hjælpe. Figur 18: nes hyppigst angivne svar på, hvad der kunne hjælpe familien til at komme mere ud i naturen Base n=1022 At familien fik mindre travlt og mere tid sammen 65% At vi forældre ikke arbejdede så meget 52% At der var flere naturlegepladser og besøgscentre med natur At jeg kunne få gode og gratis ideer til naturoplevelser for familien At børnene ikke gik til så mange organiserede aktiviteter 14% 1 2 At naturen var tættere på mit hjem 1 At jeg kendte naturen i mit nærområde bedre At jeg selv vidste mere om naturen, så jeg kunne fortælle mine børn og den og planlægge aktiviteter At der var flere spændende planlagte aktiviteter og arrangementer 1 12% 10% At nogen tog os med ud i naturen At transporten til naturen var lettere At der generelt var mere natur i Danmark At der var mere information ude i naturen (foldere, tavler) At transporten til naturen var billigere Andet 1 Side 22 af 27

KAPITEL 4: HOLDNINGER TIL NATURFORBRUG Sidste kapitel fokuserer på de ældres og forældres opfattelse af naturens betydning for børn, både generelt og for dem selv i deres egen barndom. Der ses blandt andet på, om forældre og bedsteforældregenerationen mener, at børn kommer nok ud i naturen i dag, og hvor vigtigt et er for dem, at børnene får naturoplevelser. Sidst fokuseres der på, hvilke faktorer der er vigtige for forældrene angående naturoplevelser med familien, og i hvor høj grad de opfatter naturoplevelser som positive og vigtige for børnene såvel som familien. Af figur 19 fremgår det, at der er generel enighed blandt forældrene om, at barndommens naturoplevelser har haft en positiv indflydelse på deres liv. Den gennemsnitlige score herfor er på 8,0 (10 er helt enig). At barndommens naturoplevelser har haft betydning for, hvordan deres børn bruger naturen, er der dog ikke samme grad af enighed overfor, om end der er enighed. Den gennemsnitlige score blandt forældrene på dette udsagn er på 6,7. Figur 19: Gennemsnitlig enighed blandt forældrene på en skala fra 0-10 i tre udsagn om barndommens naturoplevelser Base n=1022 Min barndoms naturoplevelser har haft en positiv indflydelse på mit liv 8,0 Min barndoms naturoplevelser har haft betydning for, hvordan jeg bruger naturen som voksen 7,4 Min barndoms naturoplevelser har haft betydning for, hvordan mine børn bruger naturen 6,7 Gennemsnit alle forældre Blandt bedsteforældrene er der generelt høj enighed om, at deres barndoms naturoplevelser har haft en positiv indflydelse på deres liv, 8,5, samt på hvordan de bruger naturen som voksen, 8,1. Dette ses af figur 20. Heraf ses også en udpræget enighed om, at en barndom med naturoplevelser er bedre end en barndom med få eller ingen naturoplevelser. Dette udsagn scorer 9,1 i gennemsnit blandt alle bedsteforældrene. Til gengæld er der ikke det samme udtryk for enighed i forhold til om egne naturoplevelser har haft betydning for børn og børnebørns brug af naturen. Side 23 af 27

Figur 20: Gennemsnitlig enighed blandt bedsteforældrene på en skala fra 0-10 i tre udsagn om barndommens naturoplevelser Base n=1009 Base* n=504 Min barndoms naturoplevelser har haft en positiv indflydelse på mit liv 8,5 Min barndoms naturoplevelser har haft betydning for, hvordan jeg bruger naturen som voksen 8,1 En barndom med mange naturoplevelser er bedre, end en barndom med få eller ingen naturoplevelser 9,1 Min barndoms naturoplevelser har haft betydning for, hvordan mine børn og børnebørn bruger naturen* Gennemsnit alle bedsteforældre 6,6 Af figur 21 fremgår det, at der er stor forskel blandt forældre og ældre i forhold til holdningen til, om børn kommer nok ud i naturen. Blandt de ældre mener den overvejende del, 73 %, at det gør de ikke, hvor 42 % af forældrene mener at børnene ikke kommer nok ud i naturen. Over halvdelen af forældrene, 54 %, mener at børn kommer nok ud i naturen. Figur 21: Holdning til, om børn kommer nok ud i naturen Base: Ældre 1009, 1022 Ældre 1 7 1 54% 42% 4% Ja Nej Ved ikke Side 24 af 27

Det fremgår af figur 22 at bedsteforældrene generelt finder det vigtigt, at deres børnebørn får oplevelser i naturen. Scoren for alle bedsteforældre er 8,5, hvor 10 er den højest mulige. Kvinder finder det lidt mere vigtigt end mænd. Figur 22: Hvor vigtigt det er for bedsteforældrene, at deres børnebørn får oplevelser i naturen. Gennemsnit på en 0-10 skala Base n=504 Alle bedsteforældreforældre 8,5 Mænd 8,3 Kvinder 8,7 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 8,6 8,4 8,4 8,6 8,6 Vigtighed nes hyppigste svar på, had der er særligt vigtigt når familien er ude i naturen, er at vi får fælles oplevelser i familien. Som det fremgår af figur 23 er det 64 % af forældrene der har noteret dette. At vi får frisk luft er svaret af 53 % af forældrene, og at vi får rørt os, er der 49 % af forældrene, der svarer som værende særligt vigtigt. Side 25 af 27

Figur 23: nes hyppigste svar på, hvad der er særligt vigtigt når familien er ude i naturen Base n=1022 At vi får fælles oplevelser i familien 64% At vi får frisk luft At vi får rørt os 4 5 At børnene lærer at værne om naturen At det er afstressende At vi giver naturglæden videre til vore børn At vi bliver glade af at være ud i naturen 4 38% 3 3 At vise, at naturen er fantastisk og forunderlig At vi får set noget smukt natur At børnene lærer at være trygge i naturen 22% 28% 2 At naturoplevelser er spændende At vi får luftet hunden At oplevelser i naturen er uforudsigelige At vi får dyrket sport At vi lærer noget nyt sammen At vi kan fiske og samle vores egen mad Ved ikke 15% 10% 8% 4% De følgende to grafer, figur 24 og figur 25, illustrerer forældrenes holdning til forskellige udsagn. ne har svaret på en skala fra 0-10, hvor 0 er slet ikke vigtigt/helt uenig og 10 er meget vigtigt/helt enig. Det vil sige, at jo højere score des vigtigere synes udsagnet at være. Af figur 24 fremgår det, at forældrene generelt finder det vigtigt, at deres børn bruger og får viden om naturen. Især scorer udsagnet mine børn skal lære at passe på og værne om naturen højt, med 9,0 er det næsten højest mulige, og er derfor meget vigtigt for forældrene. Side 26 af 27

Figur 24: Gennemsnitlig vigtighed blandt forældrene på en skala fra 0-10 af fire udsagn om børnenes fremtidig brug af naturen Base n=1022 Mine børn skal have oplevelser i naturen Mine børn skal have viden om natur, dyr og planter 8,4 8,3 Mine børn skal lære at passe på og værne om naturen 9,0 Mine børn skal selv blive glade for at bruge naturen som voksne 8,6 Gennemsnit alle forældre Når der listes nogle udsagn omkring naturen, er forældrene generelt meget enige. Især mener de, at det er sundt for børn at være i naturen, da enigheds-scoren her er på 9,5. Til gengæld er forældrene meget uenige i udsagnet naturoplevelser er ikke vigtige for min familie, da dette udsagn scorer et gennemsnit på 1,6 på skalaen. Figur 25: Gennemsnitlig enighed blandt forældrene på en skala fra 0-10 i fem udsagn om naturen Base n=1022 Det er sundt for børn at være i naturen 9,5 Naturen er verdens bedste legeplads 8,3 Fælles naturoplevelser giver glæde og energi til familien 8,8 Naturoplevelser er ikke vigtige for min familie 1,6 En barndom med mange naturoplevelser er bedre, end en barndom med få eller ingen naturoplevelser 8,1 Side 27 af 27