BIAS AF OLE JAKOB STOREBØ OG TINE HEEDE Et miljøterapeutisk projekt På Nebs Møllegård i Ringsted, behandlingshjem for børn med omfattende relationsforstyrrelser, kan et projekt bidrage til at gøre børnene til medspillere og stimulere til ændring og udvikling. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Flere behandlingsinstitutioner i Danmark arbejder med at tilrettelægge deres arbejde miljøterapeutisk. Baggrunden er, at der er formuleret øgede og mere tydelige krav til behandlingsarbejdet fra omverdenen i form af nytteværdi, effektivitet, kvalitet og dokumentation. Desuden har den praktisk arbejdende professionelle behandlings- og institutionsverden selv ønsket en udvikling af arbejdet, hvis klientel i tiltagende grad er belastet og ressourcefattigt. Det har været nødvendigt at udvikle en mere teoretisk og videnskabelig funderet praksis. (Kornerup, 2003). Behandlingshjemmet Nebs Møllegård er en specialinstitution drevet af Ringsted Kommune med plads til 24 børn med udviklings- og omfattende relationsforstyrrelser. I 2000 fik vi sammen med to andre behandlingshjem bevilget midler af So- 3
4 MODELFOTO: BAM/SCANPIX
cialministeriet til et fælles treårigt udviklingsprojekt. Projektet blev afsluttet med en evalueringsrapport (Schmidt, 2005), og ved en konference på Danmarks Pædagogiske Universitet blev resultaterne fra effektundersøgelsen fremført (Nissen & Hansen, 2006). Resultatet af effektundersøgelsen viste, at børnene havde udviklet sig, og at denne udvikling skyldtes den miljøterapeutiske indsats. Der var tale om en prospektiv effektundersøgelse med præ- og posttest design. Børnene blev testet med Rorschach ad modum Exner, TAT/Cramer og Westen og Wisc III. Der sås bl.a. en bedring af børnenes evne til at bringe deres evner i anvendelse i dagligdagen, at de var tydeligt mindre psykisk forstyrrede, både på det kognitive og følelsesmæssige område, at de havde fået en bedre selvtillid, var blevet mere bevidste om sig selv, havde bedre kontakt med deres følelser og kunne udtrykke deres følelser på en mere kontrolleret måde. (Nissen & Hansen, 2006b). Dette projekt fortsætter og testinstrumenterne er blevet en fast rutine med nye testninger af børnene hver andet år dels af forsknings- og kvalitetssikringsmæssige årsager, dels for at målrette behandlingsinterventionerne. Endvidere blev et selvstændigt ph.d.-arbejde, som var en del af ovenstående projekt, forsvaret ved DPU i efteråret 2006 (Højlund, 2006). Ph.d.- afhand lingen fremførte en diskussion af, hvordan man overhovedet kan forske i miljøterapi, og forholdt sig kritisk og undrende til en række forhold ved den institutionelle miljøterapi. Brug for et instrument Nebs Møllegård har i adskillige år ønsket at få bedre indblik i børnenes eget syn på opholdet på institutionen og inddrage en mere fænomenologisk indfaldsvinkel som et vigtigt bidrag til kvalitetssikrings- og behandlingstilrettelæggelsen. Fænomenologien beskæftiger sig med menneskelige oplevelser, den psykiske struktur og personligt meningsfulde intentionalitet, som ligger i de umiddelbart anskueliggørende oplevelser. Det betyder, at det er fænomenologien, der kan vise vejen til en dybere forståelse af, hvordan børn oplever deres verden (Bertelsen, 1994). På den baggrund gik vi i efteråret 2006 i gang med at overveje, hvordan vi på bedst muligt kunne opfange børnenes egen opfattelse af deres institutionsophold. Det forholder sig sådan, at man, når man forsøger at forstå børnene ud fra et psykodynamisk grundlag, ikke altid kan bruge børnenes bevidste udtalelser. Når et barn fx siger, at det ikke kan lide at være på institutionen og ikke kan lide pædagogerne, kan det handle om modstand og overføringsforhold. Det er derfor nødvendigt at finde et instrument, der kan gå dybere ned og afdække de underliggende lag i deres tænke- og følelsesmæssige processer, men stadig med et fænomenologisk udgangspunkt stadig med basis i børneperspektivet. Valg af ISA Vi valgte at bruge forskningsinstrumentet ISA som grundlag for vores eget Projekt BIAS. BIAS står for Børneperspektiv Identitets Analyse og Studie. ISA er et internationalt anerkendt, valideret og forankret identitetsanalyseinstrument (Weinreich & Saunderson, 2003). ISA, Identity Structure Analysis, har været benyttet i udforskning af identitet bredt set. ISA er et fænomenologisk instrument, som kombinerer kvalitativ og kvantitativ metode. Imidlertid har instrumentet ikke tidligere været anvendt på børneområdet. Identiteten som fokusområde hos børn og unge, der er anbragt, er velbegrundet. Mange anbragte børn har i deres opvækst manglet gode voksne rollemodeller til deres identitetsudvikling. Selve anbringelsen, hvor børnene bliver fjernet fra deres biologiske forældre eller plejefamilier til en institution, medfører et drastisk miljøskifte, som antages at give en belastning af identitetsfølelsen. Til trods for at disse børn opretholder en kontakt til familien, kan selve miljøskiftet sammenlignes med det at flytte til et andet land, hvor man møder en ny og anderledes kultur, som påvirker ens følelse af sammenhæng og identitet. Hertil kommer identitetsdannelsens betydning i ungdomstiden (Mortensen 1994). ISA er udviklet på basis af en række psykologiske, socialpsykologiske og antropologiske teorier. Weinreichs definition af identitet er: En persons identitet er defineret som en persons totale selvkonstruktioner. Disse selvkonstruktioner er et udtryk for en kontinuitet mellem en opfattelse af sin fortid, og hvordan personen ser sig selv i fremtiden. (Weinreich & Saunderson, 2003). Et menneskes identitet er påvirket af dets selvvurdering, langsigtede og kortsigtede ønsker og målsætninger og identifikationer med andre mennesker. ISA består af et computerbaseret spørgeskema, hvor forskellige områder af identitetsopfattelsen og selvvurderingen bliver kortlagt på basis af 5
personens vurdering af andre og sig selv. Ved at tydeliggøre personens værdi- og antagelsessystem kan ISA vise personens identitetsmæssige placering i den pågældende kultur. Til forskel fra traditionelle spørgeskemaer, der kan sige noget om en persons holdninger til forskellige mennesker, emner og situationer hver for sig, kan ISA kortlægge hele personens værdiog holdningssystem. Dvs. ISA giver et langt dybere indblik i vurderingen af forskellige emner i forhold til hinanden og viser emotionel og kognitiv resonans, dissonans og konfliktforhold i identitetsstrukturen.. Ved udvikling af et ISA-instrument er det påkrævet, at man undersøger vigtige temaer og domæner hos de personer, som er genstand for ens udforskning. Dette foregår både i de teoretiske studier om målgruppen og i pilotinterview med personer fra målgruppen. Vigtige temaer bliver generelt udtrykt i ord og diskurser, eller de bliver udtrykt nonverbalt. De forskellige temaer bliver vist i bipolare konstruktioner i computerspørgeskemaet. Sådanne temaer kan ofte have en sammenhæng med undertemaer. Fx kan temaet at være pige være knyttet til undertemaer som barndomsafhængighed, ungdomstiden, ansvarlighed, børneopdragelse etc.. Domæner repræsenterer de arenaer, som de pågældende interagerer i til hverdag. Et domæne repræsenterer alle de forskellige kontekster, som den enkelte forholder sig til. Der er tale om forestillinger om én selv i fortidige, nutidige, ønskede og fremtidige situationer og forestillinger om tidligere og nuværende vigtige personer i forskellige situationer. Ydermere er der i ISA et metaperspektiv, hvor personen viser sin egen vurdering af, hvordan andre forholder sig til en selv med hensyn til de forskellige konstruktioner, hvilket igen kan sige noget om den pågældende. Altså får man et samlet billede af 1) Personens konstruktioner om sig selv i forskellige situationer. 2) Personens konstruktioner om andre og 3) Personens konstruktioner om andres konstruktion af personen. Hvorfor er jeg anbragt? Nebs Møllegård fik i 2006 midler fra Vestsjællands Amt til at udvikle det omtalte BIAS-projekt med henblik på at undersøge relevansen af instrumentet i forhold til forståelsen af børnene, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem. De temaer, som har dannet grundlag for de bipolare konstruktioner, som børnene skulle forholde sig til i BIAS-projektet, var bl.a.: Lavt selvværd, manglende hjælp og omsorg fra omsorgspersoner og manglende voksne rollemodeller. Disse temaer dannede grundlag for bipolare konstruktioner som fx: Det er godt at have mange venner kontra Det er godt at have få venner Hjælper andre kontra Tænker mest på sig selv Forstår, hvad der foregår kontra Forstår ikke, hvad der foregår Voksne kan hjælpe med mange ting kontra Voksne kan ikke hjælpe med nogen ting Er fornuftig kontra Lever i sin egen verden Har mange personlige problemer kontra Har ingen problemer. De domæner, som konstruktionerne skulle knyttes til, var fx: Mig, når jeg var lille. Mig, når jeg har det dårligt. Mig, når jeg er sammen med de andre børn. Mig, når jeg ikke er mig selv. Som min far ser mig. Som jeg gerne vil være. Mig, som min kontaktpædagog ser mig. En person, jeg beundrer. Min mor. Min far. En person, jeg ikke kan lide. Vi kan ved gennemgang af de foreløbige resultater se, at mange af børnenes konstruktioner om sig selv svarer til den måde, som de konstruerer deres ideale selv på. Hertil kommer, at børnenes konstruktioner generelt er præget af en meget entydig tilordning af positive eller negative værdier eller egenskaber til de forskellige domæner. Dette betyder, at de er præget af en sort-hvid tænkning, og at deres identitetsopfattelse er meget ufleksibel. På samme måde, ses en stærk kontraidentifikation med de selvkonstruktioner, der ligger fjernt fra konstruktionerne knyttet til det ideale selv. Dette viser sig fx i forhold til det at have problemer eller det at være et misbrugt barn. Dette til trods for, at der ses en stor emotio nel involvering i mange af disse selvkonstruktioner. En udfordring i vores behandlingsarbejde er derfor at forstå og respektere, hvor stor en belastning det er for børnenes identitet at modtage hjælp og dermed blive tvunget til at identificere sig med de negativt ladede konstruk tioner, som vil betyde en gennemgribende omvæltning i hele systemet af identifikationer og kontraidentifikationer. Dette stemmer overens med, hvad vi ved om børnene både fra miljøet, anamnesen og testninger med TAT og Rorschach. Imidlertid viser ISA-instrumentet også, hvilke konstruktioner der er sværest at forandre (de konstruktioner, som udgør kerneevalueringsdimensioner i identiteten), og hvilke værdier og konstruktioner der er mere tilgængelige for ændring, fordi de anvendes mere fleksibelt. På basis af dette er det forståeligt, hvorfor mange af børnene giver ud- 6
tryk for, at de ikke kan forstå, hvorfor de er anbragt. Det er en stor udfordring for arbejdet på Nebs Møllegård at reflektere over denne problemstilling: at vi har børn, som vi gerne vi hjælpe, men som egentlig ikke vil hjælpes, fordi de ikke anser, at de har nogle problemer. Omsat til praksis Hvad kan man så bruge børneperspektivet til i praksis, som BIAS giver os? For det første til at være mere nuanceret om forståelsen af børnenes egne konstruktioner og opfattelser og til at finde sprækker ind til der, hvor der er størst fleksibilitet i identitetsdannelsen, sådan at den forståelse, vi har, kan komme tættere på børnenes egen forståelse og dermed få børnene som medspillere i den fælles opgave, som er at stimulere til ændring og udvikling. Projekt BIAS har via ISA-testnin gerne vist, at børnene har konstruktioner og opfattelser af sig selv, som ofte adskiller sig fra den opfattelse, som familie, pædagoger og psykologer har. ISA kan derfor være et vigtigt supplement og korrektiv til vores testninger med Rorschach og TAT, som danner grundlag for pædagogernes og psykologernes konstruktioner om barnet. Kortlægningen af børnenes værdi og holdningssystem viser, hvor de kan være nemmest at nå interventionsmæssigt. Ole Jakob Storebø, afdelingspsykolog Tine Heede, ledende psykolog Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Referencer Bertelsen, P. (1994b) Tilværelsesprojektet. Det menneskeliges niveauer belyst i den terapeutiske proces. København: Dansk psykologisk Forlag. Højlund, I. (2006) Gennem flere labyrinter. Om effektevaluering og kvalitetsudvikling af det døgninstitutionelle miljøterapeutiske behandlingsarbejde af børn med psykosociale problemstillinger en udviklingsretning i pædagogisk praksis? Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Kornerup, H. J. (Red.). (2003) Miljøterapi med børn. Lejre: Forlaget Perikon. Mortensen, K.V. (1994) Gruppeterapi med unge. I Aagaard et al. Gruppeanalytisk psykoterapi. (1994) København: Hans Reitzels Forlag. Nissen, P. & Hansen, K.G. (2006) Effektundersøgelse af psykodynamisk miljøterapeutisk døgnbehandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Nissen, P. & Hansen, K.G. (2006b) Virker psykodynamisk miljøterapi? Psykolog Nyt nr. 18. Schmidt, E. (2005) Dynamisk kvalitetsudvikling. Forskning Uddannelse Organisation. Elsa Schmidt Kommunikation. Weinreich, P. & Saunderson, W. (2003) Analysing Identity. Cross-Cultural, Societal and Clinical Contexts. London: Routledge. 7