Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013

ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Forsidefoto: Ursula Bach Rapporten er udarbejdet af YouGov Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer 2

Indhold 1. Undersøgelsens formål 5 2. Metode og gennemførelse 6 2.1 Baggrundsoplysninger og demografika 6 2.2 Vejning af data 9 2.3 Signifikante afvigelser 9 2.4 Statistisk usikkerhed 10 3. Anbefalinger 12 4. Hovedkonklusioner 14 5. Hovedresultater med grafik 24 5.1 Oplevelse af bylivet i København 24 5.2 Oplevelse af bylivet i lokalområderne 33 5.21. Sammenholdelse af de forskellige udsagn 2012 til 2013 35 5.2.2 Oplevelsen af bylivet i lokalområdet på bydelsniveau 39 5.3 Ophold i byrummet 42 5.3.1 Ophold på torve, pladser eller strøggader 42 5.3.1.1 Varighed af ophold på torve, pladser eller strøggader 44 5.3.1.2 Formål med ophold på torve, pladser eller strøggader 46 5.3.2 Besøg i parker, naturområder, havnebade og strande 47 5.3.2.2 Varighed af ophold i parker, naturområder, havnebade og strande om sommeren 49 5.3.2.3 Formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande 51 5.4. Tilfredshed med forholdene i parker, naturområder, havnebade og strande 52 5.5. Brug af arrangementer 54 5.6 Børn i byen 60 5.7 Muligheder i byens rum 65 5.7.1 Udendørsservering 65 3

5.7.2 Gadehandel og stader 68 5.7.3. Muligheder for udendørs motion 70 5.7.4. Mere ophold i byens rum 72 5.8 Tryghed i byen 73 6. Bilag 76 6.1 Åbne besvarelser 76 6.2 Spørgeramme 85 4

1. Undersøgelsens formål Byliv i Københavns Kommune er en undersøgelse, der siden 2008 er blevet gennemført årligt. Resultaterne i den indeværende undersøgelse fra 2013 bliver sammenholdt med resultaterne for 2012 med henblik på at skildre forskelle og ligheder de to års resultater imellem. Med undersøgelsen ønsker Københavns Kommune at monitorere københavnernes holdning til og oplevelse af det udendørs byliv i København. Formålet med undersøgelsen er samtidig at afdække københavnernes tilfredshed med omfanget af de forskellige typer af byliv, der findes og tilbydes i København. Københavnerne har undersøgelsen igennem vurderet forskellige aspekter af det udendørs byliv i både København generelt og specifikt i deres lokalområde. Det udendørs byliv er i denne undersøgelse defineret bredt og dækker bl.a. over lokale arrangementer i de enkelte bydele, arrangementer og aktiviteter i København som helhed, brug af caféer/restauranter med udendørsservering, besøg på legepladser, brug af gadehandlende, besøg på markeder, brug af grønne områder og torve mv.. Københavns Kommune ønsker på baggrund af undersøgelsen at få inspiration til, hvordan kommunen kan skabe et endnu bedre udendørs byliv i København, som harmonerer med københavnernes behov og ønsker hertil. 5

2. Metode og gennemførelse I perioden fra den 21. oktober til den 27. november 2013 gennemførte Københavns Kommune en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via Teknik- og Miljøforvaltningens borgerpanel med henblik på at afdække københavnernes holdning til og vurdering af det udendørs byliv i København. Medlemmerne af TMF s borgerpanel udgøres af fastboende borgere i Københavns Kommune over 15 år. Borgerpanelet består af 1.301 borgere. Borgerpanelet er sammensat, så det er repræsentativt for borgersammensætningen i Københavns Kommune i forhold til køn, alder og personlig indkomst. Der i alt indsamlet 631 besvarelser blandt borgere fra Københavns Kommune. Dette svarer til en besvarelsesandel på 48,5%. 2.1 Baggrundsoplysninger og demografika For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika blev respondenterne adspurgt om følgende baggrundsoplysninger: 1. Bydel 2. Køn 3. Alder 4. Husstandsindkomst 5. Haves hjemmeboende børn 6. Haves børnebørn 7. Demografisk profil (haves hjemmeboende børn/haves børnebørn, færdsel i København/eget lokalområde, forhold til at bo i byen, arbejdes der i København) 6

Fordelingen af respondenterne ser således ud for de anvendte baggrundsvariable Køn Alder Bydel 7

Københavnerne i undersøgelsen har udpeget forskellige demografiske udsagn, der kendetegner dem. Det har været muligt for respondenterne at vælge flere kategorier, hvorfor resultatet af de 12 udsagn summerer til mere end 100%. Denne profilsegmentering vil i rapporten blive kommenteret, såfremt der er profiler, der adskiller sig holdnings- og adfærdsmæssigt fra hinanden. Profilerne fordeler sig på følgende måde procentmæssigt: 8

2.2 Vejning af data Totalpopulationen i undersøgelsen er vejet ud fra et ideal for sammensætningen af borgere i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udtale sig repræsentativt om københavnerne på baggrund af svarene i denne undersøgelse. Vejningen i 2013-undersøgelsen ser således ud: 2.3 Signifikante afvigelser Der er en lang række signifikante afvigelser i datamaterialet. Det betyder, at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Når der i rapporten refereres til, at noget adskiller sig signifikant fra hinanden, betyder dette, at afvigelsen på de enkelte spørgsmål er signifikant. Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er brugt et konfidensinterval på 95. For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af københavnere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T- test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 9

2.4 Statistisk usikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 631 interview er på maksimalt +/- 4 procentpoint på et procenttal, der er baseret på alle besvarelser i undersøgelsen. Dette betyder, at såfremt 25% af de 631 københavnere i undersøgelsen svarer ja til et givent spørgsmål, bør det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige københavnere med internetadgang i alderen 15 år +, ikke være lavere end 21% og ikke højere end 29%. Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker man kan være på et givent resultat. Det er vigtigt at understrege, at den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis man sammenligner mindre delgrupper med hinanden. Dette betyder, at såfremt man sammenligner 100 respondenter, der alle har samme karakteristika (eksempelvis en bestemt alder), med 100 andre respondenter med et andet karakteristika, og 25% af førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11 procentpoint. Det betyder, at mindst 14% og mere end 36% skal svare ja, før man kan konstatere, at den fundne forskel kan generaliseres til at gælde alle de personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100 respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Ovenstående er i særdeleshed vigtigt at tage højde for, når resultaterne analyseres på bydelsniveau. For på bydelsniveau er der tale om stor statistisk usikkerhed. Antallet af interview i de enkelte bydele varierer, og da flere bydele har relativt små baser, er flere 10

bydele blevet sammenlagt med henblik på at skabe basestørrelser der er muligt at udtale sig statistik validt på baggrund. Sammenlægningen ser således ud: Indre By/Christianshavn er efter sammenlægningen den eneste base med under 100 respondenter. Denne base er således i statistisk forstand en meget lille base. Det betyder, at såfremt 25% fra denne bydel svarer ja til et spørgsmål, vil den statistiske udvalgsusikkerhed være +/- 12 procentpoint. Det betyder, at såfremt man havde stillet alle beboere i den givne bydel samme spørgsmål, ville den sande værdi ligge i intervallet 13-37%. Den statistiske usikkerhed er noget lavere for de øvrige bydele med større baser over 100 personer, nemlig på +/- 8,5 procentpoint. 11

3. Anbefalinger Iagttagelse: Det er vigtigt for københavnerne, at byen er levende og varieret. Sådan opleves byen i høj grad af københavnerne, som dog omvendt i mindre grad oplever, at deres lokalområder er spændende og varierede. Dog er der mange, som bruger deres lokalområde aktivt, og det peger på, at der er god efterspørgsel efter flere aktiviteter med lokal forankring. Anbefaling: Man kan med fordel fokusere på at gøre lokalområderne (endnu) mere spændende at bruge og at tilbyde flere lokalt forankrede arrangementer/aktiviteter. Et særligt fokus kan lægges på Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, hvis borgere i undersøgelsen gennemgående har den klart dårligste opfattelse af deres lokalområde, og hvis borgere bruger deres lokalområde og arrangementer i lokalområdet i signifikant mindre grad end københavnere fra de øvrige bydele. Iagttagelse: Sammenlignet med sidste år oplever en signifikant øget andel københavnere i 2013 byen generelt og deres lokalområde som værende mere støjende. Særligt borgere på Nørrebro og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby oplever deres lokalområde som mere støjende end sidste år. Anbefaling: Det anbefales at fokusere på, hvordan man kan reducere generne af støj i byen, og hvordan man kan kommunikere med borgerne omkring støjen med henblik på at komme en negativ udvikling i forkøbet (en udvikling, som var positivt dalende sidste år). 12

Iagttagelse: København kan blive en (endnu) mere børnevenlig by. Børnefamilier og bedsteforældre er godt tilfredse med udbuddet af aktiviteter til børn og med de offentlige legepladser. Men der er plads til forbedringer, idet langt flere er tilfredse end meget tilfredse hermed. Anbefaling: Københavns Kommune anbefales at arbejde på, hvordan børnefamilier og bedsteforældre i højere grad kan blive meget tilfredse med udbuddet af børneaktiviteter og offentlige legepladser med henblik på at øge brugen heraf og også lysten til at bruge mulighederne endnu mere. Iagttagelse: Mange ældre bruger aktiviteter og arrangementer i deres lokalområde mere end aktiviteter og arrangementer i byen generelt. Anbefaling: Denne tendens kan med fordel udnyttes til at skabe flere lokalt forankrede aktiviteter for ældre københavnere. Københavns Kommune kan med fordel målrette arbejdet med flere/bedre aktiviteter til ældre til særligt gruppen af 50-65-årige, som i undersøgelsen i signifikant større omfang end københavnere over 66 år er utilfredse med byens og lokalområdernes generelle udbud af aktiviteter til ældre. Det er en gruppe, der pt. bruger byen generelt og lokalområderne i lidt mindre omfang end de øvrige aldersgrupper. 13

4. Hovedkonklusioner Københavnere er godt tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet Undersøgelsen viser, at knap 9 ud af 10 københavnerne samlet set er tilfredse (58%) eller meget tilfredse (29%) med deres muligheder for at deltage i bylivet i København. København er en levende by med masser af variation Langt de fleste af københavnerne er enige i, at København er levende og varieret (87%), at der sker en masse spændende ting i byen (8%), og at bylivet i København ikke er kedeligt (80%). København er blevet en mere støjende by Sammenlignet med sidste års undersøgelse (49%) vurderer flere københavnere i 2013 (58%), at byen er støjende. Et levende og varieret byliv er vigtigt for københavnerne Det er vigtigt for mere end 9 ud af 10 københavnerne, at byen har et levende og varieret byliv (93%). Lokalområdet opleves som mindre levende og varieret, men som mere støjende 6 ud af 10 københavnere mener, at deres lokalområde er levende og varieret (59%), og knap halvdelen af københavnerne mener, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde (45%). 4 ud af 10 københavnere mener, at deres lokalområde er støjende (39%) mod 3 ud af 10 sidste år (31%). 14

Ophold i byrummet Når det er forår, opholder knap 1 ud af 8 sig flere gange dagligt (4%) eller en gang dagligt (9%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader i foråret. Om sommeren opholder knap 3 ud af 10 sig flere gange dagligt (12%) eller en gang dagligt (15%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader om sommeren. I efteråret opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt (6%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på lidt mere end 1 ud af 3 opholder sig et par gange månedligt (36%) på torve, pladser eller strøggader, når det er efterår. Om vinteren opholder knap 1 ud af 20 sig flere gange dagligt (1%) eller en gang dagligt (4%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på knap 4 ud af 10 opholder sig sjældnere end månedligt (37%) på torve, pladser eller strøggader, når det er vinter. Formål med ophold i byrummet De primære formål med ophold på torve, pladser eller strøggader er at gå tur (73%), at gå på café (71%) og at få frisk luft (67%). Varighed af ophold i byrummet I foråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 4 ud af 10 mellem 30-59 minutter (38%). Næst flest, 1 ud af 5, opholder sig på torve, pladser eller strøggader enten under 30 min (23%) eller mere end 1-3 timer (22%). Om sommeren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer minutter (41%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig på torve, pladser eller strøggader mellem 30-59 minutter (28%). I efteråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1 ud af 3 mellem 30-59 minutter (34%)og næst flest, 1 ud af 3, under 30 minutter (30%). Om vinteren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1 ud af 3 under 30 minutter (31%) eller bruges kun til gennemgang til fods eller på cykel (28%). 15

Ophold i byens grønne og blå rum Når det er forår, opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt (7%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (38%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er forår. Om sommeren opholder 2 ud af 20 sig flere gange dagligt (6%) eller en gang dagligt (13%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 5 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (49%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er sommer. I efteråret opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt (5%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 3 opholder sig et par gange månedligt (29%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er efterår. Når det er vinter, opholder knap 1 ud af 20 sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt (4%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 4 opholder sig et par gange månedligt (24%) eller sjældnere (26%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er vinter. Formål med ophold i byens grønne og blå rum De primære formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande er at få frisk luft (78%), at gå tur (70%) og at nyde naturen/udsigten (67%). Varighed af ophold i byens grønne og blå rum Om sommeren er varigheden af ophold i parker/naturområder for flertallet på 5 ud af 10 mellem 1-3 timer (48%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig i parker/naturområder mellem 30-59 minutter (28%) om sommeren. Om sommeren er varigheden af ophold i havnebade/strande for flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 1 ud af 7, opholder sig i havnebade/strande som gennemgang til fods eller på cykel (13%) eller mellem 30-59 minutter (14%), når det er sommer. 16

Tilfredshed med bylivet i København Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres tilfredshed med en række forhold i byen og i de grønne og blå områder i København. Tilfredsheden blev afgivet på en 1-5- skala, hvor 1 står for meget utilfreds og 5 for meget tilfreds. Flertallet af københavnerne er mest tilfredse med gåafstanden til kollektiv transport (gennemsnit 4,30) og afstanden til de grønne og blå områder i deres bydel (gennemsnit 4,12). De områder, færrest københavnere er tilfredse med, er indretningen af stoppestedstationer (gennemsnit 3,46) og indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder (gennemsnit 3,50). Arrangementer i byens rum De arrangementer, som københavnerne bruger mest i både byen generelt og i deres lokalområde, er: Markeder (byen 61% og lokalområdet 55%) Koncerter (byen 57% og lokalområdet 43%) Udstillinger (byen 54% og lokalområdet 38%) Kulturdage (byen 45% og lokalområdet 37%) Deltagelse i arrangementer Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er frekvensen for københavnernes deltagelse i arrangementer i byens rum stort set uændret. Omkring 1 ud af 7 bruger arrangementer cirka én gang om måneden, og 1 ud af 20 bruger arrangementer oftere end én gang om måneden. Der er et dog sket et godt ryk på 23% i forhold til den andel, der i 2013 (16%) sammenlignet med 2012 (13%) bruger arrangementer i byens rum cirka én gang om måneden. Tilsvarende er der sket et fald på 8% i forhold til den andel københavnere, der svarer, at de kun bruger arrangementer i byens rum et par gange om året. 17

Udbuddet af aktiviteter Københavnerne blev bedt om at tage stilling til, hvor godt de synes om en række typer af arrangementer, hvoraf flere er målrettet forskellige grupper af borgere. Børneaktiviteter: Lidt over halvdelen af københavnerne med børn synes godt (47%) eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (29%) eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. Ældreaktiviteter: Lidt flere end 4 ud af 10 københavnere over 66 år synes godt (38%) eller meget godt (4%) om udbuddet af ældreaktiviteter. En forholdsvis lav andel, omkring 1 ud af 7, københavnere i alderen 50-65 år synes godt (14%) eller meget godt (2%) om udbuddet af aktiviteter til ældre. Aktiviteter for unge: Lidt flere end 6 ud af 10 københavnere i alderen 15-29 år synes godt (50%) eller meget godt (14%) om aktiviteterne for unge. Lidt mere end halvdelen af københavnerne i alderen 30-49 år synes godt (41%) eller meget godt (14%) om udbuddet af aktiviteter henvendt til unge. Familieaktiviteter: Lidt under halvdelen af københavnerne med børn synes godt (39%) eller meget godt (5%) om udbuddet af familieaktiviteter. Københavnerne med børnebørn er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne med børn. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (26%) eller meget godt (4%) om udbuddet af børneaktiviteter. Konkurrence-aktiviteter: Ud af aldersgrupperne synes københavnere i alderen 30-49 år bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter (40% synes godt om/17% synes meget godt om), og københavnere over 66 år synes mindst godt om udbuddet heraf (24% synes godt om/3% synes meget godt om). Mænd (46%) og kvinder (41%) synes stort set lige godt om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Ud af bydelene synes borgere fra Østerbro (54%) og Indre By & Christianshavn (59%) bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Københavnere med børn (56%) synes bedre om udbuddet af konkurrenceaktiviteter end københavnere uden børn (41%). Aktiviteter med dyr: Der ikke de store signifikante demografiske forskelle i forhold til vurderingen af udbuddet af aktiviteter med dyr. Der er dog en signifikant overvægt af københavnere med børnebørn (18%), der sammenlignet med københavnere med børn (12%), uden børn (10%) og uden børnebørn (9%) synes bedre om udbuddet af aktiviteter med dyr. 18

Aktiviteter i lokalområdet: Borgere fra Indre By & Christianshavn (54%) og Nørrebro (53%) synes signifikant bedre om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde end københavnere fra de øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj- Husum/Bispebjerg (22%) synes dårligst om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde. Børn i byen Københavnerne med børn og børnebørn blev bedt om at vurdere en lang række aspekter af det udendørs byliv i København, der henvender sig til børn og børnefamilier. 7 ud af 10 børnefamilier og københavnere med børnebørn er tilfredse (49%) eller meget tilfredse (19%) med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde. Segmenteret på børn og børnebørn er københavnerne med børn (76%) generelt mere tilfredse med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde end københavnerne med børnebørn (57%). Over halvdelen af forældrene (55%) og 1 ud af 10 bedsteforældre (11%) opholder sig ugentligt på en offentlig legeplads. På månedsbasis opholder 1 ud af 4 bedsteforældre (25%) og 1 ud af 10 forældre (11%) sig på en offentlig legeplads. 1 ud af 10 forældre (11%) og 1 ud af 4 bedsteforældre (24%) opholder sig sjældnere end månedligt på en offentlig legeplads. Omkring 1 ud af 8 forældre (12%) og 3 ud af 8 bedsteforældre (28%) opholder sig aldrig på en offentlig legeplads. Børnenes alder er en meget afgørende faktor for hvor ofte, man tilbringer tid på en offentlig legeplads. 7 ud af 10 københavnere med børn i alderen 0-9 år (72%) tilbringer generelt ugentligt tid på en offentlig legeplads mod 1 ud af 10 med børn i alderen 10-18 år (10%) og københavnere med børnebørn (11%). Forældre og bedsteforældre er ligeledes blev bedt om at vurdere en række udsagn om legepladserne i København. Forældrene er generelt mere enige i udsagnene om legepladserne end bedsteforældrene: Afstanden til en offentlig legeplads er god: Forældre (76% er enige/meget enige) og bedsteforældre (52% er enige/meget enige) Indretningen er opfindsom: Forældre (55% er enige/meget enige) og bedsteforældre (33% er enige/meget enige) Legeredskaberne er nye: Forældre (46% er enige/meget enige) og bedsteforældre (33% er enige/meget enige) 19

Indretningen af legeredskaberne er spændende og anderledes: Forældre (55% er enige/meget enige) og bedsteforældre (35% er enige/meget enige) Trygheden ved legepladserne er god: Forældre (77% er enige/meget enige) og bedsteforældre (50% er enige/meget enige) Renholdet af legepladserne er godt: Forældre (65% er enige/meget enige) og bedsteforældre (43% er enige/meget enige) Der er stor forskel på opholdets varighed på en offentlig legeplads. Varigheden afhænger af, om forældrene er på legepladsen med barnet, eller om barnet opholder sig på legepladsen alene. 1 ud af 3 forældre ved ikke, hvor længe deres barn opholder sig på en offentlig legeplads, når barnet er der alene. 6 ud af 10 forældre tilkendegiver, at deres barn opholder sig under 30 minutter på en offentlig legeplads, når det er der alene. Når forældrene besøger en offentlig legeplads sammen med deres barn, opholder flest, 3 ud af 10, sig på legepladsen mellem 30-59 minutter (29%), og næst flest, 1 ud af 4, sig på legepladsen mellem 1-3 timer (24%). Forældre med børn i alderen 0-9 år (42%) opholder sig i langt højere grad end forældre med børn i alderen 10-18 år (5%) 1-3 timer på en legeplads sammen med deres barn. Udendørsservering Når man sammenligner hele byen med lokalområderne, er der signifikant flere københavnere, der generelt er tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen. 9 ud af 10 københavnere er tilfredse (46%) eller meget tilfredse (43%) med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen, mens knap 7 ud af 10 er tilfredse (38%) eller meget tilfredse (33%) med mulighederne herfor i deres lokalområde. Ophold på en café varer for de fleste, 5 ud af 10, mellem 20-59 minutter (48%), og for næst flest, 4 ud af 10, 1-3 timer (40%). Ganske få københavnere (2%) sidder aldrig ude på caféer og restauranter. Københavnerne blev bedt om at angive varigheden af deres udendørs ophold på caféer og restauranter i forhold til de forskellige årstider: Når det er forår, sidder 4 ud af 10 ude på café/restaurant månedligt (42%), og 2 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (21%). 20

Når det er sommer, sidder 1 ud 3 ude på café/restaurant månedligt (34%), og 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (42%). Når det er efterår, sidder 4 ud af 10 ude på café/restaurant sjældnere end månedligt (42%), og 1 ud af 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (33%). Når det er vinter, sidder 5 ud af 10 aldrig ude på café/restaurant (49%), og knap 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (37%). Gadehandel og stader Københavnerne i undersøgelsen har vurderet omfanget af gadehandel i byen som helhed og i deres lokalområde. Resultatet er, at københavnerne generelt er mere tilfredse med gadehandlen i København som helhed (36%) end i deres lokalområde (27%). 1 ud af 10 københavnere besøger stader og gadehandel ugentligt (9%), mens mere end dobbelt så mange, 2 ud af 20, københavnere besøger stader og gadehandlende månedligt (22%). Knap 5 ud af 10 københavnerne besøger stader og gadehandlende sjældnere end månedligt (46%), og 1 ud af 7 besøger aldrig stader og gadehandlende (14%). Muligheder for udendørs motion Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres grad af tilfredshed med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion set i forhold til i byen som helhed og deres lokalområde. Undersøgelsen viser, at københavnernes tilfredshed med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i deres lokalområde er højere end tilfredsheden med mulighederne i byen generelt. Næsten dobbelt så mange københavnere er meget tilfredse med mulighederne i lokalområdet (21%), end der er københavnere der er meget tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i byen generelt (12%). Når det er forår, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (30%) eller aldrig (41%). 1 ud af 10 bruger dem ugentligt (10%), og 1 ud af 8 bruger dem månedligt (12%), når det er forår. Når det er sommer, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (24%) eller aldrig (38%).1 ud af 6 bruger dem ugentligt (16%), og 1 ud af 7 bruger dem månedligt (14%), når det er sommer. 21

Når det er efterår, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (33%) eller aldrig (44%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (7%), og 1 ud af 10 bruger dem månedligt (10%), når det er efterår. Når det er vinter, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (32%) eller aldrig (49%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (6%) eller månedligt (7%), når det er vinter. Hvad kan få københavnerne til at opholde sig mere i byens rum? Flertallet af københavnerne kan motiveres til at opholde sig mere i byens rum, hvis byen bliver mere grøn (56%) eller har mindre trafik (48%). Men også mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser mv. (40%) og en bedre renholdt by (40%) kan være incitamenter for at opholde sig mere i byen. Tryghed i lokalområdet i dagstimerne I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne. Resultatet for dagstimerne ser således ud: For meget trafik: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (32%) eller meget enige (20%) i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne. Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (42%) eller meget uenige (15%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i dagstimerne. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 8 ud af 10 er uenige (42%) eller meget uenige (15%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i deres lokalområde i dagstimerne. Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (40%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker omkring dem i dagstimerne, når de opholder sig i deres lokalområde. 22

Tryghed i lokalområdet i aften- og nattetimerne I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Resultatet for aften- og nattetimerne ser således ud: For meget trafik: Flertallet på knap 4 ud af 10 er uenige (32%) eller meget uenige (5%) i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på lidt mere end 4 ud af 10 er uenige (33%) eller meget uenige (10%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i aftenog nattetimerne. Der er god belysning i området: Flertallet på 4 ud af 10 er enige (38%) eller meget enige (3%) i, at der er god belysning i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (37%) eller meget uenige (22%) i, at de ikke kan lide at opholde sig ude i aftenog nattetimerne, når det er mørkt. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (35%) eller meget uenige (21%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 6 ud af 10 er enige (48%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker omkring dem i aften- og nattetimerne, når de opholder sig i deres lokalområde. 23

5. Hovedresultater med grafik I det følgende fremstilles resultaterne af undersøgelsen via grafik. De steder, hvor et spørgsmål er blevet stillet i både 2012 og 2013, sammenholdes resultaterne grafisk med hinanden. For de fleste af spørgsmålene er der fremhævet en række signifikante demografisk afvigelser 5.1 Oplevelse af bylivet i København Undersøgelsen viser, at knap 9 ud af 10 københavnerne samlet set er tilfredse (58%) eller meget tilfredse (29%) med deres muligheder for at deltage i bylivet i København. Der er ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle udover, at kvinder (90%) i signifikant højere grad end mænd (83%) er tilfredse med mulighederne for deltagelse i bylivet i København. 24

Københavnerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvordan de oplever bylivet i København med udgangspunkt i fire konkrete udsagn. Hovedresultatet er præsenteret nedenfor. Efterfølgende bliver de enkelte udsagn vist særskilt i en sammenholdelse med resultatet fra 2012-undersøgelsen. Som det fremgår af ovenstående grafbillede, har størsteparten af københavnerne en overvejende positiv oplevelse af bylivet i København. Et fåtal, 1 ud af 20, mener, at byen er kedelig, og at der sker for lidt i byen (enig 3%/meget enig 1%). Omkring 9 ud af 10 københavnere er enige (55%) eller meget enige (32%) i, at byen er levende og varieret. Også omkring 9 ud af 10 er enige (48%) eller meget enige (38%) i, at der sker en masse spændende ting i København. Omkring 6 ud af 10 københavnere er enige (48%) eller meget enige (17%) i, at byen er støjende. 25

Der er med 87% af besvarelserne generel bred enighed om, at København er en levende og varieret by. Sammenlignet med 2012 er udviklingen mere eller mindre uændret med den væsentligste forskel, at endnu flere københavnere i år er meget enige i, at København er en levende og varieret by (27% var meget enige i 2012 mod 32%, der er meget enige i 2013). Sammenligner man 2013-undersøgelsen med 2012 på skalagennemsnit, slår den positive udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 4,11 i 2012 til 4,17 i 2013. Udviklingen er dog ikke signifikant. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (37%) end mænd (28%), der er meget enige i, at København er levende og varieret. Beboere på Nørrebro (92%) er signifikant mere enige/meget enige i, at København er levende og varieret end beboere på Østerbro (80%). 26

I 2012-undersøgelsen så man et fald i andelen af Københavnere, der fandt byen støjende (fra 53% i 2011 til 49% i 2012). Denne udvikling har imidlertid vendt sig i 2013, hvor en øget andel er enig (40%) eller meget enig (17%) i, at byen er støjende. Der ses en forskel blandt aldersgrupperne, hvor borgere i alderen 30-49 år (63%) og over 66 år (63%) oplever byen som mere støjende end de øvrige aldersgrupper. Københavnerne med børn (74%) oplever i signifikant større grad byen som støjende end københavnere uden børn (54%). Sammenligner man 2013-undersøgelsen med 2012 på skalagennemsnit, er gennemsnittet steget fra 3,34 i 2012 til 3,58 i 2013. 27

Knap 9 ud af 10 københavnere er enige (48%) eller meget enige (38%) i, at der sker en masse spændende ting i København. Det er samlet stort set samme andel som i 2012 (86%). Men kigger man mere detaljeret på resultaterne, ses en meget positiv udvikling. I 2012-undersøgelsen observeredes en stigning fra 2011 i andelen af københavnere, der erklærede sig meget enige i, at der sker en masse spændende ting i byen. Den positive udvikling fortsætter i 2013, hvor 38% er meget enige det svarer til en stigning på 31% procentpoint fra 2012 til 2013. Segmenteret på køn er signifikant flere kvinder (89%) end mænd (82%) enige i, at der sker en masse spændende ting i byen. Nedbrudt på bydele skiller beboerne på Nørrebro (91%) sig signifikant ud fra de øvrige bydele som den bydel, der i højest grad er enig/meget enig i, at der sker en masse spændende ting i byen. 28

Sammenholdt med det faktum, at næsten 9 ud af 10 københavnere oplever byen som spændende, overrasker det ikke, at få københavnere oplever København som en kedelig by, hvori der sker for lidt (3% er enige/0% er meget enige). Der er ikke observeret nogle nævneværdige signifikante forskelle på de nedbrudte demografika til dette spørgsmål. 29

Som i de foregående år er det vigtigt for flertallet af københavnere, at København har et levende og varieret byliv. I både 2012 og 2013 er flere end 9 ud af 10 enige/meget enige i dette. Den største forskel fra 2012 til 2013 er, at endnu flere københavnerne finder det meget vigtigt med et levende og varieret byliv en stigning på 17% fra 2012 (49%) til 2013 (57%). Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (96%) end mænd (90%), der finder det vigtigt/meget vigtigt, at der er et levende og varieret byliv i København. 30

Nedenfor fremstilles københavnernes oplevelse af bylivet i København opdelt på bydelsniveau. Generelt er der ikke de store forskelle bydelene imellem. Dog er der et par interessante forskelle, der er værd at fremhæve. Amager (gennemsnit 4,25) og Nørrebro (gennemsnit 4,22) er de to bydele, der i højest grad vurderer, at byen er levende og varieret. De øvrige 31

bydele ligger i intervallet 4,10-4,16 i gennemsnit med Indre by og Christianshavn (gennemsnit 4,10) som lavest scorende. Beboere på Vesterbro og Kgs. Enghave/Valby oplever i lidt højere grad end beboere fra de andre bydele byen som støjende (gennemsnit 3,72). I vurderingen af, om der sker en masse spændende ting i byen, ligger alle bydele over 4 i gennemsnit, hvilket er relativt højt som udgangspunkt. Det er dog også her værd at fremhæve Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 4,03), der er den bydel, hvor færrest oplever, at der sker en masse spændende ting i byen. De øvrige bydele scorer et gennemsnit i intervallet 4,20-4,31. Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 2,01) vurderer i tråd med dette i højere grad end de øvrige bydele, at byen er kedelig, og at der sker for lidt. De øvrige bydele ligger i gennemsnitsintervallet 1,87-1,93. 32

5.2 Oplevelse af bylivet i lokalområderne Københavnerne i undersøgelsen blev bedt om at vurdere, hvordan de oplever bylivet i deres lokalområde. Resultatet er præsenteret nedenfor og vil i det følgende blive præsenteret mere detaljeret for hvert enkelt udsagn i en sammenholdelse med resultatet fra 2012-undersøgelsen. Når de ovenstående udsagn forholdes til hinanden, mener flest københavnere, at deres lokalområde er levende og varieret (gennemsnit 3,56), og at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde (gennemsnit 3,32). 33

Grafen ovenfor sammenholder svarene for vurderingen af henholdsvis København generelt (byen) og lokalområdet, man bor i. Københavnerne mener, at København generelt (gennemsnit 4,17) er mere levende og varieret end deres lokalområde (gennemsnit 3,56). De mener også, at der sker flere spændende ting i København generelt (gennemsnit 4,23) end i deres lokalområde (gennemsnit 3,32). Det hænger godt sammen med, at flertallet oplever, at der sker for lidt i deres lokalområde (2,72) sammenlignet med i København generelt (1,92). København som by (gennemsnit 3,58) opleves som lidt mere støjende end ens lokalområde (3,11). Til trods for forskellene mellem vurderingen af lokalområdet og København som by generelt, skal det understreges, at et skalagennemsnit på over 3,0 som udgangspunkt udtrykker enighed. Resultaterne betyder derfor ikke, at københavnerne ikke synes, at der ikke er variation, liv og aktiviteter i deres lokalområde, men blot, at de er mere enige, i at København som by generelt er mere levende og varieret og fyldt med spændende aktiviteter end deres lokalområde. 34

5.21. Sammenholdelse af de forskellige udsagn 2012 til 2013 I det følgende forholdes de enkelte udsagn om lokalområdet til resultatet for 2012- undersøgelsen. Som det fremgår af ovenstående grafbillede, er flertallet af københavnerne som i 2012 også i 2013 enige (44%) eller meget enige (15%) i, at deres lokalområde er levende og varieret. Der ses dog en positiv udvikling fra 2012 til 2013, idet 13% flere københavnere i 2013 samlet set er enige/meget enige i, at deres lokalområde er levende og varieret. Københavnere bosat i Indre By og Christianshavn (85%) og på Nørrebro (84%) er i signifikant højere grad end de øvrige bydele (mellem 33%-63%) enige i, at deres lokalområde er levende og varieret. Ud over forskellene på bydelsniveau er der ikke observeret yderligere interessante demografiske forskelle til dette spørgsmål. 35

Sammenlignet med 2012 år er der i 2013 flere københavnere, der generelt vurderer, at deres lokalområde er støjende. Andelen er steget fra 31% til 39%. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er de 15-29-årige (enig/meget enig 28%) i signifikant lavest grad enige/meget enige i, at deres lokalområde støjende, mens de 30-49-årige (enig/meget enig 45%) og 66+-årige (enig/meget enig 46%) i signifikant højest grad er enige/meget enige i, at deres lokalområde er støjende. På bydelsniveau oplever beboerne på Nørrebro (enig/meget enig 50%) i signifikant højere grad end de øvrige bydele, at deres lokalområde er støjende. Beboerne på Amager (enig/meget enig 26%) befinder sig i modsatte ende af skalaen og mener i signifikant lavere grad end Nørrebro-borgerne, at deres lokalområde er støjende. Signifikant flere københavnere med børn (50%) end københavnere uden børn (36%) er enige/meget enige i, at deres lokalområde er støjende. 36

Andelen af københavnere, der er enige/meget enige i, at der sker en masse spændende i deres lokalområde, er stabil fra 2012 (44%) til 2013 (46%) Segmenteret på alder er de 50-65-årige (21%) i signifikant lavere grad end de øvrige aldersgrupper (mellem 45%-51%) enige/meget enige i, at der sker en masse spændende i deres lokalområde. De 50-65-årige (40%) er i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper at finde iblandt den gruppe af københavnere, der svarer hverken enig eller uenig. Bydelene imellem skiller borgere fra Nørrebro (65%) og Indre By og Christianshavn (65%) sig ud ved at være signifikant mere enige/meget enige i, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. 37

Der ses en mindre stigning fra 2012 (44%) til 2013 (48%) i forhold til den andel af københavnerne (48%), der ikke mener, at der sker for lidt i deres lokalområde. Segmenteret på alder er der observeret en række forskelle. Københavnere over 66 år (17%) er i signifikant lavere grad end de øvrige aldersgrupper (mellem 27%-29%) enige/meget enige i, at der sker for lidt i deres lokalområde. De 50-65-årige (36%) er signifikant mindre uenige/meget uenige i, at der sker for lidt i deres lokalområde sammenlignet med de 30-49-årige (50%) og 66+-årige (58%). 38

5.2.2 Oplevelsen af bylivet i lokalområdet på bydelsniveau I det følgende præsenteres københavnernes oplevelse af bylivet i deres lokalområde opdelt på bydele. Grafen ovenfor viser, at Indre By & Christianshavn (gennemsnit 4,13) og Nørrebro (gennemsnit 4,07) i signifikant højere grad end de øvrige bydele oplever deres lokalområde som levende og varieret. Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg oplever i mindst grad deres lokalområde som levende og varieret (gennemsnit 2,97). 39

Beboere på Nørrebro (gennemsnit 3,35) og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 3,32) oplever deres lokalområde som mere støjende end beboere fra de øvrige bydele, hvor færrest bosat på Amager (gennemsnit 2,83) oplever deres lokalområde som støjende. 40

Beboere fra Indre By & Christianshavn (gennemsnit 3,87), Nørrebro (gennemsnit 3,74) og fra Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 3,53) oplever i højere grad end københavnerne fra de øvrige bydele, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. Færrest med bopæl i Vanløse/Brønshøj-Husum/Vanløse (gennemsnit 2,69) synes, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. Københavnere bosiddende i Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (gennemsnit 3,26) oplever i markant større omfang end københavnere fra de øvrige bydele, at der sker for lidt i deres lokalområde. Beboere på Nørrebro (gennemsnit 2,33) og Indre By & Christianshavn (gennemsnit 2,25) er mindst enige i udsagnet om, at der sker for lidt i deres lokalområde. 41

5.3 Ophold i byrummet I undersøgelsen blev københavnerne bedt om at vurdere, hvordan og hvor ofte de opholder sig i byrummet henover året. Resultaterne bliver ikke sammenlignet med tidligere års resultater, da resultaterne i høj grad er influeret af udefrakommende faktorer såsom i høj grad vejret, som kan variere meget fra år til år. 5.3.1 Ophold på torve, pladser eller strøggader Ikke overraskende opholder flere københavnere sig oftere på torve, pladser eller strøggader om sommeren og i foråret end om vinteren og i efteråret. Foråret: Knap 1 ud af 8 opholder sig flere gange dagligt (4%) eller en gang dagligt (9%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader. Sommeren: Knap 3 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (12%) eller en gang dagligt (15%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader. 42

Efteråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt (6%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på lidt mere end 1 ud af 3 opholder sig et par gange månedligt (36%) på torve, pladser eller strøggader. Vinteren: Knap 1 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (1%) eller en gang dagligt (4%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på knap 4 ud af 10 opholder sig sjældnere end månedligt (37%) på torve, pladser eller strøggader. Sammenligner man med 2012-undersøgelsen, er der tale om mindre stigninger i opholdsfrekvensen i forhold til samtlige årstider. Hvad der er årsag til stigningerne, er ikke til at sige på baggrund af undersøgelsen, men et gæt kan være generelt bedre vejr i 2013 end i 2012. Om foråret opholder københavnerne i aldersgruppen 15-29 år (49%) sig i signifikant højere grad end de 50-65-årige (34%) og 66+-årige (35%) udenfor i byrummet et par gange ugentligt. Om sommeren gør samme forhold sig gældende i forhold til daglige ophold i byrummet, idet de 15-49-årige (23%) i signifikant højere grad end de 50-65- årige (10%) og 66+-årige (9%) dagligt opholder sig på torve, pladser eller strøggader. Om efteråret er der signifikant flere kvinder (41%) end mænd (31%), der opholder sig i byrummet et par gange månedligt. Blandt de københavnere, som aldrig opholder sig i byrummet om efteråret, er der en signifikant overvægt af mænd (7%) i forhold til kvinder (2%). 43

5.3.1.1 Varighed af ophold på torve, pladser eller strøggader Københavnerne har svaret på, hvor længe de opholder sig på torve, pladser eller strøggade i forhold til de fire årstider: Foråret: I foråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 4 ud af 10 mellem 30-59 minutter (38%). Næst flest, 1 ud af 5, opholder sig på torve, pladser eller strøggader enten under 30 minutter (23%) eller mere end 1-3 timer (22%). Sommeren: Om sommeren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig på torve, pladser eller strøggader mellem 30-59 minutter (28%). Efteråret: I efteråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1 ud af 3 mellem 30-59 minutter (34%) og næst flest, 1 ud af 3, under 30 minutter (30%). Vinteren: Om vinteren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1 ud af 3 under 30 minutter (31%) eller bruges kun gennemgang til fods eller 44

på cykel (28%). På tværs af årstiderne er der observeret en række interessante demografiske forskelle i forhold til varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader. Om foråret er der signifikant flere kvinder (28%) end mænd (15%), der opholder sig i byrummet i 1-3 timer. Det samme gør sig gældende for aldersgrupperne 15-29 år (30%) og 30-49 år (24%), der i signifikant højere grad end de 66+-årige (13%) opholder sig 1-3 timer i byrummet. Om sommeren adskiller kvinderne sig ligeledes fra mændene i relation til varigheden af deres ophold i byrummet. Signifikant flere kvinder opholder sig 1-3 timer (45%) og 4-6 timer (10%) på torve, pladser eller strøggader sammenlignet med mænd (hhv. 36% og 4%). Samtidig adskiller de yngste københavnere i alderen 15-29 år (16%) sig fra de øvrige aldersgrupper ved i signifikant højere grad at opholde sig 4-6 timer i byrummet om sommeren. De 15-29-årige (46%) og 30-49-årige (51%) opholder sig signifikant mere end de 50-65-årige (32%) og 66+-årige (22%) i 1-3 timer på torve, pladser eller strøggader om sommeren. Det afspejler den generelle tendens, som går på, at de yngste københavnere, 15-29 år og 30-49 år, opholder sig længere tid af gangen på torve, pladser eller strøggader end de to ældste aldersgrupper, 50-65 år og 66+ år. Om efteråret er der signifikant flere mænd (7%) end kvinder (2%), der slet ikke opholder sig på torve, pladser eller strøggader. Ud over dette er der meget ens varighed af ophold på torve, pladser eller strøggader på tværs af de forskellige demografiske grupper. Om vinteren er byrummet ikke overraskende mest brugt i forbindelse med gennemgang til fods eller på cykel. Signifikant flere kvinder (35%) end mænd (21%) anvender byrummene til gennemgang. Mændene (36%) ses dog i højere grad end kvinderne (27%) ud til at opholde sig på torve, pladser eller strøggader i under 30 minutter i vinterperioden. 45

5.3.1.2 Formål med ophold på torve, pladser eller strøggader De primære formål med ophold på torve, pladser eller strøggader er at gå tur (73%), at gå på café (71%) og at få frisk luft (67%). Køn og alder har stor indflydelse på, hvad byrummet bliver brugt til. Kvinder og københavnere under 50 år bruger generelt byrummet til mere end mænd og københavnere over 50 år. Som eksempel bruger kvinder (77%) i signifikant højere grad byrummet til at gå ture i end mændene (69%). Kvinderne (75%) går også mere på café end mændene (65%). Kvinder (72%) bruger også byrummet mere til at få frisk luft end mænd (54%). Kvinder (73%) kigger mere på butikker end mænd (54%). Kvinder er mere sammen med venner eller familie (71%) end mænd (55%). Kvinder (53%) sidder mere på bænke end mænd (44%). Kvinder (28%) spiser i højere grad end mænd (19%) medbragt mad i byrummet. Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Jo yngre københavnerne er, desto flere ting bruger de byrummet til. Hele 90% af de 15-29-årige bruger byrummet til at mødes med venner eller familie, hvilket er signifikant højere end de øvrige aldersgrupper, hvor 46

procentsatsen er gradvist aftagende desto ældre københavnerne er. De 15-29-årige (60%) benytter byrummet signifikant mere i forbindelse med arrangementer end de øvrige aldersgrupper, for hvem procentsatsen er mellem 29-48%. Aldersgruppen 15-29 år bruger generelt set byrummet mere end de øvrige aldersgrupper. Men aldersgruppen 30-49 år ligger i mange brugssituationer relativt tæt på de 15-29- årige. F.eks. går både de 15-29-årige (90%) og 30-49-årige (78%) på café i signifikant højere grad end de 50-65-årige (62%) og de 66+-årige (48%). Aldersgruppen 66+ år er generelt den gruppe, der benytter byrummet til færrest ting. Den største forskel ses i deltagelsen af udendørsarrangementer som koncerter, som benyttes af signifikant færrest over 66 år (29%). 5.3.2 Besøg i parker, naturområder, havnebade og strande I det følgende beskrives københavnernes besøg i parker, naturområder, havnebade og strande. 5.3.2.1 Ophold i parker, naturområder, havnebade og strande 47

Ikke overraskende opholder flere københavnere sig i parker, naturområder, havnebade og strande om sommeren og i foråret end om vinteren og i efteråret: Foråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt (7%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (38%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Sommeren: 2 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (6%) eller en gang dagligt (13%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 5 ud af 10 opholder sig et par gange ugentligt (49%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Efteråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt (5%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 3 opholder sig et par gange månedligt (29%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Vinteren: Knap 1 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt (4%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 4 opholder sig et par gange månedligt (24%) eller sjældnere (26%) i parker, naturområder, havnebade og strande. På tværs af årstiderne er der observeret en række interessante demografiske forskelle. I foråret er mønsteret nogenlunde ens segmenteret på køn og alder. Segmenteret på alder er der dog et par grupper, der skiller sig ud. Sammenlignet med totalen af københavnerne, der besøger parker mv. én gang dagligt i foråret (7%), besøger halvt så mange i alderen 50-65 år (3%) parker mv. i foråret. Den ældste aldersgruppe 66+ år (5%) besøger i signifikant lavere grad end de øvrige aldersgrupper (mellem 18%-28%). Om sommeren besøger kvinder (17%) parker mv. dagligt i signifikant højere grad end mænd (9%). Mænd (18%) er dog i overtal i forhold til kvinder (11%) blandt de københavnere, der bruger parker mv. et par gange om måneden i sommerperioden. Aldersgruppen 15-29 år (58%) skiller sig ud ved i signifikant højere grad end de 50-65- årige (43%) og 66+-årige (35%) at bruge parker mv. om sommeren. Københavnere i alderen 50-65 år (19%) og 66+ år (19%) er derimod i højere grad end de 15-29-årige (8%) at finde i den gruppe af københavnere, der besøger parker mv. et par gange om måneden i sommerperioden. Om sommeren benytter københavnere bosat i Indre By & Christianshavn (25%) og på Østerbro (23%) parker mv. en gang dagligt i signifikant højere grad københavnere fra de 48

øvrige bydele. Københavnere bosiddende på Østerbro (39%) besøger desuden parker mv. i signifikant højere grad et par gange om ugen end den gennemsnitlige københavner (29%). Om vinterren er det også københavnere fra Indre By & Christianshavn (38%) og Østerbro (31%), der hyppigst gør brug af parker mv. et par gange om ugen noget hyppigere end den gennemsnitlige københavner (22%). 5.3.2.2 Varighed af ophold i parker, naturområder, havnebade og strande om sommeren Parker/naturområde: Om sommeren er varigheden af ophold i parker/naturområder for flertallet på 5 ud af 10 mellem 1-3 timer (48%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig i parker/naturområder mellem 30-59 minutter (28%). 49

Havnebade/strande: Om sommeren er varigheden af ophold i havnebade/strande for flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 1 ud af 7, opholder sig i havnebade/strande som gennemgang til fods eller på cykel (13%) eller mellem 30-59 minutter (14%). I forhold til varigheden af ophold i parker/naturområder og havnebade/strande er der et par interessante demografiske observationer. Generelt set bruger de yngre københavnere mere tid pr. besøg i både parker/naturområder og havnebade/strande end de ældre københavnere. Signifikant flere i alderen 15-29 år (57%) og 30-49 år (57%) end københavnere i alderen 50-65 år (38%) og over 66 år (28%) opholder sig 1-3 timer i et område, når de besøger parker/naturområder. De 15-29-årige (12%) skiller sig ud ved i signifikant højere grad end den gennemsnitlige københavner (5%) at opholde sig i parker/naturområder 4-6 timer, når de besøger sådanne områder. De samme tendenser gør sig gældende for havnebade og strande. Signifikant flere af de 15-29-årige (54%) og 30-49-årige (50%) end de 50-65-årige (31%) og 66+-årige (20%) bruger 1-3 timer ved besøg i havnebade/strande. De 15-29-årige (16%) skiller sig også her ud ved i signifikant højere grad end den gennemsnitlige københavner (7%) at opholde sig i havnebade og strande i 4-6 timer, når de besøger disse typer områder. 50

5.3.2.3 Formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande De primære formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande er få frisk luft (78%), at gå tur (70%) og at nyde naturen/udsigten (67%). Køn og alder har stor indflydelse på, hvad byens grønne og blå rum bliver brugt til. Segmenteret på køn er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder (75%) bruger i signifikant højere grad end mænd (66%) byens grønne og blå rum til at gå tur. Kvinder (72%) bruger også i højere grad end mænd (62%) de grønne og blå rum til at nyde naturen/udsigten. Kvinder (64%) bruger også i højere grad byens grønne og blå rum end til at møde/være sammen med venner/familie end mænd (46%). Kvinder (54%) bruger også i højere grad byens grønne og blå rum til at nyde fred og ro end mænd (46%). Kvinder (34%) bruger også i højere grad end mænd (25%) byens grønne og blå rum til at gå på cafe (34%). Kvinder (35%) bruger også i højere grad end mænd (23%) byens grønne og blå rum til at spise medbragt mad. Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Københavnere i alderen 15-29 år bruger i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper byens grønne og blå rum til at 51

møde/være sammen med familie/venner (83%), at få frisk luft (88%), til at spise medbragt mad (42%), at nyde fred og ro (60%) og at løbe/sejle/spille bold eller anden motion (41%). Københavnere i alderen 30-49 år bruger i højere grad end de øvrige aldersgrupper byens blå og grønne rum til at lege med deres børn (33%). Københavnere i alderen 50-65 år bruger i højere grad end de øvrige aldersgrupper de grønne og blå rum til at cykle i (62%). 5.4. Tilfredshed med forholdene i parker, naturområder, havnebade og strande Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres tilfredshed med en række forhold i byen og i de grønne og blå områder. Tilfredsheden er afgivet på en 1-5-skala, hvor 1 står for meget utilfreds og 5 for meget tilfreds. Flertallet af københavnerne er mest tilfredse med gåafstanden til kollektiv transport (gennemsnit 4,30) og afstanden til de grønne og blå områder i deres bydel (gennemsnit 4,12). De områder, færrest københavnere er tilfredse med, er indretningen af 52

stoppestedstationer (gennemsnit 3,46) og indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder (gennemsnit 3,50). Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er signifikant flest københavnere over 66 år (76%) mere tilfredse med indretningen af de grønne og blå områder i deres lokalområde. Beboere fra Østerbro (79%) og Indre by & Christianshavn (89%) er signifikant mere tilfredse hermed end københavnere fra de øvrige bydele. Beboere fra Østerbro (87%) og Indre by & Christianshavn (92%) er også signifikant mere tilfredse med afstanden til grønne og blå områder i deres bydel end københavnere fra de øvrige bydele. Kvinder (91%) er signifikant mere tilfredse med gåafstanden til offentlig transport end mænd (86%). Københavnere med børnebørn er signifikant mere tilfredse med indretningen af de grønne og blå områder i deres lokalområde (78%) og indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder (66%) end københavnere uden børnebørn, uden børn og med børn. Grafen nedenfor sammenholder tilfredsheden med de forskellige år fra 2012 til 2013. Resultaterne er stort set identiske med enkelte mindre udsving. 53

5.5. Brug af arrangementer Københavnerne i undersøgelsen blev bedt om at udpege de typer af arrangementer i både deres lokalområde og generelt i København, de har besøgt eller deltaget i inden for det seneste år. Grafbilledet ovenfor viser, at københavnerne generelt deltager i lidt flere arrangementer i København generelt, end de deltager i arrangementer i deres lokalområde. Det betyder dog langt fra, at københavnerne ikke bruger arrangementer i deres lokalområde, for det gør en hel del. De bruger i størst omfang den samme type arrangementer i både Københavns generelt og i lokalområderne med større og mindre procentforskelle imellem byen generelt og lokalområdet. De mest brugte arrangementer i både byen generelt og i lokalområdet er: Markeder (byen 61% og lokalområdet 55%) Koncerter (byen 57% og lokalområdet 43%) Udstillinger (byen 54% og lokalområdet 38%) Kulturdage (byen 45% og lokalområdet 37%) 54

I forhold til deltagelsen i arrangementer generelt i København er brugsmønstrene meget ens i forhold til køn, hvor der som eneste undtagelser er flere kvinder end mænd, der generelt bruger København til at gå i teateret (kvinder 40%/mænd 29%), på udstilling (kvinder 58%/mænd 49%) og i cirkus (kvinder 9%/mænd 3%). I forhold til alder er de mest iøjnefaldende forskel, at københavnerne over 66 år er dårligst til at bruge arrangementer i København generelt hvor de omvendt er meget flittigere brugere af arrangementer i deres lokalområde. Som det er også er tilfældet for arrangementer i lokalområdet, er de unge i alderen 15-29 år generelt de mest flittige brugere af arrangementer i København generelt og i særdelshed af koncerter, festivaler og bydelsfester. På bydelsniveau bruger københavnerne generelt arrangementer i København i nogenlunde samme omfang. Ikke overraskende er der en signifikant overvægt af de københavnere, der definerer sig selv som inkarnerede bymennesker og som elsker at bruge byens muligheder og tilbud, der bruger de københavnske arrangementer en hel del mere end københavnere, der stort set kun færdes i byen i forbindelse med indkøb. Københavnerne med børnebørn (46%) går signifikant mere i teatret end københavnere med børn (26%), uden børnebørn (33%) og uden børn (37%). Københavnerne med børn (17%) bruger i signifikant højere grad end københavnerne uden børn (8%) de københavnske skøjtebaner. Dobbelt så mange københavnerne med børn (9%) eller børnebørn (10%) som københavnere uden børn (5%) og børnebørn (5%)går i cirkus i byen generelt. På lokalområdeniveau er der ligeledes observeret en række forskelle. Mænd (48%) går i højere grad til koncerter i deres lokalområde end kvinder (38%), mens kvinderne (26%) til gengæld er mere flittige teatergængere i lokalområdet end mænd (19%). Næsten tre gange så mange kvinder (8%) som mænd (3%) går i cirkus, når et cirkus gæster deres bydel. Generelt er københavnerne i alderen 15-29 år i særdeleshed, men godt efterfulgt af københavnerne over 66 år, lidt bedre til at bruge flere arrangementer i deres lokalområde som f.eks. kulturdage og teater end københavnere i alderen 30-49 år og 50-65 år. De 50-65-årige er de mindste flittigere bruger af lokalt forankrede arrangementer. Til gengæld er aldersgrupperne 30-49 år og 50-65 år lidt bedre end de yngre og ældre københavnere 55

til at bruge mere børnevenlige arrangementer som skøjtebaner og dans og er også lidt flittigere brugere af motionsløb. Bydelene imellem er der en hel del forskelle. Den mest gennemgående tendens er, at beboere på Nørrebro er de flittigste af københavnerne til at bruge arrangementer i deres bydel som f.eks. koncerter, festivaler og bydelsfester. Nørrebro-borgerne er til gengæld de københavnere, der i mindst omfang gør brug af motionsløb i deres lokalområde. Borgere fra Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg er generelt dem, der mindst bruger arrangementerne i deres lokalområde, dog med klar undtagelse af skøjtebaner, som de er de klart flittigste brugere af sammenlignet med de andre bydele. Noget tyder på, at københavnerne med børn er flittigere til at bruge lokale arrangementer end københavnere uden børn. Børnefamilierne (68%) er f.eks. markant bedre til at bruge markeder end københavnerne uden børn (52%), og dobbelt så mange københavnere uden børn (16%) som københavnere med børn (8%) gør slet ikke brug af nogen af de listede typer af arrangementer. 56

Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er frekvensen for københavnernes deltagelse i arrangementer i byens rum stort set uændret. Der er et dog sket et godt ryk på 23% i forhold til den andel, der i 2013 (16%) sammenlignet med 2012 (13%) bruger arrangementer i byens rum cirka en gang om måneden. Tilsvarende er der sket et fald på 8% i forhold til den andel københavnere, der svarer, at de kun bruger arrangementer i byens rum et par gange om året. Der er enkelte demografiske forskelle på frekvensen af brugen af arrangementer. Det er blandt andet, at mere end dobbelt så mange mænd som kvinder bruger arrangementer oftere end en gang om måneden, og at dobbelt så mange københavnere over 66 år (16%) som københavnere i alderen 15-29 år (7%) og 30-49 år (8%) svarer, at de aldrig bruger arrangementer i København. Da størstedelen af de præsenterede aktiviteter i høj grad henvender sig til specifikke målgrupper som eksempelvis ældre, unge, familier med børn etc., er der mange i undersøgelsen, der har svaret ved ikke/ikke relevant til de pågældende aktiviteter. Det er derfor mere relevant at segmentere på alder og familiestatus end på totalniveau, når resultaterne skal bekrives. Men den generelle tendens er, at lidt under halvdelen af 57

personerne i de målgrupper for hvem en bestemt type arrangement er relevant, som regel synes godt/meget om udbuddet af aktiviteter. Ud af disse synes langt størsteparten kun godt om og færrest synes meget godt om det givne udbud af aktiviteter. Børneaktiviteter: Lidt over halvdelen af københavnerne med børn synes godt (47%) eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. Københavnerne med børnebørn er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne med børn. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (29%) eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. Ældreaktiviteter: 4 ud af 10 københavnere med børnebørn synes godt (34%) eller meget godt (6%) om udbuddet af aktiviteter for ældre. 4 ud af 10 københavnere over 66 år synes godt (38%) eller meget godt (4%) om udbuddet af ældreaktiviteter. En forholdsvis lav andel, omkring 1 ud af 7, københavnere i alderen 50-65 år synes godt (14%) eller meget godt (2%) om udbuddet af aktiviteter til ældre. Aktiviteter for unge: Lidt flere end 6 ud af 10 københavnere i alderen 15-29 år synes godt (50%) eller meget godt (14%) om aktiviteterne for unge. Lidt mere end halvdelen af københavnerne i alderen 30-49 år synes godt (41%) eller meget godt (14%) om udbuddet af aktiviteter henvendt til unge. Familieaktiviteter: Lidt under halvdelen af københavnerne med børn synes godt (39%) eller meget godt (5%) om udbuddet af familieaktiviteter. Københavnerne med børnebørn er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne med børn. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (26%) eller meget godt (4%) om udbuddet af børneaktiviteter. Konkurrence-aktiviteter: Ud af aldersgrupperne synes københavnere i alderen 30-49 år bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter (40% synes godt om/17% synes meget godt om), og københavnere over 66 år synes mindst godt om udbuddet heraf (24% synes godt om/3% synes meget godt om). Mænd (46%) og kvinder (41%) synes stort set lige godt om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Ud af bydelene synes borgere fra Østerbro (54%) og Indre By & Christianshavn (59%) bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Københavnere med børn (56%) synes bedre om udbuddet af konkurrenceaktiviteter end københavnere uden børn (41%). Aktiviteter med dyr: Der ikke de store signifikante demografiske forskelle i forhold til vurderingen af udbuddet af aktiviteter med dyr. Der er dog en signifikant overvægt af københavnere med børnebørn (18%), der sammenlignet med københavnere med børn 58

(12%), uden børn (10%) og uden børnebørn (9%) synes bedre om udbuddet af aktiviteter med dyr. Aktiviteter i lokalområdet: Borgere fra Indre By & Christianshavn (54%) og Nørrebro (53%) synes signifikant bedre om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde end københavnere fra de øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj- Husum/Bispebjerg (22%) synes dårligst om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde. Ud af aldersgrupperne synes flest i alderen 30-49 år (41%) godt om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde. Kvinder (39%) synes lidt bedre om udbuddet af aktiviteter i lokalområdet end mænd (33%) det er dog ikke signifikant. Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der få og kun mindre udtalte forskelle i forhold til vurderingen af udbuddet af de forskellige aktiviteter. Som grafbilledet ovenfor viser det, er lidt flere københavnere i 2013 glade for udbuddet af konkurrenceaktiviteter, mens lidt færre er glade for udbuddet af aktiviteter med dyr. 59

5.6 Børn i byen Københavnerne med børn og børnebørn blev bedt om at vurdere en lang række aspekter af det udendørs byliv i København, der henvender sig til børn og børnefamilier. Som det fremgår af ovenstående graf, er 7 ud af 10 børnefamilier og københavnere med børnebørn tilfredse (49%) eller meget tilfredse (19%) med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde. I 2012 blev kun familier med børn adspurgt, hvorfor der ikke er en tilsvarende graf for 2012, da også københavnere med børnebørn har besvaret spørgsmålet i 2013. I 2012 var 61% af de adspurgte børnefamilier samlet set tilfredse/meget tilfredse med mulighederne for udendørs leg i deres lokalområde. Segmenteret på børn og børnebørn er københavnerne med børn (76%) generelt mere tilfredse med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde end københavnerne med børnebørn (57%). 60

Over halvdelen af forældrene (55%) og 1 ud af 10 bedsteforældre (11%) opholder sig ugentligt på en offentlig legeplads. På månedsbasis opholder 1 ud af 4 bedsteforældre (25%) og 1 ud af 10 forældre (11%) sig på en offentlig legeplads. 1 ud af 10 forældre (11%) og 1 ud af 4 bedsteforældre (24%) opholder sig sjældnere end månedligt på en offentlig legeplads. Omkring 1 ud af 8 forældre (12%) og 3 ud af 8 bedsteforældre (28%) opholder sig aldrig på en offentlig legeplads. Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd (44%) end kvinder (29%), der ugentligt tilbringer tid med deres børn/børnebørn på en offentlig legeplads. Flere kvinder (23%) end mænd (15%) tilbringer aldrig tid på en offentlig legeplads med deres børn/børnebørn (det er dog ikke signifikant). Børnenes alder er generelt en meget afgørende faktor for hvor ofte, man tilbringer tid på en offentlig legeplads. 7 ud af 10 københavnere med børn i alderen 0-9 år (72%) tilbringer generelt ugentligt tid på en offentlig legeplads mod 1 ud af 10 med børn i alderen 10-18 år (10%) og københavnere med børnebørn (11%). 61

Forældre og bedsteforældre er ligeledes blevet bedt om at vurdere en række udsagn om legepladserne i København. Alle udsagn opnår en høj score på over 3,5 på en 1-5 skala, hvor 1 står for meget uenig og 5 for meget enig. Det udsagn, der opnår den bedste vurdering, handler om tilfredshed med afstanden til en offentlig legeplads (gennemsnit 4,00). Det dårligst ratede udsagn, som dog opnår en god høj score, handler om, hvorvidt legeredskaberne er nye (gennemsnit 3,52). Forældrene er generelt mere enige i udsagnene om legepladserne end bedsteforældrene: Afstanden til en offentlig plads: Forældre (76%) og bedsteforældre (52%) Indretningen er opfindsom: Forældre (55%) og bedsteforældre (33%) Legeredskaberne er nye: Forældre (46%) og bedsteforældre (33%) Indretningen af legeredskaberne er spændende og anderledes: Forældre (55%) og bedsteforældre (35%) Tryghed ved legepladserne: Forældre (77%) og bedsteforældre (50%) Renhold af legepladserne: Forældre (65) og bedsteforældre (43%) 62

Ovenfor sammenholdes gennemsnittene for 2012 og 2013 for hvert udsagn om de offentlige legepladser. Alle udsagn opnår et højere gennemsnit i 2013 end i 2012. 63

Som det fremgår af ovenstående grafbilleder, er der stor forskel på opholdets varighed på en offentlig legeplads. Varigheden afhænger af, om forældrene er på legepladsen med barnet, eller om barnet opholder sig på legepladsen alene. 1 ud af 3 forældre ved ikke, hvor længe deres barn opholder sig på en offentlig legeplads, når barnet er der alene. 6 ud af 10 forældre tilkendegiver, at deres barn opholder sig under 30 minutter på en offentlig legeplads, når det er der alene. Når forældrene besøger en offentlig legeplads sammen med deres barn, opholder flest, 3 ud af 10, sig på legepladsen mellem 30-59 minutter (29%), og næst flest, 1 ud af 4, sig på legepladsen mellem 1-3 timer (24%). Forældre med børn i alderen 0-9 år (42%) opholder sig i langt højere grad end forældre med børn i alderen 10-18 år (5%) 1-3 timer på en legeplads sammen med deres barn. Bemærk dog små baser. 7 ud af 10 forældre med børn under 10 år tilkendegiver, at deres barn aldrig opholder sig alene på en offentlig legeplads mod knap halvdelen af forældrene med børn i alderen 10-18 år (47%). Bemærk dog små baser. 64

5.7 Muligheder i byens rum 5.7.1 Udendørsservering Når man sammenligner hele byen med lokalområderne, er der signifikant flere københavnere, der generelt er tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen. 9 ud af 10 københavnere er tilfredse (46%) eller meget tilfredse (43%) med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen, mens knap 7 ud af 10 er tilfredse (38%) eller meget tilfredse (33%) med mulighederne herfor i deres lokalområde. Forskellene er mindre udtale rent demografisk. I forhold til alder og bydel er de ældste københavnere over 66 år (82%) og borgere fra Østerbro (80%) og Indre By & Christianshavn (88%) signifikant mere tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i deres lokalområde end de øvrige aldersgrupper, særligt de yngste i alderen 15-29 år (61%), og borgere fra de 65

øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg er mindst tilfredse med de lokale muligheder for at sidde udendørs på caféer og restauranter (45%). I forhold til byen generelt er der ingen bemærkelsesværdige signifikante afvigelser. Københavnerne blev bedt om at angive varigheden af deres udendørs ophold på caféer og restauranter. Varigheden er beskrevet nedenfor pr. årstid: Forår: 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant månedligt (42%), og 2 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (21%). Sommer: 1 ud 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (34%), og 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (42%). Efterår: 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant sjældnere end månedligt (42%), og 1 ud af 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (33%). Vinter: 5 ud af 10 sidder aldrig ude på café/restaurant (49%), og knap 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (37%). 66

Ophold på en café varer for de fleste, 5 ud af 10, mellem 20-59 minutter (48%), og for næst flest, 4 ud af 10, 1-3 timer (40%). Ganske få københavnere (2%) sidder aldrig ude på caféer og restauranter. Når man ser på de forskellige demografika, er der tydelige forskelle på mænd og kvinder og på tværs af aldersgrupperne. Kvinder (50%) opholder sig i signifikant større omfang end mænd (29%) udendørs på caféer og restauranter mellem 1-3 timer, hvor mænd (55%) omvendt i signifikant højere grad end kvinder (42%) opholder sig mellem 30-59 minutter udendørs på caféer og restauranter. Ud af aldersgrupperne har de ældste københavnere de korteste udendørsophold på caféer og restauranter. Ud af aldersgrupperne opholder en signifikant overvægt af de ældste københavnere over 66 år sig på en café mellem 30-59 minutter (63%), mens de i signifikant lavest grad opholder sig på en café mellem 1-3 timer (24%). 67

5.7.2 Gadehandel og stader Københavnerne i undersøgelsen har vurderet omfanget af gadehandel i byen som helhed og i deres lokalområde. Som det fremgår af ovenstående grafbillede, er københavnerne generelt mere tilfredse med gadehandlen i København som helhed (36%) end i deres lokalområde (27%). I relation til gadehandlen i lokalområderne er signifikant flere mænd (14%) end kvinder (8%) utilfredse hermed. Signifikant flere 15-29 årige (22%) og 30-49-årige (22%) er utilfredse med gadehandlen i deres lokalområde end de 50-65 årige (14%) og 66 +-årige (11%). I forhold til gadehandlen i byen generelt er signifikant flere mænd (22%) end kvinder (15%) utilfredse hermed. Flere 15-29 årige (12%) og 30-49-årige (42%) er utilfredse med gadehandlen i deres lokalområde end de 50-65 årige (7%) og 66 +-årige (8%) - dette er dog ikke signifikant. 68

1 ud af 10 københavnere besøger stader og gadehandel ugentligt (9%), mens lidt flere end dobbelt så mange, 2 ud af 10, københavnere besøger stader og gadehandel månedligt (22%). Knap 5 ud af 10 københavnerne besøger stader og gadehandel sjældnere end månedligt (46%), og 1 ud af 7 besøger aldrig stader og gadehandel (14%). Der er få bemærkelsesværdige signifikante afvigelser til dette spørgsmål. På bydelsniveau er der en tendens gående på, at borgere fra Amager i mindst omfang besøger stader og gadehandlere, og at borgere fra Christianshavn & Indre By oftest besøger stader og gadehandlende. I forhold til familiestatus ses en tendens til, at børnefamilier er lidt mere frekvente besøgende hos stader og gadehandlende end københavnere uden børn. 69

5.7.3. Muligheder for udendørs motion Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres grad af tilfredshed med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion set i forhold til i byen som helhed og deres lokalområde. Grafbilledet understreger, at københavnernes tilfredshed med mulighederne i deres lokalområde er højere end tilfredsheden med mulighederne i byen generelt. Næsten dobbelt så mange københavnere er meget tilfredse med mulighederne i lokalområdet (21%), end der er københavnere der er meget tilfredse med mulighederne i byen generelt (12%). De yngste københavnere i alderen 15-29 år (71%) og 30-49 år (68%) er signifikant mere tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i deres lokalområde end københavnere over 66 år (51%). Det samme gør sig gældende i forhold til mulighederne i byen generelt, hvor de yngste københavnere i alderen 15-29 år (64%) og 30-49 år (63%) er signifikant mere tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i deres lokalområde end københavnere over 66 år (44%). 70

Sammenlignet med de øvrige bydele er borgere fra Østerbro (75%) signifikant mest tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion. De meste utilfredse borgere er bosat i Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (12%). Forår: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (30%) eller aldrig (41%). 1 ud af 10 bruger dem ugentligt (10%), og 1 ud af 8 bruger dem månedligt (12%). Sommer: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (24%) eller aldrig (38%).1 ud af 6 bruger dem ugentligt (16%), og 1 ud af 7 bruger dem månedligt (14%). Efterår: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (33%) eller aldrig (44%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (7%), og 1 ud af 10 bruger dem månedligt (10%). Vinter: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (32%) eller aldrig (49%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (6%) eller månedligt (7%). 71

5.7.4. Mere ophold i byens rum Flertallet af københavnerne kan motiveres til at opholde sig mere i byens rum, hvis byen bliver mere grøn (56%) eller har mindre trafik (48%). Også mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser mv. (40%) og en bedre renholdt by (40%) kan være incitamenter for at ophold sig mere i byen. Ud af aldersgrupperne kan særligt de unge mellem 15-29 år motiveres til at opholde sig mere i byens rum, hvis byen bliver mere grøn (71%), har mindre trafik (61%), der kommer mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelse mv. (55%), og hvis der kommer mere liv i byen (41%). En bedre renholdt by kan i særdeleshed tiltrække flere københavnere over 66 år (57%) til mere ophold i byens rum. Signifikant flere mænd (54%) end kvinder (43%) kunne forestille sig at ophold sig mere i byen, hvis der var mindre trafik. Kvinders ophold i byrummet kan udvides med flere bænke (36% for kvinder - 28% for mænd) og mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelse mv. (45% for kvinder - 34% for mænd). 72

Børnefamilierne (38%) efterlyser i signifikant højere grad end københavnere uden børn (20%) bedre mulighed for fysisk aktivitet (løbestier, legepladser, boldbaner m.m.). 5.8 Tryghed i byen I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i henholdsvis dags- og aftentimerne. Ovenfor ses et grafbillede, der skildrer resultatet for dagstimerne. På den efterfølgende side forefindes et tilsvarende grafbillede for aftentimerne. Resultatet for dagstimerne ser således ud: For meget trafik: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (32%) eller meget enige (20%) i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne. Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (42%) eller meget uenige (15%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i dagstimerne. 73

Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 8 ud af 10 er uenige (39%) eller meget uenige (38%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i deres lokalområde i dagstimerne. Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (40%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker omkring dem i dagstimerne, når de opholder sig i deres lokalområde. Resultatet for aften- og nattetimerne ser således ud: For meget trafik: Flertallet på knap 4 ud af 10 er uenige (32%) eller meget uenige (5%) i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på lidt mere end 4 ud af 10 er uenige (33%) eller meget uenige (10%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i aftenog nattetimerne. 74