Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslagsdesign: sisterbrandts designstue Forlagsredaktør: Karen Lise Søndergaard Brandt Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: ph.d., ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Andreas Rasch-Christensen, ph.d. Christian Quvang, ph.d. Lise Tingleff Nielsen, ph.d. Trine Øland. Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk www.dafolo-online.dk Varenr. 7267 ISBN 978-87-7281-720-0
Indhold 1. Indledning...7 Oversigt over bogens opbygning.... 8 2. Hvad er et professionelt læringsfællesskab?... 11 De fem søjler i et professionelt læringsfællesskab... 12 Nogle historiske nedslag.... 18 Sammenfatning.... 33 3. Læreren som undervisningsekspert... 37 En model over læreres professionelle kompetencer... 39 Læreres professionsviden... 42 Forskelle mellem novicer og eksperter.... 44 Udvikling af ekspertise... 45 Tilegnelse af undervisningsekspertise gennem bevidst øvelse.... 48 Læreren som rutineret eller adaptiv ekspert... 49 Sammenfatning... 50 4. Professionel læring gennem praksisundersøgelser.... 53 Tre tilgange til professionel læring... 53 Undersøgelsesbaseret professionel læring... 57 At dele det man bemærker i undervisningen med andre... 63 Praksisundersøgelser gennem værdsættende kollegiale samtaler... 67 Sammenfatning... 76 5. Undervisningsudvikling... 79 Hundredvis af muligheder for undervisningsudvikling... 79 Forbedring af undervisningen... 82 Forandring af undervisningen... 86 Undervisningsdifferentiering... 88 Undervisningsudvikling før, under og efter... 95 Sammenfatning.... 100 5
6. Samarbejde og deprivatisering af undervisningspraksis... 103 Samarbejdsdimensionen i professionelle læringsfællesskaber... 105 Deprivatisering af undervisningspraksis.... 117 Tillid som villigheden til at være sårbar.......................120 Sammenfatning.... 122 7. Ledelse af og i professionelle læringsfællesskaber... 125 Lærere som pædagogiske ledere... 126 Distribueret ledelse og ansvarsfordeling.... 133 Skolens mikropolitik og professionelle læringsfællesskaber... 137 Fem kritiske refleksioner over den pædagogiske ledelse i professionelle læringsfællesskaber... 144 Sammenfatning.... 146 Litteratur.... 149 6
1. Indledning Fokus på læreres undervisningssamarbejde er blevet forstærket i løbet af de seneste årtier gennem et øget pres på skolerne fra nye uddannelsesreformer, hvor forventningerne om, at der må brydes med den såkaldte privatpraktiserende lærer, er blevet tydeligere. I praksis mødes lærerne på mange skoler således med hinanden i forskellige typer af team for at diskutere pædagogiske temaer eller andre sager. Det forholder sig dog stadig sådan, at lærerne det meste af tiden arbejder alene og har ansvaret for deres egen undervisning. Det er desuden fortsat en skoleorganisatorisk udfordring at beslutte, hvordan samarbejdet mellem lærere faktisk skal foregå, det vil sige, hvordan strukturen, formen og indholdet i samarbejdet bør se ud. I mange danske uddannelsesinstitutioner kæmper man således fortsat med at få løst det klassiske problem, der i sin korte form lyder: Hvordan kan vi som lærere bedst samarbejde med hinanden om at udvikle undervisningen? Formålet med denne bog er at give et bud på, hvordan man kan nytænke teamsamarbejdet mellem lærere gennem idéen om at skabe professionelle læringsfællesskaber, og hvordan denne idé vil kunne bidrage positivt til den daglige undervisningsudvikling. Hovedfokus i bogen er altså, hvordan skolebaserede lærerteam kan blive til professionelle læringsfællesskaber. Professionelle læringsfællesskaber kan forekomme på flere niveauer gående fra de små fagteam på en skole til bredere tværinstitutionelle og flerkulturelle netværk (Lieberman, 2000; Stoll & Louis, 2007). Denne bog vil dog alene beskæftige sig med det daglige skoleinterne samarbejde mellem lærere på teamniveau, og hvordan det vil kunne kvalificeres og effektiviseres i forhold til undervisningen. Det er mit håb, at idéen om professionelle læringsfællesskaber vil medføre, at man på skolerne forsøger at gribe teamorganiseringen anderledes an, end man hidtil har gjort, eller at man får sat andre ord på det, man allerede er i gang med at gøre. I begge tilfælde vil bogen kunne bidrage med aktuel forskningsbaseret viden, der vil kunne anvendes i planlægning og beslutninger om, hvordan man i et lærerkollegium vil samarbejde med hinanden om at udvikle undervisningen, så det bliver til gavn for elevernes læringsudbytte. Bogen bygger på den grundopfattelse, at arbejdet som lærer er mere end at levere en undervisning i et klasseværelse foran et antal elever. At være 7
professionel lærer i dag og gerne ville udvikle sin undervisning kræver et arbejde, der også ligger uden for klasseværelset og den direkte kontakt med eleverne. Udvikling af undervisningen kan bedst ske gennem fælles undersøgelser af den eksisterende praksis især med inddragelse af ens nærmeste lærerkolleger (Hattie, 2013). Bogen er tænkt som en introduktion til emnet, det vil sige som et oplæg til videre diskussioner og egne eller fælles studier. Bogen er derfor mere et sted at begynde end et sted at slutte. Jeg har gjort et stort arbejde ud af at underbygge bogens argumenter med referencer til teori og forskning på området, ligesom jeg har indsat referencer til værker, hvor man kan finde yderligere information om de enkelte emner. For de læsere, som ønsker at fordybe sig yderligere i området, vil referencelisten bagest i bogen således være et sted, hvor man kan orientere sig og finde vej til relevant viden. Bogen retter sig primært mod praktiserende lærere i grundskolen, skoleledere, studerende på læreruddannelserne og pædagogiske efter- og videreuddannelser, hvor professionelt kollegialt samarbejde er et hovedtema. Indholdet i bogen vil desuden være relevant for lærere i andre uddannelsesinstitutioner end folkeskolen. Det gælder ikke mindst lærere på ungdomsuddannelserne, hvor problemstillinger omkring det kollegiale samarbejde om udvikling af undervisningen også spiller en stor rolle i hverdagen. Oversigt over bogens opbygning Bogen er struktureret på den måde, at Kapitel 2 først vil give en kort gennemgang af, hvad der kendetegner skolebaserede professionelle læringsfællesskaber, og hvilke historiske rødder idéen har. De efterfølgende kapitler vil belyse de tre kernebegreber, som konceptet er sammensat af. Kapitel 3 vil således behandle spørgsmålet om lærerprofessionalisme. Kapitel 4 vil koncentrere sig om læreres professionelle læring. Kapitel 5 vil sammenkoble beskrivelserne af læreres professionalisme og læring ved at fremhæve nogle eksempler på, hvordan man kan udvikle sin undervisning sammen med sine kolleger. Kapitel 6 vil fortsætte med en nærmere redegørelse for det sociale element ved den professionelle læring og undervisningsudvikling i form af en gennemgang af forskellige måder at samarbejde med hinanden på, og hvad det kræver at bidrage til en deprivatisering af undervisningen. I kapitel 7 udvides perspektivet en smule til også at berøre nogle af de skoleorganisatoriske forhold, såsom hvordan man som lærer håndterer ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med etableringen af professionelle læringsfællesskaber, og hvordan man selv kan være aktivt bidragende til 8
den daglige ledelse. I dette kapitel vil nogle af de potentielt negative sider ved idéen også blive berørt. Hvert kapitel slutter med en række refleksionsspørgsmål, da bogen ud over at informere læseren om temaet også er tænkt som en arbejdsbog, hvor man sammen med andre kan diskutere egne erfaringer og forventninger til det at indgå som en aktiv deltager i et professionelt læringsfællesskab og derigennem udvikle sin undervisning. 9