Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014
Kvalitetskredsløbet
Dagtilbud, skoler og FU Forår 2014: KVR for 2013 Sommer 2014: Samtale - UTP Efterår/vinter 2014: Udviklingsplan (LUP) Områderne Fælles funktionerne Forår 2014: KVR for 2013 Sommer 2014: Samtale UTP Sommer/efterår 2014: Strategiske drøftelser i området omsat i områdechefens strategipapir Efterår 2014: Områdevise drøftelser med direktør og forvaltningschefer Efterår/vinter 2014: Udviklingsplan (FFUP) Dec. 2014 Dec. 2014 Dec. 2015 Dec. 2015 Hele MBU Efterår 2014: KVR for 2013 (hovedrapport) Efterår 2014: Samtale (byråd) Efterår 2014: Udviklingsplan (byrådsbeslutning) Dec. 2014 Dec. 2014 Dec. 2015 Dec. 2015
Målet med i dag Drøftelse af Hvad vi skal sætte særligt fokus på med den samlede kvalitetsrapportering for Børn og Unge til byrådet? Med afsæt i Indtryk fra de igangværende kvalitetssamtaler Aktuelt fokus hos rådmanden og i Børn og Unge-udvalget
De overordnede resultater for Børn og Unge som samlet organisation
Hvordan er det gået i 2013? overordnet status for Børn og Unge som helhed 79 % af forældrene er tilfredse med samarbejdet 0-18 år -9 mdr. 0 år Kommunale og nationale test sidste år 6 år Karaktergennemsnit 91 % påbegynder en over 7 og over ungdomsuddannelse landsgennemsnit 18 år Tandsundheden er rigtig høj både ved 3 og 15 år De unges alkohol-og tobaksvaner bliver stadigt bedre 98 % af eleverne trives og har en god ven -og 96 % oplever ikke mobning
Hvordan er det gået i 2013? overordnet status for Børn og Unge som helhed 97 % af børnene med dansk som andetsprog har ikke alderssvarende dansk som 3-årige -9 mdr. 0 år 70 % af børnene med dansk som andetsprog har ikke frit skolevalg ved skolestart 6 år Ej samme stigning i karaktergennemsnittet hos de lavest scorende 18 år 25 % af eleverne 9 % påbegynder ikke ungdomsuddannelse og nu udsigt til adgangskrav 2 16-17 % af eleverne er overvægtige i 6. og 9. klasse og kun ca. 50 % af eleverne dyrker motion 4 timer om ugen Ca. 20 % af eleverne har opmærksomhedskrævende fraværsmønster
og de lokale variationer og sammenhænge, der gemmer sig under disse kommunale gennemsnit (udvalgte eksempler)
Sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål
10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Indsats for at udfordre det enkelte barn - skoler Kommunegennemsnit: 56,4 % Budgetmål: 75 % Antal skoler 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn (2013)
Antal skoler 18 16 14 12 10 8 Karaktergns. FSA 9. kl. lavest scorende fjerdedel Kommunegennemsnit: 3,3 Gabetmellem alle elever og lavest scorende fjerdedel var i 2013 på 3,7. Dette er en stigning fra 2012, hvor gabet var 3,5. 6 4 2 0 0-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 Karaktergennemsnit lavest scorende fjerdedel (2013)
20 18 Opmærksomhedskrævende fraværsmønster Kommunegennemsnit: 18,1 % Budgetmål < 18,5 % Antal skoler 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 Andel elever med opmærksomhedskrævende fravær (2012/13)
Hvormange og hvem kommer i gang med en ungdomsuddannelse?
og hvad gik forud herfor? Fx sammenhæng mellem fravær og fagligt niveau ved FSA og betydningen heraf ift. ungdomsuddannelse
16% og hvor tidligt kan vi se forskellene i fraværsmønstre og andre former for risikoadfærd? 14,5% 14% 12,6% 12% 10,8% Gennemsnitlig fraværsprocent 10% 8% 6% 6,5% 6,8% 4,3% 4,5% 8,4% 5,0% 4,9% 5,1% 5,1% 4% 2% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ikke adgang til EUD (266 elever) Adgang til EUD (2.175 elever)
30 25 Overvægt ved skolestart - dagtilbud Budgetmål < 15 % Kommunegns. drenge: 9,3 % Kommunegns. piger: 13,8 % Antal dagtilbud 20 15 10 5 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 Andel børn i 0. klasse, der er overvægtige (2013) Drenge Piger
Sammenhæng mellem tidlig og senere overvægt 100% 6,4% Sammenhæng mellem overvægt i 6. og 8. klasse 90% 80% 70% 60% 72,1% 50% 40% 93,6% Overvægt 6. kl. Normalvægt 6. kl. 30% 20% 10% 27,9% 0% Normalvægt 8. kl. Overvægt 8. kl.
Antal skoler 12 10 8 6 4 Motionsvaner i fritiden - skoler Budgetmål: 60 % Kommunegns. 4.-6. kl.: 47,8 % Kommunegns. 7.-10. kl.: 52,7 % 2 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 Andel elever, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid (2013) 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 6. klasse 9. klasse
Hvad er der særligt fokus på ved dette års lokale kvalitetsrapporter og samtaler?
De lokale kvalitetsrapporter for 2013 og de igangværende samtaler særligt fokus på Evaluering af de pædagogiske læreplaner (mål for de seks læreplanstemaer, dokumentation) Sprog og sprogvurderingspraksis Sundhed/tidlig overvægt Kommunikation til og med forældre Tilstrækkelige faglige udfordringer? Trivsel og sunde vaner Overgang til ungdomsuddannelse hvor mange klarer ikke FSA? Udvikling af udskolingen Pædagogisk IT 500 kommunale fritidsjob Målgruppeanalyse - har FUområdetfat i (alle) de rigtige unge? Skolerelevans Venskaber og de voksnes betydning Lektiecafeer, samarbejde med foreningsliv 500 kommunale fritidsjob
Betydningen af lokal medarbejderinddragelse
Den lokale ledelses tilgang er vigtig! Medarbejdernes fokus på og ejerskab til udviklingspunkterne er højere, når ledelsen signalerer at det er vigtigt med en klar planfor, hvor samtalen bevæger sig hen at udviklingspunkter skabes gennem dialog dvs. at de ikke er bestemt på forhånd
Medarbejderinddragelse er vigtigt! I forberedelsenaf samtalerne I omsætningenaf udviklingspunkter til konkrete tiltag i LUP erne som middel til at sikre fokus på og ejerskab til udviklingspunkterne hele vejen gennem ledelseslinjen
Kort om tilsyn ændret praksis i forhold til tilsynspunkter
Tilsynsopgaven kort fortalt Tilsynet skal undersøge og vurdere, om tilbuddet bliver udført på en økonomisk og fagligt forsvarlig måde Tilsynet skal ligeledes sikre, at tilbuddene efterlever kommunens vedtagne kvalitet og serviceniveau. Herudover skal tilsynet understøtte kvalitetsudviklingen af kommunens tilbud. ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
Tilsynspunkter besluttes : hvis et eller flere af følgende forhold er til stede: Institutionen overholder ikke lovgivning Institutionen overholder ikke byrådsbeslutninger Institutionen overholder ikke de generelle rammer og retninger for Børn og Unges virke. Institutionen har ikke fulgt op på et tidligere års udviklingspunkt. Eller hvis : en særligt bekymrende udvikling (eller mangel på udvikling) kan give anledning til et tilsynspunkt ud fra vurdering fra områdechefen efter inddragelse af relevant faglige afdeling ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
Sat lidt på spidsen kan man sige : at tilsynspunkter gives, mens udviklingspunkter aftales.
Et tilsynspunkt er Sådan følges der op et signal om, at der stilles krav til en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed. indebærer et skærpet fokus fra fælles funktionerne og medfører en iværksættelse af intensiveret opfølgning, herunder med inddragelse af bestyrelsen. ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
Udviklingspunkter: Sådan følges der op Institutionens ledelse har herefter ansvar for at konkretisere udviklingspunkterne i mål og handlingsplaner, som indgår som strategiske udviklingsspor i den decentrale enheds LUP... ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
og hvad er der særligt fokus på i Børn og Unge-udvalget for tiden?
Uddannelse til alle - og forældresamarbejde herom
Opsamling på temadrøftelsen Uddannelse til alle Børn med svage sproglige forudsætninger ved skolestart debatten havde fokus på: Udfase busordning(da2) på langt eller kort sigt? Øje på alle børn, der har brug for sprogstimulering Børn som ej går i dagtilbud Unge, som ikke klarer folkeskolens afgangsprøver debatten havde fokus på: Ikke kun øje på unge, som ej går til prøve/ej får 02 men også på dem, som kun lige akkurat kommer igennem FSA Og på hvordan/hvor tidligt vi får øje Både øje på fagligt niveau, motivation og fravær/fremmøde i arbejdet med at løfte folkeskolen Super mover forløb (3-6 mdr. intensivt, ud af egen klasse, fokus på dansk og matematik, særlige rammer) 3-årig handleplan (skoleindsats + vejledningsindsats) Socialrådgivere på skolerne I øvrigt: Værdidebat hvordan omtaler vi det, at have anden etnisk herkomst? I øvrigt: Mentorordninger? Profilskoler? Differentiering? Gå-busser?
Opsamling på temadrøftelsen Uddannelse til alle Børn med svage sproglige forudsætninger ved skolestart hvor adresserer vi emnet? Udfase busordning(da2) på langt eller kort sigt? Øje på alle børn, der har brug for sprogstimulering Børn som ej går i dagtilbud Unge, som ikke klarer folkeskolens afgangsprøver hvor adresserer vi emnet? Ikke kun øje på unge, som ej går til prøve/ej får 02 men også på dem, som kun lige akkurat kommer igennem FSA Og på hvordan/hvor tidligt vi får øje Både øje på fagligt niveau, motivation og fravær/fremmøde i arbejdet med at løfte folkeskolen Super mover forløb (3-6 mdr. intensivt, ud af egen klasse, fokus på dansk og matematik, særlige rammer) 3-årig handleplan (skoleindsats + vejledningsindsats) Socialrådgivere på skolerne? Budget 2015 Bemærkninger Særlige indsatser Hensigtserklæringer Budgetforlig disponering af overskydende midler fra Regnskab 2013 byrådsdebatten om kvalitetsrapporterne for 2013 og på den længere bane (Budget 2016, 2017, )
Børnenes sundhed og trivsel - og forældresamarbejdet herom
Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Usunde vaner (overvægt, usunde mad-og måltidsvaner, fysisk inaktivitet) - debatten havde fokus på: Problemstilling: Overvægt 6-10 mdr. som væsentligste risikofaktor ift. senere overvægt Forslag: Mere specifik sundhedspleje -fokus på udsathed? Forslag: Mere praksisudveksling mellem sundhedspleje og dagtilbud? Forslag: Mere idrætspædagogik i dagtilbud? Problemstilling: Usunde vaner blandt de større børn og snart længere skoledag Forslag: Tilbud om morgenmad / eftermiddagsfrugt i skolerne? Alle steder eller der hvor udfordringerne er størst (lokalt råderum for skoleledelse & bestyrelse)? Forslag: samarbejde mellem skoler og foreninger om rekruttering til idræt og på tværs af disse temaer i debatten: Vi skal tænke mere i forebyggelse(hvad ligger bag de synlige tegn på mistrivselog usunde vaner?) Vi har brug for mere videnfor at kunne adressere udfordringerne præcist nok (lokale variationer, variationer over børnenes alder, sammenhænge mellem tidlige og senere udfordringer, omfanget af ulighed i sundhed/trivsel?) Vi skal styrke den tværfaglige videndelingog samarbejdet med forældreneomkring de børn og unge, der har det svært
Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Mistrivsel- debatten havde fokus på: Problemstilling: Unge især piger med ondt i livet ; mange forskellige tal der illustrerer problemstillingen (andel som er kede af det hver dag, tal fra børne-/ungepsykiatrien, andel som ikke er glade for klassen/skolen) Forslag: Mere viden om årsagerne hvor meget ved Sundhedsplejen her? Hvor meget betyder pubertet vs. andre forhold? Forslag: Mere viden om konsekvenserne? Er det varige problemstillinger eller går det over igen, som de bliver ældre? Forslag: Mere fokuseret sundhedspleje flere og hyppigere konsultationer til de unge, som har det sværest? Forslag: Mere systematisk videndeling mellem faggrupperne omkring de unge, der har det svært og styrket forældresamarbejde Forslag: Kommunal pulje til psykologhjælp? og på tværs af disse temaer i debatten: Vi skal tænke mere i forebyggelse(hvad ligger bag de synlige tegn på mistrivselog usunde vaner?) Vi har brug for mere videnfor at kunne adressere udfordringerne præcist nok (lokale variationer, variationer over børnenes alder, sammenhænge mellem tidlige og senere udfordringer, omfanget af ulighed i sundhed/trivsel?) Vi skal styrke den tværfaglige videndelingog samarbejdet med forældreneomkring de børn og unge, der har det svært
Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Usunde vaner hvor adresserer vi emnet? Mere systematisk opfølgning på tidlig overvægt nyt måltal i B2015 og et højere ambitionsniveau / en lavere tolerance ift. de unges rygning og alkoholforbrug Ønskerne om bedre belysning af variationer, sammenhænge, mv. Konkrete handlingsforslag Mistrivsel hvor adresserer vi emnet? Opfølgning på Folkeskolereformens mål vedr. trivsel nyt måltal i B2015 Ønskerne om mere viden -om årsager, konsekvenser, sammenhænge, variationer Konkrete handlingsforslag Budget 2015 Bemærkninger Særlige indsatser Hensigtserklæringer Budgetforlig Indstilling på vej: Tidlige forebyggende indsatser (socialfaglige medarbejdere, sundhedsplejen) byrådsdebatten om kvalitetsrapporternefor 2013 og på den længere bane (Budget 2016, 2017, ny børn-og ungepolitik )
Inklusion - og forældresamarbejde herom
Opsamling på temadrøftelsen Inklusion Selve inklusionsbegrebet debatten havde fokus på: behov for en klarere fælles afgrænsning af, hvem vi taler om, når vi taler om inklusion. Hvilke grupper af børn handler debatten egentlig om? (Udsathed = handicap, særlige behov, indlæringsproblemer, adfærdsproblemer, risikoadfærd, social udsathed, anden etnisk herkomst, fravær af beskyttende faktorer/ophobning af risikofaktorer,?) og tilsvarende behov for at skelne mellem inklusionsopgavens karakter, afhængigt af hvilken gruppe af børn, vi taler om... Har vi tilstrækkeligt fokus på fællesskabets betydning? Ser vi i tilstrækkelig grad forskellighed/mangfoldighed som en styrke?... Er inklusion en spareøvelse? (i Aarhus?) Hvornår/i hvilket omfang lykkes inklusion? Opbakning til MBU og MSBsfælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes at det handler om, hvordan børnene trives, lærer og udvikler sig, ikke om hvor vi opbevarer dem Opbakning til MBU og MSBsforslag om at blive bedre til at gøre det op(så vi også kan fortælle de positive historier)
Tidlig indsats / Forebyggelse - og forældresamarbejde herom
Plenumdrøftelse
Plenumdrøftelse Hvad vi skal sætte særligt fokus på med den samlede kvalitetsrapportering for Børn og Unge til byrådet?
Vores forslag til fokus: Generelt: Lede efter interessante lokale variationerpå de vigtigste resultater og virkningsfulde indsatser, som andre kan lære af Forebyggelse hvis vi fx zoomer ind på de 9 %, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, de ca. 11 % som ikke klarer FSA, den gruppe unge som mistrives eller de børn, som allerede i indskolingen er overvægtige eller mangler de basale matematiskfærdigheder, hvad er så gået forud herfor? Kan vi blive klogere på de typiske mønstre og bruge denne viden til en tidligere, mere forebyggende indsats? Inklusion hvor godt lykkes vi med at sikre, at allebørn trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af og gavner det fællesskab, de eri? (børn med handicap, særlige behov, foranstaltninger, etc. uanset om de er i almene og specialtilbud) Forældresamarbejde 0-18 år hvad skal der til for at styrke den gensidige forventningsafstemning, fremme samskabelse, etc.?
og efter byrådsdebatten: Skal vi mødes igen? I denne kreds? Under hvilken form?
Tak for jeres bidrag og tak for i dag