Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette?

Relaterede dokumenter
Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

STRATEGIGRUNDLAG

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

Erhvervspolitik

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

Ilisimatusarfik strategi

Entreprenørskab på erhvervsakademierne

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Årsberetning for året 2008.

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Handicap en videnressource til bedre hjælpemidler

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Erhvervsudviklingsstrategi

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

AALBORG UNIVERSITET HVAD KAN DIN VIRKSOMHED FÅ UD AF AT AN D E R S T E N D AL C H R I S T I AN S E N

Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke - erhvervsakademiernes bidrag til Danmarks innovationsstrategi

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Fritidspolitik. Udkast

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet

MSK Strategi

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Indhold. Dagtilbudspolitik

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Referat af møde afholdt 18. december 2015

forslag til indsatsområder

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen

bytte Jeg får en praktikplads Du får en kvalificeret medarbejder i et år, nye øjne og frisk viden i laboratoriet og

HK erne på DTU i forhold til Strategi

4. april Af Lars Andersen - Direkte telefon:

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi og Vækstplan

Personalepolitik for Holstebro Kommune

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

STRATEGIPLAN

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade København K. 6.

NCLF NYHEDSBREV 1 JUNI 2016

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling

SKOLEPOLITIK

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Nyorientering af verden

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

Politik for unges uddannelse og job

Styrketræning til energisektoren. Fonden Business Kolding. Erhvervsdrivende fond CVR:

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Styrk den sociale kapital

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Politik for udviklende fællesskaber

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Frivilligrådets mærkesager

Professionshøjskolen University College Sjælland

Arbejdsgruppemøde de den 10. oktober 2008 LYS & LYD PROJEKT

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 78 Offentligt DANMARK ØRE DK UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY C Lillebaelt

Afstemningsresultater

Frivilligstrategi 2015

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Skole. Politik for Herning Kommune

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

På forkant med fremtiden

Voksenunderviseruddannelsen

Notat. En ny vækstdagsorden for Danmark? Hvordan bliver vi bedre til at tænke ud ad boksen? 1 Introduktion den brændende platform?...

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Porters nye budskab til erhvervslederne

Nyt fra Danske Universiteter -

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Transkript:

Opsamling på workshop den 29. maj 2012 om videninstitutioners bidrag til innovation - institutionernes samarbejde med hinanden og med det omgivende samfund. Workshoppen var arrangeret i et samarbejde mellem Uddannelsesministeriet og REG LAB som et bidrag til Regeringens arbejde med den nye nationale innovationsstrategi. Se mere på innovationsstrategi.dk, hvor du også kan give dit bidrag til strategien. Oplæg fra dagen på www.reglab.dk Udvalgte citater fra workshoppen Vi skal ruske i vores selvforståelse og se innovation og iværksætteri som muligheder ikke som byrder. Vicedirektør Keld Skovsgård, Aalborg Tech College. Hvad innovationskapaciteten angår, spiller uddannelse og videninstitutionerne en helt central rolle i innovationssystemet, der tydeligt skal italesættes som en aktiv skabende kraft. Det er ikke nok at se på innovationsordningerne som redskab, man må også se på institutionernes generelle rammer for at indgå som en integreret del af innovationssystemet. Vi skal på ny samtænke uddannelse, forskning og innovation. Og helt generelt kan man sige, at vi ønsker at italesætte en bevægelse i innovationssystemet fra koblingen forskning og innovation mod koblingen uddannelse og innovation. Uden at det ene udelukker det andet. Elementerne er komplementære. Videntrekantens tre ben er uløseligt og tæt forbundne. Jesper Risom, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Videninstitutionerne er allerede i dag forpligtet til at samarbejde og videnudveksle. Men der er brug for endnu mere samarbejde i fremtiden. Institutionerne bør blive bedre til at udnytte hinandens videngrundlag og styrkepositioner på tværs af tidligere uddannelsesskel og indgå i partnerskaber med andre aktører for at løse samfundets udfordringer. Vi skal tænke bredt så vi etablerer nye og bedre veje mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Anders Ziegler Kusk, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering På DTU er der sket et skifte i de senere år hvor vi i højere grad ser på hvordan DTU kan spille en rolle ift. innovation, herunder tiltrækning af virksomheder og skabelse af en innovationskultur på DTU. Kontorchef Jan Molzen, DTU Vi har klar dokumentation af at virksomheder som samarbejder med videninstitutioner er mere produktive end andre. Men relativt få virksomheder opfatter vidensamarbejde som vigtigt. Der er behov for at kommunikere at vidensamspil er vigtigt og profitabelt. Og at det er væsentligt at have en mangfoldighed af forskellige typer vidensamarbejde. Partner Jens Nyholm, IRIS Group Økonomien er ikke noget problem for os. Vi har et frafald på 2% mod et landsgennemsnit på 20%. Det giver luft i budgettet, så vi kan bruge midler til at give de unge endnu mere grund til at holde fast. Og det gør vi bl.a. ved at lære de studerende at være foretagsomme. Uddannelsesleder Ruben Krog, Vejle Handelsskole Danmark skal udpege områder hvor vi er dygtige og som vi kan gøre os håb om fremover at være meget stærke til. Kreativitet og design, brugerdreven innovation og tværfaglighed er vi traditionelt gode til. Det skal vi opdyrke endnu mere. Det er også vigtigt at vi giver rum for eksperimenter. Det er ofte eksperimenterne der giver nybrud. Partnerskaber er ikke et quick fix. Det tager tid at opbygge et godt partnerskab Direktør Betina Simonsen, Innovationsnetværk for Livsstil, bolig og beklædning. 2

Nogle virksomheder har brug for adgang til ressourcer der ikke er bureaukratiserede. Brug af værkstedsfaciliteter er noget af det vi oplever som tæt på, umiddelbart forståeligt og anvendeligt for virksomhederne. Den efterspørgsel skal vi kunne håndtere uden at der går ansøgningsprocesser og bureaukrati i den. Udviklingschef Hans Schjær-Jacobsen, Ingeniørhøjskolen i København. Generelle pointer fra diskussionen Vi skal have en bred tilgang til innovation. Det er godt, at strategien anerkender dette! Men vi skal samtidigt huske at være konkrete. Mangfoldighed i videnrelationerne er vigtigt. De lande, der er førende, er lande der definerer problemer ind i konsortier, som der så skal findes en løsning på. Innovation er drevet af evnen til at formulere et problem. Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette? Innovationskapacitet handler også om at sikre en høj fleksibilitet, omstillings- og forandringsparathed. Innovation handler nemlig især om at have rammer til at kunne begå fejl og videreudvikle sig derfra. Det kræver noget af os alle sammen. Måske skal vi etablere Innovations frizoner hvor man er undtaget fra nogle af de gældende regler. Samarbejdet er ikke kun til gavn for virksomhederne; Videninstitutionerne kan eksperimentere med ny viden og omsætte til uddannelse og kompetenceudvikling. 3

Det er en barriere for innovation på professionshøjskolerne, at der er en bekendtgørelse for hver uddannelse. Erhvervsakademier får kun uddannelsestaxameter og ikke noget for gode virksomhedsrelationer. Undringsdreven innovation ; den dimension må ikke blive væk i fokus på det merkantile, hvad er værdiskabelse egentlig? Rigtig mange midler er bundet i den tunge ende, som kræver forskningsbasering. Vi skal fokusere mere på behovet ude hos brugerne, som så kan påvirke F&U, fremfor et lidt ensidigt fokus på anvendelse af forskning. Problemet er bl.a., at det ikke er så attraktivt for universiteterne at gå ind i mindre projekter som f.eks. videnkuponordningen. Undersøgelser viser, at kun 1% af de adspurgte virksomheder angiver samspillet med forskningsinstitutioner som en barriere for innovation. Omkring halvdelen angiver mangel på interne ressourcer (tid og penge). Men det er uomtvisteligt, at de virksomheder som samarbejder med vidensinstitutioner har en øget produktivitet pr. medarbejder og en højere værditilvækst. Vi skal skabe sammenhængende samspilsordninger. Vi bør have mere fokus på virksomheder uden samspilserfaring. RTI-ordningerne er meget GTS-orienteret. Vi skal passe på med mål i udviklingskontrakter man bliver hvad man måler (antal patenter, licenser, spinoffs er ikke nok). Skal vi have alle de aktører vi har i dag? Vi skal i højere grad professionalisere vidensamarbejdet. Måske har vi mere brug for en keyaccount funktion for brugere af vidensystemet. Del policy og administration op. 4

Knowledge Transfer Partnership (KTP) i UK er måske værd at kopiere i Danmark? Knowledge Transfer Partnerships (KTP) supports UK businesses wanting to improve their competitiveness, productivity and performance by accessing the knowledge available within UK Universities. KTPs, from 6 months to 3 years, enable business growth and spearhead innovation through the creation of a collaborative partnership between a UK organisation and an academic team within a University. 5