Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag og 2020-plan er det vigtigste formål med den kommende skattereform, at skatten på arbejde sænkes markant. Dansk Erhverv støtter denne hensigt. Især af hensyn til at forbedre incitamenterne på det hjemlige arbejdsmarked. Den kommende skattereform skal sænke skatten på arbejde Betragter man imidlertid det skattepolitiske landskab forud for skattereformen, så skiller Danmark sig muligvis til overraskelse for nogle faktisk ikke ud i forhold til nabolandene, hvad beskatning af arbejdsindkomst angår, specielt ikke beskatningen af lav- og mellemindkomster. Selvom den internationale tendens går kraftigt i retning af lavere selskabsskattesatser, er det heller ikke på dette felt, vi her og nu skiller os mest negativt ud i forhold til nabolandene. Nej, der hvor vores skattesystem for alvor er anderledes end nabolandenes er i forbrugsbeskatningen, hvor smertegrænsen er nået. Især er det problematisk, at for hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og afgifter, opkræver vores naboland og største samhandelspartner, Tyskland kun ca. 2 kr. Men det er inden for forbrugsbeskatningen, Danmark skiller sig mest ud i forhold til nabolandene Figur 1 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010 16% 14% 12% 15,3% 13,5% 12,0% 11,7% 10,7% 10,7% 10% 8% 6% 4% For hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og punktafgifter, opkræver Tyskland kun ca. 2 kr. 2% 0% Kilde: OECD (Tax database) Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
I denne udgave af Perspektiv gøres der international status over en række af de vigtigste beskatningsformer forud for skattereformen. Nedenfor beskrives de nyeste tal for hhv. det samlede skattetryk, for selskabsskat, forbrugsbeskatning, ejendomsbeskatning samt personbeskatning i OECD-landene. Samlet skattetryk i OECD-landene Figur 2 Samlede skatter og afgifter i procent af BNP (skattetrykket), OECD 2010 Danmark Sverige Belgien Italien Frankrig Norge Finland Østrig Holland Slovenien Ungarn Luxembourg Tyskland Island Storbritannien Tjekkiet Estland OECD-gennemsnit Israel Polen Spanien New Zealand Portugal Canada Grækenland Schweiz Slovakiet Irland Japan Tyrkiet Australien Korea USA Chile Mexico 33,8 48,2 0 10 20 30 40 50 Pct. af BNP Anm.: Australien, Japan, Holland, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data Kilde: OECD (Tax database) Danmark har verdens højeste skattetryk og dermed naturligvis også det højeste skattetryk blandt OECD-landene, jf. figur 2 ovenfor. Danmark har verdens højeste skattetryk DANSK ERHVERV 2
Som det fremgår af figur 3 nedenfor, var det i nyere tid især i 1980 erne, at skattetrykket i Danmark steg. Af samme figur fremgår det, at skattetrykket også steg en smule fra 47,8 pct. i 2010 til 48,3 pct. i 2011. Da der endnu ikke findes tilgængelige OECD-tal for 2011, er det imidlertid gennem hele denne publikation 2010-tal, der anvendes til den internationale skattesammenligning. Figur 3 Skattetrykket i Danmark 1982-2011 (procent af BNP, årets priser) Pct. af BNP 52 50 48 46 Malet med bred pensel har niveauet for skattetrykket stort set været konstant siden 1993 44 42 40 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Skattetryk Gennemsnit 1982-1991 Gennemsnit 1992-2001 Gennemsnit 2002-2011 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Skatteministeriet (skm.dk), Danmarks Statistik (statistikbanken.dk) samt Dansk Erhvervs beregninger Selskabsskattetrykket i OECD-landene Som det fremgår af figur 4, lå Danmark i 2010 nogenlunde på OECD-gennemsnittet i den seneste opgørelse af, hvor stor en andel af BNP, der opkræves i selskabsskat. Eftersom figuren er baseret på 2010-tal, er de seneste internationale tendenser i selskabsbeskatningen ikke inkluderet vel at mærke tendenser, der peger i retning af lavere selskabsskattesats i en række lande, bl.a. Storbritannien samt flere asiatiske lande, som ikke er medlem af OECD. Storbritanniens har annonceret en betydelig sænkelse af selskabsskatten i de kommende år Også hvad selve selskabsskattesatsen angår, ligger Danmark p.t. midt i feltet af OECDlande i. Men her er det vigtigt at understege, at små åbne økonomier typisk er nødt til at have lidt lavere skattesats end store økonomier med stort hjemmemarked, hvis formålet er at tiltrække udenlandske investeringer og placering af internationale hovedsæder. DANSK ERHVERV 3
Dansk Erhverv har tidligere udgivet særlige selskabsskatte-perspektiver i juni 2010 ii og i april 2011 iii, ligesom der senere i 2012 også ventes en yderligere særlig Perspektivudgivelse om de seneste tendenser inden for selskabsbeskatning. Det er bemærkelsesværdigt, at Tyskland trods ganske høj selskabsskattesats kun formår at hente et provenu fra denne skattekilde svarende til ca. 1,5 pct. af BNP et vidnesbyrd bl.a. om, at selve skattegrundlaget har stor betydning. Figur 4 Selskabsskatteprovenu i procent af BNP, OECD 2010 Norge Luxembourg Australien New Zealand Korea Sverige Tjekkiet Canada Schweiz Storbritannien Israel Portugal OECD-gennemsnit Japan Italien Danmark Belgien USA Irland Slovakiet Finland Grækenland Polen Frankrig Holland Østrig Tyrkiet Slovenien Spanien Island Tyskland Estland Ungarn Anm.: Data for Australien, Grækenland, Holland, Polen & OECD-gennemsnittet er fra 2009. Mexico og Chile er udeladt pga. manglende data Kilde: OECD (Tax database) 2,8 2,7 0 2 4 6 8 10 Pct. af BNP Dansk Erhverv har to gange tidligere udgivet Perspektiv om selskabsskat Trods en høj selskabsskatteprocent, henter Tyskland relativt beskedne 1,5 pct. af BNP fra selskabsskat Danmark ligger tæt på OECD-gennemsnittet, hvad selskabsskattetryk angår Formue- og ejendomsbeskatning i OECD-landene I figur 5 opgøres det, hvor stor en andel af BNP, der opkræves i formue- og ejendomsskatter i OECD-landene. I den kategori er især jord- og ejendomskatter dominerende. DANSK ERHVERV 4
Jord- og ejendomsbeskatning er kun i yderst begrænset omfang udsat for international skattekonkurrence, idet der i sagens natur er tale om ikke-mobile skattegrundlag. Derved adskiller jord- og fast ejendom sig som skattekilde kraftigt fra kapital (selskabsskat), varer og tjenester (moms og punktafgifter) samt personer (indkomstskat), der alle er mobile skattegrundlag, som i større eller mindre omfang kan være genstand for international skattekonkurrence. Historisk set er det især i de angelsaksiske lande, at en relativt stor del af skatteprovenuet hentes fra jord- og ejendomsskatter. Det fremgår således også i figur 5, at Storbritannien, USA, Canada, Australien og New Zealand alle fortsat i 2010 lå markant over OECD-gennemsnittet i denne kategori. Jord- og ejendomsskatter fylder godt i landskabet i de angelsaksiske lande Den økonomiske tænkning og deraf følgende indretning af skattesystemet var i den angelsaksiske økonomikreds i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900- tallet præget af David Ricardo (1772-1823) og Henry George (1839-1897) og deres respektive syn på beskatning af jordværdier. Sidstnævnte fik en økonomisk teori, Georgeismen iv opkaldt efter sig en teori om såkaldt fuld grundskyld, hvorefter det årlige afkast ved jordbesiddelse skulle tilfalde fællesskabet. Netop i nybyggersamfund med store åbne landmasser, som i USA, Canada og Australien kunne det meget håndgribeligt konstateres, hvordan eksempelvis anlæg af nye jernbanestrækninger kunne give anledning til ekstreme privatøkonomiske gevinster for de jordbesiddere, der tilfældigvis ejede den jord, som grænsede op til jernbanen, hvilket udfordrede retfærdighedssansen hos mange i datidens samfund, og som den dag i dag indebærer en jordbeskatning over OECD-gennemsnittet i de angelsaksiske lande. I 1800-tallets USA gav anlæg af jernbaner anledning til store arbejdsfrie gevinster for jordejere Inden for ejendomsbeskatning ligger Danmark med 1,9 pct. af BNP midt i feltet af OECD-lande, meget tæt på gennemsnittet på 1,8 pct. af BNP. I de kommende årtier og for så vidt allerede i forbindelse med den forestående skattereform virker det økonomisk set oplagt gradvist at lade ejendomsbeskatning udgøre en lidt større relativ andel af skatteprovenuet mod til gengæld at lette skatten på mere mobile skattekilder som kapital, varer, tjenester og personer. Denne øvelse skal dog tage højde for den p.t. nærmest bundfrosne situation på boligmarkedet. Gradvis stigende vægt på ejendomsbeskatning i de kommende år, vil gøre skattesystemet mere internationalt robust Ejendomsbeskatningen udgør en relativt lavere andel af BNP i flere af de kontinentaleuropæiske lande som Tyskland, Holland og Østrig. Det bemærkes også, at Sverige som der ofte henvises til i den politiske debat pga. svenskernes særlige ejendomsavancebeskatning i de senere år har beskattet jord og fast ejendom væsentligt mere lempeligt end Danmark. Således udgjorde formue- og ejendomsbeskatningen i Sverige kun 1,1 pct. af BNP. Lavt ejendomsskattetryk i Sverige DANSK ERHVERV 5
Figur 5 Skat på formue og ejendom i procent af BNP, OECD 2010 Storbritannien Frankrig Canada USA Israel Belgien Korea Japan Luxembourg Australien Island Schweiz New Zealand Italien Spanien Danmark OECD-gennemsnit Grækenland Irland Holland Norge Polen Portugal Finland Ungarn Sverige Tyrkiet Tyskland Chile Slovenien Østrig Tjekkiet Slovakiet Estland Mexico 1,9 1,8 0 1 2 3 4 5 Pct. af BNP Danmark ligger tæt på OECD-gennemsnittet inden for formue- og ejendomsskat Anm.: Australien, Japan, Holland, Mexico, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data. Kilde: OECD (Tax database) Forbrugsbeskatning og indirekte skatter i OECD-landene I figur 6 opgøres det, hvor stor en andel af BNP, der opkræves via forbrugsskatter også kaldet indirekte skatter i de forskellige OECD-lande. I denne kategori er det især momsen, der fylder meget i det skattepolitiske landskab. En smule overraskende var Ungarn nr. 1 i den kategori i 2010 og Ungarn har tilmed som foreløbig eneste land i EU med sine 27 pct. her i 2012 hævet standardmomssatsen over det hidtidige topniveau på 25 pct. Ungarn i overhalingsbanen hvad moms angår DANSK ERHVERV 6
Men herefter kommer Danmark som en klar nr. 2 med en forbrugsbeskatning svarende til 15,3 pct. af BNP. Især er det problematisk, at for hver gang Danmark opkræver 3 kr. i moms og afgifter, opkræver vores naboland og største samhandelspartner, Tyskland kun ca. 2 kr. Det indebærer massive grænsehandelsproblemer. Hertil kommer e- handelsproblematikken, hvor betydelige afgiftsforskelle mellem landene ligeledes er problematiske en problemstilling, der er kommet for at blive. Figur 6 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, OECD 2010 Ungarn Danmark Slovenien Estland Sverige Finland Israel Island Tyrkiet Portugal New Zealand Norge Holland Østrig Polen Tjekkiet Grækenland Belgien Italien Storbritannien OECD-gennemsnit Frankrig Chile Tyskland Irland Slovakiet Luxembourg Mexico Korea Spanien Australien Canada Schweiz Japan USA 10,7 15,3 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Pct. af BNP Danmark har markant højere moms og punktafgifter end nabolandene Anm.: Australien, Holland, Polen og OECD-gennemsnittet er 2009-data. Kilde: OECD (Tax database) DANSK ERHVERV 7
Indkomstbeskatningen i OECD-landene Ifølge regeringsgrundlaget og 2020-planen, er det vigtigste formål med den kommende skattereform, at skatten på arbejde sænkes markant. Dansk Erhverv støtter denne hensigt. Især af hensyn til at forbedre incitamenterne på det hjemlige arbejdsmarked. Betragter man imidlertid det internationale skattepolitiske landskab forud for skattereformen, så skiller Danmark sig faktisk ikke negativt ud i forhold til nabolandene, hvad skatten på arbejde angår, specielt ikke beskatningen af lav- og mellemindkomster. Indkomstbeskatningen i Danmark er ikke højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med Figur 7 Gennemsnitsskat (pct.) for en gennemsnitsløn*, udvalgte lande 2010 60 50 40 49,1 42,7 38,3 36,8 34,9 34,3 30 20 10 0 Særligt for lav- og mellemindkomster ligger indkomstskatten i Danmark midt i feltet inden for OECD Anm.: * Gennemsnitslønnen i Danmark i 2010 var 374.625 kr. i årlig bruttoindkomst. ** Uvægtet gennemsnit Kilde: OECD, Taxing Wages 2011 Som det fremgår af figur 7, ligger gennemsnitsskatteprocenten for en gennemsnitsløn i Danmark med 38,7 pct. et stykke under det tilsvarende indkomstskattetryk i vores nabolande og største samhandelspartnere Tyskland og Sverige. Netop når fokus er på international skattekonkurrence og -sammenligning, er det især gennemsnitsskatten, der er interessant. Det er nemlig de færreste, der kan lægge en marginal arbejdstime i et andet land. Omvendt er det især marginalskatten skatten på sidst tjente krone der er interessant, når man beskæftiger sig med de internt danske incitamenter i skattesystemet, bl.a. i forhold til at gøre en ekstra indsats. Både gennemsnits- og marginalskat er vigtige, men fortæller hver sin historie Som ukommenterede figurer (8-10) findes på de følgende sider en rangordning af OECD-landenes marginalskatter, sammensatte marginalskatter og gennemsnitsskat. DANSK ERHVERV 8
Figur 8 Personlige marginalskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitslønnede (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 66,3 1 Belgien 66,3 1 Belgien 69,4 2 Frankrig 63,2 2 Østrig 59,9 2 Ungarn 67,0 3 Østrig 56,3 3 Tyskland 59,6 3 Sverige 66,9 4 Tyskland 55,3 4 Irland 55,8 4 Italien 61,5 5 Italien 53,6 5 Finland 54,0 5 Slovenien 60,4 6 Finland 53,0 6 Italien 53,6 6 Frankrig 59,7 7 Ungarn 52,2 7 Luxembourg 52,5 7 Finland 57,0 8 Holland 49,3 8 Ungarn 52,2 8 Potugal 56,3 9 Tjekkiet 48,6 9 Frankrig 52,0 9 Danmark 56,1 10 Potugal 47,5 10 Slovenien 51,0 10 Irland 55,8 11 Sverige 45,6 11 Tjekkiet 48,6 11 Norge 53,7 12 Spanien 45,2 12 Spanien 48,1 12 Luxembourg 52,5 13 Slovakiet 44,4 13 Holland 47,9 13 Grækenland 51,5 14 Slovenien 43,6 14 Sverige 47,9 14 Holland 50,1 15 Island 43,4 15 Portugal 47,5 15 Tjekkiet 48,6 16 Norge 43,1 16 Grækenland 46,2 16 Storbritannien 47,7 17 Estland 42,9 17 Slovakiet 44,4 17 Tyrkiet 47,3 18 Tyrkiet 42,2 18 Island 43,4 18 Israel 45,0 19 Luxembourg 41,0 19 Norge 43,1 19 Tyskland 44,3 20 Danmark 40,9 20 Estland 42,9 20 USA 43,7 21 Australien 39,3 21 Danmark 42,3 21 Island 43,4 22 Storbritannien 38,8 22 Tyrkiet 42,2 22 Australien 43,0 23 Irland 36,8 23 Canada 40,8 23 Estland 42,9 24 Polen 36,1 24 Australien 39,3 24 Slovakiet 42,8 25 Grækenland 34,4 25 Storbritannien 38,8 25 Østrig 41,4 26 USA 34,4 26 Israel 38,3 26 Spanien 37,0 27 Canada 33,4 27 Polen 36,1 27 Polen 36,1 28 Japan 31,2 28 Japan 35,5 28 Canada 35,9 29 Israel 29,8 29 USA 34,4 29 New Zealand 35,5 30 Schweiz 24,3 30 New Zealand 32,3 30 Japan 34,6 31 Korea 19,4 31 Korea 28,4 31 Schweiz 34,3 32 New Zealand 19,2 32 Schweiz 27,5 32 Mexico 28,4 33 Mexico 17,5 33 Mexico 18,7 33 Korea 22,6 34 Chile 7,0 34 Chile 7,0 34 Chile 11,0 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 249.750 kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på 374.625 kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 624.374 kr. Kilde: OECD: Taxing Wages DANSK ERHVERV 9
Figur 9 Sammensatte marginalskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitslønnede (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 72,3 1 Belgien 72,3 1 Ungarn 75,4 2 Frankrig 69,0 2 Østrig 67,7 2 Belgien 74,8 3 Østrig 64,8 3 Tyskland 65,9 3 Sverige 74,4 4 Ungarn 64,4 4 Ungarn 64,4 4 Slovenien 69,4 5 Finland 62,8 5 Luxembourg 64,2 5 Danmark 67,9 6 Tyskland 62,3 6 Irland 63,6 6 Italien 67,6 7 Italien 60,9 7 Finland 63,6 7 Frankrig 66,1 8 Holland 58,8 8 Slovenien 62,2 8 Finland 66,1 9 Sverige 58,0 9 Italien 60,9 9 Norge 64,9 10 Tjekkiet 57,9 10 Sverige 59,7 10 Luxembourg 64,2 11 Danmark 56,9 11 Frankrig 59,6 11 Irland 63,6 12 Norge 56,9 12 Danmark 57,9 12 Portugal 63,5 13 Slovenien 56,5 13 Tjekkiet 57,9 13 Holland 59,5 14 Portugal 56,2 14 Holland 57,7 14 Grækenland 58,5 15 Estland 55,7 15 Norge 56,9 15 Tjekkiet 57,9 16 Luxembourg 55,6 16 Portugal 56,2 16 Estland 55,7 17 Island 55,4 17 Estland 55,7 17 Island 55,4 18 Slovakiet 52,8 18 Island 55,4 18 Israel 55,2 19 Spanien 52,3 19 Spanien 54,8 19 Storbritannien 55,2 20 Irland 48,0 20 Grækenland 54,0 20 Tyskland 53,0 21 Storbritannien 47,6 21 Slovakiet 52,8 21 Østrig 52,8 22 Polen 47,0 22 Israel 49,8 22 Slovakiet 51,4 23 Grækenland 43,9 23 Canada 47,7 23 New Zealand 47,4 24 Israel 42,8 24 Storbritannien 47,6 24 Polen 47,0 25 Canada 41,1 25 Polen 47,0 25 USA 46,9 26 USA 38,2 26 New Zealand 44,7 26 Spanien 45,2 27 Japan 36,1 27 Japan 40,0 27 Canada 43,4 28 New Zealand 34,1 28 Korea 38,5 28 Schweiz 41,7 29 Schweiz 32,8 29 USA 38,2 29 Japan 39,3 30 Korea 30,8 30 Schweiz 35,7 30 Korea 33,4 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 249.750 kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på 374.625 kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 624.374 kr. Anm.: Den sammensatte marginalskat er beregnet ved at gange disponibel bruttoindkomst (efter marginalskatten) på det landespecifikke forbrugstryk. Forbrugsskattetrykket er beregnet som samlet provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser Kilde: OECD: Taxing Wages, Revenue Statistics & Economic Outlook no. 90 DANSK ERHVERV 10
Figur 10 Personlige gennemsnitsskatter, OECD 2010 Lavtlønnede (2/3 AW*) Gennemsnitsløn (100 % AW*) Højtlønnede (5/3 AW*) 1 Belgien 49,5 1 Belgien 55,4 1 Belgien 60,6 2 Frankrig 45,5 2 Frankrig 49,3 2 Frankrig 53,2 3 Tyskland 44,9 3 Tyskland 49,1 3 Ungarn 52,7 4 Italien 43,6 4 Østrig 47,9 4 Italien 52,1 5 Ungarn 43,6 5 Italien 46,9 5 Tyskland 51,5 6 Østrig 43,3 6 Ungarn 46,4 6 Sverige 50,8 7 Sverige 40,6 7 Sverige 42,7 7 Østrig 50,4 8 Tjekkiet 38,9 8 Slovenien 42,4 8 Finland 47,9 9 Estland 38,6 9 Tjekkiet 42,2 9 Slovenien 47,3 10 Slovenien 38,5 10 Finland 42,0 10 Tjekkiet 44,7 11 Danmark 36,7 11 Estland 40,0 11 Danmark 44,5 12 Spanien 36,4 12 Spanien 39,6 12 Potugal 43,8 13 Finland 36,3 13 Holland 38,4 13 Norge 42,6 14 Tyrkiet 35,0 14 Danmark 38,3 14 Spanien 42,5 15 Slovakiet 34,5 15 Slovakiet 37,8 15 Holland 42,3 16 Grækenland 34,4 16 Portugal 37,7 16 Grækenland 41,9 17 Norge 33,7 17 Tyrkiet 37,4 17 Luxembourg 41,4 18 Holland 33,7 18 Norge 36,8 18 Estland 41,2 19 Polen 33,3 19 Grækenland 36,6 19 Tyrkiet 40,4 20 Potugal 32,8 20 Polen 34,3 20 Slovakiet 40,2 21 Storbritannien 29,6 21 Luxembourg 34,0 21 Irland 39,9 22 Japan 29,1 22 Storbritannien 32,7 22 Storbritannien 37,5 23 USA 27,5 23 Island 31,3 23 Island 36,1 24 Luxembourg 27,5 24 Japan 30,5 24 USA 35,2 25 Canada 25,6 25 Canada 30,3 25 Polen 35,0 26 Island 25,2 26 USA 29,7 26 Japan 33,5 27 Irland 23,4 27 Irland 29,3 27 Canada 32,6 28 Australien 19,7 28 Australien 26,2 28 Australien 31,7 29 Schweiz 17,8 29 Schweiz 20,8 29 Israel 29,0 30 Korea 17,3 30 Israel 20,2 30 Schweiz 25,0 31 New Zealand 14,2 31 Korea 19,8 31 New Zealand 23,2 32 Israel 13,5 32 New Zealand 16,9 32 Korea 21,6 33 Mexico 12,3 33 Mexico 15,5 33 Mexico 21,3 34 Chile 7,0 34 Chile 7,0 34 Chile 7,1 *AW står for Average Worker: 2/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 249.750 kr. 100 pct. AW svarede i Danmark i 2010 til en personlig bruttoindkomst på 374.625 kr. 5/3 AW svarede i Danmark i 2010 til en årlig bruttoindkomst på 624.374 kr. Kilde: OECD: Taxing Wages DANSK ERHVERV 11
OM DENNE UDGAVE International Skattesammenligning er 15. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2012. Redaktionen er afsluttet den 24. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 07. NOTER i Figur med selskabsskattesatser er af pladsmæssige årsager udeladt. ii Dansk Erhvervs Perspektiv 2010#9 iii Dansk Erhvervs Perspektiv 2011#29 iv Herhjemme politisk repræsenteret ved Retsforbundet, der havde sin politiske storhedstid i 1950 erne. DANSK ERHVERV 12