TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL
Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af faggrænser og sektorgrænser, så den sårbare gravide/barnet er i centrum. Hvordan kan den fremskudte socialfaglige rådgivning organiseres. Hvordan får man de fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarteams fungere.
Et organisatorisk blik Set med socialfaglige øjne Regionen 19 kommuner sundhedsaftale på svangre-området omkring sårbare gravide og nyfødte. En koordinerende og rådgivende organisation Samarbejde 19 Sundhedspolitikker 119 i sundhedsloven 19 sammenhængende børnepolitikker jf. servicelovens 19. stk. 2 19 Tværfaglige grupper jf. sundhedslovens 23
Sundhedslovens 119 Opgaver kommunen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Den sammenhængende børnepolitik Kommunens opgave 19. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. (Skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres)
Den tværfaglige gruppe Med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe.. Den tværfaglige gruppe skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab. http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sundhedsydelser/sundhedsydelser.pdf
Opgaver i den tværfaglige gruppe Den tværfaglige gruppe kan have betydning både i enkeltsager og i mere generelle forebyggelsessager. Gruppen kan være sagsbehandlende og tage vare på alle typer af sager med børn og unge med særlige problemer bortset fra afgørelser Gruppen kan være en rådgivnings- eller sparringsgruppe, hvor anonymiserede sager kan tages op, eller hvor enkeltsager drøftes med forældrenes tilladelse Det anbefales, at gruppen desuden har til opgave at identificere, hvor der er generelle behov for at ændre/tilpasse kommunens tilbud til børn og unge med Karin særlige Kildedal Aalborg behov, herunder holde sig opdateret med nye arbejdsmetoder inden for feltet.
Kommunens Sundhedslov - forebyggelse Primær forebyggelse Primær Forebyggelse Almindelige børn i trivsel ca. 80 85 % Sekundær forebyggelse Børn og unge med særlige behov Ca. 5 % Truede børn og unge Ca. 5 % Tertiær forebyggelse Børn med behov for hjælpeforanst. Ca. 5 % Den sammenhængende børnepolitik Sund Den tværfaglige gruppe Akt. Sund heds af tale Konfliktfelt Underretning Myndighedsarbejde (& 50) Jordemoder/læge sundhedsplejerske forebyggende helbredsundersøgelser i skolen tandlæge - vaccinationer etc.etc Schultz Jørgensen 2006
Konfliktfeltet Myndighedsafdeling - frontmedarbejdere Frontpersonale Det er ærgerligt, at vi ikke får en opfølgning pa, hvad der sker, na r vi har underrettet. Som det fungerer i dag, får vi kun kvitteringen Myndighedsperson Noget af det, jeg synes, man bruger meget ekstra arbejde pa, er tilbagemeldinger. Det er nok noget af det, jeg synes, der halter mest. Og vi har alle gode intentioner, men jeg synes tit, at man laver meget ekstra arbejde, fordi man mangler en tilbagemelding Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
Manglende fælles Sundhedsforståelse Mest somatisk sundhedsopfattelse (kost, rygning, overvægt, søvn, motion, personlig hygiejne, lus.. Samtidig ses at medarbejderne ikke har et klart billede af, hvad de forstår ved begrebet sundhed. Eks, viser det sig - at man pa intet tidspunkt i de tværfaglige grupper har diskuteret, hvad man skal forstå ved sundhed eller hvilket teoretisk udgangspunkt, gruppens arbejde skal basere sig Universitet pa. 2015 Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
Resulterer i.. Usikkerhed på hvorledes man konkret skal arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter. sundhedsperspektivet og sundhedsarbejdet i et vist omfang parkeres hos sundhedsplejersken med flere uhensigtsmæssige konsekvenser til følge. behov for kompetenceudvikling indenfor det forebyggende arbejde således, at medarbejderne i højere grad kunne basere deres arbejde pa et alment anerkendt og robust sundhedsbegreb herunder også hvad det sociale perspektiv indebærer Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
Udfordringerne for de tværfaglige grupper de tværfaglige grupper er kendetegnede ved manglende funktionsbeskrivelse såvel som manglende teoretisk fundament. endvidere mangler de fleste grupper en klar systematik i forbindelse med deres vidensopsamlende og videns-genererende funktion Stegeager, Kildedal. Laursen, Verwohlt 2010
Tværfaglige gruppers samarbejde med Lægerne En læge Vi indbydes ikke omkring problembørn, og hvis vi melder til kommunen, er der aldrig tilbagemelding. Hverken om indberetningen er modtaget, eller hvilke tiltag, der er gjort i den forbindelse. En myndighedsperson Vi kan jo godt komme i kontakt med dem, men at fa svar fra praktiserende læger, der kan man sige, at de er sværere Altså-den samme oplevelse hos begge parter! Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
Forskning og erfaring viser med alt tydelighed at når man etablerer noget nyt kan man ikke være grundig nok med selve etableringen Nu til jer og jeres nye team-struktur Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015
Sårbarhedsteam/Klynger Hver kommune og fødestedet nedsætter et tværfagligt og tværsektorielt team bestående af sundhedsplejerske, socialrådgiver, jordmoder, obstetriker ++ Kommunen er vært og tovholder
Fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarhedsteam Sekundær forebyggelse Børn og unge med særlige behov Ca. 5 % Truede børn og unge Ca. 5 % Tertiær forebyggelse Børn med behov for hjælpeforanst. Ca. 5 % Den sammenhængende børnepolitik Den tværfaglige gruppe Team Fødeste d kommun e Underretnin g Myndigheds -arbejde (& 50) Erfaringer Når der skal samarbejdes på tværs af sektorer skal der klare aftaler og koordinering til omkring samarbejde ned andre grupper herunder fælles forståelse og vurdering af graden af udsathed hos sårbare gravide
Hvad kræves Viden om udfordringer i det tværsektorielt/tværfagligt samarbejde herunder (sam)arbejdformer Viden om etablering af team og teamsamarbejde Fælles begrebsforståelse (sammenhængende børnepolitik og de tværfaglige grupper) Stærk faglig ledelse påflere niveauer
Enkeltfaglighed/monofagligh ed Monofaglighed Karin Kildedal
Flerfaglighed Indkaldelse og ansvar for mødet Ansvarlig For mødet/ sagen Beslutning ligger her Socialrådgiver Jordmoder Sundhedsplejerske Obstetikker Arbejder ved siden af hinanden eller parallelt med adskilte fagområder Der behøver ikke nødvendigvis være kontakt (eks. indhente udtalelser) Hvad er det sociale arbejdes fokus (møde eller parallel-arbejde) Karin Kildedal
Hvem sidder for bordenden til et flerfagligt møde? Det bestemmes af sektoransvarligheds princippet! (Den der indkaldt ejer dagsordenen ) Hvordan skal mødet foregå: Bestemmes at indkalderen Indkalderen skal sikre ledelse/ helst procesledelse
Tværprofessionelt samarbejde Samarbejde mellem forskellige professioner, som har en fælles opgave eller et fælles projekt. De er engageret i fælles beslutninger, noget som indebærer integration af flere faggruppers kundskab og færdigheder Udvikles i fællesskab gennem diskussioner og refleksioner over forskellige sider af brugerens komplekse behov (Willumsen et al. 2009:21) Karin Kildedal 2005
Tværprofessionelt samarbejde Faglig Teamleder engageret i fælles beslutninger indebærer integration af flere faggruppers kundskab og færdigheder obstetikker Samarbejde Socialrådgiver Sundhedsplejerske jordmor Læge Udvikles i fællesskab gennem diskussioner og refleksioner Karin Kildedal 2005
Fællesfagligt samarbejde Integreret faglighed faggrupperne har fælles viden og forståelse. Fokus på fælles mål og helhedssyn. Fælles ansvar forudsætter overførsel og af information, kundskab og færdigheder mellem professionsgrænser professionerne kan overtage hinandens roller (Willumsen et. al. 2009:22) Karin Kildedal 2005
Fællesfaglighed: syntese af fagligheder Faglig Team- Leder Kommunen? Socialrådgiver Fælles kerne: Visse værdier og teorier obstetiker læge Alles kompetencer: jordmor Sundhedsplejerske Det enkelte fag teorier og metoder Karin Kildedal 2005
Etablering af team Styring og anvendelse af viden Karin Karin Kildedal Kildedal 2005 Aalborg
Stærk teamledelse dicipplinerede medlemmer Det indspillede team (fagligt og energimæssigt) Det uindspillede team
Fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarteam dyrke det monofaglige/versus det fællesfaglige Faglig Teamleder??? Evnt. Obstetikker jordmoder Socialrådgiver Sundhedsplejerske Fælles kerne Eks. fælles sundhedsbegreb Alles kompetencer: Eks kunne koordinere til egen sektor Det enkelte fags teorier og metoder Faglig team ledelse Funderet i teorier om teamsamarbejde Karin Kildedal 2005
Klare begreber Eks. Sundhed opfattes i dag ganske bredt ud fra det, der i mange sammenhænge betegnes som et positivt sundhedsbegreb. altså udover de traditionelle somatiske parametre centrere definitionen sig om spørgsmål vedrørende livskvalitet og velvære såvel fysisk, psykisk som socialt. (Sundhedsstyrelsen 2005B).
Eks. Socialrådgiverens område Socialt arbejde er socialt i alle dele af faget. Det er fagets mandat. De spørgsmål man skal beskæftige sig med, er grundlæggende sociale og dermed ikke iboende menneskelige egenskaber. sociale problemer defineres som sociale problemer inden for rammerne af et givet samfund og indenfor specifikke sociale Universitet mønstre 2015 (Levin 2004: 17)
Faglig ledelse systematisk anvendelse af flere vidensformer som er forskellig fra fag til fag Vidensform Teoretisk viden Skabt gennem anerkendt forskning Empiribaseret viden Om bestemte områder af virkeligheden fremforsket med anerkendte metoder Evidensbaseret viden Rankede empiriske forskningsresultater Vidensform Praktiker erfaring Individuelle erfaringer, (uddannelse og praksis) Praksis Fællesskabers erfaringer Forhandlet fælles normativt og vidensmæssigt fællesskab Klientens viden Den viden, den enkelte klient, besidder om sig selv (Kildedal Karin & Kildedal Laursen 2011) Aalborg
Forudsætning for (tvær)faglighed fælles videns-reservoir Personlig viden Mere eller mindre kva lificeret Personlig Viden - bygger på den fælles viden Tilgængelig viden - Tilgængelig viden Kollektiv Viden Kollektiv Videns reservoir Karin Kildedal 2005
Socialfaglig rådgivning pa fødestedet Anvend vidensformer og samme begreber Tidlig afklaring af, hvorvidt der er behov for socialfaglig indsats samt understøtte hurtig og relevant sags- behandling. Kvalificeret stillingtagen til, om der er behov for underretning herunder aktivering af sårbarteam. Kvalificere de underretninger, der laves til kommunerne. Fælles socialrådgiverfunktion pa fødestedet (fælles mellem kommunerne i klyngen samt fødestedet). 2015 skal der lokalt i klyngerne aftales nærmere om muligheden for at afprøve forskellige modeller for frem- skudt socialfaglig rådgivning.
HElhedsorienteret Faglig Udvikling Niveau 1 Lovgivningsmæssige og politiske mål (og værdier) for arbejdet Niveau 2 Etisk grundlag (Værdigrundlag): Menneskesyn - udviklingssyn Niveau 3 Vidensgrundlag (se vidensmodel) Niveau 4 Omsætnings- og læringsrum Rutiner til at omvende ovenstående til praksis Niveau 5 Institutionens: Praksis Ovenstående skal kunne genfindes Kræver evaluerings- og læringspraksis Kildedal 2007
Undersøgelse af tværprofessionel praksis Udgangspunktet: at de forskellige professioner ville have forskellige syn på børnenes problemer og forskellige holdning til, hvilke handlinger eller indgreb fagpersoner burde foretage sig i forhold til disse problemer Socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere (Ejrnæs 2004)
Syn på det tværfaglige samarbejde der eksisterer nogle afgørende forskelle i holdninger til det tværfaglige samarbejde og i de løbende diskussioner om samarbejdets form. (Ejrnæs 2004: 183)
Uenigheder om etik Meget uenighed om, hvorvidt forældre bør deltage Ca. halvdelen mener de skal/modsat den anden halvdel at de ikke skal
Perspektiver Resultaterne tyder på, at der med hensyn til opfattelser, holdninger og handletendenser ikke er de store forskelle mellem faggrupperne, men at der med hensyn til væsentlige spørgsmål er overordentlig store forskelle mellem medarbejdernes holdninger inden for de enkelte faggrupper
Nogle af forskellene Hovedsageligt emotionelt bestemte holdninger til bestemte former for handlinger i forhold til børn (moralske og etiske spørgsmål) Holdninger baseret på forskelle i viden eller erfaring Holdninger baseret på manglende kendskab til eksisterende regler
SW WWW.MBU.AAU.DK Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 Næste hold start September 2015 i Aalborg