Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Relaterede dokumenter
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

KLØVERANDEL Visuel bedømmelse i slætmarken: rød- og hvidkløverblandinger

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Er der penge i at vande kløvergræs?

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Strategi for foderforsyning

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Græsmarkskonference 2015

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Produktion og næringsstofudnyttelse

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Kløvergræsmarken i centrum

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

LandboThy Kongres 2018

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Hvad er økologi? Køer på græs

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

Optimér den økologiske foderforsyning

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Græs og grønne afgrøder

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Afgrødernes næringsstofforsyning

Tørring og formaling af plantemateriale

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

6 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mælkeproduktion uden grovfoder

Transkript:

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45 5 slæt FK org. stof 85 83 81 79 77 75 73 71 69 67 65 5 6 5 5 4 6 5 4 6 5 6 4 5 4 4 4 5 5 5 5 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 Strategi 1 Strategi 2 Strategi 3 Strategi 4 Strategi 5 2

Hvad skal omtales? Generelt om effekt af temperatur og indstråling på vækst og kvalitet Nyt planlægningsværktøj til slætstrategi Eksempler på slætstrategier i det nye værktøj

Klimanormal for Foulum (1960-1990) Forårsvækst Sommervækst April Maj Juni Juli August Sept. Okt.

Vækst Vejrets indvirkning Varmere vejr Mere indstråling Forår + vækst + vækst Sommer - vækst ++ vækst Kløver og varme + kløver ++ rødkløver Varmere vejr + 1 o C: Forår: +250 kg ts/ha Sommer: -150 kg ts/ha Mere lys + 1 MJ/m 2 : Forår: + 40 kg ts/ha Sommer: + 200 kg ts/ha

Fordøjelighed af organisk stof (FK org stof) Vejrets indvirkning Eksempel fra forsøg: År Dato 2. Slæt TS-udbytte (hkg) FK org stof Gens.Temp. ( o C) Gens. Indstr. (MJ/m 2 ) 2012 26/6 27 79,4 11,4 16,7 2013 25/6 26 73,9 13,4 20,3 Hvad sker der? + varme + NDF og + lignifisering FKorg stof Gennemsnit: + 1 o C 2 FK org stof + indstråling + vækst FK org stof

Råprotein Vejrets indvirkning Vejret har kun lille indvirkning: Kulde om foråret nedsætter råprotein

Klimanormal for Foulum (1960-1990) Forårsvækst God græsvækst Lav NDF Høj FK org stof Sommervækst God kløvervækst Høj NDF Lav FK org stof April Maj Juni Juli August Sept. Okt.

Indstråling (MJ/m 2 ) april maj juni juli aug. sept. okt. Temperatur ( o C) april maj juni juli aug. sept. okt. 2014 og 2015:7-dages gennemsnit

Slætstrategi værktøj Om foråret ved planlægning: Hvordan påvirker klimanormalen udbyttet, FK org stof og råprotein ved en ønsket slætstrategi/foderkvalitet mv.? Planlagt færdig 1. april 2016 Bygger på klimanormal I værktøjet vælges: græsblanding (blanding 22/35 eller blanding 45) antal slæt (4 eller 5) slætstrategi eller lave sin egen Derudover Kan vælges andet udbytteniveau Kan vælge anden kløverandel

Ugenumre Forskellige slætstrategier Maj Juni Juli August September Okt. Slætantal Strategi 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 5 1 5 2 5 3 4 4 4 5 Antal slæt Slætstrategi 5 1 Tidlig 1. slæt og 5 ugers slætinterval 5 2 Tidlig 1. slæt og 4 ugers slætinterval i de første 3 slæt 5 3 Senere 1. slæt og 4 ugers slætinterval i de første 3 slæt 4 4 Tidlig 2. slæt og 6 uger herefter 4 5 Sen 1. slæt og 6 uger herefter

Strategi 1 Tidlig 1. slæt og derefter 5 ugers slæt Foulum normalklima Vækst og udbytte kg ts/ha 1.slæt 2.slæt 3.slæt 4.slæt 5.slæt April Maj Juni Juli August September Oktober

Blanding 45-4 kontra 5 slæt (slætstrategi 3 og 4) dato 1. slæt og antal uger 4 slæt 5 slæt 1. slæt 25.5 25.5 2. slæt 6 4 3. slæt 6 4 4. slæt 8 5 5. slæt 7

Blanding 45-4 kontra 5 slæt (slætstrategi 3 og 4) Vækst og udbytte (kg ts/ha) 1 1 2 3 2 3 4 4 5 April Maj Juni Juli August September Okt. FK org stof (% af OS) 1 1 2 2 3 3 4 5 4 April Maj Juni Juli August September Okt. Råprotein (g/kg ts) 1 1 2 2 3 3 4 5 4 April Maj Juni Juli August September Okt.

Blanding 45-4 kontra 5 slæt (slætstrategi 3 og 4) dato 1. slæt og Udbytte FK org stof Råprotein antal uger (hkg ts/ha) (% af OS) (g/kg ts) 4 slæt 5 slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt 5 slæt 4 slæt 5 slæt 1. slæt 25.5 25.5 50 50 77 77 122 122 2. slæt 6 4 25 18 76 81 113 161 3. slæt 6 4 27 21 71 77 216 215 4. slæt 8 5 10 21 69 75 247 257 5. slæt 7 9 75 255 Total 112 119 75 77 154 178

Blanding 45 tidlig kontra normal 1. slæt (slætstrategi 1 og 3) dato 1. slæt og antal uger tidlig normal 1. slæt 18.5 25.5 2. slæt 5 4 3. slæt 5 4 4. slæt 5 5 5. slæt 6 7

Blanding 45 tidlig kontra normal 1. slæt (slætstrategi 1 og 3) Vækst og udbytte (kg ts/ha) 1 1 2 2 3 3 4 4 4 5 April Maj Juni Juli August September Okt. FK org stof (% af OS) April Maj Juni Juli August September Okt. Råprotein (g/kg ts) April Maj Juni Juli August September Okt.

Blanding 45 tidlig kontra normal 1. slæt (slætstrategi 1 og 3) dato 1. slæt og Udbytte FK org stof Råprotein antal uger (hkg ts/ha) (% af OS) (g/kg ts) tidlig normal tidlig normal tidlig normal tidlig normal 1. slæt 18.5 25.5 37 50 79 77 144 122 2. slæt 5 4 26 18 79 81 129 161 3. slæt 5 4 24 21 74 77 208 215 4. slæt 5 5 19 21 77 75 261 257 5. slæt 6 7 8 9 78 75 260 255 Total 113 119 78 77 182 178

Afslutning Har vist nogle eksempler, men der er mange andre muligheder Bygger på klimanormalen virkeligheden bliver altid anderledes Derfor mulighed for at justerer efter 1. slæt, 2. slæt og 3. slæt

Tak for opmærksomheden +