Undervisningsdifferentiering og it

Relaterede dokumenter
Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

AOF-seminar Scandic Silkeborg

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Digital dannelse og eleven som producent

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Norskkonferansen 2016

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Pædagogisk konference. Nye veje i undervisningen

Københavns sommeruniversitet

Vestre Skole, Grenaa

Klart på vej - til en bedre læsning

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Velkommen på Julemærkehjem

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar It-didaktik

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Vejledning til prøven i idræt

Gentofte og fjernvarmen

Evaluering af KidSmart

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Redaktionen It-støttet udfordringsdifferentiering

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

DI s Guide til Leanledelse

Evalueringsfaglighed på spil

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

Temadag It og medier. Eleven som kritisk undersøger. Eleven som analyserende modtager

Digitale veje i danskfaget

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

præsenterer børneforestillingen Hurlumhej Hospitalet Undervisningsmateriale

Overordnet Studieplan

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

Didaktisk design i dansk

It på ungdomsuddannelserne

Lær det er din fremtid

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Pædagogisk udviklingsplan

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015

Årsplan for dansk i 6. kl

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

1.OM AT TAGE STILLING

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Digital Læring Indsatsområde

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen

Professor Jeppe Bundsgaard

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Skole med vilje endnu et skridt 1. marts It er godt. Basta!

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Klasseledelse og ro i klassen

SKOLE maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation

Transkript:

Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

Aspekter man kan differentiere på Mål og indhold Læremidler Stofs sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Kompensatoriske læremidler Redskaber Samarbejdsformer Organisering af og deltagelse i grupper Stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat Organisering af aktiviteter Støtte i proces Elevernes relation til lærer Elevernes relationer til andre elever Metode Produkter, evaluering af udbytte Rum Strukturer i rum (bordopstilling mm.), antal personer i rum, rum uden for skolen

Læremidler kan understøtte differentiering Fire typer Formidlingsorienterede Repetitive Stilladserende Praksisstilladserende

Formidlingsorientet undervisning Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgave-løsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem

Hvorfor er formidlingsorienteret undervisning så godt? Fordi eleverne og læreren ved hvad de skal (hvem gør hvad, hvornår?) Fordi læreren har kontrol over rummet (klasseledelse) Fordi læreren kan være sikker på hvad eleverne har (læs: burde have) lært

Differentiering i formidlingsorienteret undervisning Differentierede opgaver (typisk sværhedsgrad) Differentieret læreropmærksomhed (typisk på de svage ) Differentierede forventninger til elevernes resultat

Differentiering af stof og sværhedsgrad

Differentiering gennem lette tekster

Er lette tekster svære at læse? Hvad er drivhuseffekten? Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op. Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima. Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad er drivhuseffekten? Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden. I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas. Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

Differentiering gennem ekstramateriale

Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra

Repetitive træningsorienterede læremidler Fx læringsspil, opgavetræning Hvor elever husker og regelfølger

[Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd

Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?

Stilladserende læremidler

Stilladserende læremidler Styrker og svagheder for differentiering Eleverne arbejder på en opgave og får umiddelbar respons Eleverne danner deres egne hypoteser Eleverne kan arbejde på forskellige niveauer men med det samme Elever kan danne forkerte hypoteser: Læreren har mange faglige opgaver Læreren har ikke styr på rummet.

Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Storyline Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Entreprenørskab Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet så nogen har glæde af det Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

Hvorfor projektorienteret undervisning? Fordi formidlingsorienteret undervisning Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne Kun kan ramme en lille gruppe af elever ad gangen Fordi projektorienteret undervisning kan Engagere eleverne Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer

Det 21. århundredes kompetencer Handlekompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Samarbejdskompetence Kritisk informationskompetence Scenariekompetence Innovations- og entreprenørskabskompetence Sociale kompetencer også ansigtsløst Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster) IKT-kompetence (herunder datalogisk tænkning)

Hvad skal læreren forholde sig til? Hvem gør hvad hvornår? Hvilke delfaser og hvad skal ske i delfaserne Grupper og ansvar Deadlines Hvad skal der komme ud af det? Læringsmål Produktmål kriterier for det gode produkt Hvordan sikres fagligheden? Hvilke faglige begreber og metoder skal eleverne lære? Hvordan underviser læreren? Hvordan skal læreren følge med? Adgang til delprodukter Styr på elevernes arbejdsindsats Hvordan differentierer læreren?

Praksisstilladserende læremidler

Strukturering og organisering

Faglighed i processen

Redskaber fra praksis

Tilgængelige delprodukter

Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

Differentiering i hverdagen Med de forhåndenværende søm

Turistguide Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

Et rutediagram for forløbet Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

Organisering af samarbejde

Research: Undersøg lokalområdet

Fokus: Tilrettelæg information

Producer

Respons: Del i skyen

Responsark Er stedet/aktiviteten/begivenheden beskrevet så man kan forstå det? Hvordan kan det blive bedre? Er teksten for lang/kort/tilpas? Hvad mangler? Hvad kan fjernes? Er teksten henvendt til en ung modtager? Er stilen i sproget passende til genren?

Opsætning/Layout

Læse- og skriveteknologi

Evaluering af velbefindende og selvoplevet læringssucces

En reklame http://konferencer.au.dk/informationskompetence-iundervisningen/