Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante for dagplejen er dagtilbudsområdets plan. Der er 4 temaer der går igen i alle udviklingsplaner: ledelse, kommunikation, digitalisering og økonomistyring. For at skabe retning og indkredse nogle vigtige udviklingsområder har dagplejen i Frederikssund kommune udarbejdet denne konkrete udviklingsplan som skal ses som et internt arbejdsredskab for medarbejdere i Dagplejen. Først et udsnit fra dagtilbudsområdets udviklingsplan: Ledelse Dagtilbudsområdet er kendt for og skal fortsat udvikle sig i en retning af at være en inspirerende arbejdsplads for dygtige, engagerede og samarbejdsvillige medarbejdere. Man skal som medarbejder føle, at man får stor indflydelse på sin egen hverdag og at man kan have indflydelse på organisationens samlede udvikling. Det stiller også krav til medarbejderen om at udfylde sin plads ikke ved at slå op i en regelsamling, men ved i alle handlinger at mærke efter og skyde sig ind på, hvad den korrekte handling vil være i en given situation. Kommunikation Nærvær, respekt og samarbejde er tre overordnede værdier som er væsentlige i forhold til at sikre en god kommunikation i organisationen og forhold til omverdenen. Kommunikation på dagtilbudsområdet sker mellem mange forskellige parter: der er kommunikation på hjemmesiderne, hvor forældre kan læse om institutionerne/dagplejen inden de skriver deres børn op. Der er rundvisninger i dagtilbuddene, der er daglig dialog mellem personale og forældre og børn, både når der siges Godmorgen og når der fortælles om episoder hjemme eller i institutionen. Desuden er der de planlagte samtaler, nyhedsbreve og de små sedler på væggen. Der er kommunikation mellem medarbejderne og børn, kommunika-
tion mellem børn og mellem medarbejdere. Der er tale om en stor variation i deltagere i kommunikationen i og omkring dagtilbudsområdet. Og derudover er der stor variation i kommunikationsformer, fra vuggestuebarnet der græder for at få en bold til det politiske udvalg der forholder sig til sagsfremstillinger. Alt dette blot for at henlede opmærksomheden på at kommunikation på dette felt byder på en mangfoldig virkelighed. Digitalisering Digitalisering er blevet en vigtig brik i kommunale forvaltninger, der er gennem de senere år sket store teknologiske fremskridt, som medfører, at det er vedtaget at borgere skal orientere sig via hjemmesider og i øget grad hente og udfylde blanketter elektronisk. Det vil kunne effektivisere og rationalisere visse arbejdsgange. Økonomistyring Dagtilbudsområdet er såvel som de øvrige kommunale områder underlagt nødvendigheden af at budgetter overholdes. Det medfører at det er afgørende at bruge ressourcerne rigtigt. Det betyder ikke at der bliver indført høj grad af centralisering, men at princippet om ordentlighed også gør sig gældende på det økonomiske område, en tillid der lægges ud til områdelederne og de decentrale ledere. De forventes at være i stand til at vurdere hvad der skal prioriteres. Den nedenstående udviklingsplan skal ses som en konkretisering og specificering af Udviklingsplanen for Dagtilbud. Ledelse Dagplejens udviklingsplan Der er to niveauer for ledelse i dagplejen, dels i forhold til den centrale gruppe af dagplejepædagoger, der fører tilsyn med og vejleder dagplejerne, dels dagplejerne og den ledelse der strukturere deres arbejde. En afgørende opgave for dagplejen er at blive bedre til profilerer sig så det bliver tydeligt hvad dagplejen kan tilbyde hvad er det særegne og hvorfor skal forældre vælge dagpleje. Derigennem er forhåbningen af skabe en bæredygtig dagpleje. Det er vigtigt at finde måder hvorpå dagplejerne bliver inddraget i hvordan billedet af dagplejen tegnes. Gruppen af dagplejepædagoger medvirker til at skabe tydelighed i forhold til gældende rammer, det kan blandt andet betyde at der sker en klarer formidling af hvilke beslutninger er truffet på området politisk samt hvilke opgaver står vi overfor i øjeblikket. Altså at der arbejdes på at skabe en øget forståelse af hele organisationen og hvorfor vi løser opgaven. Der er desuden et fokus på at udvikle strukturer på personalemøder på begge niveauer, så der både skabes rum for dialog imellem dagplejerne/ pædagogerne og at møderne benyttes til faglig udvikling. Hensigten med dialog er både at lære af hinanden og at øge forståelsen for at vi er mange der er sammen om at løse opgaven, at tages os af kommunens mindste borgere. På denne måde skabes der også mulighed for at personale kan føle et større ejerskab for beslutninger og nye tiltag. I dagplejen skal der fortsat arbejdes på et tættere internt samarbejde og fælles faglig udvikling, så vi udadtil bliver bedre til at tydeliggøre vores særlige værdier og kompetencer. Der arbejdes på at etablere en teambaseret organisering af pædagoggruppen, 2/6
som skal medvirke til et bedre og bredere samarbejde mellem dagplejepædagoger. Denne organisering skal medvirke til at understøtte videndeling blandt pædagoger og udvikling af hele gruppen i forhold til ledelseskompetencer og pædagogfaglige kompetencer. Blandt dagplejere skal der være øget fokus på plads til mangfoldighed, at børn er forskellige, at familier er forskellige og at dagplejere er forskellige. Og ikke mindst at alle disse forskelle skal ses som en styrke. Forskelle i personalet skal ses som muligheder for den enkelte og dennes kollegaer, men også en opmærksomhed på at der kan være behov for at have fokus på nogle medarbejderes kompetencer og give disse et løft. Mangfoldighed kan også betyde at der bakkes op om dagplejere med særlige kompetencer, så de står frem og deler viden. Hvordan indarbejdes det nye tema Der arbejdes i dagplejen med at synliggøre værdier som vil være en grundlæggende forudsætning for at kunne profilere dagplejen gennem hjemmesiden og andre aktiviteter der er rettet mod potentielle børn og forældre, bl.a. øget samarbejde med sundhedsplejen. 1. Der laves fast struktur på personalemøder der både skaber rum for informationer, dialog og faglig udvikling og tidligere punkter på møderne flyttes til andre fora. 2. Løbende faglig udvikling for dagplejere og dagplejepædagoger vil dels være på personalemøderne hvor interne og eksterne oplægsholdere vil blive inviteret samt der udarbejdes en strategiplan for kompetenceudvikling som der årligt vil blive lavet prioriteringer af. 3. Tilsynene i dagplejen har fået et øget fagligt fokus og derved vil det fremgå tydeligere hvor der er behov for en særlig styrkelse af kompetencer. Teamarbejde i pædagoggruppen vil blive understøttet af at der arbejdes på styrkelse af det faglige samtidig med der er fokus på samarbejdsformer og dialoger. Hvilken betydning vil det få fx for forældre? De kommende forældre til dagplejebørn vil møde en dagpleje der har tydelige værdier, og forældrene skal kunne se hvad der er dagplejens kompetencer og særkende. Målene er en bæredygtig dagpleje med fagligt kompetent personale, hvor dagplejere er beviste om deres rolle i forhold til børns udvikling og trivsel. Dagplejerne skal medvirke til at være en ansvarlig del af et større fællesskab hvor alle bidrager og oplever at de har gavn af fællesskabet. Kommunikation I dagplejen er der som på det øvrige dagtilbudsområde mange forskellige der skal kommunikere med hinanden, både formelt og uformelt. På de formelle mødefora kan der etableres en tydeligere struktur, den kan medvirke til at der er klarhed over hvor hvilke informationer der kan hentes hvor. De formelle kommunikationsrum der allerede forefindes er: Personale: MED møder 3/6
Personalemøder i dagplejen fælles og distriktsvis Personalemøder hos dagplejepædagoger MUS samtaler Tilsyn Forældre: Bestyrelsesmøder Husråd Forældremøder Opstartssamtaler og overgangssamtaler Ud over de formelle kommunikations rum, sikre den daglige tætte dialog mellem forældre og dagplejer et godt samarbejde og tilfredshed hos forældrene. Denne tætte dialog er kendetegn for dagplejen. For at tilbuddet til forældre og børn skal være af høj kvalitet er det nødvendigt at de enkelte dagplejere kan få den nødvendige faglige udvikling og sparring. Den nødvendige faglige udvikling sker ved dagplejepædagogernes løbende besøg i hjemmene, her kan faglige udfordringer og ideer til specifikke børns behov drøftes. På disse besøg fungerer dagplejepædagogen desuden som stedfortrædende leder, hvilket er nødvendigt da dagplejerne arbejder meget alene. Sparring kan også ske i legestuerne med de andre dagplejere i gruppen. Udover den interne kommunikation er dagplejen afhængig af at der kan ske formidling om dagplejen til både nuværende og kommende forældre, her tænkes på både hjemmeside, men også initiativer der medvirker til at øge kendskabet til dagplejen. Hvordan indarbejdes det nye tema Fokus på kommunikation i dagplejen vil tage udgangspunkt i: 1. Struktur på møder, hvor der er fokus på informationer, udvikling og dialoger mellem dagplejere og opfølgning på processerne 2. Løbende information, herunder øget brug af nyhedsbreve til dagplejere 3. Kommunikation til kommende og nuværende forældre om dagplejen 4. Dialog mellem dagplejer og børn som voksen være positiv og tydelig, i sprog og krop 5. Forældresamarbejde og samtaler Tværgående projekter for området: Et gennemgående tema på alle niveauer er fokus på dialog og rammerne for dialog. Tanken med det øget fokus på dialog er at dialogen giver mere viden og forståelse, særligt det at lytte til hinanden øger forståelse og det kan åbne for nye muligheder. Dialog kan desuden medvirke til tillid og tryghed, det kan medvirke til at se at vi grundlæggende gerne vil hjælpe hinanden. Hele dagplejen er afhængig af at der er forældre der har tillid til de enkelte dagplejere som de overlader deres børn til. Hvilken betydning vil det få for forældre? Der vil fortsat være fokus på forældresamarbejde både i tilsynene og som et udviklingsområde hvor dagplejere vil få oplæg om forældresamarbejde og der vil være løbende drøftelser, hos dagplejerne og i legestuerne med dagplejepædagogerne. Forældresamtaler vil blive tilbudt hvert år, så det møde forældre tilbydes når barnet overgår til børnehave med dagplejepædagogen rykkes til når barnet er ca. 2 år og mødet inden overgangen vurderes om der er særlige forhold for barnet. Er der særlige forhold deltager dagplejepædagogen ellers er det et møde med dagplejeren og forældre, hvor der tales på baggrund af overskrifter i et 4/6
overgangsskema. Hvad er de langsigtede perspektiver? Udbredelse af overordnede strategier der medvirker til en bæredygtig dagpleje og en forbedring af samarbejdsrelationer og dialoger på alle niveauer. Klarhed om den fælles opgave, i den forstand at fortællingen om dagplejen i Frederikssund kommune kommer til at stå stærkere og at dette kommer til at være et fælles ansvar. Og ikke mindst at når der opstår behov for at få et øget viden så ved alle personaler hvor de kan henvende sig for at få svar. Oplevelse af at alle får den nødvendige viden, at forældre får den viden de har behov for omkring deres barns hverdag, at dagplejerne får den viden de har brug for, for at skabe de bedste betingelser for børn og indsigt i rammerne for deres arbejde og at dagplejepædagoger får videregivet oplysninger og faglige værktøjer. Økonomistyring I dagplejen er der budget til at belægningen ikke er 100%, men 90. Denne målsætning er afgørende at holde for at økonomien skal hænge sammen. Et øget fokus på økonomi hos pladsanvisningen og dagplejepædagoger og et tættere samarbejder herop vil medvirke til større kendskab om forandringer med hensyn til børn og dagplejere og derfor en strammere styring. Desuden kan der være økonomiske fordele i en øget ansvarlighed blandt dagplejepædagoger og dagplejere omkring indkøb. Herudover kan en øget brug af elektroniske medier til videregivelse af informationer, være med til at nedbringe omkostningerne Hvordan indarbejdes de nye temaer Fokus på økonomi i dagplejen vil tage udgangspunkt i: 1. Møder med pladsanvisningen 2. Tæt opfølgning på antal børn i dagplejen 3. Ansvarlighed i forhold til indkøb 4. Kommunikation foregår via nettet Hvilken betydning vil det få fx for forældre? Det vil forhåbentligt ikke få betydning for forældre, der vil dog være forældre der kan opleve at der ikke er rum for at deres barn får en femte plads hos en dagplejer i få måneder indtil det ældste barn i det dagplejehjem skal i børnehave. Der vil i perioden være en øget brug af elektronisk kommunikation også til forældre og en tilbageholdenhed i forhold til ny indkøb. Hvad er de langsigtede perspektiver? At der er overblik over de steder hvor der er tomme pladser og at der er en generel forståelse af nødvendigheden af at bruge alle de pladser der er i dagplejen. Målene er at dagplejen bliver økonomisk bæredygtig, således at der ikke er underskud, i form af at der ikke er børn nok, det betyder at der skal være min. 90% belægning i dagplejen, samtidig med at der anvendes ressourcer til fortsat kompetenceudvikling og at der generelt er en økonomisk forståelse, der medfører at pengene bruges der hvor det er mest meningsfuldt. 5/6
Digitalisering Hvordan indarbejdes de nye temaer 1. Aktiv brug af hjemmesiden 2. Personaleintra hente informationer/ Breve digitaliseres 3. Billedbøger på PC, Børn og IT medindragelse 4. Børneintra / At forældre kan bruge IT til informationer og formidling Tværgående projekter for området: At der etableres et intranet for forældre og personale på hele 0-6 årsområdet er en målsætning. Hensigten er dels at forældre kan få information og kommunikere med dagtilbuddet og hinanden, dels at personalet får en portal hvor der kan hentes informationer og kommunikeres på forskellige niveauer. Hvilken betydning vil det få fx for forældre? Forældre vil via et intranet kunne orienterer sig og komme i kontakt med hinanden og deres dagplejer, hvilket gør at de kan hente viden når det er aktuelt for dem. Desuden vil elektroniske billedbøger kunne være en anden mulighed for at få billeder at børnenes hverdag med hjem, og dermed indblik der kan drøftes med dagplejeren. Hvad er de langsigtede perspektiver? Det er hensigten at digitalisering kan medvirke til at lette nogle arbejdsgange, og på den måde medvirke til effektivisering og besparelser, men der er også fokus på at digitalisering kan åbne for nye veje at kommunikere på. Det vil medvirke til at der skabes andre muligheder for inddragelse af brugere af dagplejen og et bedre kommunikationssystem mellem dagplejere. Målet er at digitalisering medvirker til en smartere opgaveløsning og en øget adgang til de oplysninger medarbejdere og forældre har behov for. Desuden ses der også mulighed for at de digitale medier har mere at byde på end vi på nuværende tidspunkt helt har overblik over og derfor vil det være en målsætning at få afprøvet digitale muligheder af i perioden. Status: Hvad er de vigtigste indsatsområder i forhold til faglig udvikling Der vil blive satset på samarbejdet med forældre skal udvikles yderligere, at dagplejere får et skærpet blik på deres egen rolle og viden om familier i dag. Derudover vil der fortsat blive satset på at lade nogle dagplejere blive specialiseret, så der findes viden i dagplejegruppen der kan trækkes på fx når der er børn med særlige behov. Hvilke initiativer igangsættes for at udvikle medarbejdere Der skærpes fokus på det faglige til personalemøder og der laves uddannelsesdage, desuden vil der være dagplejere der får mulighed for at få en specialviden, i overensstemmelse med kompetenceudviklingsplanen. På den årlige opfølgning vil der blive sat fokus på: Er målene opnået? Er der behov for justeringer Retningen for det kommende år 6/6