Du passer soen og soen passer grisene



Relaterede dokumenter
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Antal blandinger til fremtidens sohold

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Fodring af søer, gylte og polte

SEGES P/S seges.dk 1

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Mælk nok til et stort kuld grise

SENESTE NYT OM SOFODRING

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Spækscanning af søer inspiration til 2015

- så den kan passe 15 grise

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Optimal fodring af soen før og efter faring

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Viden, værdi og samspil

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Soens produktion af råmælk og mælk

GOD FARING OG GODT I GANG

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Viden, værdi og samspil

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Foderkurver til diegivende søer

Stil skarpt på poltene

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Den juni Opgaveark

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DLG's fodersortiment til søer

Korrekt fodring af polte

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Jævn og konstant produktion

Spar på krudtet i dit sofoder

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Viden, værdi og samspil

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Samlede dokumenter om GRISEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Transkript:

Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene

Skifte fra drægtig til diegivende so Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget blodgennemstrømning i yveret Ændringer i soens stofskifte Leverens funktion i optagelsen af næringsstoffer omprioriteres i forhold til yveret Nyrefunktionen øges Uden på soen: Fysiske ændringer: Gyltene er fikseret for første gang! En faring er et maraton

Hvad er mælk fra søer? Somælk er tre ting: Råmælk, som dannes før faring og den første dag efter faring Overgangsmælk, som produceres de næste 2-3 dage. Dette er et skifte mellem råmælk og rigtig mælk Somælk, som dannes efter dag 4 og resten af diegivningsperioden

Hvad bestå somælk af? Råmælk 25-30 procent tørstof 15-19 procent protein 5-7 procent fedt 2-3 procent laktose 0,6 procent mineraler Antistoffer Vækstfaktorer Somælk 18,2 procent tørstof 5,6 procent protein 6,2 procent fedt 5,5 procent laktose IgA beskytter mod infektioner i mave/tarmsystemet Vækstfaktorer

Vi skal igennem følgende Styring af mælkeydelsen Er soen klar til en diegivningsperiode? Næringsstofferne rolle gennem soens cyklus Fodring og pasning af soen Opsummering

Mælkeydelse Under faringen er der hele tiden råmælk i yveret Når faringen er overstået giver soen mælk 24 30 gange i døgnet færre gange når grisene bliver ældre Cirka 35 minutter efter en diegivning er mælkekirtlen fyldt med mælk igen Hvis mælkekitlen ikke bliver tømt, producerer soen mindre mælk til næste diegivning Mælkeydelsen topper i 3. uge efterfulgt af 4. uge Det er antallet af grise ved yveret, som styrer mælkeydelsen

Hvad styrer mælkeproduktionen? Foderoptagelse Træk / Tryk? Træk Høj mælkeydelse => øget appetit Tryk Høj foderoptagelse => øget mælkeydelse Samspil mellem kropsreserver og foderoptagelsen

Tynde/fede søer (TRYK) : Foderoptagelse øger mælkeydelsen 20 30 procent af næringsstofferne ender direkte i mælken Normale søer (TRÆK) : Mælkeydelsen stiger ved mobilisering af fedt omkring faring Mælkeydelsen kan IKKE øges ved super-fodring 50 60 procent af næringsstofferne ender direkte i mælken Træk => mælkeydelsen skal stimuleres!

Malker soen godt nok? Er der plads til grisene ved yveret? Er patterne spændte? Er yveret fyldigt og blødt? Gylte har et mere fast yver end søer Ligger soen i sideleje? Er soen rolig? Æder og drikker soen regelmæssigt? HUSK smertebehandling er bedre end antibiotika behandling!!!

Energibehov til søer Vedligehold Gødning og urin Foderindtag Mælk Fosterproduktion

Næringsstoffer Forskellige daglige behov til drægtige og diegivende søer: Protein aminosyrer (vækst af fostre, råmælk og mælkeproduktion) Fedt mængde, kædelængde og mæthedsgrad (mælkens sammensætning) Kulhydrater stivelse, sukker og fibre (energi mave-/ tarmsystemets funktion) Væske (mælkeproduktion og udskillelse af overskydende næringsstoffer via nyrerne kræver meget vand)

Hvad taber/vokser soen? Et kg kød = 20 procent protein + 2 procent fedt + 78 procent vand Et kg fedt = 80 procent fedt + 5 procent protein + 15 procent vand

Ubalance i tilførsel af næringsstoffer i forhold til soens behov Overforsyning Deponering/opbygning af væv Lavere foderoptagelse i den sidste del af diegivningsperioden Spild af foder Underforsyning Mobilisering/nedbrydning af væv Resulterer også i at andre stoffer frigives Kræver at depoterne er tilstede i kroppen Nedbrydning af muskler (protein) frigiver også meget vand, mens nedbrydning af fedt stort set ikke frigiver vand.

Huldvurdering efter løbning, efter 30 dage, efter 70 dage og ved faring

Hvor mange blandingerne skal man have i et sohold? Polt 60 kg Gylt Faring Fravænning Løbning Drægtig Frem til løbning 0 85 drægt.dag 86. drægt.dag til 3 dieg. dag Fra 3. diegivningsdag og til fravænning Fravænning til løbning Løbning og videre Drægtighedsblanding følg normerne til drægtige søer Overgangsblanding fedtkilde og proteinniveau! Mælkeblanding følg normerne til diegivende søer fedtkilde!

Hvor mange blandingerne skal man have i et sohold? VSP har testet tre overgangsblandinger som blev anvendt fra indsættelse i farestalden og til 5 dage efter faring derfor fik søerne almindeligt diegivningsfoder: 2,8 procent kokosolie i forhold til 2,8 palmeolie 4,3 procent kokosolie i forhold til 4,3 procent palmeolie Reduktion af proteinindholdet med 25 procent Vi så ingen effekt på antal eller størrelse af grisene ved fravænning alder 28 dage, 12,4 stk. fravænnede grise pr. kuld og en kuldvægt på 97 kg VSP anbefaler fortsat at bruge to blandinger til søer

Fodersammensætning Aminosyre-, vitamin- og mineralnormer skal overholdes Højt indhold af korn - stivelse Tilsætning af fedt til diegivningsfoder (2 3 pct.) Tørfoder: Diegivende 105-108 FEso pr. 100 kg foder Drægtige 100-105 FEso pr. 100 kg foder Vådfoder: Diegivende 25-30 FEso pr. 100 liter foder Drægtige 20-25 FEso pr. 100 kg foder

Foderstrategi i FEso pr. dag Grupper 1 2 3 4 Før faring 3,0 3,0 3,0 6,0 1. die uge 4,6 4,4 6,3 7,2 2. die uge 6,5 8,0 8,2 8,2 3. die uge 8,2 8,5 8,5 8,0 4. die uge 8,4 8,5 8,6 7,8 I alt 193 204 220 220 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 33, maj 2003

Mælkeydelse - liter pr. dag Grupper Dag 4 Dag 11 Dag 18 Gns. 1 2 6,4 6,3 8,6 9,5 8,1 9,1 9,4 3 5,9 8,0 9,5 4 5,5 8,2 9,0 8,3 7,9 7,4 Søerne skal fodres restriktivt i den første uge efter faring Grøn Viden Husdyrbrug nr. 33, maj 2003

Fodring i farestalden 20 Laktationskurve 15 Liter 10 5 0 0 5 10 20 25 30 diedage

Diegivningsperioden Fravænningsvægten stiger fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Antal skuldersår halveres, når søerne fodres hyppigt. Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Søerne skal fodres restriktivt indtil en uge efter faring, derefter med tilnærmet ædelyst Der skal tømmes krybber Antal fodringer (4 5 gange).

Bevar forspringet Huldstyring af søerne i drægtighedsperioden sikrer ensartede søer i farestalden Søerne skal fodres restriktivt omkring faring de må godt tabe sig Efter første diegivningsuge skal søerne fodres efter tilnærmet ædelyst HUSK at søerne ikke skal tage på i diegivningsperioden Pattegrisene styrer mælkeydelsen Du passer soen og soen passer grisene