Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1.

14. mødedag, onsdag den 30. april 2008. Dagsordens punkt 75 Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi går videre til punkt 75. Det er Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. Forslagsstilleren er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Asii Chemnitz Narup, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Demokratiet er som en levende organisme. Det skal fornys, være i stadig forandring og udvikles i takt med andre institutioner i samfundet. Det parlamentariske arbejde og rammerne for den demokratiske dialog i Landstinget trænger til en gennemgribende modernisering. Den demokratiske dialog mellem Landstingets og befolkningen skal også styrkes. Elektroniske hjælpemidler og andre former for hurtig og åben kommunikation skal sikres, herunder bedre faciliteter for pressen og en selvstændig Hjemmeside for Landstinget. En balanceret udvikling mellem partisekretariaterne og Landstinget Bureau er nødvendig. Det er nogle af de punkter der bør indgå i en samlet og målrettet plan for at føre Landstingsarbejdet frem til 2000-tallets politiske udfordringer og krav. Det mener Inuit Ataqatigiit. I adskillige år er vi løbende kommet med vores ønsker for en sådan modernisering. Nu er tiden inde til at bringe diskussionen ind i Landstingssalen, så debatten kommer ud i det offentlige rum med mulighed for på den måde at inddrage borgerne. 1

Vi ser frem til at høre partiernes og landstingsmedlemmernes holdninger til og målsætninger for udviklingen af det parlamentariske arbejde. Det er Inuit Ataqatigiits ønske at debatten bliver fordomsfri, fremadrettet og til gensidig inspiration, således at Formandskabet får et konstruktivt grundlag at arbejde videre ud fra. Her er nogle af Inuit Ataqatigiits ønsker for hvilke elementer moderniseringen skal indeholde: Angående selve Landstingsarbjdet: 1) Modellen med to ordinære landstingssamlinger bør revurderes. Landstingssamlinger skal være længere. Det vil give en mere ansvarlig lovgivningsproces og mere kvalitet. Der må dog indlægges mødefri perioder, til brug for møder med borgere, og samarbejdspartnere ude i verden. Samt til udvalgsorienteringsrejser. Debatformen i Tinget skal gennemgå en total fornyelse. Så debatterne bliver livligere med hurtigere replikskifte. Det betyder ny struktur og ændrede taletider. Oppositionen skal tildeles et antal udvalgsformandsposter for at opnå en mere balanceret arbejdsform og ansvar mellem koalitionens medlemmer og oppositionens. Det kan bane vejen for et mere realpolitisk samarbejde. Åbne samråd med Landsstyremedlemmer skal kunne gennemføres det vil sige samråd med tilstedeværelse af pressen og borgere. Elektroniske hjælpemidler/kommunikation: Landstinget skal have sin egen hjemmeside, som ikke gemmer sig bag Landsstyrets. Den må opdateres dagligt og blive et effektivt middel til at forbedre kontakten mellem Landsting og borgere og dermed styrke den demokratiske information, kultur og debat. Pressen må tilbydes bedre faciliteter til at udføre deres arbejde, både i form af faste presserum med fastinstallerede kommunikationsudstyr. Bibliotek og læsestue med udenlandske aviser og tidsskrifter må oprettes til brug for Landstingets 2

medlemmer. Det er vigtigt at vi som Landstingsmedlemmer kan orientere sig ude i verden og udvide vores horisont og vidensgrundlag. Administrativ bistand: Det parlamentariske arbejde serviceres på det administrative område dels af partisekretariaterne dels af Landstingets Bureau. Der bør udarbejdes en flerårig plan for den påbegyndte styrkelse af partisekretariaterne. Politikken formuleres i partierne, Landstingets Bureau er en serviceenhed. Hvilke veje mener partierne vi skal gå for at skabe et moderne og dynamisk parlament i samklang med samfundets behov og krav? Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det er så forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Landstingets Formand fremkommer nu med en besvarelse. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets Formandskab vil gerne takke Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup for at bringe det vigtige og altid aktuelle spørgsmål om Landstingets arbejdsform til debat i Landstingets møde. Dette er en kærkommen lejlighed til at efterprøve de enkelte partiers syn på de områder, der naturligt påkalder sig interesse, når der foretages løbende justeringer til sikring af en tidssvarende arbejdsform i Landstinget. En målrettet debat om de emner, der lægges op til i forslaget til forespørgselsdebat, vil kunne danne grundlag for Formandskabets udarbejdelse af relevante forslag til ændring af Landstingets Forretningsorden. Ændring af Landstingets Forretningsorden vil i påkommende tilfælde kunne vedtages inden afslutning af indeværende samling, således at eventuelt vedtagne nye arbejdsformer vil kunne have virkning allerede for forberedelsen af Efterårssamlingen 2008. Om fornyelse af de tekniske faciliteter i Landstinget. Et projekt til fornyelse af Landstingets forældede konferencesystem er igangsat i december måned 2007. Det nye system vil blive programmeret i løbet af foråret 2008 og vil blive installeret i Landstingssalen i august måned, så det kan tages i anvendelse til Efterårssamlingen 2008. 3

Det nye system indeholder et elektronisk afstemningssystem med gengivelse af resultater på en fladskærm i salen, et nyt tolkeanlæg, nyt distributionssystem med mulighed for at medlemmerne tager ordet fra deres pladser i salen under behandling af forslag og spørgsmål til Landsstyret og gennemførelse af forespørgselsdebatter. Endelig installeres forbindelse fra medlemmernes pladser i salen med adgang fra en bærbar computer til de behandlede forslag og data af relevans for deres behandling. I forbindelse med opdateringen af Landstingets faciliteter påtænkes udsendelse af Landstingets forhandlinger på internettet med både lyd og billede. Det vil i øjeblikket være en temmelig dyr løsning for modtagerne af denne service, men forventningen er, at TELE Greenland fortsat vil reducere de volumenbaserede takster for sådanne services. Om oprettelse af selvstændig hjemmeside for Landstinget og øget information til befolkningen om Landstingets arbejde. Landstinget har netop udskilt sin egen selvstændige hjemmeside under domæne navnet www.inatsisartut.gl / www.landstinget.gl i forbindelse med lanceringen af den nye www.nanoq.gl. Der vil fortsat være et link fra den nye www.nanoq.gl til Landstingets hjemmeside, der inden for det kommende år vil blive forbedret med ny teknologi, justering af design samt udvidede og mere brugervenlige søgemuligheder. Samtidig undersøges interessen for øget direkte TV-transmission af Landstingets møder, der i givet fald vil indebære en langt bredere distribution af oplysning om Landstingets arbejde til den grønlandske offentlighed. Video optagelse af Landstingets møder vil i forbindelse med det nye system allerede blive foretaget fra 4 fast installerede kameraer, der automatisk følger talerne i de løbende forhandlinger. Optagelserne er i en kvalitet, der er acceptabel for TV-transmission, hvorfor yderligere omkostninger alene vil angå den landsdækkende distribution Formandskabets medlemmer forventes fremover at bidrage yderligere til udbredelsen af oplysning om Landstingets arbejde, vort politiske system og demokratiets spilleregler. Det vil ske ved offentlige arrangementer, og det er i øjeblikket ambitionen at besøge alle dele af landet inden for en valgperiode. 4

Ligeledes iværksættes initiativer vedrørende bedre formidling af det internationale arbejdes resultater i Nordisk Råd og Vestnordisk Råd samt Landstingets udvalgsarbejde og orienteringsrejser. Til spørgsmålet om længere samlinger bemærkes. Med Landstingets nuværende arbejdsform indeholder et sædvanligt landstingsår 2 ordinære samlinger med tilsammen 45-50 mødedage fordelt over i alt 20-25 kalenderuger. Mødefri dage under Landstingets samlinger er tæt besat med udvalgsarbejde, møder i partigrupperne, forberedelse af møderne i Landstinget og medlemmernes varetagelse kontakten til offentligheden, organisationen, m.m. Forud for hver af de ordinære samlinger er afsat 5 uger, altså årligt 10 uger, til Landstingsmedlemmernes, administrationens og Landsstyrets forberedelse af de fremsatte forslags behandling under den forestående samling. Under forudsætning af sædvanlig ferieafholdelse og respekt for højtiderne efterlader den nuværende mødestruktur omkring 50-60 arbejdsdage for Landstingets politikere, der ikke på forhånd er afsat til forberedelse og gennemførelse af Landstingets samlinger. De nævnte yderligere arbejdsdage, der potentielt er til rådighed for Landstinget, anvendes i dag til udvalgenes orienteringsrejser og de enkelte medlemmers politiske arbejde uden for Landstinget. Disse dage kan overvejes disponeret til forlængelse af samlingerne og udvidet udvalgsarbejde imellem samlingerne, eller en omlægning af mødestrukruren kunne komme på tale. Ønskes en omlægning af mødestrukturen, kunne en administrativt gennemførlig model tænkes at indeholde følgende elementer: På Landstingets Efterårssamling fastsættes mødefri perioder i forbindelse med sommerferie og højtider i det pågældende landstingsår fra september til september På grundlag af Landsstyrets lovkatalog og anmeldte forslag udarbejder Formandskabet før Efterårssamlingens begyndelse en foreløbig plan for Efterårssamlingens varighed og Landstingets møder i det pågældende landstingsår. Formandskabet udarbejder faste dagsordener 3 uger frem under en samling samt en løbende opdateret liste over forslag til behandling på den pågældende samling. Formandskabet afgør med mindst 3 ugers varsel hvornår en igangværende samling bringes til 5

afslutning. Medmindre helt ekstraordinære omstændigheder gør sig gældende, afholdes under en samling højst 3 møder om ugen. Alle forslag behandles med en minimumfrist på 3 uger fra anmeldelse til 1. behandling. Forslag kan anmeldes året rundt og sættes til behandling af Formandskabet med den nævnte frist på minimum 3 uger. Forslag, der 1. behandles på én samling, gennemgår som hovedregel yderligere behandlinger på den nærmest følgende samling. Fravigelse af hovedreglen kan forekomme, hvor forslaget er sendt til 2. behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling, eller hvor det behandlende udvalg overfor Formandskabet tilkendegiver, at 2. behandling kan finde sted under den igangværende samling, eller hvor konkrete samfundsinteresser tilsiger en tidligere gennemførelse af et forslags færdigbehandling. Til spørgsmålet om fornyelse af debatformen i Landstinget bemærkes. Forslaget til forespørgselsdebat indeholder ikke konkrete anvisninger til, hvorledes en fornyelse af debatformen i givet fald skal gennemføres. En mulighed kunne være følgende model, der er muliggjort ved introduktion af det nye konferencesystem til Efterårssamlingen 2008. Behandling af beslutningsforslag, lovforslag, forslag til forespørgselsdebat. 1. Forslagsstiller forelægger sit beslutningsforslag, lovforslag eller forslag til forespørgselsdebat (Uændret taletid). 2. Hvis forslaget ikke er fremsat af Landsstyret, forelægger Landsstyret herefter sit svarnotat (Uændret taletid). 3. Så gives ordet til ordførerne (Uændret taletid men kun ét indlæg). Når en ordfører har fremført sit ordførerindlæg bliver ordføreren på talerstolen, og ethvert medlem af Landstinget (eller Landsstyret) har mulighed for fra sin plads at fremsætte kommentarer eller spørgsmål af hver 1 minuts varighed. Den pågældende ordfører får på samme måde 1 minut til hver besvarelse. Når der ikke er flere kommentarer/spørgsmål til den pågældende ordfører, forlader ordføreren talerstolen, og den næste ordfører går på talerstolen og fremfører sit partis ordførerindlæg. 6

4. Når samtlige ordførerindlæg er fremført og debatteret, får forslagsstiller (og Landsstyret) 10 minutter til afsluttende bemærkninger. Muligheden for at fremsætte korte bemærkninger/spørgsmål af 1 minuts varighed er i princippet ubegrænset. Hvert enkelt landstingsmedlem vil således kunne fremsætte flere korte bemærkninger til et ordførerindlæg. Herudover har det enkelte landstingsmedlem til gengæld ingen taletid, og samlet set forventes en sådan ordning derfor ikke at forlænge debatterne i salen. Mundtligt fremførte 36 spørgsmål. For så vidt angår mundtligt fremførte 36 spørgsmål, bestemmes det i Forretningsordenens 36, stk. 3, at ingen andre end Landsstyret og spørgeren kan få ordet, med mindre mødelederen skønner, at særlige omstændigheder gør sig gældende. Taletiden er i givet fald 2 minutter. I dag benyttes muligheden for opfølgende spørgsmål og svar kun i meget begrænset omfang, og Landstingets behandling af mundtligt fremførte 36 spørgsmål har derfor i praksis karakter af oplæsning (af hhv. et Landstingsmedlems spørgsmål og et Landsstyremedlems besvarelse). En livligere behandlingsform kunne eventuelt opnås ved at give fri adgang til opfølgende spørgsmål og svar (af 1 minuts varighed). Landsstyrets mulighed for at erklære, at det ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet vil naturligvis være af særlig praktisk betydning f.s.v.a. opfølgende spørgsmål, idet Landsstyret ikke har mulighed for at forberede besvarelsen heraf. Dette forhold har også betydning for vurderingen af, om en besvarelse kan betragtes som fyldestgørende. På denne baggrund vil en eventuel indførelse af (ubetinget) mulighed for opfølgende spørgsmål være principielt ubetænkelig. Landstinget har da også med indføjelsen af 36, stk. 7 i Landstingets Forretningsorden indført hjemmel til indførelse af en ugentlig spørgetime med uforberedt besvarelse. Åbne samråd og offentlig høring. Landstingets bedes overveje muligheden for indførelse af afholdelse af åbne samråd med et eller flere udvalg og medlemmer af Landsstyret. En sådan mulighed kan umiddelbart gennemføres 7

ved en ændring af Landstingets forretningsorden. Forretningsordenen indeholder mulighed for at et eller flere udvalg afholder offentlig høring om et offentligt emne. Denne mulighed anvendes i begrænset omfang og kunne tænkes anvendt i større udstrækning. Om valg af udvalgsformand fra oppositionen. Det har ved flere lejligheder med glæde kunnet konstateres, at et udvalgs flertal har overladt posten som næstformand til Landstingsmedlemmer fra oppositionen. Faste regler om valg af udvalgsformænd fra oppositionen vil kræve fravigelse af forretningsordenens anvendelse af d Hondts metode ved foretagelse af alle valg, og et omfattende regelkompleks måtte i givet fald forudses. Det vil måske med større sandsynlighed kunne opnås ved en gradvis udvikling af det politiske samspil. Der er i dag intet til hinder for, at et udvalgs flertal vælger en formand eller næstformand fra oppositionen. Om tilpasninger af organisationerne der betjener Landstingets medlemmer og partigrupper. Partisekretariaterne bidrager i første række til den politiske holdningsdannelse, men varetager også administrative opgaver af afgørende betydning for effektiv gennemførelse af de politiske beslutningsprocesser. Der er allerede gennemført en ressourcemæssig styrkelse af partisekretariaterne, idet partier med 5 eller flere mandater får stillet 2 partikonsulenter til rådighed for den fortsatte udvikling af partisekretariaternes bidrag til det parlamentariske arbejde. Mindre partier har 1 partikonsulent til rådighed. Partikonsulenternes nuværende og fremtidige rolle er under løbende udvikling. Denne udvikling må nødvendigvis følge udviklingen i Landstingets arbejdsform, og det er hensigten under Forårssamlingen 2008 at fastlægge administrative opgaver for sekretariaterne samt formaliserede arbejdsgange for deres samarbejde med Landstingets Bureau. Partikonsulenternes nuværende opgaver og visionen for den nærmeste fremtid indebærer at partikonsulenterne: 8

1. Understøtter selvstændigt de delegeredes arbejde i Nordisk Råd. Denne funktion tænkes udvidet til også at omfatte det parlamentariske arbejde i Vestnordisk Råd. 1. Varetager særskilt understøttelse af partigrupperne i finanslovsprocessen. Denne funktion påtænkes udvidet til at omfatte en øget administrativ understøttelse af udvalgsarbejdet som sådan. Opgaver i denne sammenhæng vil omfatte administration af medlemmernes mødeaktiviteter og sikring af politisk behandling i partigrupperne af spørgsmål af væsentlig betydning for udvalgsarbejdets gennemførelse. 1. Bidrager til fortsat forbedring af samarbejdet med Landstingets Bureau om gennemførelse af kvalitetssikring af medlemsforslag ved samarbejde med bureauet om teknisk, økonomisk og juridisk gennemgang. 1. Bistår Landstingets medlemmer ved planlægning og gennemførelse af orienteringsrejser i Grønland. 1. Varetager administrative opgaver i forbindelse med medlemmers orlov og indkaldelse af suppleanter. Det vil fremover være ønskeligt at der derudover leveres oplysninger til hjemmesiden og opslag i Landstinget om medlemmernes aktuelle aktiviteter året rundt. Ligeledes vil det være naturligt, at andre oplysninger om Landstingets medlemmer af interesse for offentligheden løbende opdateres. Landstingets Bureau forestår som hidtil sin del af betjeningen af Landstinget samt dets medlemmer og udvalg. Det forudses, at bureauet vil foretage de organisationsændringer, der udspringer af en muligt ændret udvalgsstruktur, Landsstyrets organisatoriske ændringer og det intensiverede samarbejde med partisekretariaterne. Sådanne tilpasninger forventes gennemført inden sommeren 2008. Landstingets Bureau er samarbejdspartner for partisekretariaterne, når det gælder vidensdeling om understøttelse af det parlamentariske arbejde. Bureauet ventes i stigende grad at kunne afholde relevante arrangementer til opnåelse af den ønskværdige vidensdeling mellem de organisatoriske enheder, der betjener Landstingets medlemmer og partier. Det fremtidige krav om at også 9

medlemsforslag skal tage højde for et forslags administrative og økonomiske konsekvenser ventes at intensivere samarbejdet med partisekretariaterne om både spørgsmål til Landsstyret og udarbejdelse af medlemsforslag. Om pressens forhold bemærkes. Efter opgivelse af Landstingets byggeprojekt til udvidelse af Landstingssalen og etablering af tidssvarende forhold for pressen udestår fortsat løsning af helt nødvendige forbedringer. Desværre må det fortsat konstateres, at pladsmangel udelukker afgørende forbedringer af pressens arbejdsvilkår i selve landstingssalen For tiden stilles Landstingets største mødelokale til pressens disposition på mødedage under Landstingets samlinger. Der stilles computer arbejdspladser og moderne kommunikationsmuligheder til rådighed, og pressen vil få høj prioritet ved disponering af de yderligere kontorer, Landstinget får til rådighed dette forår. Om bibliotek og læsestue for Landstingets medlemmer og medarbejdere. Opgivelsen af byggeprojektet til udvidelse af landstingssalen og øvrige faciliteter gør det i øjeblikket pladsmæssigt umuligt at indrette særlige lokaler til bibliotek og læsestue. Formandskabet vil positivt overveje konkrete forslag til indkøb af litteratur til det nuværende bibliotek i Landstingets mødelokale. Det samme gælder oprettelse af abonnementer på fagtidsskrifter, der vil kunne læses i politikernes kaffestue, eller under en ordning med hurtig cirkulation til partikontorerne. Formandskabet ser frem til en livlig og konstruktiv debat på grundlag af forslaget til forespørgselsdebat, og vi ser frem til at gøre brug af de synspunkter, der kan fremme arbejdet i Grønlands Landsting. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Nu går vi over til partiernes ordførere. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Vi er i Siumut fuldt bevidst om, at Landstinget til enhver tid kan ændre sin forretningsorden. Derfor vil vi også komme med vores udtalelser til Asii Narup Chemnitz forslag til forespørgselsdebat, idet 10

vi allesammen ønsker, at vores arbejde i Landstinget er fleksibelt. Vælgerne er jo også ligesom os interesseret i, at nærværende forslag debatteres med efterfølgende konklusion. Der er sågar på nuværende tidspunkt pågående undersøgelser, som skal belyse, hvorvidt Landstingsmøderne kan transmitteres direkte. Når det kommer så langt, vil det blive endnu vigtigere, at debatterne føres utvetydigt, selvsikkert og mere konkret. Det, der er i fokus her, er jo det, der foregår her i salen. Det, der er i fokus nu, er Landstingets tekniske hjælpemidler, som har i sigte at gøre Landstingets arbejde bliver endnu lettere. Da vi fra Siumut tidligere har tilsluttet os dette, vil vi ikke komme nærmere ind på det nu, da der i samarbejdet med TELE søges løsning på de såvel tekniske som økonomiske opgaver. Vi er i Siumut også enige i, at det er vigtigt at komme med informationer m.v. ved brug af mere up-to-date informationsteknologi. Hvorom alting er, skal vi huske, at det er vigtigt, at Landstingsmedlemmerne bevarer den direkte dialog med befolkningen. Denne dialog er blevet vanskeliggjort ved at gøre hele landet til én valgkreds p.g.a. tidsplaner og rejseplaner, men vi mener fra Siumut, at Landstingsmedlemmernes rejser udenfor samlingerne kan gøres mere fleksible. Man kan ikke komme udenom, at rejserne foregår pr. fly. Når vi tænker på de nuværende transportmæssige hjælpemidler, mener vi i Siumut, at svaret fra Landstingets Formandskabs om, at der indføres et såkaldt Landstingsår, vil give gode muligheder for tilrettelæggelse for en tidsplan. Vi mener jo, at Landstingsmøderne vil kunne ske 3 gange om året. De 2 årlige Landstingssamlinger har både fordele og ulemper, hvorfor dette er taget med i betragtning i forbindelse med Formandsskabets planlægning. Vi mener, at det vil være værdifuldt at undersøge, hvorvidt der kan arrangeres 3 Landstingsmøder. Dette vil naturligvis have en tydelig positiv virkning for de medlemmer, der har familie, idet forbindelsen til familien vil blive styrket. Udover det vil udvalgsarbejdet blive mere spredt og være mere fleksibelt med hensyn til tilrettelæggelse og ændring af disse møder, og tillige give bedre mulighed for at flytte dagsordensforslag fra et møde til et andet. Herudover skal vores omgivelser vide, at andre folks ferier respekteres for at undgå møder om sommeren. 11

Dette vil ikke kun medføre en mere livlig debat, men også være medvirkende til, at partierne får mulighed for at stille direkte spørgsmål til partiordførerne, mens de er på talerstolen. Dette har tidligere været diskuteret i Formandsskabet, hvorfor vi fra Siumut er glade for, at dette arbejde nu vil blive effektueret. Herudover støtter vi også idéen om at forny forespørgselsdebatterne. Vi tilslutter os også om bevarelse af høringer til udvalg samt samråd med Landsstyremedlemmer. Vi er enige i, at der i forbindelse med udvalgsmedlemskonstituering for Landstingets udvalg og valg af udvalgsformand og udvalgsnæstformand ikke nødvendigvis konstitueres i følge d Hondt s metode. Det er jo ikke nødvendigt kun at tage udgangspunkt i de politiske aftaler, der allerede foreligger, men vil gøre de aftaler, der er indgået i dette lokale lettere. Hvis dette vil medføre endnu flere regler, end der er i forvejen, så vil udvalget fortsat internt selv konstituere formand og næstformand. Vi kan i forbindelse med arbejdet i Landstingets udvalg ikke undvære partisekretærerne og partikonsulenterne. Siumut mener, at det er naturligt, at der samarbejdes i følge de aftaler, der er mellem dem. Siumut mener også, at det er nødvendigt, at planlægning af Landstingsmedlemmernes rejser samt økonomisk overblik bør hænge sammen. Der må findes en løsning på disse to ting. Én af de negative sider ved lokalemangelen er, at vi mangler et lokale, hvor Landstingsmedlemmerne har adgang til tidsskrifter, aviser m.v. Det gælder også for journalisterne. Vi har gode forventninger til Formandsskabets arbejde for at komme disse problemer til livs. Politisk arbejde er til tider meget tungt, men det er også et spændende arbejde, hvor man møder mange mennesker, og det er glædeligt, at befolkningen trofast følger med i de folkevalgtes arbejde. Befolkningen er ansvarlige for, at de folkevalgte er gode repræsentanter for demokratiet; det er også det, der er demokratiets fundament i vort land. Derfor er det også de folkevalgtes ansvar, at deres vælgere også har gode livsbetingelser. Det er også vælgernes ansvar, at de folkevalgte har gode arbejdsbetingerlser. Det ønsker de fleste vælgere. Det var, hvad vi har at sige fra Siumut til Asii Chemnitz Narups forslag til forespørgselsdebat. 12

Isak Davidsen, suppleant for 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Altså som bekendt, så har vi i flere år fra Inuit Ataqatigiit ønsket ændringer af Landstingets arbejdsform. Derfor, med hensyn til Asii Chemnitz Narups forespørgselsdebat, den er vi taknemlige for, således at landstingsmedlemmerne kan fremsætte deres meninger. Tidligere, med hensyn til vores tidligere forslag, og hvis jeg skal nævne nogle enkelte, så skal jeg udtale, at Landstingets radiotransmission, som sker tilfældigt, den har vi ønsket ændret, således at for eksempel nu er udsendelserne færdige i KNR for 7 minutter siden, og med hensyn til vores næste dagsordenspunkt, det der vedrører KNR, så må vi gætte, at der er eller mange interesserede mennesker, som gerne vil høre den. Men på baggrund af at tilfældige radioudsendelser, så kan det ikke lade sig gøre. Der er også Landstinget selv, at de har deres egne journalister. Fordi med hensyn til journalistisk arbejde i Landstinget, det er vi ikke tilfredse med, og det er kun tilfældige journalistiske udsagn. Det er det vi gerne vil have ændret. Og med hensyn til at Landstingets møder kan arrangeres anderledes, det har vi også stillet forslag om flere gange. Og nu er Landstingets Formandskab, med hensyn til deres besvarelse til forespørgselsdebat sagt, at der er flere sager som allerede er igangsat i Landstingets Formandskab, og det siger vi selvfølgelig tak for. I svarnotatet kom man blandt andet ind på økonomien der skal bruges til lettelser, og det kan være hindring, det blev der nævnt. Og her i debatten så mener man det er hensigtsmæssigt at spørge om, at i henhold til demokratiet, om hvor dyrt det skal være, om ikke det er på tide at få det vurderet. Fordi et samfund der gennemføres i henhold til demokratiet, kan den værdi vurderes? Det kan blandt også siges, om det ikke kan blive alt for dyrt. 13

Det centrale er, at Landstinget har de bedt mulige arbejdsbetingelser. Det er dem der skal have fortrinsret. Landstinget burde kunne udarbejde lov uden fejl. Landstinget må have debatter, uden at være bange for retningslinjer. Og landstingsmedlemmer må arbejde i frihed, og fremkomme med, alene ud fra deres politiske overbevisning. Med sådan en debat omkring Landstingets arbejdsform, så mener vi at det vigtigste blandt andet er, før det første at forholdene mellem Landstinget og vores vælgere, så mener vi at det bør være således, at Landstingets arbejdsgang må kunne følges med af samtlige borgere. Og man skal også følge med, i henhold til deres krav. Det er ikke sådan, at det skal være afhængigt af hvilket klokkeslæt det er, at de så får mulighed for at følge med i landstingsarbejdet. Men det er både interessen og at den almindelige at kunne følge med i almindelig drift, så må samtlige borgere have de samme muligheder for at kunne følge med i landstingsarbejdet. Og det vigtigste er, at forholdene mellem Landsting og Landsstyre. Vi alle sammen landstingsmedlemmer er vidende om, at vi menige landstingsmedlemmer og Landsstyret, så sker der mange gange tvistigheder, som medfører tidspres, mangel på personale, og det sker på baggrund af alle disse som jeg har nævnt. Så er det blot et spørgsmål om, om et samfund gennemføres via demokrati, og hvor meget det vil koste, og hvornår det vil blive alt for dyrt. Landstinget vil selvfølgelig i deres arbejde være arbejdsgivere overfor Landsstyret, det er bestemt i henhold til grundloven. Men vi er også vidende om, at i vores daglige arbejde så ser det ikke altid ud som sådan. Derfor, med hensyn til bestemmelserne i forretningsordenen, så skal de påvise at Landstinget er den øverste myndighed. Og for det tredje, som er meget afgørende, det at Landstinget og journalisternes forhold internt, som Landstingets Formandskab har fremsat, så beklager de over fornyelsen af udvidelsen af landstingssalen ikke er blevet til noget, således at journalisternes arbejdsvilkår ikke længere kan blive forbedret. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at medier der følger med om man overholder demokratiet, de må have de bedst mulige vilkår. Fordi det gør at borgernes eneste mulighed for at følge med, og de skal 14

også gennemføre journalistiske indslag fra dag til dag, med hensyn til at borgerne får mulighed for at blande sig i det politiske arbejde. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at uanset om vi ikke får en ny landstingssal, at man på medieområdet, med hensyn til de vilkår, særskilt bliver kigget på, og får forbedret. Og så uanset om det vil koste midler. Med hensyn til partierne, om der er samarbejdsformer, afhængig af hvor mange antal der er, det er også det der trænger til at blive behandlet. Og på nuværende tidspunkt så er det udvalget, med hensyn til udvalgsformand, den vil jeg blot kommentere. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at flertallet og mindretallet internt mellem, og med hensyn til placeringen af udvalgsformand, den skal gennemføres i henhold til Tons metode. Det skal så stå i Landstingets Forretningsorden, at mindretallet i Landstinget skal have så og så mange formandskaber i udvalget, afhængig af deres størrelse. Det er ikke sådan, at det sker ved accept fra flertallet, at oppositionen kan så for formandskabet i landstingsudvalg. Jeg er viden om, at i mange andre lande så bruger man denne metode. Og dette gør, som en ægte demokratisk arbejdsform, hvor man beskytter mindretallet, og der er regler om at man i udvalg, så skal der være formandskab i henhold til Tons tællemetode. Altså kort sagt, så er det Landstingets Forretningsorden og landstingsmedlemmerne, og deres arbejdsvilkår, så må der laves en løsning der er tilpasset landet. Altså det skal ikke være en efterligning, men ud fra vores behov og det grønlandske samfunds behov. Og der skal ske en ordning, og den må indføres. Og vi er glade for fra Inuit Ataqatigiits side, at man har igangsat realisering af dette forslag. Og vi ser også frem til, at denne arbejdsgruppe, som nu har arbejdet i flere år, vil komme med deres forslag direkte til landstingsmedlemmerne. Og det var så mine midlertidige kommentarer, på vegne af Inuit Ataqatigiit, til Asii Chemnitz Narups forslag til forespørgselsdebat. Og jeg vil kommentere det der blev fremlagt fra Landstingets Formandskab på et senere tidspunkt. 15

Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ja, og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. En løbende tilpasning af Landstingets arbejdsform og arbejdsvilkår er nødvendigt, hvis vi i Grønland ønsker et demokrati, som løbende tilpasser sig den verden, der konstant stiller nye krav til informations- og vidensniveau. Demokraterne har med ægte interesse læst det foreliggende forslag til forespørgselsdebat, og Demokraterne ønsker hermed at afgive vores foreløbige inputs. Større åbenhed og gennemsigtighed i Landstinget. Det burde være lettere for en menig borger at holde sig løbende orienteret om hvad der sker i Landstinget og i de af Landstinget nedsatte udvalg. Derfor har Demokraterne tidligere foreslået en internet portal, hvor alle oplysninger blev gjort tilgængelige. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at få en ny hjemmeside, der udelukkende er dedikeret til Landstinget og det arbejde vil Demokraterne fortsat deltage aktivt i. Derudover kunne Demokraterne godt tænke sig at få undersøgt muligheden og prisen for, at få samlingerne live-transmitteret i landsdækkende TV eller via internettet. Samling hele året. I andre lande hvor der er indført demokrati og reel parlamentarisme, ser man, at der er politiske møder hele året. Dette kunne man også indføre i Grønland, forstået på den måde, at den årlige landstingssamling starter i september og slutter i maj året efter. Sommeren kan så bruges til orienteringsrejser for udvalg eller enkelte landstingsmedlemmer. For at alle landstingsmedlemmer ikke behøver at være i Nuuk hele året, så forestiller Demokraterne sig, at man kan afholde emnespecifikke møder i de enkelte uger. Dette skal forstås på den måde, at man den ene uge kan behandle social- og familieområdet, den næste uge trafik- og boligområdet, den tredje uge fiskeri- og fangstområdet og så fremdeles. Demokraterne forestiller sig, at dette vil give de enkelte udvalg bedre tid til at behandle de enkelte områder, så risikoen for lovsjusk minimeres. 16

Landstingets Bureau og partisekretariaterne. Demokraterne finder, at det er vigtigt at opretholde og gerne udbygge et stærkt organ som Landstingets Bureau, så alle partier uanset størrelse fortsat sikres en upartisk og dybt professionel rådgivning. Det er også vigtigt at man opretholder kravet om, at det skal være højtuddannede med dertil hørende eksamensbeviser, der gives mulighed for at besætte disse stillinger. Med hensyn til partisekretariaterne, så finder Demokraterne det på sin plads, at disse også forbliver veludbyggede. Om ikke andet så længe der er så mange landstingsmedlemmer som der er i dag. Mange medlemmer afstedkommer mange spørgsmål, forslag til beslutninger og forespørgsler osv. Krav til emner til samlingen. Kravene til forslag der skal stilles til en given dagsorden bør strammes op. Stiller man som Landstingsmedlem et forslag der er udgiftskrævende, så skal man også stille forslag om finansiering af forslaget. Dermed tvinges de enkelte landstingsmedlemmer til at prioritere samfundets midler, så alle forslag ikke som i dag bare fremstår som en lang ønskeseddel, som landsstyret ikke har mulighed for at efterleve. Mulighed for taleret for eksterne eksperter. Som noget helt nyt, så vil Demokraterne gerne hører de andre partiers syn på, at der under redegørelser og evt. forespørgselsdebatter gives mulighed for taleret til udefrakommende eksperter. Det kunne være vedrørende emner om børns vilkår, finansiering af tung industri, handicappedes vilkår, eller måske Udenrigsministeren under Udenrigspolitisk Redegørelse. Mulighederne er mange og det kan sikre, at alle landstingsmedlemmer informeres på samme tid og samme niveau. De øvrige tiltag som Landstingmedlem Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit kommer med, kan Demokraterne bakke op om og vi ser med spænding frem til de øvriges partiers input. Isak Davidsen, suppleant for 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. 17

Landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup efterlyser nærværende partiers holdning til Landstingets arbejdsform samt partiernes holdning til en modernisering af Landstingets arbejdsform. Ifølge vores mening i ATASSUT, skal Landstingets arbejdsform være tilrettelagt således at der til enhver tid sikres at Landstingets lovgivningsarbejde for befolkningen er af høj kvalitet, det vil sige at det er vores overbevisning at man i forbindelse modernisering af Landstingets arbejde, skal prioritere den bedste service for befolkningen. Det er nu flere år siden at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med en revision af Landstingets og Landsstyrets arbejde med henblik på at forny det parlamentariske arbejde i Grønland, men denne arbejdsgruppes indstillinger er endnu ikke blevet fremlagt overfor Landstinget, dette finder vi fra ATASSUT værende utilfredsstillende, derfor skal vi indstille til, at denne arbejdsgruppe får en fastlagt tidshorisont. Men uden at forholde os afventende på denne længe ventede arbejdsresultat skal vi fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til forslagsstillerens løsningsforslag: Fra ATASSUT ser vi ingen hinder for at Landstingets møder er opdelt i to samlinger om året, men set i forhold til de mange dagsordenspunkter, mener vi at samlingerne er alt for kortvarige. Det er som bekendt en kendsgerning, at man under hvert Landstingsmøde er nødsaget til at rokere godt og grundigt på dagsordenen, det sker endda mange gange at Landstinget bliver leveret dagsordenspunkter, hvor der ikke er givet den fornødne tid til at Landstinget kan arbejde seriøst og dybtgående med forslagene, her tænker vi på de mange efteranmeldte punkter fra Landsstyret. Denne arbejdsform underbygger på ingen måde Landstingets krav på at kunne arbejde forsvarligt, derfor er vi enige med forslagsstilleren i at de to årlige Landstingsmøder må forlænges, og der skal man selvfølgelig tage hensyn til det arbejde Landstingsmedlemmerne, Landstinggrupperne og Landstingsudvalgene udfører ud over Landstingsmøderne. Landstingets debatkultur trænger til modernisering, Landstingets talerstol bliver i dag for det meste 18

af tiden brugt til at læse op for de øvrige medlemmer og Landsstyret, denne oplæsning sker på trods af at Landstinget i forvejen har læst og vurderet de sager der bliver taget op. Det har den konsekvens at den tid der bliver brugt til oplæsning overskygger muligheden for en konstruktiv og livlig debat og forhandlinger der kunne have været omkring de enkelte punkter, derfor er vi fra ATASSUT helt med på at drøfte en ændring af debatkulturen i Landstinget. Vi mener således i ATASSUT at man, uden at afskære befolkningen for informationer om de enkelte punkter, bør søge en løsning, således at oplæsningen igennem talerstolen bliver formindsket. Det er nemlig ifølge vores overbevisning af overordentlig vigtig betydning, at befolkningen har adgang til alle relevante informationer om de enkelte beslutningsforslag og punkter der bliver taget op i Landstinget, dette kan ifølge vores mening sikres ved at man langt mere end i dag benytter sig af de teknologiske muligheder, der eksisterer i dag. Vi er i ATASSUT vidende om at mange af de grønlandske husstande endnu ikke har adgang til internettet, men dette bør ikke være bremseklods for at mangfoldiggøre informationerne, idet der i alle byerne er biblioteker, der har adgang til internettet, derved kunne man finde en holdbar løsning i samarbejde med bibliotekerne. I forbindelse med det administrative arbejde for Landstinget, pågår der til vores tilfredshed i ATASSUT kontinuerlig forbedring og forstærkning af det samarbejde der pågår mellem Landstingets bureau og partiernes hovedkontorer, vi regner også med at det samarbejde fortsat vil blive styrket. I og med at der er god og kvalitativ administrativ service for landstinget, sikrer man at arbejdets kvalitet også bliver bedre, de enkelte Landstingsmedlemmer og grupper gives mere tid til at fordybe sig i de punkter de arbejder med samtidig med at de får god tid til at arbejde i udvalgene og ikke mindst, de får bedre tid til at forberede sig på at fremkomme med kvalitative forslag, der lever op til kravene, derfor er det vores holdning i ATASSUT at der kontinuerligt arbejdes for at forbedre og styrke det administrative arbejde for Landstinget. 19

I forbindelse med medlemskabet i Landstinget, mener vi at der er behov for at få analyseret hvad der skaber tvivl hos de mennesker, der ellers gerne vil og som ellers er kvalificeret til at arbejde som folkevalgte i Landstinget. Der er valg til Landstinget hvert fjerde år, og en af de ting borgere der gerne vil stille op til Landstinget skal være forberedt på, er at de skal regne med at bruge meget tid til Landstingsarbejdet, og at de derfor, så længe de er Landstingsmedlemmer, ikke kan påtage sig deres normale hverv samt at mulighederne for at kunne tage sig en uddannelse, bliver formindsket osv. Med disse ord, og med forventning om at arbejdsgruppen der skal fremkomme med en indstilling til Landstingets og Landsstyrets fremtidige arbejde, var det hvad vi fra ATASSUT gerne ville bidrage med til nærværende debatoplæg. Isak Davidsen, suppleant for 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Asii Chemnitz Narup s forespørgselsdebat med støtte samt interesse således: Indledningsvis vil vi sige at det er yderst vigtigt for Kattusseqatigiit Parti, at borgernes meninger bliver hørt og medtaget i politiske drøftelser. Samt finder vi behandling af sager med omhu og god tid i Landstingsarbejdet vigtigt, som vi allerede også har udtrykt ved brug af denne talerstol. Kattusseqatigiit Parti er vidende om, at forlængelse af landstingssamlingerne vil medføre større omkostninger i administrationen for samfundet. Hvorfor vi i fjor ved landstingssamlingen foreslog reducering af antallet af landstingsmedlemmer til 25, også for at opnå administrative besparelser, dog blev forslaget ikke godkendt af flertallet. Vi vil deltage i drøftelsen af forenkling og smidiggørelse af arbejdet i landstinget, som vi også kom med forslag i denne forårssamling omkring bedre udnyttelse af bærbare computere, som 20

landstingsmedlemmerne får foræret, ikke mindst besparelser ved den enorme og mangfoldig forbrug af papir, der kræver stor tid og kræfter. Vi kan deltage i drøftelsen af oprettelse af en uafhængig hjemmeside om Landstinget. Vi er dog også vidende om mange folk og familier der ikke ejer computere. Hvorfor en af Kattusseqatigiit Parti s forslag i dette forår er igangsættelse af kontinuerlige politiske debat for befolkningen ved brug af radio og tv. For derved at skabe markante og bedre muligheder for medindflydelse hos folk uden computere samt ikke-brugere af disse. Foruden disse mener vi at Landsstyrets ubegrænset talemuligheder ved drøftelserne i landstinget bør vurderes og rettes mere svarende til Landstingsmedlemmers talemuligheder. Vi støtter Asii Chemnitz Narup s debatoplæg i grundlaget, ydermere er vi rede til at deltage yderligere i debatten. Isak Davidsen, suppleant for 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ja, og nu er det Asii Chemnitz Narup, som forslagsstiller, med en besvarelse. Asii Chemnitz Narup, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Tak. Jeg siger til Landstingsforkvinden for besvarelsen af mit debatoplæg. Og jeg siger også tak for den meget klare udmelding om, at vi til efteråret vil få en hel ny struktur i arbejdsformen. Og jeg kan mærke, at samtlige partier har visioner for fornyelsen af arbejdet her, og vi ser frem til at de faldne bemærkninger her i salen vil blive medtaget i det videre arbejde. Landstingsforkvinden sagde blandt andet i sin besvarelse, at hun, med hensyn til åbne høringer, ikke er blevet brugt i landstingsudvalgene, og finder det betænkeligt. Der er jeg enig med hende, at denne gode mulighed burde udnyttes bedre. Vi må ligesom opfordre os til at gøre det, idet det også vil være meget godt at i bestemte emner, at man så kan uddybe spørgsmålene. Og med hensyn til Landstingets Lovudvalg, så ser vi også meget frem til at vi vil ligesom lave sådan en høring. Den er i forberedende fase, og vi håber at vi forinden efterårssamlingen kan 21

realisere dette. Til samtlige ordførere fra partierne siger jeg tak, og til deres synspunkter. Jeg vil ikke komme med uddybende bemærkninger, dog skal jeg bemærke, at jeg er enig med Siumuts ordfører, med hensyn til internetfaciliteterne og andre, altså kommunikationen imellem de folkevalgte og befolkningen, så kan de selvfølgelig ikke erstatte fysisk tilstedeværelse af deltagerne. Ja, ungdommen er meget krævende. Også fordi de har en løbende kontakt igennem internettet, og finder det meget naturligt, og bruger det som en naturlig del af deres hverdag. Og med hensyn til de ældre, altså os, så skal der også være plads til os alle sammen. Det finder jeg meget væsentligt. Demokraternes konkrete spørgsmål, hvad de andre partier mener, med hensyn til forespørgselsdebatterne, om man kan indkalde ikke-medlemmer af Landstinget til at bruge denne talerstol. Det kan vi ikke gå ind for fra Inuit Ataqatigiit, fordi talerstolen er en talerstol for de folkevalgte. Men dog en uddybende behandling af emner, indkaldelse af tilforordnede, det er det der kan ske på anden måde. Og vi har også gode muligheder for at etablere seminarer, og få oplysninger af en anden art, og så bruge mulighederne. Men denne talerstol skal man respektere. Den er beregnet til de folkevalgte. Atassuts ordfører Augusta Salling skal jeg sige til hende. Ja, et meget interessant spørgsmål blev fremlagt af hende. Altså de mennesker som ellers er tilbageholdende for at kunne stå frem, hvad skyldes det mon? Vi, i forbindelse med kommunesammenlægningen, så er en stor del af ungdommen har vi opfordret til at stå frem. Men mange af disse sagde konkret, at så er de mest for at prioritere deres uddannelse. Og så når, udover uddannelsen, hvis de har etableret en familie, så vil de også gerne have tid til familien. Det respekterer vi, men det giver til eftertanke. Hvad skal vi gøre? Hvordan kan vi ligesom gøre det mere venligt at blive folkevalgt, også indenfor familierne, således at disse kan afbalanceres med hinanden, således at mange andre kan også stå frem og ligesom kan komme til. Men hvordan det kan gøre, det kan jeg ikke sige. Det er noget der er værd at drøfte mellem partierne. Det finder jeg interessant. Og Kuupik Kleist, på vegne af Inuit Ataqatigiit, sagde at man i forbindelse med fornyelsen, og at det behov der er her i Grønland, og som skal danne udgangspunkt i vores kultur, og ikke efterligne 22

andre. Altså hans opfordring, det er jeg enig i. Men alligevel, med hensyn til Folketingets arbejdsform, den kan man også bruge til at hente inspiration. Hertil skal jeg sige, for eksempel i udvalgsarbejdet så er der forskellige former for arbejdsformer, som vi ikke bruger her, som vi endnu ikke har indført, der kan være en mulighed. For eksempel blev der sagt, at man i Folketinget, at udvalgene kan indkalde et regeringsmedlem, og så ligesom behandle et bestemt spørgsmål, og gøre det uddybende. Ja, derfor anser jeg Folketingets arbejdsform som noget interessant, til at bruge her som inspiration. Når vi så har en forespørgselsdebat, så hver gang så er det mødelederen der gør opmærksom på at det ikke er et beslutningsforslag, hvor vi i vores debat ligesom ikke binder os til noget. Men Folketingets arbejdsform er således, at så når så strømmen ligesom peger på en anden form en retning, så er det ligesom om debatterne ligesom kan føre til en beslutning, og det er glædeligt. Det er også derfor jeg er villig til at opfordre til, at man i det videre at man vurderer disse forhold. Jeg skal også sige, fordi det er interessant, at ordføreren hos Folketinget har mulighed, i henhold til deres forretningsorden, at vedkommende kan så ændre på prioriteringen af de der bedre områder, således at debatten kan gøres livligere på den måde. Det er også noget der kan give til eftertanke til at bruge her. Og endelig skal man lægge mærke til, at Folketingets år afsluttes i juni måned, altså har en afslutningsdebat i juni måned. Så de har også mange timers debat. Det ligesom vil være meget, når man så at man ligesom afrunder folketingsåret med en debat. Det vil også være meget relevant at skulle bruge denne form. Det er det jeg vil sige. Og jeg ser frem til efteråret, til at I skal til at indføre den nye arbejdsform. Tak. Isak Davidsen, suppleant for 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Landstingets Formand. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. 23

Ja, tak. Det er med hensyn til fornyelse og modernisering af Landstingets arbejdsform, og det Asii Chemnitz Narup der har stillet forslag til forespørgselsdebat. Og der var stor interesse for den, og vi har stor interesse for den fra Landstingets Formandskab. Og det der blev fremlagt, det er meget vigtigt. Og de forskellige input det afstedkom, det siger vi tak for. Selvfølgelig denne debat, selv om man ikke skal tage beslutninger på den, så er det ligesom Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldt har sagt, at man på hvilen så kan vi til enhver tid få ændret vores forretningsorden. Og det mener vi, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt, og det blev fremlagt meget klart. Og Landstingets Formandskab har allerede igangsat arbejdet, med hensyn til modernisering. Og der er god og stor støtte til den, det kan jeg fornemme, og det er jeg meget glad for. Og her til de forskellige ordførerindlæg, og hvis jeg skal kommentere dem, så er det først Siumuts ordfører hr. Jonathan Motzfeldts indlæg. Og i forbindelse med hans ordførerindlæg så blev der nævnt forskellige ting. Og partier og andre, Demokraternes ordførerindlæg, de ligner næsten det samme som de har. Og her vil man være med til at få den vægtet, afhængig af hvordan vi kan arbejde videre med ændringer af forretningsordenen, ud fra ønskerne i vores Landstinget. Og det skal vi videreføre i Landstingets Formandskab, om hvordan, blandt andet med hensyn til hvor længe og hvor mange gange landstingsmedlemmernes møder kan gennemføres om året. Der blev stillet forskellige forslag herom, hvor Jonathan Motzfeldt, Siumut blandt andet sagde, at der kan afholdes tre årlige møder. Det er noget man kan udnytte. Og det blev også blandt andet sagt fra andre partier, at man kan afholde to lange årlige møder. Men her har vi også lagt mærke til fra Landstingets Formandskabs side, at man her til vores forårssamling, den er ligesom delt op i to dele, samt med hensyn til højtider og forskel, hvor man har holdt pause, så kan man ligesom fornemme at udvalgenes arbejde med at få udarbejdet betænkning og lignende, og deres muligheder bliver forbedret og forlænget. Det er det man har klart kan fornemme. Fordi, med hensyn til 1. behandlingen af beslutningsforslagene og 2. behandling, der er flere af dem hvor 2. behandlingen sker til efterårssamlingen, det kan man lægge mærke til. Og her er grundlaget 24