Pædagogiske-didaktiske tendenser



Relaterede dokumenter
KOLLEGIALT SAMARBEJDE

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

I Assens Kommune lykkes alle børn

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Bedømmelseskriterier Dansk

Kompetencemål for Natur/teknologi

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Indledning. Problemformulering:

INSPIRATION TIL LÆRERE

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Erhvervsrettet innovation

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Børnehuset Flinteby

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Sammen om at lede folkeskolen

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

KiU og professionsdidaktik

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Årsplan Samfundsfag 9

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Det sammenhængende børne- og ungeliv

FRA MANDLER TIL pandelapper

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

10 principper bag Værdsættende samtale

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Introduktion til undervisningsdesign

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Socialpædagogisk kernefaglighed

Transkript:

Pædagogiske-didaktiske tendenser Perspektiver på - hvad der sker på den pædagogiske-didaktiske arena lige nu? Akademi: Uddannelsespolitiske tendenser som afsæt for næste skridt Uddannelseslaboratoriet 24. oktober 2014 Johanne Brander, adjunkt v/ Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Metropol

Program 1.4: Den tværgående indsats - Arbejder på tværs af de øvrige indsatser som: - Erhvervsrettet innovation - Talent og motivation - Fag og faglighed

Pædagogiske didaktiske tendenser - Afsæt i kodning og meningskondensering af indsamlet interviewmateriale blandt forskellige aktører i de forskellige indsats områder

Tendenser generelt set - De pædagogiske metoder vedrører i langt overvejende grad læreprocesser, hvor samspillet mellem den enkelte, den sociale og den materielle verden er i fokus

Tendenser specifikt set - Inddragelse af de lærende på nye måder gennem fælles tilrettelæggelse af undervisningsindhold og ved brug af feedback - De lærende som undervisere og meddidaktikere - Varierede og mere praksisnære undervisningsformer - Styrkelse af de sociale relationer eleverne imellem og underviser/elev imellem - Åbent læringsrum, hvor kollegaer inviteres ind og for eksempel samarbejder om undervisningen - Tværgående og tværprofessionelle undervisningsforløb

Tendenser i tiden generelt set - Erhvervs- og professionsuddannelser, der med fornyet kraft og målrettethed har: - Viljen til at gå nye veje for at adressere fremtidige kompetencebehov hos de lærende

Tendenserne karakteriseres ved - Nye forståelser i forhold til de lærende: - Fortællinger om aktive lærende, der er involverede i undervisningen - Fortællinger om lærende som meddidaktikere

Undervisningen - Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen har fokus på: - Helheds- og handlingsorientering - Involverende læreprocesser - Mødet mellem indholdet og den lærende, som middel til at rammesætte omverden for de lærendes læreproces

Professionelle didaktikere Skal mestre at arbejde med afsæt i handlingsorienteret didaktik, der vedrører tre dimensioner Persondimensionen: - Elevinvolverende undervisningsproduktive handlinger Indholdsdimensionen: - Opgaven og problemstillingen genererer undervisningen Socialdimensionen: - Bygger principielt på teamsamarbejde og andre kooperative undervisnings- og læringsformer

Professionelle didaktikere - Der har fokus på meningskompetence - som en metakompetence, der fungerer som grundlag for andre kompetencer som vedrørende fag-, metode-, beslutnings-, social-, innovationskompetence med flere

Professionelle didaktikere Interesseorientering - Fokus på de lærendes subjektive interesser, forankret i emne, indhold, social og personligt. Selvvirksomhed - Fokus på, at de lærende skal have mulighed for i videst muligt omfang selv at udforske, afprøve, opdage, diskutere, forklare og forkaste. - Selvvirksomhed skal indlejres i den målrettede opbygning af de lærendes handlekompetencer.

Rammer for den professionelle didaktiker - At pædagogisk professionalitet ikke alene er knyttet til den enkelte lærer - At pædagogisk professionalitet er mulig at aflæse i skolens samlede kontekst, - i lærerens virksomhed, - i lærerkulturen, - i lærerens møde med eleven, - i skolens organisation.

Rammer for den professionelle skole Fokus på organisationsdidaktikken, der er optaget af: - Hvordan sikres der kollektiv læring i organisationen? - Hvordan udvikler man sociale systemer, som reflekterer over egen praksis? - Hvordan kan rationel forandring forankres? - og hvem har hvilket ansvar (rettigheder og forpligtigelser) i forhold til specifikke opgaver?

Kommunikativ opgave - Gendigtning af fortællinger om de lærende på erhvervs- og professionsdannelserne med afsæt i et stærkt ressourcesyn på de lærende - Der kan arbejde i et tværfagligt og flerfagligt felt - Der kender fagenes grænseområder og samarbejdsflader

Kommunikativ opgave - Lærende med - Faglig stolthed - Positiv tilgang til opgaveløsninger - Imødekommenhed kan adressere fagenes kunder