Strukturplan for Odder Vest

Strukturplan for Odder Vest 50 46 48 44 42 40 v 40 6i 55g 7b 27 8k Balle 39 7a Bæk 55b bv BAKKEGAARD SVEJ bx 2 by 3 4 5 bz SO KE RIN LB 6 N bæ 8 bø 2 gårdsv cb Bakke 0 g ca 4 ej 6c i dm Balle Skov h "c" 7b 8a "e" 6 26 7 Bendixminde 7e 24a 24b 23c 23a 9e 237 2b 2cø 2dc 4 2 cæ 20 2db 2 2 2da8 6 7a 235 2cz 24 26 2cy 2ip 2is67 2 49 55 57 37 VESTERHÅ B 56 2hø 39 69 53iv 29 Overskov 9 57 3 5 3 9 35 3 5 55 3 7 5 53 33 69 63 66 47 2hs 2hv "fd" 53ir 56 2hæ37 35 2hz 2hr 33 2kt 2ho 2im 67 59 2v 49 2kø 3 58 53ih 59 2ib 27A 25B 5 25A 2hp 2ht 4 57 47 5 y 2ia 2 348 2h 62 64 53io 27B 29A 29B 56 39 27 43 54 55 7 2co 66 65 2kb 60 49A 63 23 45 49B 54 6 2ic 2ku v 53 5 52 53 54 23 9 70 62 2ka 2id i 52 2ie 68 45 2cm 5B 5A 5 49 50 43 4 25 VEJ GROBSHULE vej 53 50 2kq 8 2c 40 7 2 2iø 264 cn 55 47 48 39 2if 79 48 2g 5m 8e 5d 9k 9b 8n 8c 5d 3i 2d 8a 4 42 43 44 45 46 47 75 68B 2iz 2il 2ig 2in Snæ 4546 VEJ 77 53ky 73 2kr 59 43 44 RILD 3c Bro 2iu 2iv68A 2iy 2ih 2ii 6A 57 2k vej rild 442 SNÆ Stampmølle Bæk "a" 7f 2ik 2ld6B 2iæ 70 39 40 Bro 2iq 2io 53if 2it 2ix 2cx 2ir 65 2hq 2 2hu 2 2hn 9

Vejen op til Bendixminde Lysning i Balle Skov mod øst Markvej øst for Bendixminde 2 Strukturplan for Odder Vest. Odder Kommune. April 20 Området set fra sydsiden af Stampemøllebækken.

Indledning Den sydvendte skrånning med Helligkilden. I baggrunden ses Bendixminde Strukturplanen omhandler det i kommuneplanen udlagte område.b.39. Området ligger mellem Balle Bæk og Stampmølle Bæk og afgrænses mod vest af Snærildvej og Bakkegårdsvej og mod øst af Balle Skov. Selve området strækker sig mod syd til og med skråningen ned mod Stampemøllebækken. Den øvrige del af skråningen og lavningen omkring bækken indgår i et større rekreativt areal, der skal friholdes for bebyggelse. (.RE.7.).R.8.B.39 Kort beskrivelse af området Området ligger nord for det nyere boligområde mellem Vestermarken og Stampmølle Bæk, som er under planlægning og udbygning i disse år. Bendixminde I strukturplanen arbejdes der med at knytte området sammen med det overordnede hovedstinet i område.b.38. Indenfor området.b.39 ligger en større landbrugsejendom Bendixminde. Fra denne ejendom udstykkes et særskilt areal på ca. 3,3 ha, der ikke indgår i denne strukturplan, da ejeren selv har ønsket at forestå planlægning af området. Odder Kommune ejer hele planlægningsområdet, bortset fra Bendixminde. Kommunens areal inden for område.b.39 udgør cirka 48,5 ha..r.7.b.38 Det overordnede landskabstræk er ådalen, hvor Stampmølle bæk løber, med skråninger mod nord og syd. Området langs bækken er meget naturskønt og vil blive en stor attraktion for de fremtidige boligområder. 3 Den øvrige del af området er kun let kuperet med en lav højderyg op mod Balle Bæk. Landskabet er beskrevet mere detaljeret fra side 6. Skovbrynet ved Balle Skov

Udsigtskile mod Ballegård 48,5 ha Regnvandshåndtering Trafikreservation 3,3 ha Fremtidig skovbyggelinje 30 meter Bendixminde Kilde Stejlt terræn Bruttoareal: ca. 48,5 ha. Arealer Der udlægges et areal langs Bakkegårdsvej og Snærildvej til udvidelse af vejen samt cykel og gangsti. Arealet, der er tilknyttet Bendixminde, indgår ikke i strukturplanen. På kortet er vist den eksisterende ejendom, der bevares. I nettoarealet fragår arealer med meget stejl terræn, areal der ligger inden for 30 meter fra Balle Skov (Forventet skovbyggelinje) og vandlidende arealer, der samtidigt reserveres til fremtidigt afledningssystem for overfladevand samt området omkring kilden. 4 - Eksisterende ejendomme, der bevares - Nettoareal: ca. 38 ha.

Balle Bæk 73,5 70,5 Højdedrag 74 68,5 68,5 Bakke g årdsve j 69,5 65 Let kuperet terræn Balle Skov Moderat faldende terræn Snærild 62 Bendixminde Helligkilden 66 20 o/oo Snærildvej Sct. Marie-Kilden 00 o/oo 55 53 70 o/oo Stejlt terræn 40 Stampmølle Bæk 40 Området Terræn Midt i området ligger gårdejendommen Bendixminde og udgør sammen med de to aftægtsboliger, haver og beplantning en meget fin og bevaringsværdig helhed. Der er ikke anden bebyggelse i området. Landskabet er et typisk morænelandskab med bløde terrænformer. Den sydlige del af området gennemskæres af den øst-vestgående slugt ned mod vandløbet Stampmølle Bæk og fugtige engarealer omkring denne. Der er ingen bevarede levende hegn i området bort set fra langs Snærrildvej og Bakkegårdsvej og langs Balle Bæk. Området har tidligere været opdelt af øst-vestligt beliggende hegn. Jordbunden er sandblandet lerjord. Denne jordbundstype er i noget omfang egnet til lokal nedsivning af regnvand. Der vurderes ikke at være større områder med blød bund i området ovenfor slugten, bortset fra enkelte steder hvor der tidligere har været vandhuller. Der må derimod forventes, at der i dalbunden med Stampmølle Bæk er større blødbundsområder, lige som der omkring Balle Bæk kan være blødbundsområder. Sydøst for Bendixminde ligger en helligkilde, også benævnt Sct. Mariekilden jf. Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid. Kilden har været anvendt som vandingshul for kreaturer, men har ifølge folkeoverleveringer været anset for at have lægekraft, hvor Overtroiske Folk hentede vand på Valborg aften til at tvætte børnene med og måtte som betaling da lade et eller andet af, hvad de havde på sig, blive tilbage. Penge anvendtes derimod ikke. Steds- og lokalitetsnr.: 50205. Ansv. museum: Moesgård Museum. Helligkilden er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2009-202. Der er ingen registrerede fund i området. Der er registreret enkelte rundhøje rundt om området og visse steder ned mod Stampmølle Bæk må antages at have været ideelle for bosætning gennem historien. Der har tidligere været en mølle i den sydvestlige del af området - Snærild Mølle. Der er ingen synlige spor efter møllen i dag. Terrænhældninger. Svagt fald fra områdets højeste terræn mod nord og ned mod syd og sydøst. Terrænet falder kraftigt syd for nuværende vej til Bendixminde og ned mod Stampmølle Bæk. Flere steder her er terrænhældningen på mellem 00-70 o/oo. 5

Balle Bæk Balle Bæk Hegn DYRKET AREAL Vådt areal BYGGEOMRÅDE BYGGEOMRÅDE Vådt areal SKOV Hegn BYGGEOMRÅDE BYGGEOMRÅDE Skrænt Haver Beplantning omkring kilderne Hegn DYRKET AREAL Stampmølle Bæk Stampmølle Bæk Mose Hydrologi Vegetation og biotoper Området er beliggende mellem de to vandløb Stampmølle Bæk og Balle Bæk. Hovedparten af området afvandes mod Stampmølle Bæk, mens en mindre del afvandes mod Balle Bæk. Den nuværende beplantning er sparsom. Der er rester af læhegn langs noget af Snærildvej og Bakkegårdsvej. Omkring Bendixminde er der høje træer og hegn omkring gårdens have og der er to mindre lommer med træer ved Helligkilden og en anden vandrende sydøst herfor. Det øvrige område er dyrket landbrugsmæssigt (afgrøder). Området er drænet med afløb til flere mindre sideløb til Stampmølle Bæk. Der er i terrænet flere naturlige lavninger med retning ned mod slugten. Der ligger et mindre vandhul nordøst for gården Bendixminde. Ellers synes der ikke at være andre egentlige vandhuller i området. Af ældre kort fremgår det dog, at der tidligere har været flere mindre vandhuller mellem Bendixminde og Balle Bæk og visse steder står der blankt vand i disse områder ved regnfulde perioder. 6 Området i bunden af lavningen med Stampmølle Bæk har karakter af lavbundsområde. Af ældre kort ses det, at en større del af lavningen har haft karakter af eng. I dag er der dyrkningsarealer helt tæt på Stampmølle Bæk. Disse arealer må antages at være vandlidende. Der ligger et godt naturpotentiale i at retablere engarealerne omkring bækken. Balle Skov ligger lige øst for området og fremstår med et skovbryn af blandet karakter ud mod området. Der er nyplantet et skovbryn foran det nuværende granskovsareal. Granskovsarealet vil med årene blive udskiftet med løvskov. Skoven er fredskov. Det mindre vandhul nordøst for Bendixminde har i sin nuværende tilstand og udstrækning kun begrænset værdi som biotop. De to lommer med træbeplantning, Helligkilde og areal sydøst herfor, er vigtige biotoper, men ligger omgivet af dyrkede arealer og derfor noget isoleret i forhold til andre naturarealer.

Planlagt omfartsvej Kølige, men ikke hyppige vinde fra øst og nordøst Balle Bæk Mulig vejadgang til området Mulig vejadgang til området gårdsv ej Hyppige og stærke vinde fra sydvest, vest og nordvest Bakke INGEN LÆ Balle Skov Bendixminde Grusvej GODE LÆFORHOLD Snærildvej Snærild S l ma de lvi s sa fal et ter j ve Mulig stiadgang til området Mulig stiadgang til området Stampmølle Bæk Klimatiske forhold Infrastruktur De dominerende vindretninger kommer fra sydvest, vest og til dels nordvest. Der er ofte stærke vinde fra samme retninger. Vinde fra øst og sydøst forekommer jævnligt, de særligt kølige vind fra nordøst forekommer noget sjældnere. Der er vejbyggelinje på 0 meter målt fra vejmidte langs Snærrildvej og Bakkegårdsvej. Vejene er jævnfør Kommuneplan 2009-202 planlagt udbygget til en vestlig omfartsvej. Der er rimeligt gode læforhold langs Snærildvej samt tæt på Balle Skov, hvor de vestlige vinde søger over skoven. Slugten samt beplantningen omkring Bendixminde og Helligkilde giver god læ for de nordvestlige og vestlige vinde. Derimod er den del af området, der ligger nord for Bendixminde meget udsat for vind. For at skabe gode læforhold, bør der i høj grad indarbejdes læskabende beplantning særligt mod nord og vest. Gode læforhold giver bedre komfort på bebyggelsernes udearealer og kan give et mindre varmeforbrug i husene. Nuværende beplantning medfører ikke væsentlige skyggegener. Balle Skov medfører skyggegener i morgentimerne. Ny lægivende beplantning bør udføres, så den ikke medfører nye skyggegener. Området er højtliggende uden væsentlige lavninger og rummer derfor ikke arealer, hvor der umiddelbart er risiko for oversvømmelse. Overfladevand vil søge mod de to vandløb nord og syd for området. Der bør sikres gode afløbsforhold, da det er et stort område, der skal afvandes samt tilstrækkelige forsinkelsesbassiner, så vandløbene ikke ødelægges i forbindelse med kraftige regnskyl. Eneste vej i området er en smal og delvist asfalteret vej fra Snærildvej til Bendixminde og videre som grusvej/hjulspor til Balle Skov. Det er oplagt at anvende vejen helt eller delvist til en intern sti eller vej i området. Der er i henhold til kommuneplanen planlagt en cykelsti langs Snærildvej og Bakkegårdsvej. Cykelstien skal ses i sammenhæng med udbygning af Snærildvej og Bakkegårdsvej til omfartsvej. Der er i henhold til Kommuneplan 2009-202 planlagt en vandrerute langs sydsiden af Stampemøllebækken. Stiens videre forbindelse mod Odder by vil krydse Vennelundsvej i tunnel. Der er bybusrute på Vennelundsvej. Stoppestedet ved tunnelen under Vennelundsvej ligger i en afstand af 450-500 meter fra området. Der er skolebusrute langs Snærildvej og Grobshulevej i kort afstand fra området. Der er ingen højspændingsmaster i området. Øvrige ledningsanlæg kendes ikke. Vejadgang til område kan etableres fra Bakkegårdsvej og via ny vej fra Ballevej. Stiforbindelse kan etableres to steder fra boligområdet mellem Stampemøllebækken og Vestermarken. Den østlige sti forudsætter etablering af bro over bækken - cirka 70-80 meter. 7

Planlagt omfartsvej NB L 3V an dlø b. RE.8.B.39 Forventet fremtidig skovbyggelinje 30 m. Skovbyggelinje Fugtigt område Fugtigt område Egnet til bebyggelse Skovbyggelinie 300 m. RE.9 Ikke egnet Risiko for trafikstøj Skovbyggelinje anmodes ophævet Egnet på vilkår Ikke egnet Kilde Egnet på vilkår.re.7 Stejlt terræn NBL 3 Vandløb.B.38 Planforhold og bindinger Kommuneplan 2009-202. Området er omfattet af rammeområde.b.39 og støder op til de 3 rekreative områder, der støder op til boligområdet,.re.7, RE.8 og.re.9..b.39 må anvendes til boligformål i form af åben lav og tæt lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg som børneinstitutioner og lignende offentlige formål samt butikker til betjening af området. Det maksimale etageantal er fastsat til 2½ etage og den maksimale bygningshøjde er fastsat til 0,50 meter. Strukturplanens realisering medfører, at der for dele af området skal udarbejdes kommuneplantillæg som følge af ønsker om høj boligbebyggelse i 3-4 etager. 8 Naturbeskyttelse. I område.b.39 er der ingen beskyttede områder. De to vandløb Stampmølle Bæk og Balle Bæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Sti- og vejanlæg og lignende, der skal krydse vandløbene forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Byggelinjer. Skovbyggelinje på 300 meter i forhold til Balle Skov og omfatter /3 af området. Egnethedsanalyse Området er vurderet med hensyn til egnethed til bebyggelse. I vurderingen indgår 3 kategorier: Områder, der ikke er egnet til byggeri eller er egnet på vilkår, eller fuldt ud egent til byggeri.. Egnet. Gode jordbundsforhold, høj eller god attraktionsværdi, fri af byggelinjer, god af- stand til biotoper, ikke i spredningskorridor, jævnt terræn, ingen eller lav risiko for negativ klimapåvirkning (oversvømmelsesrisiko, stormfald m.v.) 2. Egnet på vilkår. Skovbyggelinje, f.eks. 30-300 meter fra skovbryn, i spredningskorridor, stejlt terræn, omkring vigtig biotop, kun begrænset støjbelastet, som kan afhjælpes ved afskærmning, begrænset negativ klimapåvirkning, som kan hindres ved afværgende foranstaltninger. 3. Ikke egnet. Mindre god attraktionsværdi, blød bund, meget stejlt terræn, skovbyggelinje 0-30 meter fra skovbryn, i biotop, støjbelastet, vejbyggelinje og risiko for negativ klimapåvirkning.

Lav attraktionsværdi ærdi Lav attra ktionsv God attraktionsværdi Meget høj attraktionsværdi Attraktionsværdi Området er vurderet med hensyn til attraktionsværdi. I vurderingen indgår 3 kategorier af attraktionsværdier. Meget høj attraktionsværdi, god attraktionsværdi og mindre god attraktionsværdi. Attraktionsværdierne kan være afgørende for hvilken indsats der skal gøres i området for, at alle delområder kan få en god attraktionsværdi. Nogen områder har en naturgiven attraktionsværdi, der ikke kræver en særlig indsats i udformningen af området, mens andre områder kræver at der foretages nogle tiltag i forbindelse med udformningen af området for at opnå en høj eller god attraktionsværdi. A Meget høj attraktionsværdi: Udsigt, god solorientering, læ, ingen støj. B. God attraktionsværdi: Udbliksmuligheder, nogenlunde solindfald, nogenlunde læforhold, kun lidt støj fra trafik eller virksomheder) C. Mindre god attraktionsværdi: Ringe udbliks- eller udsigtsmuligheder, skyggefuldt område eller meget vindudsat område med ringe læforhold, meget støj fra trafik eller virksomheder. Områderne ned mod lavningen med Stampmølle Bæk har en meget høj attraktionsværdi på grund af udsigten og på grund af den gode solorientering på en sydvendt skråning. Der er ingen risiko for at arealerne bliver støjbelastet af en forventet øget trafik på Snærildvej. Områderne ind mod Balle Skov og langs del af Balle Bæk har ligeledes høj attraktionsværdi. Områderne nord for Bendixminde har en god attraktionsværdi. Ved den rette bebyggelses- og beplantningsstruktur er der mulighed for udblik mod landskabet fra området. Mulighederne for optimal solindfald er tilstede, men til gengæld er området noget vindudsat. Dette kan afhjælpes med lægivende beplantningsstrukturer, som dog kan medføre forringede udbliksmuligheder og let forringede solindfald for de boliger, der kommer til at ligge tæt på den lægivende beplantning. Områderne langs Bakkegårdsvej har en lav attraktionsværdi, idet vejen forventes udbygget til omfartsvej med en noget øget trafikmængde i forhold til i dag. En støjvold kan afhjælpe støjbelastningen, men det går samtidigt ud over udbliksmuligheder og til dels solindfald (aftensol). Visse steder langs lavningen mod syd er terrænet meget stejlt, hvilket giver dårlige byggemuligheder. Endvidere er der en zone langs Balle Skov, som vil ligge i skygge fra solopgang til middagstid. Dette areal svarer dog til det forventede reducerede skovbyggelinjeareal, som alligevel ikke forventes bebygget. 9

Ballevej Bakkegårdsvej Erhverv Skole Snærrildvej Kort & Matrikelstyrelsen Bymidten Målforhold :0000 Dato 6/2-20 Signaturforklaring Vision Projektets hovedvision er at skabe en strukturplan, der skaber gode rammer for at bosætte sig i tæt kontakt til landskabet. Samtidig er det et mål at skabe en klar afrunding af Odder by mod vest og tænke det nye boligområde og de store landskabelige værdier sammen med den øvrige by. Det er hensigten at skabe et bæredygtigt område, hvor de gode afvandingsmuligheder i de sammenhængende grønne strøg og blandede boformer til sammen danner et varieret byområde som er rig på oplevelser. Endelig er det også projektets mål at sikre en god tilgængelighed både internt for gående og kørende, og i forhold til det eksisterende vej- og stinet. 0

Hovedgreb / Et nyt boligområde Området udlægges til boliger i form af tæt-lav og åben lav bebyggelse samt i begrænset omfang høj bebyggelse. Derudover kan der udlægges et areal til offentlige formål midt i området. Der udlægges arealer i form af grønne kiler mellem boliggrupperne, som ligger som øer i landskabet. Der sikres god kontakt og stiforbindelser til området ved Stampmølle Bæk, Balle Bæk og Balle Skov. Overordnet disponeres området med 6 boliggrupper med hver deres karakter. I de fleste af boliggrupperne er der blandede boformer. Tæt lav bebyggelse sammen med villabebyggelse, tæt lav bebyggelse sammen med høj bebyggelse. Boliggrupperne ligger generelt på de lave højdepunkter mellem de naturlige afløbsretninger i området. Afvandingen af området foregår via åbne grøfter og småsøer i sammenhængende grønne forløb mellem boliggrupperne, således at hele afvandingssystemet er synligt og tilfører området synlige vandarealer (forsinkelsesbassiner) og vandløb. Den grønne kile midt gennem området flankeres med en beplantning af skovtræer og frugttræer som overgang mellem bebyggelse og lysninger. Beplantningen etableres i en variabel bredde og højde. Denne beplantning kan søges etableret som pionerbeplantning, der kan nå at vokse op inden de tilstødende boligområder planlægges, byggemodnes og tages ibrug og have en ikke uvæsentlig lægivende effekt og øget attraktionsværdi for de mere vindudsatte områder nord for Bendixminde. Stamvejen udføres med allétræer, mens de øvrige veje tilplantes med træer af mere tilfældig orden og typer. Via kilerne sikres, at beboerne i området mange steder har kig til landskabet og let adgang til det rekreative område ved Stampmølle Bæk, Balle Bæk og ikke mindst Balle Skov. Arealet neden for Bendixminde friholdes for bebyggelse således, at der er friholdt en sigtelinje fra stuehuset til Snærildgård på den anden side af lavningen med Stampmølle Bæk. Ligeledes friholdes en kile i sigtelinjen mellem Bendixminde og Ballegård beliggende nord for Balle Bæk. Disse friholdte kiler udlægges for, at sikre en visuel forbindelse mellem de tre gårde, der fungerer som sigtepunkter i landskabet.

Strukturplan :4000 50 46 48 44 42 40 v 40 6i 55g 7b 27 8k Balle 39 7a Bæk 55b bv BAKKEGAARD SVEJ bx 2 by 3 bu 4 5 bz bt SO RIN LB 6 KE 7 N bæ 8 9 bø 2 6 gårdsv cb 0 i cc cd Bakke 8 g ca 4 ej 6c dm Balle Skov h "c" 7b 8a "e" 6 dsk Fre 26 7 Bendixminde 7e 24a 24b 23c 23a 9e 237 2b 2cø 2dc 4 2 cæ 20 2da8 2 0 6 7a 2dd 2db 2 2 2de 6 SØ 2 2cy 2ip B VESTERHÅ 57 37 69 59 53iv ej ers 9 35 3 rd 5 3 Ov 57 Overskov 9 5 55 3 7 5 69 63 2cm 66 2cp 59 5B 47 53il 33 2hr 2hq 2 2ks 2hm 2hn 9 3B 2 2h 2h 2hu EN 53ir 33 35 2hz 2hp 5A VESTERMARK "fd" 53 56 2hæ37 5B 25A 7 2hs 2hv 25B 2ht 2kø 2ck 2kt 2ho 2k v 29A 29B 2ib 27A 3 2hø 39 29 3 2h 67 56 2v 49 5 27B 23 55 58 53ih 59 v rild 45 43 4 57 47 2hg 54 56 39 27 2kb 60 2ku y 2ia 2 348 2ic 62 64 53io 2im 66 65 55 7 70 2co 63 2cq3 2iø 49A 5 52 53 54 23 9 2cr 68B 62 2ka 2id 49B 54 49 50 43 4 25 VEJ GROBSHULE 6 2kr 2 5A 53 2ie 68 45 9 i 52 8 2in 5 2kq 53 50 7 2iv68A 264 cn 55 49 40 2if 79 2iu 2iz 2c j ldve ri Snæ 47 48 39 75 48 2g 5m 8e 5d 9k 9b 8n 8c 5d 3i 2d 8a 4 42 43 44 45 46 47 77 53ky 73 6A 2iy 2cs 2iæ 70 4546 J 3c Bro 2ld6B 57 2ih 2il 2ig 2ii 2ix 43 44 VE RILD Stampmølle Bæk "a" 7f 2ik 442 SNÆ 2 53if 39 40 Bro it 2 2iq 2io 2cx 2ir 65 23 2 2cv 2is67 5 235 2cz 24

H B Område 4 Område 3 G A C E Område Område 2 F Stamvej D Adgangsvej Boligvej Hovedsti Bro Sti Trafik Området forsynes med to vejadgange fra henholdsvis Bakkegårdsvej fra vest og Ballevej fra øst. Der etableres en gennemgående facadeløs stamvej A-B fra Bakkegårdsvej til Ballevej. Vejen anlægges med et slynget forløb og hastighedsdæmpende foranstaltninger, som hævede flader ved vej- og stikrydsninger. Fra den gennemgående stamvej udlægges 3 facadeløse adgangsveje til vejbetjening af boligerne i delområderne, 2 og 3. Delområde 4 vejbetjenes direkte fra stamvejen via op til 3 overkørsler til denne. Hver boliggruppe i delområde, 2 og 3 vejbetjenes hovedsagligt fra adgangsvejene. Ved hver boliggruppe etableres vendepladser eller en intern cirkulationsvej. Ejendommen Bendixminde vejbetjenes fra adgangsvejen E-F via overkørsel hertil, når vejen er etableret. Der reserveres areal til udvidelse af Snærildvej og Bakkegårdsvej og den videre forlægning mod nordøst til Ballevej. Der skal i den forbindelse reserveres areal til en kombineret cykel og gangsti samt til beplantningsbælter og eventuelt en støjskærm/ jordvold. Stinet: Der etableres nye stier, der forbinder den nye bebyggelse med boligområdet syd for Stampmølle Bæk og videre til Vestermarksskolen ved Vennelundsvej. Der er en forudsætning for at der kan etableres stiadgang mellem de to områder nord og syd for Stampmølle Bæk, at der etableres broer over bækken. Den østlige overgang forudsætter etablering af en bro i en længde af cirka 70-80 meter afhængigt af udførelsen. Der anlægges flere stier gennem området, der forbinder områdets boliggrupper med hinanden. Der etableres en øst-vestgående sti i bunden af lavningen og en sti langs Balle Skov og nord om bebyggelsen langs Balle Bæk. Stisystemet er udformet således at det er muligt at bevæge sig rundt i området i cirkler - afhængigt af om man vil vælge en lang eller kort tur. Dette skal fremme motionsmulighederne, hvad enten man går, løber eller cykler rundt i området. Stisystemet erstatter de traditionelle fortove langs vejene. Stinettet er udformet så der er så få krydsninger med de overordnede veje som muligt. Ved stikryds etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. 3 De vigtigste stier anlægges med asfaltbelægning og belysning, men de øvrige stier anlægges med løs belægning og hovedsagligt uden belysning eller reduceret belysning. Derudover kan der etableres trampestier gennem de grønne områder, hvor der er behov.

Rækkehuse Høj bebyggelse Høj bebyggelse 2 etager Elevatortårn P P 4 etager 2 etager Sti Bebyggelsen skyder sig ud i terrænet og er højest mod den lave del af terrænet. Sti Bygningskroppene følger terrænets hældning Bebyggelse i området I strukturplanen angives hvilke områder, der kan anvendes til åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse, områder med åben villabebyggelse uden synlig markering af skellinier og områder, der kan anvendes til tæt lav bebyggelse i form af række-, kæde- eller dobbelthuse samt områder, hvor der kan opføres høj bebyggelse i form af punkthuse i 3-4 etager eller længehuse på skrånende terræn ned mod lavningen med Stampmølle Bæk. Se kort på side 5. Åben-lav bebyggelse Området er disponeret, så den åben lave bebyggelse ligger rundt om mindre områder med f.eks. tæt lav bebyggelse eller åbne villabebyggelser. Høj bebyggelse I delområde 4 udlægges boliggruppen 4b til høj bebyggelse i form af punkthuse i 3-4 etager. I delområde 2 udlægges den del af boliggruppe 2d og 2e, der ligger ned mod Stampmølle Bæk til høj bebyggelse. Bebyggelsen er 3-4 etager mod den lave del af terrænet og -2 etager mod den høje del af terrænet. Alternativt kan bebyggelsen udføres med taghældning i bebyggelsens længderetning som følger terrænhældningen. Se skitse ovenfor. Der kan udlægges et område til offentlige formål ved boliggruppe 4a ud mod stamvejen A-B i midten af området. Dette område kan anvendes til instititution, fælleshus eller f.eks. et ældrecenter. Der er ikke disponeret med bebyggelse på ejendommen Bendixminde. Området kan planlægges særskilt i respekt for den nuværende gårdbebyggelse. 4 Tæt-lav bebyggelse Området er disponeret, så de tæt-lave bebyggelser flere steder er placeret som små boliggrupper inde i de åben lave boliggrupper. I delområde, 2, 3 og 4 er der udlagt områder til tæt lav bebyggelse som fritlæggende boliggrupper i landskabet. Den tæt lave bebyggelse kan bestå af gårdhavehuse og parcelhuse på små grunde eller mere traditionelle tæt lave bebyggelser i form af kæde-, række- eller dobbelthuse.

3B 4C 3A 4B 4A C 2A F 2B E B 2C 2D 2E D A Åben-lave boliger Tæt-lave boliger Høj bebyggelse Mulighed for offentlige formål Boligtyper 5

Områdets rummelighed Strukturplanen angiver hvilke områder, der kan anvendes til åben lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse, områder med åben villabebyggelse uden synlig markering af skellinier og områder, der kan anvendes til tæt lav bebyggelse i form af række-, kæde- eller dobbelthuse og villaer/ parcelhuse på små grunde og gårdhavehuse samt områder, der kan anvendes til høj bebyggelse i 3-4 etager. Samlet rummelighed Området har en samlet rummelighed på cirka 460 boliger på areal på 48,5 ha. De grønne friarealer inkl. stier, regnvandsbassiner, vandrender og plantebælter udgør i alt cirka 53.000 m². (5,3 ha) Vejarealer (Stamvej, adgangsveje og de på strukturplanen viste boligveje) udgør cirka 5.000 m². (5, ha) Det salgbare areal udgør ca. 28.000 m² (28, ha) inkl. areal til eventuelle offentlige formål. Det kan overvejes medtage plantebælter, der støder op til storparceller med tæt lav bebyggelse til de salgbare arealer. Den samlede boligtæthed i området er på cirka 9,5 boliger pr. ha. Rummelighed fordelt på boligtyper: Gårdhavehuse og villaer på små grunde. Der er udlagt 3 områder til gårdhavehuse eller villaer på små grunde. Det er i boliggruppe a, b, d, e og f. Den samlede rummelighed er på cirka 62 boliger med en mindste grundstørrelse på 600 m² inkl. interne friarealer, veje og eventuelle fælles parkeringsarealer. Række-, kæde-, eller dobbelthuse. Der er udlagt 7 områder til række-, kæde-, eller dobbelthuse. Det er i boliggruppe 2b, 2c, 2d, 2e, 3a, 4a og 4c. Den samlede rummelighed er på cirka 64 boliger med en mindste grundstørrelse på 400 m² inkl. interne friarealer, veje og fælles parkeringsarealer. Fritliggende parcelhuse. Der er udlagt 6 områder til fritliggende parcelhuse. Det er i boliggruppe a, b, c, 2a, 2b, og 3b. Den samlede rummelighed er på cirka 22 byggegrunde. Grundene i disse boliggrupper er eksempelvis mellem 800 og.00 m² eller gennemsnitligt 900 m². Høj bebyggelse. Der er udlagt udlagt 3 områder til høj bebyggelse (3-4 etager). Det er i boliggruppe 2c, 2d og 4b. Den samlede rummelighed er på cirka 2 boliger, hvor af 70 kan opføres som stokbebyggelse ned mod lavningen ved Stampmølle Bæk og 42 boliger i 5 punkthuse i det højtliggende område ved Balle Bæk. 6 Området udbygges over en årrække. Hvis der er behov for andre boligtyper, f.eks. flere fritliggende parcelhuse, så kan flere af områderne reserveret til tæt lav bebyggelse ændres til åben lav bebyggelse. Dette får dog stor betydning for områdets rummelighed. Ved ændring fra tæt lav til åben lav bebyggelse fragår 4 tæt lave boliger for hver ny åben lav bolig. :4000

3B 4C 3A III 4B 4A C 2A F II 2B E I B 2C D A 2D 2E Etapeopdeling Området kan etapeopdeles således, at området udbygges fra den sydøstlige del mod den sydvestlige del og dernæst mod nord. Det foreslås, at området opdeles i 3 hovedetaper. Etapedelingen fremgår af diagrammet. Etape Etape vil udgøre det østlige område syd for adgangsvejen. Stamvejen A-B etableres enten fra Bakkegårdsvej eller fra Ballevej. Det vil sige område. Etape 2 Etape 2 vil udgøre det vestlige område syd for stamvejen A-B og vest for Bendixminde. Det vil sige område 2. Bendixminde kan tilsluttes adgangsvejen E-F i forbindelse med etablering af etape 2. Etape 3 Etape 3 vil udgøre områderne 3 og 4 nord for stamvejen A-B. 7 Rækkefølgen på etape 2 og 3 er dog afhængig af, om området vejforsynes fra Ballevej eller Bakkegårdsvej først.

k Bæ Balle Planudsnit Eksempel på offentligt formål i den sydlige del af delområde 4a, f.eks. i form af institution. Balle Skov h Balle Skov h Bendixminde Bendixminde 8

Biofaktor Biofaktoren er udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt eller et område eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. Populært sagt kan biofaktoren ses som den gennemsnitlige højde af beplantningen, hvis den skulle dække hele det beregnede område. En høj biofaktor indikere en høj grad af fotosyntese. Når sollyset rammer planternes blade, sker der i bladenes grønkorn en fotosyntese, hvor kuldioxid (CO2) og vand (H2O) omdannes til glukose (C6H2O6) og ilt (O2). En øget fotosyntese og binding af CO2 i levende plantemateriale virker således positivt ind i det CO2-regnskab, som verdenssamfundet i disse år er ved at gøre til målestok for indsatsen mod den globale opvarmning. Gennem en systematisk byforgrønnelsesproces kan vi være med til at afbøde byens nu stærkt negative indflydelse på CO2-regnskabet - og dén globale opvarmning, som truer med at accelerere globale klimaændringer. Biofaktor-beregningen stammer oprindelig fra Tyskland, hvor den bliver anvendt i byplanlægningen. Man kan for eksempel for et industriområde stille krav om en biofaktor på 0,4, for et boligområde 0,6 og for en børnehave 0,8. Samlet biofaktor for Odder Vest Byudviklingsområdet Odder Vest har i dag en forholdsvis lav biofaktor. Dette skyldes, at de store landbrugsarealer, der opdyrkes med korn og andre afgrøder, har en lav biofaktor. Fraværet af levende hegn og anden beplantning er også medvirkende til en lav biofaktor. Biofaktoren for området, som det fremstår i dag, er opgjort til cirka 0,3. I beregningen indgår ikke arealet mellem den fremtidige bebyggelse og Stampmølle Bæk, men der er beregnet en selvstændig biofaktor for dette areal. Dette omdannes fra landbrugsjord til et ekstensivt plejet engareal og får dermed en højere biofaktor. De fremtidige biofaktor for dette engareal er beregnet til cirka,00. Med byudviklingen af området befæstes store områder og der placeres en større bygningsmasse i området i forhold til i dag. Men samtidigt bliver der større grønne friarealer, der indrettes med en græsflader med naturkarakter, træer og buske, nye vandarealer og private haver. Denne type arealer har en højere biofaktor end dyrkede landbrugsarealer. Der kan arbejdes med at en stor del af tage og facader begrønnes. Der er i beregningen medtaget eksempel, hvor 25 % af tagfladerne og 0 % af facaderne begrønnes. Biofaktoren for området vil øges med årene, idet træerne får større kroner, og at væg- og tagbeplantning får et større areal. Den fremtidige biofaktor er beregnet til være cirka 0,6. Det er ikke muligt at beregne forøgelsen efter 0 år, da det jo afhænger af, hvor hurtigt områdets etaper udbygges. Ved en begrøning af tagflader og facader, som nævnt ovenfor, kunne biofaktoren nå op cirka 0,65. 9

20