Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 71 var at vise, hvordan slagtekyllingers trædepudesundhed samt produktionsresultater og økonomi påvirkes af, hvilken fodertype kyllingerne tildeles. Der undersøges tysk foder fra Getreide og Raiffeisen samt dansk foder fra DLG Paro og PPH. Foderet fra Raiffesen er et koncentreret foder beregnet til fortynding med 30-40 % hel hvede. Det blev besluttet at undersøge tysk og dansk foder i dette forsøg, fordi det i tidligere forsøg (nr. 64 og 69) er vist, at disse fodertyper havde markant betydning for kyllingernes trædepudesundhed. Der er ligeledes stor interesse for at undersøge, hvordan foderprisen påvirker produktionsresultater og økonomi. Til boksforsøg nr. 71 blev kyllingerne den 9. januar 2003 leveret af Fællesrugeriet. Forsøgsperioden varede til den 17. februar 2003, hvor kyllingerne blev slutvejet, 39 dage gamle. Kyllingerne stammede fra en forældredyrsflok på 38 uger af linien Ross 308. I alle boksene blev der anvendt spåner som strøelsesmateriale (1 kg/m 2 ). Foderfabrikaterne DLG Paro, PPH og Getreide blev fortyndet med 20,5 % hel hvede, mens foderet fra Raiffeisen blev fortyndet med 32,6 % hel hvede. Ved forsøgets slutning vejede de kyllinger, der fik DLG foder, 2233 g, mens kyllinger på foder fra PPH vejede 2223 g (jf tabel 10). Dette var signifikant højere end den slutvægt, der blev opnået på tysk foder fra Getreide (2168 g) og Raiffeisen (2078 g). Raiffeisen foderet førte til den signifikant laveste vægt i forsøget. Når slutvægten omregnes til dag 38 og reduceres med 90 g svarende til det, kyllingerne forventes at ville have tabt, hvis de havde været fastet og transporteret inden slutvejningen, fås en 38-dages vægt på 2071 g for DLG foderet. Kyllinger, der fik PPH foder, opnåede et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,71 kg foder/kg kylling. Dette var signifikant lavere end for de øvrige fodertyper (1,72-1,73) (tabel 10). Dødeligheden var generelt lav igennem hele forsøgsperioden og afhang ikke af de anvendte fodertyper. Udfra de registrerede hvedeprocenter samt priser på start-, vokse- og slutfoder (tabel 12) blev den gennemsnitlige foderpris lavest (142,75 kr. /100 kg) ved foder fra Raiffeisen. For DLG Paro var prisen 145,44 kr./100 kg, mens den var 149,27 for Getreide og 153,54 kr. pr. 100 kg foder for PPH. Getreide foderet var produceret på grundlag af garanterede GMO-frie råvarer. Dette honoreres med et noteringstillæg, som indgår i beregningen af det økonomiske udbytte for Getreide. Det højeste dækningsbidrag (DB-II) blev opnået ved at anvende foder fra Getreide (1,88 kr. pr. indsat kylling), mens der ved DLG Paro blev opnået 1,85 kr. Raiffeisen medførte et DB-II på 1,66 kr., og PPH resulterede i et DB-II på 1,63 kr./indsat kylling (tabel 14). På dag 39 var trædepudesundheden signifikant bedre hos de kyllinger, der fik Getreide foder, sammenlignet med dem, der fik de øvrige fodertyper. Kyllingerne på Getreide foder fik en samlet pointsum på 5, mens kyllinger på DLG Paro foder fik 92 point. Kyllinger på foder fra PPH fik 60 point og kyllinger på Raiffeisen fik 84 point (figur 1 og tabel 15). Trædepuderesultaterne fra boksforsøg nr. 71 stemmer overens med resultaterne fra boksforsøg nr. 64, hvor Getreide medførte en trædepudepointsum på 33, mens DLG, KFK og SAB medførte pointsummer så høje som: 167, 133 og 148. I boksforsøg nr. 69 resulterede foder fra KFK i en pointsum på 26 ved dag 41. De to DLG fodertyper medførte en pointsum på hhv. 85 og 95, mens det tyske koncentratfoder fra Raiffeisen medførte en pointsum på 52. Både i forsøg nr. 69 og 71 var den fodringsbetingede forbedring af trædepudesundhed synlig lige fra kyllingerne var 7 dage gamle og frem til slagtetidspunktet. Årsagen til disse fodringsbetingede forskelle i trædepudesundheden undersøges nærmere i de næste forsøg.

1. Indledning 1. 1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 71 var at vise, hvordan slagtekyllingers trædepudesundhed samt produktionsresultater og økonomi påvirkes af, hvilken fodertype kyllingerne tildeles. Der undersøges tysk foder fra Getreide og Raiffeisen samt dansk foder fra DLG og PPH. 1.2. Baggrund I den sidste halvdel af 2001 begyndte danske slagtekyllingeproducenter at interessere sig for tysk foder fra firmaet Getreide, fordi man herfra kunne levere kyllingefoder, som var betydeligt billigere end dansk kyllingefoder. I løbet af sommeren 2002 blev det endvidere muligt at anvende koncentratfoder fra det tyske firma Raiffeisen (HaBeMa). Dette koncentratfoder er beregnet til fortynding med ca. 30-40 % hel hvede. De to tyske firmaer er godkendt med B status til levering af fjerkræfoder i henhold til God Produktionspraksis for Fremstilling af Fjerkræfoder. I løbet af 2002 tog flere danske foderstoffirmaer konkurrencen op med de tyske firmaer. Hos DLG førte dette til billig-blandingen DLG Paro. Flere af disse foderblandinger blev afprøvet i boksforsøg nr. 64 og 69. I boksforsøg nr. 64 sammenlignede vi tysk foder fra Getreide med dansk foder fra DLG, KFK og SAB. Ved de aktuelle fodermængder samt en hvedeandel på 20 %, blev prisen for Getreide foder 0,06 kr. lavere pr. kg end den billigste af de danske fodertyper (DLG ROMA). I forsøg nr. 64 blev det højeste dækningsbidrag (DB-II) på 2,43 kr. pr. indsat kylling opnået med DLG foder, mens det laveste dækningsbidrag på 1,98 kr. blev opnået med foder fra Getreide. I boksforsøg nr. 69 blev det tyske koncentratfoder fra Raiffeisen sammenlignet med billigt dansk foder fra DLG Paro samt DLG s Roma-blanding og KFK s Rapsi/Ultimo blandinger. Foderet fra Raiffeisen blev fortyndet med 36 % hel hvede og medførte en gennemsnitlige foderpris på 1,40 kr./kg. De danske foderblandinger blev fortyndet med 22 % hel hvede. Herved blev prisen 1,44 kr. pr. kg for DLG Paro, 1,52 kr. pr. kg for DLG ROMA og 1,53 kr. pr. kg for KFK. I boksforsøg nr. 69 var det foderet fra Raiffeisen som resulterede i det højeste DB-II pr. indsat kylling (1,79 kr.). Til sammenligning blev der med DLG Paro opnået et DB-II på 1,73 kr. og 1,58 kr. med DLG Roma og 1,34 kr. pr. indsat kylling med KFK foder Boksforsøg nr. 64 og 69 viste endvidere, at trædepudesundheden i høj grad påvirkes af, hvilken fodertype kyllingerne opdrættes på. I boksforsøg nr. 64 medførte Getreide en trædepudepointsum på 33, mens DLG, KFK og SAB medførte pointsummer så høje som: 167, 133 og 148. I boksforsøg nr. 69 var det KFK foderet, som resulterede i den bedste trædepudesundhed med en pointsum på 26. De to DLG fodertyper medførte en pointsum på hhv. 85 og 95, mens det tyske koncentratfoder fra Raiffeisen medførte en pointsum på 52. Sammenfattende viste boksforsøg nr. 64 og 69, at det højeste DB-II pr. indsat kylling blev opnået ved at anvende det billigste foder, som i begge tilfælde var af tysk oprindelse. De to forsøg viste endvidere, at de undersøgte fodertyper også havde markant betydning for kyllingernes trædepudesundhed. På nuværende tidspunkt er årsagen til disse store fodringsbetingede forskelle desværre ukendt. Boksforsøg nr. 71 blev derfor tilrettelagt så konklusionerne fra boksforsøg nr. 64 og 69 kunne efterprøves samtidig med at kendskabet til ernæringsfaktorer med betydning for kyllingernes trædepuder øges. Boksforsøg nr. 71 omfattede derfor tysk foder fra Getreide og Raiffeisen og dansk foder fra DLG Paro og PPH. 2

2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 69 blev som sædvanligt gennemført i et kommercielt kyllingehus hos Henning Fynboe Madsen. Forsøget omfattede 12 bokse (á 3,59m 2 ), der var placeret centralt i husets højre side - parallelt med sidevæggen. Forsøget omfattede i alt fire fodertyper eller foderprogrammer (Getreide, Raiffeisen, DLG Paro, og PPH). Hvert foderprogram blev afprøvet i tre bokse. Hver boks udgør én observation. 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Den 9. januar 2003 blev kyllingerne leveret af Fællesrugeriet. Forsøgsperioden varede til den 17. februar 2003, hvor kyllingerne blev slutvejet, 39 dage gamle. Kyllingerne stammede fra en forældredyrsflok på 38 uger af linien Ross 308. I hver boks blev der indsat 72 kyllinger med en gennemsnitsvægt på 41,0 g. For at kyllingerne fra starten fik den bedste strøelseskvalitet, blev der anvendt spånestrøelse i alle boksene (1 kg/m 2 ). Første dag efter indsættelsen havde kyllingerne adgang til startfoder på papir. Huset blev endvidere opvarmet, så gulvet var så varmt som muligt (<28 o C), inden der blev lagt strøelse i boksene. To timer efter kyllingernes ankomst måltes 32 o C på strøelsen og 31 o C 60 cm over kyllingerne. 2.2. Registreringer Ved indsættelse samt på dag 7, 21 og 39 blev kyllingerne vejet. Dette foregik ved, at alle kyllingerne (afhængig af alder) blev placeret og vejet i 1, 2 eller 4 kasser. Foderoptagelsen blev bestemt ved at tildele kyllingerne en kendt mængde foder og veje det resterende foder, hver gang kyllingerne blev vejet. Antallet af døde kyllinger blev registreret dagligt, og er opgjort for perioderne: dag 0 7, dag 7-21 samt dag 21-39. På dag 7 og 21 blev trædepudernes tilstand bedømt for 20 tilfældigt udvalgte kyllinger fra hver boks. Ved slutvejningen på dag 39 blev venstre ben fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. Disse kyllinger blev leveret til slagtning i en separat container, så fødderne kunne opsamles på slagteriet og efterfølgende bedømmes for forekomst af trædepudesvidning. Alle trædepudebedømmelsene blev udført af den samme person fra Landscentret Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Strøelseskvaliteten blev bedømt på dag 21 og 39. Til denne bedømmelse anvendes en skala fra 0-5. Karakteren 0 gives, hvis strøelsen er løs og tør uden lagopdeling. Karakteren 1 gives, hvis strøelsen er let skorpet, men med en tør og løs bund. Karakteren 2 gives, hvis strøelsen er fugtig med et tørt overlag. Karakteren 3 gives, hvis strøelsen er skorpet og fugtig under skorpen. Karakteren 4 gives, hvis strøelsen er fugtig og klistret. Karakteren 5 gives til en strøelse, der er våd, klistret og blød, og som man kan afsætte tydelige fodspor i. 3

2.3. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderstofleverandør. For hver foderprogram er der beregnet en gennemsnitsværdi for de undersøgte egenskaber. Analysen af trædepudetilstanden er foretaget for hvert alderstrin for sig. Der antages at være statistisk sikker forskel mellem fodertyper, hvis sandsynligheden (p-værdi) for, at der ikke var nogen effekt af fodertype, var mindre end 0,05. 4

3. Foderblandingerne Forsøget omfattede som nævnt to danske foderprogrammer DLG Paro og PPH samt to tyske foderprogrammer fra firmaerne Getreide (produceres i Karstädt) og Raiffeisen (produceres i Hamborg). Foderet fra Raiffeisen er et koncentratfoder beregnet til fortynding med 30-40 % hel hvede. 3.1. Foderblandingernes deklarerede næringsstofindhold 3.1.1. Raiffeisen Foderprogrammet fra Raiffeisen bestod af: Gefluegelmast Start S Robenidin (start), Gefluegelmast S MITTEL Robinidin (vokse-i), Erganzer Gefluegelmast 30 W SACOX (vokse-ii) samt Erganzer Gefluegelendmast 40 W (slut). Blandingernes garanterede næringsstofindhold fremgår af indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag 1-4. 3.1.2. DLG Paro DLG Paro programmet bestod af Paro Start, Paro Vokse og Paro Slut. Blandingernes garanterede næringsstofindhold fremgår af indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag 5-7. 3.1.3. Getreide Fabrikken Getreide har et fodersortiment til slagtekyllinger bestående af Start-, Vokse- og Slutfoder (Hämi Starter DK, Hämi Grower DK og Hämi Finisher DK). Blandingernes deklarerede næringsstofindhold (indlægssedlerne) ses i bilag 8. 3.1.4. PPH Fra PPH anvendtes blandingerne: Kylling Start, Kylling Pre-voks, Kylling Voks og Kylling Slut. Blandingernes garanterede næringsstofindhold fremgår af indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag 9-12. 3.2. Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer Fra hver foderblanding samt den hele hvede blev der indsendt en prøve til Steins Laboratorium i Holstebro for at få bestemt foderets indhold af næringsstoffer. Disse resultater ses i tabel 1 til 5. Tabel 1 Næringsstofindhold i startfoder Fodertyper Raiffeisen DLG Getreide PPH Råprotein, % 21,9 22 22,9 23,4 Råfedt,% 6,9 4,8 6,6 4,1 Stivelse,% 34,2 38,2 37,5 36,2 Træstof, % 3,7 3,1 3,3 2,9 Råaske, % 5,9 5,6 5,1 5,7 Vand, % 12,3 10,6 11,6 12,5 NFE 49,3 53,9 50,5 51,4 Oms. E. (MJ/kg) 12,0 11,9 12,6 11,6 5

Tabel 2 Næringsstofindhold i voksefoder-i Fodertyper Raiffeisen PPH Råprotein, % 21,3 21,4 Råfedt,% 8,1 7,1 Stivelse,% 35,3 35,7 Træstof, % 3,2 3,1 Råaske, % 5,0 5,8 Vand, % 12,6 12,4 NFE 49,8 50,2 Oms. E. (MJ/kg) 12,5 12,2 Tabel 3 Næringsstofindhold i voksefoder-ii Fodertype Raiffeisen DLG Getreide PPH Råprotein, % 25,1 20,5 22,4 21,8 Råfedt,% 8,5 5,9 8,1 8,4 Stivelse,% 24,7 36,9 33,4 32,4 Træstof, % 3,0 3,3 3,6 3,5 Råaske, % 6,8 5,3 5,1 5,8 Vand, % 13,2 13,3 11,7 12,4 NFE 43,4 51,7 49,1 48,1 Oms. E. (MJ/kg) 11,4 11,9 12,3 12,2 Tabel 4 Næringsstofindhold i slutfoder Fodertyper Raiffeisen DLG Getreide PPH Råprotein, % 23,4 19,4 22,7 21,6 Råfedt,% 8,1 6,9 6,9 8,8 Stivelse,% 29,8 34,9 35 30,2 Træstof, % 3,1 3,8 3,1 3,7 Råaske, % 7,0 5,4 4,9 5,7 Vand, % 11,3 12,9 12,4 13,3 NFE 47,1 51,6 50 46,9 Oms. E. (MJ/kg) 11,9 11,7 12,2 11,9 Tabel 5 Næringsstofindhold i hvede (Ritmo høst 2002) Hvede Ritmo Råprotein, % 9,7 Råfedt, % 2,4 Stivelse, % 54,9 Træstof, % 3,1 Råaske, % 1,6 Vand, % 15,0 NFE 68,2 Oms. E., (MJ/kg) 11,5 6

Det fremgår af tabel 1, at råproteinindholdet i startfoderet varierede fra 21,9 til 23,4 % og var højest i startfoderet fra PPH. I slutfoderet fra DLG blev der fundet et proteinindhold på 19,6 %. Dette er lavere end det garanterede indhold på 23,1 %, som fremgår af indlægssedlen. 3.3. Anbefalet anvendelse af foderblandingerne Hver af de 4 foderprogrammer blev så vidt muligt anvendt, som det anbefales af de respektive foderstofleverandører. Tabel 6 Plan for anvendelse af de forskellige fodertyper (firmaernes anbefalinger) Raiffeisen DLG Paro Getreide PPH Startfoder dg 0 9 dg 0 8 dg 0 8 dg 0 8 Voksefoder I dg 10 14 - - dg 9-15 Voksefoder II dg 15 dg 9 dg 9 dg 16 Slutfoder de sidste 5 dg 5 dg 5 dg 5 dg Tabel 7 Hvedeprogrammer for fodertyperne, DLG Paro, Getreide og PPH samt Raiffeisen DLG, Getreide DLG, Getreide og Periode Raiffeisen Periode Raiffeisen og PPH PPH Dag Dag Hvede % Hvede % 6 8 3 2 20 23 18 30 9 11 6 6 24 27 24 40 12 15 10 15 28 36 28 45 16 19 15 30 37 41 33 50 7

4. Resultater Resultatafsnittet indledes med en gennemgang af fodertypernes betydning for kyllingernes produktionsresultater samt produktionsøkonomi. Til slut vises, hvordan trædepudesundheden påvirkes af de undersøgte fodertyper. 4.1. Produktionsresultater 4.1.1. Resultater opnået på dag 7 Kyllingernes produktionsresultater på dag 7 ses i tabel 8. Det fremgår, at 7-dages vægten generelt var høj for alle de undersøgte fodertyper. Med PPH foderet blev der faktisk opnået en rekordhøj 7- dages vægt (172 g). For begge de tyske fodertyper blev der dog opnået en 7-dages vægt, der var signifikant lavere end de to danske fodertyper. Tabel 8 Produktionsresultater på dag 7 vist for hver fodertype Fodertype Raiffeisen DLG Getreide PPH p-værdi Vægt dg 7, g 154 a 168 b 152 a 172 b <0,01 Foderopt. dg 7, g 128 a 132 b 127 a 132 b 0,01 FU, dg 7 0,829 a 0,788 b 0,837 a 0,768 b <0,01 Døde dg 0-7 1,4 0,0 0,9 0,0 <0,01 ab : Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige 4.1.2. Resultater opnået på dag 21 Produktionsresultaterne på dag 21 ses i tabel 9. Det fremgår, at 21-dages vægtene lå i intervallet fra 643 til 764 g - lavest for de kyllinger, der fik foder fra Raiffeisen. Foder fra PPH og DLG medførte 21-dages vægte på 764 og 763 g hvilket er lidt skuffende i betragtning af den høje 7-dages vægt specielt for PPH foderet. Med foder fra Getreide opnåede kyllingerne en 21-dages vægt på 688 g, hvilket er signifikant lavere end den vægt, der blev opnået med de to danske fodertyper. Forbruget af PPH foder pr. kg kylling var signifikant lavere (1,30 kg foder/kg kylling) end for de øvrige fodertyper. Der var ikke signifikant forskel på foderforbruget ved DLG og Getreide. Raiffeisen førte til det signifikant højeste foderforbrug (1,42 kg foder/kg kylling). Tabel 9 Produktionsresultater på dag 21 vist for hver fodertype Fodertype Raiffeisen DLG Getreide PPH p-værdi Vægt 21 dg, g 643 a 763 b 688 c 764 b <0,01 Foderopt 21 dg, g 915 a 1.025 b 947 c 990 d <0,01 FU, dg 0-21 1,42 a 1,34 b 1,38 b 1,30 c <0,01 Tilv. dg 7-21, g 489 a 595 b 537 c 592 b <0,01 Foderopt. dg 7-21, g 787 a 893 b 821 c 858 d <0,01 FU dg 7-21 1,61 a 1,50 bc 1,53 b 1,45 c <0,01 Døde dg 7-21 1,9 1,9 0,5 0,5 0,24 abc : Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige 4.1.3. Resultater opnået på dag 39 I tabel 10 ses produktionsresultaterne ved forsøgets slutning på dag 39. Heraf fremgår, at DLG (2233 g) og PPH (2223) foder resulterede i en slutvægt, der var signifikant højere end den vægt,der blev opnået med foder fra Getreide (2168 g) og Raiffeisen (2078 g). Foderet fra Raiffeisen førte til den signifikant laveste vægt i forsøget. 8

For DLG opnås en 38-dages vægt på 2071 g, når slutvægten omregnes til dag 38 og reduceres med 90 g svarende til det, kyllingerne forventes at ville have tabt, hvis de havde været fastet og transporteret inden slutvejningen. For PPH er den tilsvarende vægt 2061 g, mens den er 2008 g for Getreide. For Raiffeisen blev der opnået en korrigeret og omregnet slutvægt på 1920 g, hvilket var signifikant lavere end for de øvrige fodertyper. Kyllinger, der fik PPH foder, opnåede et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,71 kg foder/kg kylling. Dette var signifikant lavere end for de øvrige fodertyper (1,72-1,73). Igennem hele forsøgsperioden var dødeligheden generelt lav og den afhang ikke af de anvendte fodertyper. Tabel 10 Produktionsresultater på dag 39 samt fra dag 21 39 vist for hver fodertype Fodertype Raiffeisen DLG Getreide PPH p-værdi Vægt 39 dg, g 2078 a 2233 b 2168 c 2223 b <0,01 Foderopt. 39 dg, g 3463 a 3749 b 3595 c 3638 c <0,01 FU, dg 0-39 1,67 a 1,68 a 1,66 a 1,64 b <0,01 Samlet hvedeandel, % 32,6 20,5 20,6 20,4 - Kor vgt. Dg 39* 1988 a 2143 b 2078 c 2133 b <0,01 Kor FU dg 39** 1,75 1,77 1,74 1,73 0,08 Omr. vgt. dg 38*** 1920 a 2071 b 2008 c 2061 b <0,01 Omr. FU dg 38*** 1,73 a 1,75 a 1,72 a 1,71 b <0,01 Tilv. dg 21-39, g 1436 1470 1480 1459 0,36 Foderopt. dg 21-39, g 2571 a 2758 b 2662 c 2694 c <0,01 FU dg 21-39 1,79 a 1,88 b 1,80 ac 1,85 bc 0,02 Døde dg 21-39 0,5 0,9 0,5 1,9 0,39 Døde dg 0-39 3,7 2,8 2,3 2,3 0,60 abc Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige * Korrigeret slutvægt fratrukket et estimeret svind (90 g) som følge af faste og transport inden slagtning ** Foderforbrug beregnet ud fra foderoptagelse korrigeret for antal døde samt den estimerede slagterivægt *** Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2803). Tabel 11 Samlet protein- og energioptagelse pr. kylling fra dag 0 til 39 vist for hver fodertype Proteinoptagelse, g/kylling Raiffeisen DLG Paro Getreide PPH 616,8 722,8 714,2 705,1 Energioptagelse, MJ oms E/kylling 41,8 44,1 43,7 42,0 Protein/energioptagelse, g protein/mj oms E. 14,8 16,4 16,3 16,8 9

4.2. Økonomisk udbytte ved anvendelse af de forskellige fodertyper Det økonomiske udbytte ved at anvende de forskellige fodertyper er sammenlignet ved at beregne de samlede udgifter og indtægter for hver fodertype. I denne forbindelse blev producenterne bedt om at oplyse, hvilke priser de havde indkøbt det aktuelle kyllingefoder til. Priserne for start-, vokse- og slutfoder ses i tabel 12. Det fremgår, at den gennemsnitlige foderpris var lavest ved foder fra Raiffeisen, hvor prisen var 142,75 kr. /100 kg. For DLG Paro var prisen 145,44 kr./100 kg, mens den var 149,27 for foder fra Getreide og 153,54 kr. pr. 100 kg foder for PPH. Det skal bemærkes, at foderet fra Getreide var produceret på grundlag af garanterede GMOfrie råvarer - denne garanti gjaldt ikke for de øvrige fodertyper. Kyllinger, som er opfodret på GMOfrit foder, honoreres med et noteringstillæg. For Getreide foderet er disse tillæg inddraget i beregningen af det økonomiske udbytte. Tabel 12 Enhedspriser anvendt til sammenligning af økonomisk udbytte ved anvendelse af de 4 typer foder Startfoder Voksefoder I Voksefoder II Slutfoder Hvede Gns. foderpris, kr./100 kg Raiffeisen DLG Paro Getreide PPH 167,00 160,00 178,50 168,00 80,00 142,75 167,00 162,00-162,00 80,00 145,44 173,86 167,18-165,00 80,00 149,27 196,00 191,00 171,00 167,00 80,00 153,54 Priserne på resten af de berørte in- og output faktorer er vist i tabel 13. Prisen på den daggamle kylling (1,97 kr.) samt udgifter til varme, el, strøelse og diverse (0,56 kr./kylling) og afregningen pr. kg kylling (4,44 kr./kg) er hentet fra E-kontrollen ved Det Danske Fjerkræraad for perioden januar/februar 2003. I beregningen af dækningsbidraget anvendes den vægt, kyllingerne reelt opnåede for hver fodertype. Vægten er altså ikke fratrukket noget svind som følge af faste og transport inden slagtning. Udgifter til daggamle kyllinger samt strøelse, el, varme + diverse er korrigeret for andelen af døde kyllinger for hver fodertype. Foderforbruget er ligeledes justeret for dødeligheden i løbet af vækstperioden. Tabel 13 Enhedspriser for daggamle kyllinger samt strøelse, el og varme + diverse Pris Daggammel kylling, kr. stk. 1,97 Udg. til strøelse, el, varme + diverse, kr./kylling 0,56 Afregning, kr. kg kylling 4,44 Noteringstillæg v. GMO-fri kylling, kr./kg kylling 0,10 Ved at anvende enhedspriserne fra tabel 14 og foderpriserne fra tabel 13 sammen med den mængde foder, der blev anvendt af hver type til at producere den totale mængde kylling, fremkommer de samlede udgifter og indtægter, som ses i tabel 14. Dækningsbidraget pr. kylling (DB-II) er beregnet som differencen mellem indtægter og udgifter. En sammenligning af det økonomiske udbytte ved at anvende de fire foderprogrammer viser - som det ses i tabel 14, at DB-II er højest ved at anvende foder fra Getreide, idet der her opnås et DB-II på 1,88 kr. pr. kylling, mens der ved DLG Paro opnås et DB-II på 1,85 kr. Raiffeisen medfører et DB-II på 1,66 kr., og PPH resulterer i et DB-II på 1,63 kr./indsat kylling. 10

På grundlag af produktionsresultater og priser på in- og outputfaktorer for de forskellige fodertyper er det beregnet, hvor stort dækningsbidraget bliver pr. m 2, hvis der blev indsat et antal kyllinger som førte til en produktion på 43 kg/m 2. Resultatet af denne beregning ses i tabel 14. Heraf fremgår, at producenter, som ønsker at opnå en produktion på 43 kg pr. m 2, skal indsætte flere kyllinger, når der anvendes foder fra Raiffeisen og Getreide, end hvis der anvendes foder fra DLG og PPH. Ved en slagtealder på 39 dage og et produktionsmål på 43 kg/m 2 opnås det højeste dækningsbidrag pr. m 2 ved at anvende foder fra Getreide. Det er dog vigtigt at afprøve flere partier af foderfabrikaterne for at få en mere sikker vurdering af den produktionsøkonomi, der opnås med de forskellige foderfabrikater. Tabel 14 Samlede udgifter og indtægter samt DB-II pr. indsat kylling og pr. m 2 Raiffeisen DLG Paro Getreide PPH Indtægter i alt, kr./inds. kylling 9,23 9,91 9,84 9,87 Udgifter i alt, kr./inds. kylling 7,57 8,06 7,96 8,24 DB-II, kr./inds. kylling 1,66 1,85 1,88 1,63 Antal inds. kyllinger til 43 kg/m 2 20,7 19,3 19,8 19,3 DB-II, kr./m 2 ved produktion af 43 kg/m 2 34,21 35,74 37,40 31,60 4.3. Trædepudesundhed og strøelseskvalitet Kyllingernes trædepudesundhed blev bedømt på dag 7, 21 og 39 for 20 tilfældigt udvalgte kyllinger fra hver boks. Umiddelbart derefter blev kvaliteten af strøelsen bedømt - ligeledes for hver boks. Resultatet af disse subjektive bedømmelser er vist i figur 1 og i tabel 15. På dag 7 var trædepudepointsummen signifikant højere for Raiffeisen foder end for de øvrige fodertyper. For Getreide og de to danske fodertyper var der ikke statistisk forskel på pointsummen, der lå i intervallet fra 3 til 17 - lavest for Getreide foderet. På dag 21 var trædepudesundheden signifikant bedre hos kyllinger, der fik foder fra Getreide (5 point) og PPH (13 point). Med DLG og Raiffeisen foder opnåede de 21 dage gamle kyllinger en trædepudepointsum på hhv. 68 og 57 (figur 1 og tabel 15). Ved forsøgets slutning på dag 39 var trædepudesundheden ligeledes markant bedre hos de kyllinger, der fik Getreide foder sammenlignet med dem, der fik de øvrige fodertyper. Kyllingerne på Getreide foder fik en samlet pointsum på 5, mens kyllinger på DLG Paro foder fik 92. Kyllinger på foder fra PPH fik 60 point, og kyllinger på Raiffeisen fik 84 point (figur 1 og tabel 15). 11

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dag 7 Dag 21 Dag 40 Getreide DLG PARO PPH Raiffeisen Figur 1 Trædepude pointsum vist for hver fodertype efter at kyllingerne var bedømt på dag 7, 21 og 39. Strøelseskvaliteten blev bedømt for alle boksene på dag 21 og 39. Som det ses i tabel 15, blev der med Getreide foderet observeret en bedre strøelseskvalitet både på dag 21 og dag 39. Strøelseskvaliteten på dag 39 er illustreret i figur 2 og 3. I figur 2 ses foto af strøelsen i de tre bokse, hvor der blev anvendt Getreide foder. I figur 3 ses strøelsen fra de tre bokse, som fik DLG foder. Tabel 15 Trædepudesundhed og strøelseskvalitet i relation til fodertyper. Trædepuderne blev bedømt på dag 7, 14 og 39 Fodertype Raiffeisen DLG Paro Getreide PPH p-værdi Tp point dg 7 omregnet til 100 fødder 68 a 17 b 3 b 12 b <0,01 Tp point dg 21 omregnet til 100 fødder 57 a 68 a 5 b 13 b <0,01 Tp point dg 39 omregnet til 100 fødder 84 a 92 a 5 b 60 c <0,01 Strøelseskvalitet dg 21 1,7 2,0 0,0 1,0 - Strøelseskvalitet dg 39 4,3 4,3 2,3 4,3 - Den store forskel på trædepudesundheden, der blev observeret i dette forsøg, er anskueliggjort i figur 2 og 3. Figur 2 viser 20 fødder fra hver af de tre bokse, hvor der blev anvendt Getreide foder. Det ses, at langt de fleste af disse fødder er dækket af hvid hud uden svidninger eller sårskorper. Til sammenligning ses i figur 3 fødder fra de bokse, der fik DLG foder. Det bemærkes, at en stor del af disse trædepuder er dækket af sort hud med svidninger og sårskorper. 12

Figur 2 Øverst trædepuder og nederst strøelse fra 3 bokse med kyllinger, der fik Getreide foder Figur 3 Øverst trædepuder og nederst strøelse fra 3 bokse med kyllinger, der fik DLG foder 13

5. Konklusion I boksforsøg nr. 71 blev det undersøgt, hvordan slagtekyllingers trædepudesundhed og produktionsøkonomi påvirkes af, hvilken fodertype kyllingerne tildeles. Vi undersøgte tysk foder fra firmaerne Getreide og Raiffeisen samt dansk foder fra DLG og PPH. Fra DLG anvendte vi billigblandingen DLG Paro. Foderet fra Raiffesen var et koncentreret foder beregnet til fortynding med 30-40 % hel hvede. Fodertyperne DLG, PPH og Getreide blev fortyndet med 20,5 % hel hvede, mens foderet fra Raiffeisen blev fortyndet med 32,6 % hel hvede. Ved forsøgets slutning på dag 39 vejede de kyllinger, der fik DLG Paro foder, 2233 g, mens kyllinger på foder fra PPH vejede 2223 g. Dette var signifikant højere end den slutvægt, der blev opnået på tysk foder fra Getreide (2168 g) og Raiffeisen (2078 g). Raiffeisen foderet førte til den signifikant laveste vægt i forsøget. Kyllinger, der fik PPH foder, opnåede et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,71 kg foder/kg kylling. Dette var signifikant lavere end for de øvrige fodertyper (1,72-1,73 kg foder/kg kylling). Raiffeisen foderet resulterede i den lavest gennemsnitlige foderpris i forsøget (142,75 kr. /100 kg). Med DLG Paro blev prisen 145,44 kr./100 kg, mens den var 149,27 for Getreide og 153,54 kr. pr. 100 kg foder for PPH. Det højeste dækningsbidrag (DB-II) blev opnået ved at anvende foder fra Getreide (1,88 kr./indsat kylling), mens der ved DLG Paro blev opnået 1,85 kr. Raiffeisen medførte et DB-II på 1,66 kr., og PPH resulterede i et DB-II på 1,63 kr./indsat kylling. På dag 39 var trædepudesundheden signifikant bedre hos de kyllinger, der fik Getreide foder sammenlignet med dem, der fik de øvrige fodertyper. Kyllingerne på Getreide foder fik en samlet pointsum på 5, mens kyllinger på DLG Paro fik 92 point. Kyllinger på foder fra PPH fik 60 point, og kyllinger på Raiffeisen fik 84 point. Trædepuderesultaterne fra boksforsøg nr. 71 stemmer overens med resultaterne fra boksforsøg nr. 64, hvor Getreide medførte en trædepude pointsum på 33, mens DLG, KFK og SAB medførte pointsummer så høje som: 167, 133 og 148. I boksforsøg nr. 69 resulterede foder fra KFK i en pointsum på 26 ved dag 41, mens DLG medførte en pointsum på 85-95. Koncentratfoderet fra Raiffeisen medførte en pointsum på 52. De fodringsbetingede forskelle i trædepudesundheden var synlig lige fra kyllingerne var 7 dage gamle og frem til slagtetidspunktet både i dette forsøg (nr. 71) og i forsøg nr. 69. Årsagen til disse fodringsbetingede forskelle i trædepudesundheden har stor betydning for slagtekyllingebranchens muligheder for at løse trædepudeproblemerne og undersøges nærmere i de næste forsøg. 6. Anerkendelser Vi siger mange tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for gennemførelsen af boksforsøg nr. 71 samt afhentning og levering af forsøgsfoderblandinger. Vi siger ligeledes tak til: Theo de Vos, Brødrene Zacho, og Jørgen Thorøe-Nielsen for velvillig levering af forsøgsfoderet. 14