Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Relaterede dokumenter
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Kompetenceudviklingsplan

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Hyldgård Ny folkeskolereform

Kommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

KOPRA informationsmøde for ledere

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Temamøde om strategi

Orientering om implementering af Meebook

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Guide til vurdering af undervisningskompetence 1

Det grafiske overblik

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Skolebaseret læreruddannelse

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret Aabenraa Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Kompetenceløft i Undervisningsfag

Kompetenceudviklingsplan

Et fagligt løft af folkeskolen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Styrelsen for It og Læring

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Kompetenceudviklingsstrategi

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolereform har tre overordnede formål:

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Folkeskolereformen 2013

Transkript:

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige de kan. En målrettet kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig indsats for nå disse mål. I forbindelse med Folkeskolereformen er der indgået aftale mellem regeringen og KL om mål for fuld kompetencedækning i folkeskolen, ligesom det er aftalt, at alle kommuner udarbejder en lokal kompetenceplan. Målet er, at kompetencedækningen i 2020 er på 95 % i alle fag og på alle klassetrin. Frem mod 2020 er der opstillet følgende delmål: I 2016 skal kompetencedækningen være mindst 85 % 1 2018 skal kompetencedækningen være mindst 90 % Kompetencedækning betyder, at undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere benævnt linjefag) eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Der følges op på kompetencedækningen via kvalitetsrapporten. Der er nationalt afsat 1 mia. kr. i perioden 2014 2020 til at styrke kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger. Kompetenceudviklingsindsatsen skal både understøtte målet om fuld kompetencedækning samt understøtte øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen, f.eks. øget inklusion, klasseledelse, faglig opdatering, faglige vejleder og særlige indsatsområder som f.eks. it i undervisningen. Midlerne må alene anvendes til finansiering af de direkte udgifter til efter- og videreuddannelse af lærer i folkeskolen og pædagoger der deltager i folkeskolens aktiviteter. Guldborgsund Kommunes andel udgør omtrentligt 1.200.000 kr. årligt. I forbindelse med folkeskolereformen blev der tilført ekstra midler til kommuner med særlige udfordringer, og byrådet besluttede i februar 2015, at ca. 4.500.000 kr. i 2015 og 2016 skulle anvendes til dækning af vikarudgifter mm i forbindelse med uddannelse af personale. Ubrugte midler overføres til efterfølgende budgetår, idet uddannelsen af personale fortsætter frem til 2020.

Kommunal prioritering af midler ydet i forbindelse med aftalen Da kompetencedækningen i kommunen endnu ikke lever op til de fastsatte mål om fuld kompetencedækning, har kommunen primært valgt at anvende midlerne til kompetenceudvikling af lærerne. Dette sker i et samarbejde med primært UCSJ, Vordingborg Kommune og Lolland Kommune. I skoleåret 15/16 var kompetencedækningen 72,5 % i Guldborgsund Kommune. Strategier Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er en dynamisk størrelse, der kan ændre sig over kort tid. Nogle af de elementer der har stor indflydelse på ændringerne er bl.a.: Lærere der overgår til pension/efterløn Lærere der overgår til andet arbejde Lærere der overgår til andre opgaver (vejleder, leder) Udviklingen i elevtal For at sikre kompetencedækningen er det derfor nødvendigt at have fokus på flere områder: Kompetenceudvikling Rekruttering Omplaceringer Organisering Strategi for kompetenceudvikling af lærere Strategien bygger på, at kompetencedækningen skal sikres gennem kompetenceudvikling i en række specifikke fag, samt fælles procedure for godkendelse af kompetencer svarende til undervisningskompetence (KSTUK). Kernefagene dansk yngste og ældste og matematik yngste og ældste prioriteres højest, derefter prioriteres de fag, hvor kommunen har den laveste kompetencedækning baseret på oplysningerne i kvalitetsrapporten. Kommunen har valgt MOOC (Massive Open Online Courses) som uddannelsesform. Mooc en består af 3 dele: Selvevaluering og samtale med underviser Studiearbejde, herunder tilegnelse af viden i en åben digital platform (MOOC) undervisning, individuel vejledning, holdvejledning og fagligt forum Kompetencemålsprøve Fastlæggelse af, hvilke fag der udbydes hvornår, sker i et samarbejde med UCSJ og Vordingborg og Lolland kommuner. En del lærere har grunduddannelse i en række fag samt stor undervisningserfaring, men mangler den formelle kompetence. Aftalen om fuld kompetencedækning giver mulighed for, at skolelederen kan beslutte, om en medarbejder har kompetencer svarende til undervisningskompetence.

I Guldborgsund Kommune administreres denne mulighed centralt i Center for Børn & Læring. Skolelederne kan indstille 1, at en lærer bliver godkendt til at have kompetencer svarende til undervisningskompetence i et eller flere fag. Beslutningen træffes af et udvalg bestående af skoleledere og er gældende uanset ved hvilken skole i kommunen, den pågældende lærer er ansat. Strategi for rekruttering Strategien bygger på, at en del af kompetencedækningen skal sikres gennem ansættelser. Ved nyansættelser på skolerne, ses der på den enkelte skolens samlede behov for kompetencedækning. Beslutningen om konkrete ansættelser sker decentralt. Strategi for omplaceringer Strategien bygger på, at det samlede skolevæsens behov der skal imødekommes. Når ressourcetildelingen for skoleåret er beregnet holdes et fællesmøde (i daglig tale kaldet Nr. Vedbymødet ) mellem skoleledere og CBL, hvor det besluttes, hvilke lærere der evt. skal afskediges eller overflyttes. Beslutningerne er ikke begrundet i den enkelte skoles behov, men begrundet i det samlede behov i skolevæsenet. Konkret kan det betyde, at en skole må acceptere at overflytte en lærer med en specifik kompetence til en skole i kommunen, som mangler denne kompetence, og det vil være uafhængigt af, om skolen i øvrigt har overskydende personale. Strategi for organisering Strategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen kan ske gennem lokal organisering. Det betyder at f.eks. fagfordeling, skemalægning, periodelæsning og deling af lærere skal nytænkes i forbindelse medplanlægningen af skoleåret. Fag kan f.eks. tilrettelægges i perioder med koncentrerede forløb, hvor en lærer med undervisningskompetence har mulighed for at undervise, eller lærere med undervisningskompetence kan deles af flere skoler i kommunen. Øvrige kompetenceudviklingsaktiviteter Kommunen har i samarbejde med Lolland Kommune søgt og fået midler fra A.P. Møller Fonden til projektet Kompetenceudvikling i praksis. Projektet uddanner praksisvejledere, som skal støtte og inspirere lærerne til at videreudvikle deres kompetencer og på den måde styrker en læringskultur med refleksion og feedback til gavn for elevernes læring. På den måde tilgodeses aftalens intentioner om at styrke klasseledelse, integration og vejledning. Samtidig indebærer projektet, at skolelederne uddannes til at facilitere lederudvikling i eget ledelsesteam gennem Coaching ourselves. 1 Se bilag 1

Skolelederne får ligeledes stillet en coach til rådighed til egen ledelsesudvikling. Viceskoleledere og afdelingsledere har gennemført et valgmodul i diplomuddannelse i Kvalitetsstyring og evaluering i folkeskolen med særligt blik på databaseret ledelse og læring. Alle centrets centrale og decentrale medarbejdere er introduceret til synlig læring gennem 2 pædagogiske dage med James Nottingham. Årshjul August/september Oktober Studiestart på MOOC for tilmeldte lærere Ansøgningsrunde til KSTUK Kvalitetsrapport med opfølgning på kompetencedækning November Revurdere kommunens ønsker til MOOC-fag og rækkefølge December/januar Februar/marts April Aftale fag med udbyder og samarbejdskommuner for kommende skoleår Nr. Vedby møde i forbindelse med ressourcetildeling til skolerne Ansøgningsrunde til KSTUK Skoleårets planlægning med inddragelse af lokal organisering Maj Juni Endelige tilmeldinger til efteruddannelse

August/september: Studiestart på MOOC for tilmeldte lærere. April/maj/juni: Skoleårets planlægning med inddragelse af lokal organisering. Endelige tilmeldinger til efteruddannelse. Oktober: Ansøgningsrunde og tilbagemelding vedr. KSTUK. Kvalitetsrapport med opfølgning på kompetencedækning. Januar/februar/marts: Aftale fag med udbyder og samarbejdskommuner for kommende skoleår. Nr. Vedby møde i forbindelse med ressourcetildeling til skolerne. Ansøgningsrunde og tilbagemelding vedr. KSTUK. November/december: Revurdere kommunens behov for MOOC-fag og fagrækkefølge. Prognose for efteruddannelse (skal tages med meget stort forbehold) Skoleåret 15/16 Dansk ældste Matematik ældste Skoleåret 16/17 Dansk yngste Matematik yngste Natur/teknologi Historie Skoleåret 17/18 Engelsk Billedkunst Samfundsfag Geografi Skoleåret 18/19 Håndværk/design Biologi Tysk Skoleåret 19/20 Idræt Fysik/kemi Kristendomskundskab

Bilag 1: Ansøgning om kompetencer svarende til undervisningskompetence (KSTUK). Ansøgningen foretages på baggrund af de kompetencemål, som er gældende for de enkelte fag på den nye læreruddannelse 2013 Personoplysninger: Skole Navn Cpr-nr. Fag der ønskes godkendt: Formelle kompetencer: Uddannelsessted og årstal Linjefag 1 Linjefag 2 Linjefag 3 Linjefag 4 Grunduddannelsesfag Relevant efteruddannelse: Årskursus (fag, sted, årstal) Pd-moduler (titel, sted, årstal) Kurser (titel, timetal og årstal) Undervisningserfaring: Klassetrin og varighed Resultater i faget: Nationale test Afgangsprøver Andre test Øvrige bemærkninger: Lederens indstilling: Udvalgets beslutning: