Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen 2015-2020 Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.2019 version 13 1
VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. 2
an Bemærkninger til Hærvejsskolens forandringsmodel - Modellen er en dynamisk model, som forandrer sig, efterhånden som vi gennemarbejder de forskellige indsatser. - 2015-2016: Skolens hovedfokus var udvikling af lærernes kompetencer og udarbejdelse af aftaler i forhold til en rød tråd i skolens planer for undervisning. - 2016-2017: Skolens hovedfokus er på, om der er målbare resultater i forhold til elevernes læring og trivsel og på projekt Den gode skole, der har fokus på elevernes dannelse. - 2017-2018: Skolens hovedfokus er fortsat på, om der er målbare resultater i forhold til elevernes læring og trivsel og hvordan vi forbedrer disse resultater. Men derudover ønsker Hærvejsskolen at fokusere på, hvordan vi sammen videreudvikler Den gode Skole og det, der kendetegner Hærvejsskolen. - 2018-2019: Skolens hovedfokus er, hvordan vi sammen videreudvikler Hærvejsskolen til at være en god og sund skole med trivsel og læring. - Modellen indeholder de kommunale mål, men det overordnede mål er elevernes læring og trivsel. Ud over de kommunale mål, vil der kontinuerligt komme nye mål til, som udspringer af den virkelighed, vi har på skolen. - Modellen anvendes aktivt sammen med medarbejdere og skolebestyrelse. Alle tager godt imod den og tænker ind i, hvilke andre indsatser og aktiviteter, der kan støtte elevernes læring. 3
Mål 1 2015-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 1.1.1 1.1.2 1.1.3 1.1.4 1.1.5 Dansk: I 2015/2016 er 74,4 % af eleverne er gode læsere (gennemsnit fra Visko) 2016/2017: 71,2% er gode læsere. 2017/2018: 77,2% er gode læsere. Matematik: I 2015/2016 er 86,9 % af eleverne er gode til matematik (gennemsnit fra Visko) 2016/2017: 80,8% er gode til matematik. Vi skal øge løfteevnen i forhold til elevernes faglige udvikling i dansk og matematik så eleverne bliver bedre læsere og bedre til matematik. Læsevejledere og matematikvejledere skal have tid og opbakning til vejledning af kolleger i forhold til de nationale test. Læsevejlederen mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i analyse og resultater af de nationale test i læsning og andre test. Afdelingsleder deltager i møderne, der afholdes december og april. Matematikvejlederne mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i resultaterne fra de nationale test i matematik og andre test. Afdelingsleder deltager i konferencerne, der afholdes december og april. Opfølgningsmøde mellem ledere og vejledere i matematik og dansk i forhold til drøftelse af aktiviteter, der kan øge resultaterne i de nationale test. Medarbejderne analyserer og anvender testresultaterne konstruktivt i målsætning, planlægning og gennemførelse af den fremtidige undervisning. Dansk: 2018/2019 78 procent Målet i dansk efterstræbes fortsat, og der er progression, om end lidt langsommere end forventet. Matematik: 2018/2019 80 procent Målet i matematik er mere end opfyldt og fastholdes. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2017/2018: 81,1% er gode til matematik 1.2.1 Elevplaner. Elevplanerne skal revideres, så de lever op til både bekendtgørelse og lokale mål for elevplaner. 1.2.2 Drøftelse og revidering af elevplaner i alle tre afdelinger. 1.2.3 1. Retningslinjer for elevplaner fremgår af Samarbejdsgrundlag 2. Revision af elevplaner i alle tre afdelinger. 3. Omformning af elevplaner, så de kan udkomme på Meebook. 1.2.4 Eleveplaner danner grundlag for en systematisk evaluering af den enkelte elevs læringsproces i forhold til de fælles mål i fagene. Elevplaner danner udgangspunkt for dialog med elever og forældre om status og opfølgning i de enkelte fag. Elevplaner danner udgangspunkt for dialog med elever og forældre om elevens generelle trivsel og læring. Elevplanen skal være enkel og overskuelig. 1.2.5. Hærvejsskolen skal både leve op til bekendtgørelsen om elevplaner, leve op til kommunale krav om, at elevplaner ligger på Meebook og have letlæselige og forståelige elevplaner. 4
1.3.1 Meebook. Implementering af Meebook. 1.3.2 Opnå viden om mulighederne i Meebook. 1.3.3 1.Pilotprojekt i indskolingen med anvendelse af Meebook. 2. Arbejde videre i overbygningen med den gode udnyttelse af mulighederne i Meebook. 3. Revision af handleplan for Meebooks implementering. 1.3.4 2015-2020: Lærerne kender til det digitale værktøj, Meebook, og kan anvende det til organisering af undervisningen. 1.3.5 2015-2020: Lærerne skal anvende digitale læremidler og it i et kollegialt samarbejde. 1.4.1 Rød tråd. Der mangler en sammenhæng i fagene på Hærvejsskolen. Den manglende sammenhæng mellem fagene skyldes for en stor del, at Rødekro Skole og Fladhøjskolen fusionerede i 2012. 1.4.2 Fokus på etablering af en kanon i alle fag. 4. Samarbejde mellem afdelingerne om brug af Meebook. 1.4.3 Der er aftalt kanon s i dansk, matematik, tysk, naturfag og kulturfag. Disse etablerede kanon s evalueres og revideres efter behov. a. Nedsættelse af sprogudvalg for engelsk. LD er tovholder. b. Nedsættelse af et Idrætsudvalg, hvor IR er tovholder. Alle faggrupper arbejder ud fra Fælles forenklede mål. De arbejder med progressionen i fagene, den røde tråd, faglig forståelse, sikring af gode overgange, begrebsudvikling, læringsmidler og begreber. 1.4.4 2015-2019: Beskrivelse af den læringsprogression, der sker på Hærvejsskolen i engelsk og idræt er beskrevet inden sommeren 2019, således at der er rød tråd i alle fag. 1.4.5 2015-2019 Hærvejsskolen er én skole. Det skal kunne ses i vores undervisning. Der skal være sammenhæng mellem de tre afdelinger i forhold til undervisningen og i forhold til overgangen mellem afdelingerne. Dialog og kommunikation indenfor faggrupperne skal sikre en fælles faglig forståelse, vidensdeling og udvikling af den røde tråd. Mål 2 2015-2020: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4 2.1.5 Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i dansk 5,9 % af eleverne Fokus på, at de allerdygtigste elever udfordres på det, de kan. Læsevejledere og matematikvejledere skal have tid og opbakning til vejledning af kolleger i forhold til de nationale test. Læsevejlederen mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i analyse og resultater af de nationale test i læsning og andre test. Afdelingsleder deltager i møderne, der afholdes december og april. Dansk: 2018/2019 13 procent eller derover Målet om andelen af de Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 5
(gennemsnit fra Visko) 2016/2017. 10,3% 2017/2018: 13,4% Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 12,4 % af eleverne (gennemsnit fra Visko) 2016/2017: 22,6% 2017/2018: 7,5% Matematikvejlederne mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i resultaterne fra de nationale test i matematik og andre test. Afdelingsleder deltager i konferencerne, der afholdes december og april. Opfølgningsmøde mellem ledere og vejledere i matematik og dansk i forhold til drøftelse af aktiviteter, der kan øge resultaterne i de nationale test. Arbejde med elevdifferentiering som en del af planlagte Meebookforløb i overbygningen. Hærvejsskolen skal være kendt som en skole med udviklingsmuligheder både for de dygtigste og de svageste elever. Der skal være progression i læring for alle grupper af elever. allerdygtigste elever i dansk er opfyldt og fastholdes. Matematik: 2018/2019 14 procent Målet i matematik efterstræbes fortsat, skønt der er et lille fald i skoleåret 2017/2018. Mål 3 2015-2020 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 3.1.5 Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk 9,1% af eleverne (gennemsnit fra Visko). 2017/2018: 10,3% 2018/2019: 7,9% Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i matematik 5,1% af eleverne (gennemsnit fra Visko). 2017/2018: 11,0% Vi skal øge løfteevnen blandt de svageste elever i forhold til elevernes faglige udvikling i dansk og matematik. Læsevejledere og matematikvejledere skal have tid og opbakning til vejledning af kolleger i forhold til de nationale test. Læsevejlederen mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i analyse og resultater af de nationale test i læsning og andre test. Afdelingsleder deltager i møderne, der afholdes december og april. Matematikvejlederne mødes med relevante lærere to gange årligt med afsæt i resultaterne fra de nationale test i matematik og andre test. Afdelingsleder deltager i konferencerne, der afholdes december og april. Opfølgningsmøde mellem ledere og vejledere i matematik og dansk i forhold til drøftelse af aktiviteter, der kan øge resultaterne i de nationale test. Indsætte særlig støtte ud fra prioriteringer drøftet i det specialpædagogiske team. Dansk: 2018/2019 7 procent Andelen af elever med dårlige resultater i dansk er svagt faldende, hvilket afspejler, at er en lille fremgang på dette område. Matematik: 2018/2019 7 procent Andelen af elever med dårlige resultater i matematik er svagt faldende hvilket afspejler, at der er en lille fremgang på dette område. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 2018/2019: 7,5% Brug af hjælpemidler til de Nationale test f.eks. CD-ord. 6
Lektiehjælp. Valgfag i overbygningen med særlig fokus på elever med faglige vanskeligheder i dansk og matematik. Drøfte indsatsen i forhold til børn og unge med faglige udfordringer i Ressourceteamet: Hvordan kan vi blive bedre til at løfte de svageste elever? Hærvejsskolen skal være kendt som en skole med udviklingsmuligheder både for de dygtigste og de svageste elever. 3.2.1 Karakteren 2 i dansk og matematik. Det sker, at der er elever, der ikke får karakteren 2 i dansk eller matematik ved prøverne efter 9. klasse. 2015: 5,1 % fik et karaktergennemsnit under 2 i dansk. 2016: 2,5 % fik et karaktergennemsnit under 2 i dansk. 2017: 0% elever fik et karaktergennemsnit under 2 i dansk. 2018: 2,4% elever fik et karaktergennemsnit under 2 i dansk. 3.2.2 Fokus på nødvendigheden af en 9. årgangs prøve og muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Der skal være progression i læring for alle grupper af elever Iværksætte analyse af, hvilke konkrete elever det er, der klarer sig dårligt i de nationale test. Undersøge, hvilke forskellige udfordringer, de har og sætte ind, hvor vi kan gøre en forskel. Hvis der er elever, for hvem testen ikke giver mening, drøftes fritagelse med forældrene. 3.2.3 Fælles evalueringer af alle elever på 7., 8. og 9. årgang i efteråret og i foråret. Særlig støtte til de svageste elever på 9. årgang ofte som en-til-en undervisning. Arbejde seriøst og professionelt med uddannelsesparathedsvurderinger og opfølgningen på denne. UPV i januar. Indgåelse af aftaler om handlinger fra elev, forældre, skole og UU, der skal forbedre undervisningsparatheden. Turboforløb for ikke-uddannelsesparate elever fra 8. årgang i marts 2018. Brug af særlige foranstaltninger ved afgangsprøverne for de elever, der har begrundede behov for det. F.eks. i form af forlænget tid. 3.2.4 2018-2019: 2% får under karakteren 2 i både dansk og matematik. 3.2.5 Alle elever skal lære mest muligt i folkeskolen. Alle elever skal have mulighed for at komme ind på en ungdomsuddannelse, hvis de ønsker det. 2015: 0 % fik et karaktergennemsnit under 2 i matematik. 2016: 6,25 % fik et karaktergennemsnit under 2 i matematik. 2017: 1,1 % elever fik Valgfag i dansk og matematik især for 9. årgangs elever, der har brug for hjælp til at forberede sig til afgangsprøverne i dansk og matematik. 7
et karaktergennemsnit under 2 i matematik. 2018: 2,76 % elever fik et karaktergennemsnit under 2 i matematik. 3.3.1 Karaktergennemsnit minimum 2. 2015: 93,7% 2016: 92,9% 2017: 93,8% 3.3.2 Fokuseret indsats omkring den prøveforberedende undervisning. 3.3.3 Kollegial sparring i forhold til prøverne. Deltagelse i kurser om prøverne. Omlægning af undervisningen i dele af april og hele maj måned, så der er fokus på prøvefagene. Deltagelse i regionsprojekt om Flere på EUD. 3.3.4. Mål: 2020: 100 % af eleverne har et karaktergennemsnit på minimum 2. Alle lærere, der arbejder med prøveforberedelse, har grundig kendskab til regler for afgangsprøver. Antallet af elever med karaktergennemsnit på minimum 2 er stigende. 3.3.5 Alle elever skal have mulighed for at komme ind på den ungdomsuddannelse, de ønsker sig. Hærvejsskolen skal være kendt for en høj grad af professionalisme i forhold til afgangsprøverne. Mål 4 2015 2020 Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015-2020 UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.1.4 4.1.5 Trivslen blandt eleverne: Trivselsundersøgelse, hvor det højeste måltal er 5 point. Specialklasseeleverne er medtalt. 2014-2015: Er du glad for din skole 0-3.årgang: 4,56 point. Er du glad for din skole 4-9. årgang: 3,61 point. Medarbejderne skal se hver elev hver dag. Alle er velkomne og alle bliver hilst med smil hver dag. Vi kan li vores elever og det viser vi dem. Store elever møder små elever og viser, hvordan man er en god elev på Hærvejsskolen. Klasselærere i 0.-6. klasse samt primærlærere og trivselslærere i 7.-9. klasse følger eleverne tæt og forholder sig både til den enkelte elevs trivsel og til børn- og ungegruppens trivsel.vi arbejder ud fra vitaliseringsmodellen: http://klim.dk/files/assets/smagsproever_mm/vitalisering03.pdf der sætter fokus på elevens egen trivsel, fællesskab med andre, de rette udfordringer og fremtidsperspektivet. Vitaliseringsmodellen anvendes løbende gennem året i samtaler med eleverne og ved mindst en skole-hjem-samtale om året med forudgående forberedelse sammen med både elever og forældre. Jævnlig kontakt mellem skole og hjem om den enkelte elevs Delmål: er du glad for din skole? skal stige, så der gælder følgende i 2018-2019: 0.-3. klasse: 4,5 point fastholdes. 4.-9. klasse: 3,8 point Resultaterne af trivselsundersøgelsen viser et lille fald, men er stadig tilfredsstillende. Antimobbestrategi udarbejdet senest til sommeren 2018. Trivslen blandt eleverne skal øges i perioden 2015-2020. 8
Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang: 2,99 point. 2015-2016: Er du glad for din skole 0-3. årgang:4,57 point. Er du glad for din skole 4-9. årgang: 3, 91 point. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang: 3,3 point. 2016-2017: Er du glad for din skole? 0.-3. årgang: 4,65 point Er du glad for din skole? 4.-9. årgang: 3,92 point trivsel. Der afholdes årlige informationsforældremøder og sociale arrangementer. Der oprettes forældreråd i hele skoleforløbet. På 0.-6. årgang består forældrerådet af 4 forældre og klasselærer omkring hver klasse. Forældrerådet mødes mindst en gang årligt og drøfter klassens trivsel og initiativer for at fremme trivslen. På 7.-9. årgang vælges et trivselsråd for hver årgang. I trivselsrådet sidder trivselslærerne på årgangen, 4-8 forældre alt efter antallet af elever på årgangen og de elevrådsvalgte elever for hver årgang. Trivselsrådet mødes to gange årligt og drøfter årgangens trivsel og initiativer for at fremme trivslen. Skolebestyrelsen har trivsel på dagsordenen på alle møder. Retningslinjer for arbejdet med trivsel er udarbejdet i 2016/2017. Værdiregelsæt er udarbejdet i 2016. Antimobbestrategi er revideret i elevråd, forældregruppe og medarbejdergruppe i løbet af 2017/2018. Venskabsklasser i indskolingen. Legepatrulje på mellemtrinnet. Øget brug af gangvagter i overbygningen. Samarbejdsklasser i hele skoleforløbet: Primærgrupper med elever fra overbygningen arbejder sammen med klasser fra hele grundskolen. 2018-2019: På alle forældremøder orienteres om antimobbestrategien. Ledelse og AKT-lærere følger op på arbejdet med antimobbestrategien i løbet af året ved at mødes og drøfte indsatserne. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere? 4.-9. årgang; 3,3 point 2017-2018: Er du glad for din skole 0-3. årgang:4,52 point. Er du glad for din skole 4-9. årgang: 3, 89 point. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang: 3,3 point. 4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.2.5 Trivsel for a. Sikre den bedst a. Evaluering af administrationsgrundlag og samarbejdsgrundlag. Delmål 2019/2020: Måltal for Trivslen blandt 9
medarbejdere. Trivselsundersøgelse: Social kapital beregnet som Tillid og troværdighed mellem ledelse om medarbejdere + Retfærdighed og respekt divideret med 2. 2014: 68,9 % 2016: 72,7% 2017-2018: 69,1% Arbejdstempoet er en konstant udfordring for medarbejderne. mulige udmøntning af arbejdstidsregler, overenskomst. b. Aftaler om trivselsarrangementer c. Samarbejde mellem medarbejderne. Kendskab til rettigheder og pligter. b. Afdelingsjuleafslutninger og afdelingssommerafslutninger. Sociale arrangementer for hele skolen i januar og august. c. Mindst et årligt socialt arrangement i hver afdeling. d. Afdelingsvis arbejde med afdelingernes trivselsrapporter i efteråret 2018. e. Arbejde i MED med fælles indsatsområder efter trivselsundersøgelsen i efteråret 2018. f. Skolen bliver mindre p.g.a. et faldende elevtal. I samarbejde med MED, skolebestyrelse og i afdelingerne drøftes løbende, hvordan nedskæringer i forhold til medarbejdere kan foregå respektfuldt og rimeligt over de kommende år. g. Faglige samarbejdsforum omkring fag i hver enkelt afdeling. h. Trivselsmæssige samarbejdsforum omkring trivsel i klasser og på årgange i hver enkelt afdeling. social kapital: 70 % Efter en stigning fra 2014 til 2016 er trivslen igen faldet, men den ligger over det oprindelige trivselsniveau i 2014 og faldet er mindre end 5%. 2019/2020: Da skolen skal flytte sammen på én matrikel omkring årsskiftet i 2019/2020, er det forventeligt, at der vil være nogle udfordringer i forhold til trivsel dette skoleår. Medarbejderne skal gå glade på arbejde, føle sig som del af et fællesskab, kunne se udviklingsmuligheder og fremtidsperspektiver i deres arbejde. medarbejderne skal øges i perioden 2015-2020. 4.3.1 Sund skole. Er Hærvejsskolen en sund skole? 4.3.2 Arbejde med projekt Sund Skole. i. Samarbejdsforum på tværs af hele skolen gennem arbejde med samarbejdsrelationer mellem klasser og primærgrupper. 4.3.3 - Uddannelse af to sundhedskoordinatorer. (JG og DAH). - Opstart af lokalt sundhedsråd: To sundhedskoordinatorer, en elevrådslærer, en AKT-lærer, en sundhedsplejerske og en leder. - Gennemføre 4 indsatsområder i løbet af 2017-2018 og opstille SMARTE MÅL for alle 4 indsatser. - Første indsatsområde vælges af elevrådet og formand og næstformand deltager i drøftelsen af indsatsområdet.1. indsats: Skoleboden opdateres i samarbejde med Elevrådet. 2. indsats: Evaluering af den alternative uge 41. 3. indsats: Brug af VISKO-kort i indskolingen. 4. indsats: Søvnundersøgelse i matematik på 8. årgang. Indsatser i skoleåret 2018-2019: 1.indsats: Fri for lus. En kampagne for at kæmme for lus efter hver ferie. 2. indsats: Den gode pause. 3. indsats: Er endnu ikke valgt. 4. indsats: Er endnu ikke valgt. - Opstart af valgfaget Take Action. Valgfaget har ikke interesse blandt eleverne. I stedet iværksættes et innovativt projekt Edison sammen med hele 7. årgang med afvikling af lokal-finale fredag den 9.11.18 på IBC. Vi 4.3.4 2017-2018: Opstart af Sundhedsråd. Integrere arbejdet med Sund Skole i det trivselsarbejder, der i forvejen finder sted på skolen. Uddannelse af overbygningslærere og opstart af valgfaget Take Action. 4.3.5 Sundhed og bevægelse skal fylde mere på skoleskemaet. Der skal skabes gode og lærerige samarbejder mellem skoler og foreningsliv. Skolen skal summe af liv fra glade og nysgerrige elever og lærere og ingen har ondt i maven over at gå i skole og ingen skal droppe sine fritidsaktiviteter, fordi skoledagen er for hård, for ensformig eller udmattende. 10
håber at vinde og gå videre til regionsfinalen. 4.4.1 Bevægelse og idræt: Hvor tit bevæger du dig i timerne? 2017: 70,9% 2018: 74,6% 4.4.2 Sikre mulighed for bevægelse i timerne og en høj faglighed i idræt. 4.4.3 a. Bevægelsescertificering i skoleåret 2018-2019 for alle pædagogiske medarbejdere. 8.11., 4.1. og 26.2. b. Idrætslærercertificering i skoleåret 2018-2019 og 2019-2020: Alle idrætslærere på kursus 7.11.18, 5.2.19 og 21.3.19 samt tre kursusdage i skoleåret 2019-2020. c. Bevidstgøre eleverne om, hvornår der foregår bevægelse. 4.4.4 2018/2019: 80 % af eleverne svarer, at de tit bevæger sig i timerne. 2018/2019: 90% af eleverne svarer, at de tit bevæger sig i timerne. 2018-2019: Bevægelsescertificering af alle pædagogiske medarbejdere. Idrætslærercertificering af alle idrætslærere. 4.4.5 Bedre trivsel og bedre læring. Fremme en stærk bevægelseskultur på Hærvejsskolen. Høj faglighed i idrætsundervisningen. Mål 5 2015-2020 Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 5.1.1 5.1.2 5.1.3 5.1.4 5.1.5 Skolens kompetencedækning 2015-2016: 96% 2016-2017:92,4 % i 2017-2018: 90,5% a. Uddannelse af alle medarbejdere. b. Uddannelse af vejledere, der kan være med til at opkvalificere arbejdet med læring og trivsel for os alle. a. Hærvejsskolens medarbejdere skal være professionelle i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. b. Uddannelse af matematikvejledere, læsevejledere og akt-vejledere for alle tre afdelinger. Uddannelse af læringsvejleder, it-vejledere og praktikvejledere. c. Opsamling på tidligere uddannelsesforløb: Uddannelse af ny læsevejleder i overbygningen. Delmål: Skolens kompetencedækning er 93%. 2018-2020 c. Ny læsevejleder i overbygningen uddannet. Skolens kompetencedækning er faldende. Fuld kompetencedækning på Hærvejsskolen i 2020. Mål: 6 I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 6.1.1 Indførelse af tysk som et obligatorisk fag fra 6.1.2 Fokus på tyskfaget. 6.1.3 Arbejde ud fra kommunale mål fra tysk fra 3. klasse. https://www.aabenraa.dk/media/3996536/tysk-tidligt-paa- 6.1.4 Mål: -Udbredelse af et sprogsyn, 6.1.5 11
3. Klassetrin. Håndtering i udskolingen af, at eleverne kommer med bedre forudsætninger i tysk end tidligere. Karaktergennemsnit i tysk, skriftligt standpunkt 2015: 6,59 Karaktergennemsnit i tysk, mundtligt standpunkt 2015: 5,7 standpunkt 2018: 6,4. Karaktergennemsnig i tysk, mundtligt standpunkt 2018: 5,2. skemaet.pdf Mellemtrin: Workshop forår 2018: Arbejde med metodevalg i forhold til materialer og sprogsyn. Møde med det tyske bibliotek om brug af deres materialer og portaler. Indskoling: Drøftelse af tyskundervisningen på fællesmøde. Deltagelse i Tidlig Tyskundervisning på Campus. Overbygning: Årligt: Oktoberfest med 7. årgang. Mindst et årligt forløb med entreprenant tyskundervisning: 2016-2017: Schlaumeier med 8. årgang. 2017-2018: Medienkoffer med 9. årgang. 2018-2019: Nyt forløb med 8. årgang. der stemmer overens med faghæftets sprogsyn. -Ruste lærerne til at undervise ud fra dette sprogsyn. -Udarbejde fælles kanon fra 3.- 9. klasse. -Opdatering af materialer. -Udnytte kontakt til konsulent på tysk-området (AR). Mål for karaktergennemsnitprogression i standpunktskarakter: 2019 skriftlig: 6,8 2019 mundtlig: 5,8 2020 skriftlig: 7,0 2020 mundtlig: 6,0 Opsamling på målene: Vi har udfordringer med at nå målene, men arbejder videre med at hæve karakterne i tysk især mundtligt. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Vi skal kunne mærke, at der er liv i tysk. Hærvejsskolen skal kendetegnes ved stor aktivitet i forhold til spændende tyskundervisning. Mål 7 2015-2020 Der skal være sammenhæng i specialklasserækken UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 7.1.1 7.1.2 7.1.3 7.1.4 7.1.5 Hvordan får vi igen en specialklasserække, hvor der er fokus på sammenhæng og høj specialundervisningsfaglighed? Sammenhæng i specialklasserækken. Udarbejde nye samarbejdsgrundlag for hver af de to matriklers specialklasseafdeling. Udarbejde ny beskrivelse på hjemmesiden. Udarbejde ny velkomstfolder. Indgå aftaler om prøverne efter 9. klasse for specialklasseelever. Der afholdes 4 årlige fælles møder for alle medarbejdere i specialklasserne sammen med alle lederne. Der arbejdes med rød tråd i specialklasserne på Hærvejsskolen. Tildeling af midler 65.000 kroner i 2018-2019 fra det politiske niveau. Besøg på alle specialcentrene i september 2018. PLF for specialområdet igangsat. Ansøgning om midler til at arbejde videre med at udnytte kompetencerne fra specialområdet i almenområdet. 2015-2017: Klarhed om struktur, indhold og forventninger til specialklasserækken. Skriftlighed i beskrivelserne af specialklasserækken. Elever fra specialklasserækken skal til afgangsprøve, hvis det giver mening. Styrkelse af sammenhængskraften mellem specialcentrene skal styrkes på tværs i forhold til fælles mål, metoder og indsatser. Herunder udvikling af mål og Bedst mulig læring for alle og mest mulig styr på, hvorfor vi gør, som vi gør. 12
metoder i arbejdet for at eleverne kan komme tilbage til almenområdet. Mål 8 2015-2020 Den gode Skole: Initiere og fastholde en kvalitetsudviklingsproces for skolerne i Aabenraa Kommune med henblik på at styrke skolernes brede dannelse- og uddannelsesopdrag. Kommunalt projekt, der skal sikre dialog mellem lærere og elever om skolens almene dannelsesopgave. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 8.1.1 8.1.2 8.1.3 8.1.4 8.1.5 Hvad kendetegner en god skole i vores tid og fremover? Hvad er skolernes dannelsesbidrag til elevernes fremtidige liv? Hvad betyder folkeskolens formålsparagraf kapitel 1 i forhold til at drive en god skole? Hvordan omsættes det gode liv i skolens praksis? Hvordan lærer vi børn kritisk stillingtagen til deres og fælles liv, den frie tanke og medansvar, medborgerskab og globalt udsyn? Dialog om dannelsesopgaven i skolen på kommunalt plan og på Hærvejsskolen. Hærvejsskolen er kendetegnet ved, at der kontinuerligt arbejdes med at udvikle en god skole, hvor dannelse af gode og livsduelige mennesker er vores vigtigste opgave og hvor test og evalueringer er et middel og ikke et mål. Særlige aftaler i skoleåret 2018-2019: a.fortsat arbejde med God Kommunikation, der er Hærvejsskolens største indsatsområde i forhold til Den gode skole. Hver afdeling har en emneuge om god kommunikation i løbet af året. I denne emneuge fokuseres på god kommunikation i en kendt gruppe (årgang, klasse og primærgruppe). b. En del af emneugen indeholder kommunens fælles tema: Skolen i går, i dag og i morgen. Fælles kick-off konference for lærere og ledere den 18.1.17 Opfyldelse af folkeskolelovens formålsparagraf kapitel 1. Mål 9 2015-2020 Ny skole. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL 9.1.1 9.1.2 9.1.3 9.1.4 9.1.5 Én skole: Samling af Hærvejsskolen på en matrikel. Forberedelse af den endelige fusion. a. Byggeri på Skovbrynet. b. Udarbejdelse af fælles vision i et samarbejde med skolebestyrelse, Ressourceteam, MED-udvalg, elevråd og afdelinger. a.fortsat tæt opfølgning af byggeriet af en funktionel skole med inddragelse af alle medarbejdere. b.inddragelse af forældre, medarbejdere og elever i Bygge og drive en sund og god skole i Rødekro. 13
c. Planlægning af fusionsarbejde og den endelige sammenlægning af de to matrikler. visionsprocessen. c.påbegynde overvejelser om flytning og fusion. d. Udviklingsarbejde angående det nye PLC: Formål med PLC: 1. Oplevelser og inspiration 2. Formidling og læring 3. Vejledning og udvikling 4. Rum til fordybelse for store og små 14