den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en platform for udvikling af det fremtidige samarbejde mellem de mange aktører i og omkring kommunerne. Hvis du vil vide mere om de enkelte emner i denne folder, kan du rekvirere hele rapporten ved at kontakte NTS-centeret.
STRATEgiSk RAmmE Danmark har i fremtidens vidensamfund behov for at sikre viden og udvikling indenfor de naturfaglige og tekniske fag samt sundhedsområdet. Udvikling af en stærk naturfaglig kultur i grundskolen samt fokus på at skabe sammenhæng i naturfagsundervisningen kan være med til at motivere unge til at vælge en uddannelse indenfor disse fagområder. Samtidig er der behov for en naturfaglig almendannelse i hele befolkningen som en ballast i et demokratisk samfund. En undersøgelse som Danmarks Lærerforening foretog i 2007 viste, at omkring 82 % af de adspurgte natur/teknik-lærere ikke har en linjefagsuddannelse i faget. NTS-centerets vision for den kommunale indsats er at alle kommuner i Danmark arbejder aktivt med at udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed for børn og unge at de tilgængelige ressourcer for et naturfagsløft i kommunerne bliver koordineret at alle relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet Der er derfor brug for en væsentlig styrkelse af lærernes grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder - især i faget natur/teknik. Undervisningsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsatte i maj 2007 en arbejdsgruppe til forberedelse af en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i rapporten Et fælles løft, der blandt andet anbefalede oprettelsen af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centeret er nu en realitet. Det nationale center er placeret i Sønderborg og regionale ledere arbejder for et naturfagsløft med stor regional og kommunal forankring, med udgangspunkt i de fem regioner. 2 NTS-CENTERET
Fra vision til kommunal strategi NTS-centerets kommunale strategi skal støtte op om kommunens udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Strategien tilpasses den enkelte kommunes behov og interesser. For at styrke en konkret indsats for lærere og elever på skolerne har NTS-centeret udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er, at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset deres forudsætninger. Kommunens koordinatorer for naturfagsindsatsen tilbydes samtidigt at indgå i et netværk på tværs af kommunerne. Det gør det muligt at udnytte erfaringer fra andre kommuner, strukturere opgaven og få sparring på egen indsats. SÅdAN ARBEJdER Vi Gennem de regionale ledere vil NTS-centeret skabe samarbejde på flere niveauer i kommunerne. Ambitionen er at opnå en fælles indsats både fra politisk hold, skoleforvaltning, skoleledelse, lærere og andre relevante samarbejdsparter. NTS-centerets rolle vil være rådgivende, koordinerende, videndelende, videnskabende og faciliterende. De regionale NTS-centre vil gå i dialog med de enkelte kommuner om, hvordan et naturfagsløft kan tilpasses den enkelte kommune. NTS-CENTERET 3
indsatsens målgrupper Udfordringen med den naturfaglige indsats er ikke blot at nå de dygtige lærere og ildsjæle - samt skoler og kommuner, der allerede nu gør et stort arbejde for naturfagsundervisningen. Det er vigtigt at nå bredere ud. Kommunens arbejde med at løfte naturfagsundervisningen kan formuleres i en lokal udviklingsstrategi, der eksempelvis kan bygge på at: etablere en naturfagskoordinatorfunktion igangsætte arbejdet med en naturfagsstrategi og handleplan etablere en styregruppe med centrale deltagere fra alle vigtige interesseområder sikre at naturfags- og sundhedsundervisningen indgår i kommunens kvalitetsrapport målrette en direkte indsats for lærerne se indsatsområderne Naturfagskoordinator For at opnå struktur og synergi omkring arbejdet med et naturfagsløft i kommunen, er det vigtigt, at der findes en person, der kan igangsætte og koordinere denne opgave. Naturfagskoordinatoren må have et effektivt samarbejde med både skoleforvaltning og skoleledelserne, samt kendskab til nøglepersoner blandt lærere og indsigt i lærernes hverdag. Lærere, viceskoleledere, skoleledere, naturvejledere eller naturfagskonsulenter kan fungere som naturfagskoordinator. Oftest kan det styrke indsatsen at være flere om koordinatoropgaven. Koordinatoren skal tage ansvaret for gennem samarbejde at: skabe overblik over eksisterende tiltag sikre naturfagenes synlighed i det forvaltningsmæssige arbejde gennem kvalitetsrapport, naturfagsstrategi m.m. samle skolelederne om en fælles indsats for naturfagene etablere og understøtte netværk og samarbejdsrelationer blandt naturfagslærere både på og imellem skoler, uddannelsesområder og i tværgående netværk med andre interesserede aktører skabe politisk bevågenhed skaffe midler og velvilje til en indsats synliggøre indsatsen på skolerne og i offentligheden. 4 NTS-CENTERET
DE MANGE MÅLGRUPPER Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Selvejende institutioner og staten (Ungdomsuddannelserne, UC, Universiteter, Undervisningsministeriet, NTS-Centeret) Politikere/forvaltning i kommunen (Naturfagskoordinator, struktur, samarbejdsrelationer, erhvervsudvikling) Uformelle læringsrum (Sciencecentre, naturskoler, virksomheder, rollemodeller, naturområder, biblioteker m.fl.) Skolen (Ledelse, kolleger og faciliteter) Naturfagslærer Elever (interesse for natur, teknik og sundhed) Et politisk arbejde Skolechefen har gennem sit arbejde blandt andet mulighed for at præsentere strategier og indsatser vedrørende et kommunalt naturfagsløft for politikerne, samt berette om succeser og gode historier på området. Børne- og Unge udvalget vil opleve interesse og opbakning også fra andre dele af byrådet. Arbejdsmarkedsområdet ser værdien af, at børn får uddannelser, der er relevante for erhvervslivet i kommunen. Teknisk forvaltning har en grundlæggende interesse i børns naturvidenskabelige dannelse. Social- og sundhedsområdet kan indgå i samarbejdet omkring sundhed i naturfagsundervisningen. Skoleledere og rektorer Skoleledere og rektorer har en helt central rolle i en kommunal indsats. Ledelsen skal skabe handlerum for de lærere, der ønsker at gøre en fælles indsats samt støtte nye initiativer, netværk og aktiviteter, der motiverer og engagerer både elever og lærere. Undervisere I arbejdet for at kvalificere undervisningen i naturfagene på skolerne er de ressourcestærke lærere indenfor naturfagene naturlige nøglepersoner. Målet med denne strategi er bl.a. at styrke relationer imellem disse lærere og andre naturfagslærere på skolerne - og også imellem lærerne på tværs af skolerne. NTS-CENTERET 5
6 NTS-CENTERET
FoRSkElligE kommuner - FoRSkElligE FoRudSæTNiNgER NTS-centeret vil gennem sit arbejde gerne tilbyde alle kommuner et samarbejde om et naturfagsløft. Derfor vil indsatsen tilpasses den enkelte kommunes eksisterende struktur og udfordringer. Kommuner der har en koordineret naturfagsindsats 25 kommuner har været involveret i Sciencekommune projektet, et 3-årigt projekt, som afsluttes i april 2011. En del af Science-kommunerne og flere andre kommuner har allerede gjort et stort struktureret arbejde for at kvalificere naturfagsundervisningen og kan betragtes som etablerede naturfagskommuner. Kommuner der er i gang med at opbygge en koordineret og struktureret indsats En række nye kommuner forventes de kommende år at starte en ny proces for at styrke og udvikle undervisningen i naturfagene. NTS-centeret vil gerne indgå i et samarbejde om ombygning af struktur og indsats således at der sker nye initiativer og indsatser ude på de enkelte skoler. Kommuner uden en struktureret og koordineret indsats Kommuner der ikke prioriterer, eller ikke har ressourcer til, etablering af en struktureret og koordineret indsats, vil ligeledes tilbydes et samarbejde igennem NTS-centerets kommunale Både i de veletablerede og i de nystartede kommuner vil der blive arrangeret to regionale og to nationale møder hvert år. Møderne vil blive temalagte og gå i dybden med problemstillinger omkring selve indsatsen på skolerne samt problemstillinger omkring implementering af et naturfagsløft i kommunen. indsats. Indsatsen vil dog kun kunne målrettes enkeltstående projekter til interesserede skoler og andre samarbejdspartnere. NTS-centeret vil kommunikere ny viden og tiltag ud gennem www.ntsnet.dk. Hvad får kommunen ud af at være med? Ved at indgå i et fælles samarbejde omkring et naturfagsløft, kan de ressourcer, der allerede bruges i dag, udnyttes bedre. NTS-centeret vil, gennem organisering og videndeling, gøre det lettere for kommunerne at udnytte de eksisterende erfaringer - og at vælge en individuel strategi. NTS-CENTERET 7
VæRkTØJER i SkolEFoRVAlTNiNgEN Den naturfaglige indsats på skolerne kan synliggøres og forankres ved at indgå i skolernes kvalitetsrapport. I en naturfagsstrategi formuleres kommunens handleplan for arbejdet med at styrke naturfagsundervisningen. En styregruppe for en naturfagsindsats kan skabe rammen for et tværgående samarbejde mellem de relevante interessenter i kommunen. Styregruppen kan bestå af repræsentanter fra børnehaveområdet, skoleområdet, ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, uddannelsesvejledere, virksomheder, de videregående uddannelser samt andre med særlig interesse i lokalområdet og kommunen. Gruppen vil i sit samarbejde være en øjenåbner for mulige brobygningsprojekter samt inddragelse af uformelle læringsrum og virksomheder. Styregruppe Et politisk arbejde Naturfagsstrategi Kvalitetsrapport Indsatsområder blandt lærerne Naturfagskoordinator Skoleledere og rektorers opbakning Værktøjer til en kommunal indsats 7 PRimæRE indsatser PÅ SkolERNE NTS-centeret har med henblik på, at der sker en væsentlig indsats for lærer og elever på skolerne udvalgt 7 indsatsområder. Hensigten er ikke, at alle indsatser sker på en gang, men at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset kommunen. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne En god naturfagskultur indebærer et stærkt samarbejde blandt naturfagslærerne på skolen. Struktur og ledelse spiller en afgørende rolle for at det lykkes. NTS-centeret vil arbejde for at styrke denne kultur på skolerne. Dette kan ske gennem den fælles kommunale indsats. Desuden vil 8 NTS-CENTERET
vi etablere netværk for naturfagskoordinatorer fra forskellige kommuner for at sikre erfaringsudveksling og faglig sparring. 2. Velfungerende netværk Netværk blandt undervisere vægtes højt, da det styrker arbejdsglæde, erfaringsdeling og faglig udvikling. Uden disse netværk vil alle initiativer bliver enkeltstående og uden fælles synergi. Det gælder også netværk og samarbejde på tværs af et samlet naturfagsløft. NTS-centeret vil arbejde for at etablere, strukturere og understøtte netværk og nye samarbejdsrelationer. 3. God undervisningspraksis NTS-centerets arbejde sætter fokus på natur, teknik og sundhed. Der lægges vægt på at styrke og udvikle undervisningen i de enkelte fag, men også på at skabe større tværgående undervisning. Sundhed vil skulle implementeres i en række fag og styrke interessen for sundhed i elevernes hverdag koblet til naturvidenskabelig indsigt. NTS-centeret tilbyder en base for undervisningsforløb på NTSnet.dk, for at styrke de undervisningsforløb, som anvendes i lærernes hverdag, herunder også IT-baseret undervisning. 4: Sammenhængende tilbud om efter- og videreuddannelse Da en stor del af de lærere, der underviser i natur/teknik ikke har en linjefagsuddannelse i faget, er der behov for en væsentlig styrkelse af lærernes grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder. NTS-centeret vil arbejde for at styrke efteruddannelsen af lærere. Herunder bl.a. at inddrage lærere og skoleledere i dialog med University College og Universitetet om at formulere ønsker til efteruddannelse og forskning. NTS-CENTERET 9
5. Brobygning Uddannelsesområderne i de unges uddannelsesforløb har en tendens til at lukke sig om sig selv. Ofte bliver det derfor den enkelte elevs egen opgave at konstruere en bro i undervisningen og se den faglige sammenhæng i fagene i den videre uddannelse og et senere erhvervsvalg. Ved at bygge bro i naturfagsundervisningen fra børnehave gennem grundskole og videre til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsliv - udbygges elevernes kendskab til de næste niveauer. 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer De uformelle læringsmiljøer omfatter de ressourcer, som lærerne kan benytte sig af til brug i naturfags- eller anden undervisning. Det kan være naturskoler, oplevelses- og sciencecentre, akvarier, egnsmuseer, lokale virksomheder eller forældre, der fortæller om deres erhverv og faglighed. Læreren kan desuden flytte sin undervisning ud til det lille vandhul, krattet eller skoven helt tæt på skolen. På NTSnet.dk oprettes et landsdækkende kort, hvor både de uformelle læringsrum og naturområder omkring skolerne kan ses. 7. Events En god naturfagsevent er en begivenhed, der kan skabe aktivitet, motivation og interesse hos eleverne for at engagere sig i et relevant, naturfagligt stof. Events skal forstås bredt som undervisningsforløb, konkurrencer eller temauger, der afsluttes med en festlig begivenhed, der skaber synlighed. En naturfagsevent kan være arrangeret på den enkelte skole, koordineret i kommunen eller bestå i deltagelse i nationalt arrangerede konkurrencer, festivaler eller kampagner. 10 NTS-CENTERET
En god naturfagsevent er en begivenhed, der kan skabe aktivitet, motivation og interesse hos eleverne for at engagere sig i et relevant, naturfagligt stof.
WWW.NTS-CENTERET.dk