Optimalt valg af kløvergræsblanding

Relaterede dokumenter
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Strategi for foderforsyning

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Mælkeproduktion uden grovfoder

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

Er der penge i at vande kløvergræs?

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Græsmarkskonference 2015

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

LandboThy Kongres 2018

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Kløvergræsmarken i centrum

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

FODRING OG FODERPRODUKTION

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

FASEFODRING MED PROTEIN

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Udvikling i grovfoder

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sidste nyt om ensilering

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Non-GM-fodring med hestebønner

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Produktion og næringsstofudnyttelse

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Proteinudnyttelse i græs

Nettoudbytte og foderværdi

Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Optimér den økologiske foderforsyning

Den økonomisk robuste kvægbedrift

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Transkript:

Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding

Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften Dyrkningsforhold: jordtype, vanding, gødning Fodring: mælkeydelse, andel i rationen og pris på ration Harmoni, sædskifte

Baggrund for at give et bud på en optimal strategi Dyrkningsforsøg med nye og etablerede blandinger Analyse af fodringsforsøg i litteraturen DKC-forsøg Nye fodringsforsøg på AU, Foulum med rene græsser og kløver samt praksisundersøgelser med samme afgrøder

Metaanalyser: (Statistisk bearbejdning af sammenlignelige fodringsforsøg fra litteraturen) Analyse i finsk afhandling: Rødkløver- vs græsens. + 0,4 kg TS og + 0,8 kg EKM Rødkløvergræs vs. græsens. + 1,2 kg TS og + 0,8 kg ECM Marianne Johansen, Au, Foulum: 26 forsøg -90 behandlinger, Kun få forsøg med græsarter 80 ud af 90 behandlinger med oplysning om FK org. stof

Resultater af Mariannes metaanalyse på græs sammenlignet med bælgplanter 35 30 25 a a c b b a kg/dag 20 15 10 a ab b TS optag Mælkeydelse EKM 5 0 72 ab 74 a 69 b FK org. stof (% af OS) Græs Hvidkløver Rødkløver

Forsøg på DKC Betydning af kløvergræsblanding for foderoptagelse og mælkeydelse. Røjen, B.A., og Kristensen, N.B. 2014 og 2015. Bilag til Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Kløvergræsensilager baseret på Blanding 35 (eller 22) (alm. Rajgræs og hvidkløver) Blanding 42 (Hybridrajgræs og rødkløver) Blanding 45 (Rajsvingel og rødkløver) Strandsvingel-baseret blanding 6... 1. marts 2017

Foderoptagelse: Bld. 42 lavere og samme trend de to år på tørstof optagelse P = 0.04 P=0.22 25 25 Foderoptag, kg ts/d 24 23 22 Total foderoptag, kg ts/dag 24 23 22 21 21 35 Str 42 45 Bld_35 Bld_str Bld_42 Bld_45 Græsblanding Behandling 2014 2015 7... 1. marts 2017

EKM: bld. 42 bedre gav mindre mælk i 2014, men ikke i 2015 40 P <0,01 40 P=0,88 P =0,88 39 39 EKM, kg/dag 38 EKM, kg/dag 38 37 37 36 35 Str 42 45 Græsblanding 36 Bld_35 Bld_str Bld_42 Bld_45 Behandling 2014 2015 8... 1. marts 2017

Konklusion Kan vi styre fordøjeligheden, så kan vi også lave mælk på blandingerne Ingen forskel i foderoptag Ingen forskel i EKM-ydelse 9... 1. marts 2017

Intensiv fodringsforsøg med græs- og kløverarter Ph.D. studerende Marianne Johansen, AU, Foulum Alm. Rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, sen Rajsvingel Strandsvingel Hvidkløver Rødkløver 2. 3. og 4. slæt til praksisforsøg

Forsøgsbehandlingerne TMR ad libitum med 70% grovfoder 8 behandlinger 6 rene ensilager 50/50 rødkløver-sen rajgræs 50/50 hvidkløver-sen rajgræs

Resultater: Tørstof optagelse 25 20 b b c c ab a a a kg/dag 15 10 5 0 Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

Resultater: Mælkeydelse 40 35 30 cd c e de bc ab a a 25 kg/dag 20 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

Resultater: EKM-ydelse 40 35 30 cd bc e de c ab bc a kg/dag 25 20 15 Mælkeydelse EKM ydelse 10 5 0 Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

FK org. stof og kløverandel vigtigere end græsart/græsblanding TS- og EKM, kg/dag 40 35 30 25 20 15 10 Rødkløver ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen Strandsvingel ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rajsvingel Rajgræs sen Hvidkløver Rajgræs tidlig 70 75 80 85 90 FK org. stof i ensilage TS optag - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optag - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optag - 100% kløver EKM - 100% kløver

Bælgplanteeffekten - virkningen af kløver i rationen 40 TS og EKM, kg/dag 35 30 25 20 15 10 70 75 80 85 90 FK org. stof i ensilage TS optag - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optag - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optag - 100% kløver EKM - 100% kløver

Praksisundersøgelsen Formål: At afprøve afgrøderne i praksis, for at sikre en sammenhæng i resultaterne mellem forsøg og praksis Undersøgelsen: 3 afgrøder Rødkløver, Rajsvingel og Strandsvingel 6 besætninger 2 besætninger pr. afgrøde (+ 1 rødkløver) Foder: Ombytning af 3 kg TS af værtens græsensilage med forsøgsfoder, dog kun 2 kg TS på rødkløver 17..

Konklusion fra praksisundersøgelsen Rødkløver gav højere foderoptagelse Strandsvinglen havde svært ved at opretholde ydelsen Rajsvingel og Rødkløver gav uændret ydelse og sammensætning af mælken 18..

Overordnet konklusion Forsøgsresultater fra litteraturen, de intensive fodringsforsøg og praksisafprøvningen peger alle i samme retning, nemlig at: Fordøjeligheden af organisk stof og ikke arten, er afgørende for mælkeproduktionen Bælgplanteeffekten er uomtvistelig på foderoptagelse og ydelse Ydelsesforskellene skal/kan derfor forklares af fordøjeligheden af organisk stof og bælgplanteandel 19..

EKM-ydelse i relation til FK org stof og kløverandel EKM-ydelse, kg 35,5 35 34,5 34 33,5 33 32,5 32 31,5 31 + 0,7 kg EKM + 1,3 kg EKM 72 74 76 78 80 82 84 Fordøjeligheden af organisk stof 10 % kl 25 % kl}+0,6-0,7 kg EKM 40 % kl + 0,3 kg EKM 20..

Konklusion og budskab Rødkløver, Rajsvingel og Strandsvingel er alle gode højtydende alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter når det angår mælkeproduktion, men Udbytter af energi og protein, kvalitet, dyrkningssikkerhed, dyrkningsomkostninger og håndtering er afgørende for det økonomiske resultat 21..

Mælkeydelsen (EKM) er afhængig af FK org. stof og kløverandel- 10 kg tørstof i græs/kløvergræs EKM ydelse ved 10 kg kløvergræs TS. Bl. 35 Bl. 35 4 slæt 5 slæt 5 slæt 110 N 5 slæt Rent græs Bl. 45 Bl. 47 Bl. 49 31 31,5 32 32,5 33 33,5 34 34,5 35 EKM ydelse ved 10 kg kløvergræs TS.

Foder- og næringsstofsammensætningen ved 10,0 kg tørstof i kløvergræsensilage (ca. 2/3 af grovfoderet) Bl. 35 Bl. 45 Bl. 47 Bl. 49 Græs Fodermidler, kg TS 4 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt Vårbyg Rapsskrå Sojaskrå Roepiller Urea, g Kløvergræsensilage Majsensilage Grovfoder Total foderoptag 6,5 1,2 1,5 1,0 84 10,0 3,7 13,7 24,2 5,3 0,9 1,5 1,0 25 10,0 4,9 14,9 23,9 5,9 1,1 1,5 1,0-10,0 4,5 14,5 24,3 5,6 1,1 1,5 1,0-10,0 4,6 14,6 24,6 6,8 1,1 1,5 1,0-10,0 3,8 13,8 24,4 6,5 1,2 1,5 1,0-10,0 3,9 13,9 24,4