Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne klar og faglig forståelse af billedsprog og metaforer og deres betydning i sprog og kmunikation. Gennem en række eksempler i dagligsproget, artikler og digte spores eleverne ind på billedsprog og metaforer, og med diskussioner reflekteres over begrebets uklare grænser. S et sekundært mål arbejder eleverne også i dybden med genrer (lyrik, rap, artikler og dagligsprog). Eleverne skal lære begrebet billedsprog at kende kunne skelne mellem metafor, sammenligning og metonymi og være bevidst, at der er glidende overgange mellem begreberne kunne skelne mellem typer metaforer blive bevidst, hvor udbredt billedsprog er i sprog møde genrer og genkende deres karakteristika. Faglig baggrund I stilistikken regnes metaforen for en trope, dvs. billedsprog, hvor udtryk bruges i overført billedlig betydning (Gads litteraturleksikon) s sproglig udsmykning. Metaforen har flittigt været diskuteret, i særdeleshed i det 20. århundrede. Den vel nok mest fattende metaforteori er lingvisten George Lakoffs og filosoffen Mark Johnsons, s i Hverdagens metaforer argumenterer for, at metaforer er noget fundamentalt i menneskelig erfaring og erkendelse. De er gennemgribende i den måde, mennesker tænker og erkender. Store dele af det menneskelige begrebssystem er bygget op og af metaforer. Bogen er dermed et kraftigt opgør med stilistikkens noget enkle og simple syn på metaforen. Mennesker tænker i metaforer. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem billed-metaforer, s kun kan forstås i overført betydning: Gaden gaber; Solen smiler; Kærligheden kalder osv. og real-metaforer, s i visse måske tænkte situationer kan forstås på realplanet: Du er ude på dybt vand; Vi står ved en skillevej; Vi sidder midt i maden; Vi sidder i lort til halsen; Jeg ser op til ham. Real-metaforer giver mening på realplanet, men oftest vil de blive brugt i overført betydning på billedplanet de skal forstås metaforisk. En anden måde at skelne på, er mellem poetiske metaforer og hverdagsmetaforer, jf. Paul Ricoeur. Poetiske metaforer gør opmærks på sig selv, fordi de er spændingsfigurer med stor afstand mellem billed- og realplan, fx Gaderne gaber. Hverdagsmetaforer har tilsvarende lille afstand, fx et øjeblik (et blink med øjet). Side 1 / 11
Ordsprogenes oprindelse Det er svært at afgøre ordsprogs oprindelse, da de er opstået og brugt af almindelige mennesker. Man kan spore ordsprog tilbage til det gamle Ægypten og biblen har været med til at sprede klassikere s Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe og Man kaster ikke perler for svin. Begge disse udtryk bærer præg af at være opstået i et landbrugssamfund, men var det brugt, før det blev nedskrevet, eller blev det til almindelig brug, fordi det stod i den hellige bog? Se flere bibelske ordsprog på: http://www.livet.se/ordsprog/kilde/biblen I Ordbog over det Danske Sprog (ODS) kan man få indtryk af alderen for de mest kendte danske ordsprog. Det er dog noget vanskeligt, og det kræver, at man kan gennemskue forkortelser på de kilder, der er anvendt. Redaktionen af den trykte ordbog sluttede i 1950, men da de fleste ordsprog er ældre, er den brugbar. Kildefortegnelsen finder man her: http://ordnet.dk/ods/forkortelser/kildefortegnelse. Det kan også blive nødvendigt at forstå ordbogens redaktionelle forkortelser. Man finder en oversigt i menuen til venstre på samme side. Man finder ordsproget ved at slå nøgleord op i ordbogen: http://ordnet.dk/ods/ Derefter skal man scrolle ned, til man finder ordsproget markeret med blåt eller søge på siden med F3. En genvej kan være at google: Ordsproget +ods Af børn og fulde folk skal man høre sandheden: Ordsproget kan spores tilbage til Adam Oenhlenschlägers skuespil Palnatoke, et skuespil, der efterligner de græske tragedier, hvor rollen Harald Blåtand har replikken. Han siger dog ikke fulde, men drukne. Man kan ved samme lejlighed lægge mærke til, at stykket er fyldt med ordsprog og anden bragesnak. Brændt barn skyr ilden: Gammelt ordsprog, der er registreret i nogle af de ældste optegnelser i 1600-tallet. Dets oprindelse er ukendt. Enlig svale gør ingen smer: Menes at være et græsk ordsprog, s findes på flere andre sprog (svensk, tysk, engelsk) med samme betydning Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene: Registret første i Maus Dansk Ordsprogskat 1879 Lige børn leger bedst: Gammelt ordsprog (1700-tallet), siden brugt i en lang række skuespil og sange op gennem tiden. Tyv tror hver mand stjæler: Ordsproget registreret første gang i Erich Pontoppidan (1698-1764), Onde Ordsprog, 1739. Side 2 / 11
Talemådernes oprindelse At falde i staver: Udtrykket stammer fra håndværket bødker, s var en håndværker (træsmed) der lavede tønder og kar af stave. Hvis karrene var tme og tørrede ind, faldt de i staver, dvs. fra hinanden At gå over stregen: Udtrykket stammer fra sagaerne, hvor man ridsede en streg i jorden for at markere hver kæmpendes råde forud for tvekampe. At have rent mel i posen: Udtryk fra Middelalderen, hvor man gennemgik toldeftersyn, når man skulle ind til byen. Her stak tolderne en pind igennem sækkene for at tjekke indholdet At være i kridthuset: Udtrykket stammer fra små æsker med låg, s var udformet s huse (taget var låg), hvori man opbevarede kridtstykker. Senere blev æskerne brugt til at gemme små kærlighedsgaver, så man på den måde kunne se, man var i kridthuset hos sin elskede At være under tøflen: Gammel overtro i forbindelse med bryllup. Hvis et af brudefolkene trådte den anden over tæerne ville man få magten over den anden. På den måde opstod en tradition ved bryllupper, hvor ægtefolkene for sjov forsøgte at træde hinanden over tæerne At være familiens sorte får: I ældre tid var sorte fårs uld mindre værd end hvide, og derfor opfattede man, at sorte får bragte ulykke. At maje sig ud: Udtrykket stammer fra de gamle landlige maj-fester, hvor man udsmykkede sig med maj (nyudsprungen bøgeløv) Side 3 / 11
Ordsprog Ordsprogene og deres oversættelse klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden dvs.- oversættelse og ordsprog skal matches. Ordsprog A. Af skade bliver man klog, men sjældent rig B. Brændt barn skyr ilden C. Nødt lærer nøgen kvinde at spinde D. For mange kokke fordærver maden E. Når krybben er t bides hestene F. Gammel kærlighed ruster ikke G. Hellere lille og vågen end stor og doven H. Lige børn leger bedst I. Man må krybe før man kan gå J. Man skal ikke græde over spildt mælk K. Ude godt, hjemme bedst L. Af børn og fulde folk skal man høre sandheden M. Enlig svale gør ingen smer. N. Man kan ikke klippe hår af en skaldet Side 4 / 11
Oversættelse A. En indtræffelse af en negativ og evt. destruerende karakter vil statistisk set næppe medføre øget velstand. B. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt og kendskab med forbrændingsprocessers oxidative forløb, næres en udbredt modvilje mod gentagen berøring med samme. C. Social og økonisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæseners indtræden i tekstilbranchen. D. Tilstedeværelsen af et overflødigt antal kulinariske eksperter kan forårsage en væsentlig nedbrydning af fødevarernes art og konsistens. E. Blandt gangere kan der ved mangel på præsentation af foderstoffer, opstå visse interaktioner, kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggressiv karakter. F. Almenmenneskelige samhørighedsfølelser af ældre dato udviser sjældent eller aldrig begyndende tendens på oxydering. G. Der foretrækkes eksemplarer af ringe størrelse, s ikke er henfalden i den ellers livsnødvendige tilstand af et af alfabetets sidste bogstaver, fremfor et fyldigere eksemplar med ringe aktivitet. H. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, s oppebærer samme sociale status vil aktiviteter der har karakter af sjov og spas fungere mest hensigtsmæssigt. I. Før man kan bevæge sin krop fremad i en let vuggende bevægelse på to ben, må man mestre aktiviteten på alle fire. J. Det er ikke nødvendigt at åbne væskekanalerne i øjenregionerne på grundlag af babyers primære føde, påført et større fladt råder. K. Besøg på fremmede marker og territorier er ikke at foretrække frem for de velkendte. L. Endnu ikke konfirmerede personer af begge køn samt personer med et ethanolindhold i legemet på over 0,5 prille vil forholde sig sandfærdigt til stændighederne. M. Et enkelt eksemplar af arten Hirundinidae er ikke ensbetydende med, at foråret er slut N. En person uden hornplader, der består af lange, naturlige polymerer på hovedbunden kan ikke bidrage med hermed Side 5 / 11
Talemåder Talemåderne og deres oversættelse klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden dvs.- oversættelse og talemåde skal matches. Talemåder A. At bide i det sure æble B. At få kolde fødder C. At gå i hundene D. At have blod på tanden E. At kaste håndklædet i ringen F. At klare ærterne G. At lægge hjernen i blød H. At svæve på en lyserød sky I. At være i sit es J. At slå koldt vand i blodet K. At rage kastanjerne ud af ilden L. At være familiens sorte får M. At brænde sit lys i begge ender N. At have hjertet på rette sted Side 6 / 11
Oversættelse A. En sammenføring af kæbepartiet kring en acid frugt B. Et brat temperaturfald kring de nedre regioner C. At indtræde i alment udbredte husdyr D. En sanguid fornemmelse i det dentale råde E. At indføre tekstiler beregnet på aftørring i et cirkulært råde F. At overkme grønne bælgfrugter G. At henlægge den menneskelige cputer i en væske med henblik på rengøring H. At befinde sig i vægtløs tilstand på en hunkønsfarvet samling af damp I. At befinde sig i det højeste eller laveste rangerende kort J. At indføre lavt tempereret H2O i kroppens forsyningssystem K. At udføre visse stedsegrønne træers piggede frugter fra en hastigt selvforstærkende oxidationsproces L. At indtræde s lysmodtagelig uldtot i en blodsbeslægtet samling M. At påbegynde en forbrændingsproces af stearin fra flere vinkler N. At have placeret kroppens centralpumpeværk på den rette placering Side 7 / 11
Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Indledning med en præsentation af begreberne metafor, billedsprog, sammenligninger og metonymier Billedsprog i lyrik* Præsentation af de faglige mål for forløbet Andersen, Benny: På det tørre (1962) (lyrik) (0,2 ns.) Andersen, Benny: Svantes drikkevise (1972) (lyrik) (0,4 ns.) Rifbjerg, Klaus: Bedsteforældre (1956) (lyrik) (0,4 ns.) Billedsprog i rap** Østkysthustlers: Hustlerstil (1996) (rap) (1,4 ns.) Dahl, Jesper: Es, konge, joker (rap) (1998) (2,1 ns.) Metaforer og metonymier i dagligsproget Diverse: Metaforer og metonymier i dagligsproget (1,0 ns.) Metaforer og metonymier i nyhedsartikler ** Diverse: Metaforer og metonymier i nyhedsartikler (2011) (0,9 ns.) Ordsprog og talemåder Videndeling: Afslutning: Diverse: Ordsprog og talemåder (0,9 ns.) Oplæg til videndeling. Kun aktuelt, hvis eleverne har arbejder med kapitler Oplæg til at lave egen reklamefilm ud fra slogannet Der er så meget (mænd/kvinder/drenge, piger osv.) ikke forstår Evaluering: Oplæg til evaluering Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Lyrikanalyse Billedsprog Evaluering Side 8 / 11
Forslag til paralleltekster (prøveform A) Jesper Dahl: Den dræbende joke (1998) (rap) (1,3 ns.) Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Metaforer i lyrikken: Svend Grundtvig: Det var en lørdag aften (1849) (folkevise) (0,5 ns.) Metaforer i rappen Niels Torp (Souvenirs): En rastløs lørdag aften (1996) (sang) (0,5 ns.) Metaforer i nyhedsartikler Find aktuelle avisartikler i dagspressen (ikke en del af ilitt.dk) Forslag til videre læsning Albeck, Ulla (1939): Dansk stilistik. Gyldendal Lakoff, Georg, og Johnson, Mark (2002): Hverdagens metaforer. Hans Reitzel Side 9 / 11
Fremstilling Læsning Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål Eleven styrer og regulerer sin læseproces og diskuterer teksters betydning i deres kontekst Eleven udtrykker sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fase 1. 2. 3. 1. 2. 3. kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold planlægge og gennemføre faser i informationssøgning gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold og genrer på internettet faser i informationssøgning kildekritisk søgning vurdere tekstens afsender og målgruppe skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold og målgruppe genretræk og multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten læse kplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert læse kplekse tekster hurtigt og sikkert sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed morfemer i låneord stavemåde og betydning af ord i alle tekster vurdere tekstens sproglige virkemidler vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse anvende ord og udtryks betydning til at forstå kplekse tekster sproglige virkemidler sociolekter og formelt sprog ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i teksten sammenfatte informationer fra flere tekster forstå kplekse tekster tekstelementers opbygning og funktion metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv sætte tekster ind i sammenhæng diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst sammenhæng mellem tekst og kontekst metoder til opstilling af scenarier metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering opgave- og problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger og disponere indholdet forberede større multimodale produktioner disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker og observationsmetoder research, optagelse og skitser målrettede dispositions- og formidlingsmetoder udarbejde opinions- og ekspressive tekster fremstille større multimodale produktioner fremstille sammenhængende tekster i genrer og stilarter argumenterende og reflekterende fremstillingsformer virkemidler, grafisk design og efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper respondere på fremstillingsformer respondere på sproglig stil respondere på forholdet mellem produktion og genre fremstillingsformer sproglig stil genretræk registrere og korrigere egne og andres fejl korrigere teksters layout fremstille tekster med korrekt grammatik og layout sproglig korrekthed metoder til layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout layoute tekster, så det fremmer kmunikationen lancere større multimodale produktioner opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR og lancering evalueringsmetoder Side 10 / 11
Kmunikation Fortolkning Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Eleven forholder sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle og sociale situationer 1. 2. 3. 1. 2. 3 formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog følge forløb og kposition i kplekse tekster reflekteret indleve sig i tekstens univers s grundlag for fortolkning argumentere og informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog æstetisk sprogbrug kplekse fortællestrukturer og kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed undersøge teksters flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten analysemetoder og forståelsesstrategier fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster foretage flertydige fortolkninger diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger metoder til fortolkning metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer vurdere teksters form diskutere fortolkninger af en tekst vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kmunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed diskutere etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk og argumentations- kroppen s krop og udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd og svensk i og informationsformer udtryk identitet holdninger i sprog kmunikation på internettet retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering demokratisk dialog bruge kropssprog og stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget og andres kropssprog kropslige og retoriske virkemidler sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog vælge digitale teknologier i forhold til situationen diskutere betydningen af digitale kmunikationsteknologier for eget liv og fællesskab digitale teknologiers kmunikationsmuligheder sammenhængen mellem digitale teknologier og kmunikation begå sig bevidst i sprogligt kplekse situationer kmunikere aktivt i sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sproglige normer og gangsformer i situationer sammenhæng mellem situation, kultur og sprog iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord og sprog karakterisere og diskutere sprog i situationer sproglig modalitet nuancer i sproget og sprogets virkning sprog og sprogbrug, sprogets variation og funktioner Side 11 / 11