Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Lyreskovskolens vision 2022:

Folkeskolestrategi

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Lyreskovskolens vision 2022:

Kvalitetsanalyse 2015

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Skolernes mål og handleplaner

Temamøde om strategi

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Handleplan Engelsborgskolen

Folkeskolereformen 2013

Tema Beskrivelse Tegn

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Læringssamtale med X Skole

Folkeskolereform 2014

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Talentstrategi. for folkeskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Strategi for Folkeskole

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Kvalitetsanalyse 2015

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Skolereform har tre overordnede formål:

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Temaaften om status og udvikling

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Transkript:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Status dansk: 68,1 % af eleverne er gode læsere 2016/2017 73 % af eleverne er gode læsere Status matematik: 72,1 % af eleverne er gode til matematik 2016/17 71 % af eleverne er gode til matematik Indsats for dansk og matematik: Anvendelse af testresultater bliver udgangspunktet for sparring med de faglige vejledere og planlægning af læringsaktiviteter PIT Aktivitet omkring indsats for dansk og matematik: Italesætte høje forventninger til alle elever Evaluere testresultater med vejledere/ledelse. Skabe rum for drøftelse af resultater mellem vejledere, team og ledelse. Der skal sættes fokus på det, der virker og indsættes hjælp der, hvor der er udfordringer. Udarbejde handleplaner for de elever, hvor der er brug for en ekstra indsats med udgangspunkt i elevens motivation for at blive dygtigere. Vejlederer rådgiver i den almene undervisning, evt. i form at støttelærer på en årgang. Co-teaching. Tilbud til enkelte elever, der har brug for en pause fra den almene undervisning (værkstedstimer) eller brug for et boost i et givent område enten på klassen eller på mindre hold et pusterum i hverdagen. Der skal være følgende progression i de afholdte nationale test Dansk: Maj 2019 er 75 % af eleverne gode læsere. Matematik: Maj 2019 er 78% af eleverne gode til matematik. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (2020) IPad til alle elever IPad til alle elever, hvor der bliver mulighed for at skabe nye og andre læringsmuligheder for alle. En måde at differentiere undervisningen på. Eleverne skal kunne anvende hjælpemidlerne. Bevidsthed omkring ipads muligheder og udfordringer gennem evaluering, videndeling og brug. High Performance High Performance på alle årgange tilbud til elever med særlige talenter, elever der underpræsterer og elever der arbejder målrettet. Evaluering med alle teams. Forældreinddragelse Inddrage forældrene til at samtale med deres børn ang. Skoleaktiviteter og give forældrende informationer omkring vigtigheden af den daglige læsetræning og tabeltræning. Synliggøre forventninger overfor såvel elever som forældre

Mål: Mål 2-2020: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Status dansk: 7% 2016/2017 5% Status matematik: 3,2 2016/17 2,9% De generelle udfordringer er: Manglende motivation til at lære og blive dygtigere Anvendelse af testresultater bliver udgangspunktet for sparring med de faglige vejledere og planlægning af læringsaktiviteter Vejledere afvikler læringssamtaler med undervisere IPad til alle elever High Performance Vejlederen er aktiv både i forhold til at vejlede den enkelte elev, elevgruppen og læreren, således der skabes de bedste betingelser for læring for alle. Italesætte høje forventninger til alle elever. Elev- og forældreinddragelse. Vejledere er en naturlig del i den almene undervisning, evt. i form at støttelærer på en årgang. Co-teaching. IPad til alle elever, hvor der bliver mulighed for at skabe nye og andre læringsmuligheder for alle. En måde at differentiere undervisningen på. Bevidsthed omkring ipads muligheder og udfordringer gennem evaluering, videndeling og brug. High Performance på alle årgange tilbud til elever med særlige talenter, elever der underpræsterer og elever der arbejder målrettet. Evaluering med alle teams. Delmål for at forbedre de generelle udfordringer: Der skal være følgende progression i de afholdte nationale test Andelen af vores allerdygtigste elever er steget til Dansk Maj 2018 8% Maj 2019 10% Matematik Maj 2018 5% Maj 2019 7% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Forældreinddragelse Inddrage forældrene til at samtale med deres børn ang. Skoleaktiviteter og give forældrende informationer omkring vigtigheden af den daglige læsetræning og tabeltræning. Synliggøre forventninger overfor såvel elever som forældre

Mål: Mål 3-2020: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Status dansk: 10,1% 2016/2017 11,6% Status matematik: 2017/2018 13,1 2016/2017 10,9% PIT IPad Tilbud til alle elever, der har brug for en pause fra den almene undervisning (værkstedstimer) eller brug for et boost i et givent område enten på klassen eller på mindre hold et pusterum i hverdagen. Til projektuge og i prøveperioden afsættes ressourcer til at vejlede enkelte elever i f.t. deres opgaver, hvor forkus er målrettet den enkeltes niveau for at sikre karakteren 2 eller derover. Evt. særlige tiltag for ikke uddannelsesparate elever. IPad til alle elever, hvor der bliver mulighed for at skabe nye og andre læringsmuligheder for alle. En måde at differentiere undervisningen på. Delmål for de generelle udfordringer: Mindst 98% af eleverne får karakteren 2 eller derover Dansk: Elever, der præsterer dårligt i de nationale test i dansk skal falde til: Maj 2019 9 % Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Status karakteren 2: 19,4 % får 2 eller derunder Holddeling Fokus på brugen af ipad for elever med særlige udfordringer. Hvad kan og skal den bruges til målrettet undervisning i udfordringer som fx læsevanskeligheder Holddele årgange i perioder, så der arbejdes målrettet med at øge elevernes lyst til at lære/motivation og fokus på fagligheden, herunder differentiere holdstørrelserne. Matematik: Elever, der præsterer dårligt i de nationale test i matematik skal falde til: Maj 2019 11 %

Mål: Mål 4-2020: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Status elevtrivsel: Status medarbejdertrivsel: Hvor tit bevæger du dig? Hver dag /nogle dage om ugen : 79,5% 0.-3.årgang: Er du glad for din skole : 4,45 2016/17: 4,62 4.-9. årgang: Er du glad for din skole : 3,74 2016/17: 3,91 For elever: Kontaktlærer til den enkelte elev Dannelse på skemaet Fagdage/rulledage For elever: Trivselsarrangementer med deltagelse af kontaktlærere i hverdagene. Såvel skole som hjem skal motivere eleverne til at ville lære og til at ville være sammen Arrangementer på tværs på skolen for at højne trivslen og glæden ved fællesskab Udfordre eleverne også de særlig talentfulde bl.a. vha High Performance Bevægelse i undervisningen øges her inddrages sundheds- og bevægelsesrådet med deres indsatser. Fokus på det enkelte fag eller en given opgave (projektopgave), hvor der er tid til fordybelse. Minimere tiden med telefon på skolen give mulighed for at være sociale. IPad er ikke til brug i pauser. Delmål for de generelle udfordringer: Målsætning Hvor tit bevæger du dig 2019 85 % 2020 90 % Er du glad for din skole skal afspejle måltal for 2016/17 Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015/2020. Bevægelse italesættes Bevægelsesbarometer i klasserne, så det bliver synligt for eleverne, hvornår der er bevægelse i undervisningen. Tillid mellem ansatte: : 58,1% 2016/17: 65% Social kapital: : 60,05% 2016/17: 66,5% For medarbejderne: Sociale arrangementer Fokus på ledelse tæt på For medarbejdere: Planlægge sociale arrangementer Synlig og tæt på ledelse Gennemgå de enkelte afdelingers trivselsrapporter og lave handleplaner inddrage MED og medarbejderne. Medarbejderne giver udtryk for, at der er formulering i sprøgerammen der gør, at resultatet ser ud, som det det gør. For medarbejderen: Delmålet i 17/18 var fokus på at højne tilliden mellem de ansatte på mellemtrinnet. Dette er lykkedes. Trivslen skal øges blandt personalet Mål for 2020 65 %

Mål: Mål 5-2020: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. Status : 95,8% 2016/17: 95,5% Tilpasse kompetencebehov inden brug af ipad Udbyde relevante kursus særligt indenfor brugen af ipad. Fokus på fuld kompetencedækning fremadrettet ved evt. ansættelser Delmål for de generelle udfordringer: 2019: 96% komepetencedækning Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedæk-ning på hver skole.

Mål: Mål 6-2020: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Status Afgangsprøve skriftlig 2016/17: 5,3 Årskarakter mundtlig : 6 2016/17: 4,9 Årskarakter skriftlig : 6,2 2016/17: 7,1 Tilbyde en interessesant og vedkommende undervisning Fokus på mundtlig tysk Drøftelse af karaktergivning Elevinddragelse i undervisningen få eleverne til at bidrage med, hvad der skal til for at gøre undervisningen vedkommende og interessant. Skolerejse til Berlin på 9. årg. Gøre brug af tilbud i f.t. tyskundervisningen Ressourcelærer på i nogle tysktimer i udskolingen, der primært arbejder med en lille gruppe elever for at øge den mundtlige præstation Drøftelse af karaktergivningen i tysk blandt underviserne. Skoleåret 2019/2020 I juni 2020 skal resultaterne fra den tidlige sprogstart være slået igennem. Karaktergennemsnittet skal øges år for år. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. Klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end 2015 Prøvekarakter mundtlig 2014/15: 5,05 Opstart med tidlig tysk i 0. 2. årg. Prøvekarakter skriftlig 2014/15 : 5,2