Antag at. 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel i y = f(x), . p.1/18

Relaterede dokumenter
Differentialregning i R k

Integration m.h.t. mål med tæthed

Integration m.h.t. mål med tæthed

Transformation: tætheder pår k

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

8 Regulære flader i R 3

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

standard normalfordelingen på R 2.

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 2012

Differentiation af sammensatte funktioner

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag.

Partielle afledede og retningsafledede

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

Histogrammetoden For (x i, y i ) R 2, i = 1,..., n, ser vi på den gennemsnitlige

Eksamen i Mat F, april 2006

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Differentation i vektorrum

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Antag X 1, X 2,..., X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X 1 )=σ 2 1,..., Var(X n )=σ 2 n.

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Sætning (Kædereglen) For f(u), u = g(x) differentiable er den sammensatte funktion F = f g differentiabel med

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30

Wigner s semi-cirkel lov

Calculus Uge

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Differentation i vektorrum

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

Exponentielle familer, ark 2

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

Del II. Den lineære normale model

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

Histogrammetoden For (x i, y i ) R 2, i = 1,..., n, ser vi på den gennemsnitlige. Histogrammetoden. Histogrammetoden.

[BM] Mål- og integralteori, af Christian Berg og Tage Gutmann Madsen, Københavns Universitet, 2001.

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Eksamen i Mat F, april 2006

Løsningsforslag til opgavesæt 5

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Reeksamen i Calculus Mandag den 11. august 2014

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

2. Fourierrækker i en variabel

Klassisk Taylors formel

Oversigt [S] 9.6, 11.1, 11.2, App. H.1

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Punktgrupper. Klaus Thomsen

Ekstremumsbestemmelse

Eksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Trykfejlsliste - alle fejl Asymptotisk teori

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

N o t e r t i l G e o m e t r i

Elementær sandsynlighedsregning

Flerdimensionale transformationer

[BM] Mål- og integralteori, af Christian Berg og Tage Gutmann Madsen, Københavns Universitet, 2001.

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

(Prøve)Eksamen i Calculus

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

Lineær Algebra - Beviser

Nøgleord og begreber

Eksamen i Calculus Tirsdag den 3. juni 2014

Differentiation af Trigonometriske Funktioner

Ekstremum for funktion af flere variable

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Overheads til forelæsninger, mandag 5. uge På E har vi en mængde af mulige sandsynlighedsfordelinger for X, (P θ ) θ Θ.

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Geometriske grundbegreber 8. lektion

GAUSS-BONNET HANS PLESNER JAKOBSEN

Differentiabilitet. f(h) = f(x 0 +h) f(x 0 ). y = f(x) f(h) df(h) Figur 1: Tangent, tilvækst og differential. lim. df(h) = f (x 0 )h.

Asymptotisk testteori

Om første og anden fundamentalform

STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2016

Funktioner af to variable

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Transkript:

Differentialregning i R k Kæderegel Lad U R k være åben, og lad h : U R m være differentiabel Antag at Den afledte i et punkt x U er Dh(x) = 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel i y = f(x), Så er den sammensatte afbildning g f : R k R p differentiabel i x, og D(g f)(x) = Dg ( f(x) ) Df(x) (matrixprodukt) Intuition hvis h er differentiabel i x, så er h approksimativt affin, h(y) h(x) + Dh(x)(y x) Vi siger at h er C 1 hvis alle de partielle afledede er kontinuerte p1/18 p2/18 Pæn transformation Transformation af Lebesguemål Vi ser på en afbildning h : R k R k, og åbne mængder U og V så 2) h er C 1 på U 3) h 1 er C 1 på V Bemærk Kædereglen fortæller at hvis x U og y = h(x), så er ( ) 1 Dh 1 (y) = Dh(x) 2) h er C 1 på U 3) h 1 er C 1 på V Da er h(m U ) = g m k, hvor g er givet ved g(y) = detdh 1 (y) for y V, for y / V p3/18 p4/18

Translationer Isomorfier Eksempel Lad h : R k R k være en translation h(x) = x + w Vi ser at h en bijektion af R k på sig selv, med h 1 (y) = y w Eksempel Lad A være en invertibel k k matrix, og lad h : R k R k være den lineære afbildning h(x) = A x Vi ser at h en bijektion af R k på sig selv, med h 1 (y) = A 1 y Både h og h 1 er C 1, og Dh 1 (y) = I Både h og h 1 er C 1 og Dh 1 (y) = A 1 Påstanden i transformationssætningen er altså at Påstanden i transformationssætningen er altså at h(m k ) = deti m k = m k altså at m k er translationsinvariant Det vidste vi godt p5/18 h(m k ) = deta 1 m k = hvilket igen er en kendt formel 1 deta m k p6/18 Substitutionsformlen Polær integration Betragt afbildningen h : (, 2π) (, ) R 2 givet ved h(θ, r) = (r cosθ, r sinθ) 2) h er C 1 på U Vi ser at h er injektiv på (, 2π) (, ) og at 3) h 1 er C 1 på V ( ) V = h (, 2π) (, ) = R 2 \ {(x, y) x, y = } For enhver funktion φ M + (R k, B k ) og enhver Borelmålelig mængde A U gælder at A φ(h(x)) det Dh(x) dx = φ(y) dy h(a) V er hele planen på nær en Lebesgue nulmængde Vi har at r sinθ det Dh(θ, r) = det cosθ r cos θ sin θ = r Derfor er for en M + (R 2, B 2 )-funktion f p7/18 f(x, y) d m 2 (x, y) = 2π f(r cosθ, r sinθ) r dr dθ p8/18

Normering af normalfordeling Pæn transformation af tæthed Polær integration giver at ( 2 e dx) x2 /2 = e (x2 +y 2 )/2 d m 2 (x, y) = 2π = 2π = 2π e r2 /2 r dr dθ e r2 /2 r dr 2) h er C 1 på U 3) h 1 er C 1 på V Lad ν = f m k være et mål på (R k, B k ), der har tæthed med hensyn til m k, og antag at ν(u c ) = så derfor er e x2 /2 dx = 2 π Da er h(ν) = f m k, hvor f er givet ved f(h f(y) 1 (y)) detdh 1 (y) for y V, = for y / V p9/18 Bevis p1/18 Eksempel Flere diffeomorfiområder Problem Lad X 1 og X 2 være uafhængige, begge Γ-fordelte med formparameter henholdsvis λ 1 og λ 2 Find den simultane fordeling af Svar Y 1 og Y 2 er uafhængige, X 1 Y 1 = X 1 + X 2, Y 2 = X 1 + X 2 Y 1 Γ(λ 1 + λ 2 ), Y 2 B(λ 1, λ 2 ) Sætning Lad ν = f m k være et mål på (R k, B k ), og lad h : R k R k være en Borel målelig afbildning Lad U 1,,U n være disjunkte åbne mængder, og lad V 1,,V n være åbne mængder Lad h 1,,h n være restriktionen af h til U 1,,U n Antag at 1) h afbilder U i bijektivt på V i for i = 1,,n, 2) h 1 i er C 1 på V i, 3) ν ( ( n i=1 V i) c) = Så gælder det at h(ν) = f m k hvor f(y) = n i=1 1 Vi (y) f ( h 1 i (y) ) detdh 1 i (y) p11/18 Bevis p12/18

Eksempel Diffeomorfi plus marginalisering Problem Lad X 1 og X 2 være uafhængige, begge med tæthed g Find den simultane fordeling af Y 1 = X (1), Y 2 = X (2) Lad (X 1, X 2 ) have simultan tæthed f på R 2 med hensyn til m 2 Lad g : R 2 R være en C 1 -afbildning Problem Find tætheden for Y = g(x 1, X 2 ) Svar Y 1 og Y 2 har simultan tæthed f(y 1, y 2 ) = 2 g(y 1 ) g(y 2 ) for y 1 < y 2 Strategi Suppler med en afbildning g : R 2 R så koblingen h = (g, g ) bliver en pæn bijektion - eller det der ligner Find den simultane tæthed af (Y, Y ) = h(x 1, X 2 ) Find tætheden af Y ved at marginalisere den simultane tæthed p13/18 p14/18 Foldning Brøker af uafhængige variable Lad X 1 og X 2 være uafhængige med tætheder henholdsvis f 1 og f 2 Problem Find tætheden for Y = X 1 + X 2 Lad X 1 og X 2 være uafhængige med tætheder henholdsvis f 1 og f 2 Problem Find tætheden for Y = X1 X 2 Strategi Suppler med en Y = X 1 Den simultane tæthed af (Y, Y ) er (y 1, y 2 ) f 1 (y 1 )f 2 (y 2 y 1 ) Strategi Suppler med en Y = X 2 Den simultane tæthed af (Y, Y ) er (y 1, y 2 ) f 1 (y 1 y 2 ) f 2 (y 2 ) y 2 Marginalisering giver Y s tæthed h(y 2 ) = f 1 (y 1 )f 2 (y 2 y 1 ) dy 1 Marginalisering giver Y s tæthed h(y 1 ) = f 1 (y 1 y 2 ) f 2 (y 2 ) y 2 dy 2 p15/18 p16/18

Eksempler på brøkintegraler Eksempler på brøkintegraler Hvis X 1 og X 2 er uafhængige, Hvis X 1 og X 2 er uafhængige, X 1 N(, 1), X 2 Γ, form = λ, skala = 1 λ X 2 Γ, form = λ 1, skala = β 1, X 2 Γ, form = λ 2, skala = β 2 så har størrelsen tæthed Y = X 1 X2 g(y) = Γ(λ + 1 2 ) 1, 2πλ Γ(λ) (1 + y2 2λ )λ+1 2 og hvis β 1 λ 1 = β 2 λ 2, så har størrelsen tæthed g(y) = Y = X 1 X 2 1 (λ 2 β 2 ) λ1+λ2 B(λ 1, λ 2 ) β λ1 1 βλ2 2 y λ1 1 (λ 1 y + λ 2 ) λ1+λ2, Altså følger Y en t-fordeling med formparameter λ Altså følger Y en F -fordeling med formparametre (λ 1, λ 2 ) p17/18 p18/18