Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009

Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle

Indhold 1 Introduktion... 5 1.1 Undersøgelsens baggrund... 5 1.2 Undersøgelsens formål... 5 1.3 Rapportens struktur læsevejledning... 6 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser... 8 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme fakta om respondenterne i undersøgelsen... 13 3.1 Studerende med og studerende uden undersøgelsens to hovedgrupper... 13 3.2 Fakta om de studerende, som kan henføres til studierne... 14 3.3 Fakta om de studerende, som vedrører personlige forhold... 20 4 Information om muligheden for at tage på... 27 4.1 Muligheden for at tage på et meritgivende... 27 4.2 Information om muligheden for... 27 5 Fakta om ene... 30 5.1 Type af... 30 5.2 Udlandsopholdets varighed... 30 5.3 Økonomiske forhold i forbindelse med et... 31 5.4 Geografisk fordeling af danske studerendes... 31 5.5 Studie- eller arbejdssprog under et... 33 5.6 Årstal for et... 34 6 Forberedelse af et... 35 6.1 Motiver for at tage på under uddannelsen... 35 6.2 Information om muligheden for... 36 6.3 Problemer med at arrangere et... 37 6.4 Vejledning fra eget uddannelsessted i Danmark... 39 6.5 Vejledning fra værtsinstitutionen/praktikstedet i modtagerlandet... 40 7 Udbytte og erfaringer fra et... 42

7.1 De tre vigtigste udbytter af ene... 42 7.2 Afrapportering om et... 43 7.3 Merit for et... 43 7.4 Hvordan er erfaringerne fra et blevet anvendt i uddannelsen i Danmark... 45 7.5 Sproglige problemer under et... 48 8 Hvorfor tager studerende ikke på et under uddannelsen... 51 8.1 Årsager til at studerende fravælger under uddannelsen... 51 8.2 Årsager til at studerende, der har påbegyndt planlæg-ningen af et, alligevel ikke tager af sted... 52 9 De studerendes opfattelse af betydningen af under uddannelsen... 55 9.1 De vigtigste faktorer med hensyn til at finde et godt job... 55 9.2 Meritgivende og jobmulighederne efter endt uddannelse... 56 9.3 Fortrydelse over at være taget på henholdsvis over ikke at være taget på... 57 10 Om undersøgelsens gennemførelse... 60 10.1 Spørgeskemaet... 60 10.2 Populationen... 60 10.3 Dataindsamlingen... 61 10.4 Svarprocenten... 62 10.5 Bortfald og repræsentativitet... 63 10.6 Datakvalitet... 63 Bilag 1 Undersøgelsens spørgeskema... 65 Bilag 2 Invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen... 78

1 Introduktion 1 Introduktion 1.1 Undersøgelsens baggrund Antallet af studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier, der tager på 1 under studierne, er lavt i sammenligning med studerende fra universiteterne 2. Samtidig er der øget fokus på, at medarbejdere i alle brancher i højere grad bør have kendskab til det internationale samfund, samt være i stand til at agere i en global kontekst. Et under studierne kan bidrage til, at studerende tilegner sig nogle af disse internationale kompetencer. Hvis flere studerende skal på under studierne er der behov for at vide, hvorfor der ikke er flere der tager af sted. Er det f.eks. af familiemæssige eller studiemæssige årsager, er det fordi de studerende ikke kender til mulighederne, eller er det af helt andre årsager, at de studerende fravælger et under studierne? Det er desuden nødvendigt at indsamle mere viden om, hvad udbyttet er for de studerende der har været på et. På denne baggrund har CIRIUS og Undervisningsministeriet 3 sat fokus på barrierer for udgående mobilitet og givet UNI C i opdrag at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier om barrierer for og udbytte af under studierne. Undersøgelsen blev gennemført via internettet i februar-marts 2009, hvor alle sidsteårsstuderende på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier modtog en invitation til at deltage pr. e-mail. 1.2 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at give et udførligt, statistikbaseret billede af erhvervsakademi- og professionshøjskolestuderendes erfaringer med og holdninger til ; både hos studerende der har været af sted og hos studerende der ikke har været på. Undersøgelsens formål er derfor at belyse følgende: Hvad motiverer studerende til at tage på? 1 Udlandsophold er her defineret som praktik- eller studieophold i udlandet af minimum en måneds varighed. 2 Se CIRIUS Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser på www.ciriusonline.dk 3 Undervisningsministeriet har i efteråret 2008 iværksat et arbejde med at udvikle en strategi for internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. 5

1 Introduktion Hvad er udbyttet af under studierne - hos studerende, der har været på praktik- eller studieophold i udlandet? Hvordan vurderes og deres udbytte (fx i relation til fremtidig karriere, værdi på arbejdsmarkedet) af studerende der henholdsvis har været og ikke har været på? Hvordan gives information og vejledning om? Hvad er årsagerne til at de fleste studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler fravælger under studierne? Identificere barrierer for udgående mobilitet for studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier 1.3 Rapportens struktur læsevejledning Præsentationen af undersøgelsens resultater er opdelt på syv kapitler og struktureret omkring fem hovedtemaer, nemlig fakta om respondenterne og om ene, forhold før et, forhold efter et, årsager til at studerende ikke tager på samt opfattelserne om betydningen af og de vigtigste faktorer med hensyn til fremtidige jobmuligheder. Kapitlerne 3-5 tegner med fakta om respondenterne og om ene et billede af hvem, der tager af sted og hvem, der bliver hjemme. Kapitlerne analyserer eventuelle forskelle og ligheder mellem respondenter med og respondenter uden samt mellem respondenter fra professionshøjskoler og respondenter fra erhvervsakademier med hensyn både til respondenternes studiebaggrund og deres personlige forhold. Kapitel 4 belyser også om respondenterne uden har haft mulighed for at tage på eller ej og om de er blevet informerede og muligheden for som del af uddannelsen. Kapitel 6 fokuserer på forhold før et. Kapitlet belyser blandt andet motiverne for at tage på, informationen om muligheden for at tage på, vejledningen fra uddannelsesstedet i Danmark og værtsinstitutionen i udlandet samt eventuelle problemer i forbindelse med at arrangere et. Kapitel 7 fokuserer på forhold efter et. Kapitlet belyser de vigtigste udbytter af ene og brugen af erfaringerne fra ene i den efterfølgende uddannelse i Danmark. Kapitel 8 belyser hvorfor studerende ikke tager på under uddannelsen, mens kapitel 9 analyserer hvordan de studerende vurderer betydningen af et meritgivende med hensyn til fremtidige jobmuligheder. Kapitel 9 viser også i hvilken grad studerende med henholdsvis uden fortryder, at de tog henholdsvis ikke tog på et under uddannelsen samt 6

1 Introduktion hvilke faktorer de studerende opfatter som afgørende med hensyn til at finde et godt job inden for den studerendes egen uddannelsessektor. Herudover giver kapitel 2 en oversigtlig sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater, mens kapitel 10 redegør for undersøgelsens gennemførelse, herunder spørgeskemaet, populationen og dataindsamlingen samt svarprocenten, undersøgelsens repræsentativitet og datakvaliteten. Ved læsning af rapporten bør man være opmærksom på, at alle respondenter ikke har skullet besvare alle spørgsmål i spørgeskemaet. Respondentgruppens størrelse og sammensætning varierer dermed mellem spørgsmålene. Mens alle respondenter har skullet besvare spørgsmålet 1-2 og spørgsmålene 35-48, har spørgsmålene 3-12 kun skullet besvares af respondenter uden, spørgsmålene 13-27 kun af respondenter med og spørgsmålene 28-34 kun af respondenter, der havde gennemført et før undersøgelsen (jf. spørgeskemaet, som er gengivet i bilag 1). Endelig skal bemærkes, at som følge af et meget begrænset antal respondenter fra erhvervsakademierne i respondentgruppen med har det ikke været statistisk hensigtsmæssigt at analysere respondenterne med opdelt efter respondenternes uddannelsesinstitution. Analysen af besvarelserne opdelt efter respondenternes institutionstype er derfor som regel begrænset til den samlede respondentmasse og respondenterne uden. 7

2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Oplysninger om respondenterne Godt 1 800 sidsteårsstuderende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har besvaret undersøgelsens spørgeskema om under uddannelsen. 14 % af respondenterne er eller har været på et, mens 86 % har fravalgt et sådant ophold. Tre fjerdedele af respondenterne kommer fra professionshøjskoler og en fjerdedel fra erhvervsakademier. 16 % af respondenterne fra professionshøjskolerne og 9 % af respondenterne fra erhvervsakademierne var på et på undersøgelsestidspunktet eller havde tidligere været på et sådant. 13 % af respondenterne uden oplyste, at de ikke i deres uddannelse havde haft mulighed for at tage på et meritgivende, mens en tredjedel ikke vidste om det havde været muligt for dem. Der er en større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der siger, at de ikke i deres uddannelse har haft mulighed for at tage på et meritgivende. En tredjedel af respondenterne uden er ikke blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet og mere end halvdelen er ikke blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende studieophold. Andelen, som ikke har fået information om mulighederne for er større blandt respondenterne fra erhvervsakademier end blandt respondenterne fra professionshøjskoler. To tredjedele af alle respondenter kommer fra uddannelser inden for sundhedsområdet (42 %) eller pædagogikområdet (25 %). Knap en fjerdedel kommer fra merkantile (13 %) eller tekniske (10 %) studieretninger. Tre ud af fire respondenter er kvinder. Kønsfordelingen er den samme blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden. Af respondenterne fra professionshøjskolerne er otte ud af ti kvinder og af respondenterne fra erhvervsakademierne er seks ud af ti kvinder. Gennemsnitsalderen for samtlige respondenter i undersøgelsen var 28 år. Gennemsnitsalderen for respondenterne med var 26 år ved opholdets start. Godt halvdelen af respondenterne med var 24 år eller yngre ved opholdets start. Kvinderne var ved et lidt yngre end mændene. Tilsvarende var respondenterne fra erhvervsaka- 8

2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser demierne lidt yngre end respondenterne fra professionshøjskolerne, når de tog på. To tredjedele af respondenterne har eller har tidligere haft et studierelevant arbejde. Andelen er lidt større blandt respondenterne med end blandt respondenterne uden. Og andelen er markant større blandt respondenterne fra professionshøjskoler end blandt respondenterne fra erhvervsakademier. Tre ud af fire respondenter udtrykker interesse for i en periode i fremtiden at arbejde i udlandet. Andelen er større blandt respondenterne med end blandt respondenterne uden. Der er ikke nogen forskel med hensyn til om respondenterne kommer fra professionshøjskoler eller erhvervsakademier. Oplysninger om ene Næsten to tredjedele af ene var praktikophold, 18 % var kombinerede studie- og praktikophold, mens 16 % var studieophold. Godt to tredjedele af ene varer 1-3 måneder, mens 30 % varer 4-6 måneder. Af praktikopholdene varer tre fjerdedele højst tre måneder, mens 60 % af studieopholdene varer 4-6 måneder. Næsten halvdelen af respondenterne med har fået tilskud fra Erasmus- eller Nordplusprogrammet. To tredjedele af ene fandt sted i Europa. Af opholdene i Europa står Storbritannien for 20 %, Norge for 14 % og Tyskland for 13 % For syv ud af ti respondenter foregik studiet eller arbejdet under et på engelsk. For én ud af ti foregik det på tysk. Før et De hyppigst anførte årsager til at tage på et er forventninger om, at det vil være interessant at studere i et udenlandsk miljø henholdsvis ønsket om at leve og bo i en anden kultur. Henholdsvis 92 og 84 % af respondenterne med angiver dette som årsager til, at de ville af sted på et. Tre fjerdedele af respondenterne angiver som årsag, at de trængte til afveksling i uddannelsen, mens omkring halvdelen angiver at et ville give dem bedre karrieremuligheder i Danmark og/eller udlandet. Respondenterne er oftest blevet præsenteret for muligheden for studieog/eller praktikophold i udlandet via informationsmøder eller via andre studerende. Det gælder for tre fjerdedele af respondenterne uden og for to tredjedele af respondenterne med. 9

2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Godt halvdelen af respondenterne med har i forbindelse med at arrangere et haft problemer med at skaffe finansiering. Andelen er større blandt respondenterne på praktikophold end blandt respondenterne på studieophold. Omkring 15 % af respondenterne har haft problemer med henholdsvis forhåndsgodkendelsen, at skaffe bolig, at skaffe kontakter i værtslandet og med praktiske problemer i hjemlandet. Andelen er større blandt respondenterne på studieophold end bland respondenterne på praktikophold. De respondenter, der søgte vejledning på deres egen uddannelsesinstitution om det udenlandske uddannelsessted, landet, bolig, meritmuligheder mv., var mest tilfredse med den vejledning de fik fra medstuderende og mindst med vejledningen fra studievejledere. Efter et Halvdelen af respondenterne nævner erfaring med at studere/arbejde i andre uddannelsesmiljøer/arbejdsmiljøer henholdsvis forståelse for andre kulturer som et af de tre mest betydningsfulde udbytter af et. Fire ud af ti respondenter mener, at praktisk arbejdserfaring inden for eget uddannelsesfelt henholdsvis større selvsikkerhed i forhold til at klare sig på egen hånd hører til de tre mest betydningsfulde udbytter. Næsten ni ud af ti respondenter med har skullet afrapportere om et til deres uddannelsessted. Andelen er noget mindre blandt respondenterne fra erhvervsakademierne end blandt respondenterne fra professionshøjskolerne, men uafhængig af om respondenterne har været på studieophold eller praktikophold. Seks ud af ti respondenter fik fuld merit for deres, mens mindre end én ud af ti fik delvis merit. Godt en tredjedel af respondenterne fik ingen merit for deres ophold. Otte ud af ti respondenter vurderer, at de i deres uddannelse i Danmark har kunnet bruge den generelle viden, som de tilegnede sig ved et. Næsten samme andel vurderer, at deres faglige niveau er blevet styrket af et. En klart større andel af respondenterne på praktikophold (64 %) end af respondenterne på studieophold (35 %) har i deres uddannelse i hjemlandet kunnet bruge de metodiske færdigheder, de tilegnede sig i udlandet. To ud af ti respondenter har i en eller anden grad haft sproglige problemer under et. Andelen er uafhængig af om kommunikationen foregår på engelsk eller på et andet sprog eller om et er et studieophold eller et praktikophold. 10

2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Mindre end én ud af ti respondenter med har i en eller anden grad fortrudt, at de tog på et. Af respondenterne uden har mere end tre ud af ti fortrudt, at de ikke tog på et. Hvorfor fravælges Den hyppigste årsag til at studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier fravælger et er familie/kæreste/venner eller andre personlige forhold. Syv ud af ti respondenter uden angiver dette som årsag til, at de ikke ville af sted. Næsten seks ud af ti anfører, at fravalget skyldtes, at de ikke havde økonomi til et, mens fire ud af ti angiver manglende lyst henholdsvis at de ikke ville undvære noget af uddannelsen i Danmark. To ud af ti respondenter skylder fravalget på manglende vejledning og information fra deres egen uddannelsesinstitution. 8 % af respondenterne uden anfører som årsag til at de ikke tog på et, at de ikke vidste, at de kunne tage til udlandet som en del af deres uddannelse. Der er en større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der angiver dette som årsag til at de ikke tog af sted. Blandt respondenterne, som har oplyst, at de i løbet af deres uddannelse havde påbegyndt planlægningen af et, som alligevel ikke blev til noget, angiver seks ud af ti som årsag til fravalget, at opholdet var svært at organisere. En næsten lige så hyppig årsag er manglende penge/økonomi. For fire ud af ti respondenter skyldtes fravalget af det planlagte ophold manglende vejledning og information fra deres egen uddannelsesinstitution. Studerendes opfattelse af betydningen af En tredjedel af respondenterne uden mener, at de med et meritgivende ville have haft bedre jobmuligheder, mens to tredjedele ikke tror, at et ville have haft indflydelse på deres jobmuligheder. Der er en betydeligt større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne (53-54 %) end af respondenterne fra professionshøjskolerne (27-28 %), der tror, at et under uddannelsen vil medføre bedre jobmuligheder efter endt uddannelse. Ni ud af ti respondenter mener, at en af de vigtigste faktorer i forhold til at finde et godt job inden for egen uddannelsessektor er at have de rette personlige egenskaber. Seks ud af ti mener, at en af de vigtigste faktorer er at have den helt rigtige faglige profil, mens tre ud af ti mener, at det vigtigste er at have arbejdserfaring før uddannelsens begyndelse henholdsvis at ha- 11

2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser ve det rette netværk. Kun 3-4 % af respondenterne mener, at under uddannelsen hører til de vigtigste faktorer, når det gælder at finde et godt job. 12

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme fakta om respondenterne i undersøgelsen 3.1 Studerende med og studerende uden undersøgelsens to hovedgrupper Godt 1800 sidsteårsstuderende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Danmark har i foråret 2009 besvaret undersøgelsens spørgeskema om under studiet. 4 Respondenterne omfatter både studerende, der er eller har været på og studerende, der uanset årsagen har valgt ikke at tage på et. Af respondenterne er 77 pct. studerende på professionshøjskoler og 23 pct. studerende på erhvervsakademier. Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår, at i alt kun 14 pct. af respondenterne havde erfaring fra under studiet. På undersøgelsestidspunktet var 3 pct. af respondenterne af sted på et, mens 12 pct. havde været af sted tidligere i løbet af deres studie. Yderligere 17 pct. af respondenterne havde i løbet af deres studie påbegyndt planlægningen af et, som imidlertid af forskellige årsager ikke blev til noget. Godt to tredjedele (68 %) af respondenterne havde aldrig villet tage på et. Tabel 3.1 Sidsteårsstuderende på professionshøjskoler og erhvervsakademier, der har besvaret spørgeskemaet om, opgjort efter om de er eller har været på et henholdsvis har fravalgt at tage på et under studiet (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Antal Procent Antal Procent Antal Procent Er af sted 34 2 % 15 4 % 49 3 % Har tidligere været af sted 193 14 % 23 6 % 216 12 % Har tidligere planlagt, men det blev ikke til noget 261 18 % 59 14 % 320 17 % Har aldrig villet af sted 931 66 % 318 77 % 1249 68 % 1419 100 % 415 100 % 1834 100 % 4 Der skal bemærkes, at der i datamaterialet indgår 100 respondenter, der på undersøgelsestidspunktet allerede havde afsluttet uddannelsen. Gruppen udgør 5 pct. af samtlige respondenter i undersøgelsen. De øvrige 95 pct. af respondenterne i materialet forventede på undersøgelsestidspunktet at afslutte deres uddannelse inden for 12 måneder. 13

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Respondenterne grupperes i det følgende i to hovedgrupper, henholdsvis studerende med og studerende uden. Gruppen studerende med omfatter 14 pct. af respondenterne, mens gruppen studerende uden omfatter 86 pct. af respondenterne (se tabel 3.2). Tabel 3.2 Respondenter med henholdsvis uden, opgjort efter institutionstype (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Antal Procent Antal Procent Antal Procent Med 227 16 % 38 9 % 265 14 % Uden 1192 84 % 377 91 % 1569 86 % 1419 100 % 415 100 % 1834 100 % Der skal bemærkes, at kun 38 respondenter fra erhvervsakademierne hører til gruppen studerende med. Det er 9 pct. af respondenterne fra erhvervsakademierne og kun 2 pct. af samtlige respondenter. Dette medfører, at det for de fleste af undersøgelsens spørgsmål, som er blevet besvaret af respondenter med, ikke er statistisk hensigtsmæssigt at analysere gruppen med opdelt på de to institutionstyper, og især ikke på flere svarkategorier. Opdelingen af besvarelserne efter respondenternes institutionstyper analyseres og kommenteres derfor som regel kun for den samlede respondentmasse og for gruppen respondenter uden. 3.2 Fakta om de studerende, som kan henføres til studierne 3.2.1 Respondenternes uddannelsesinstitution i Danmark Næsten otte ud af ti respondenter kommer fra en professionshøjskole, mens kun to ud af ti kommer fra et erhvervsakademi. Udlandsophold forekommer betydeligt hyppigere blandt professionshøjskolestuderende end blandt erhvervsakademistuderende. Af respondenterne med kommer 86 pct. fra professionshøjskolerne, mens kun 14 pct. kommer fra erhvervsakademierne. Og af respondenterne uden kommer 76 pct. fra professionshøjskoler og 24 pct. fra erhvervsakademier (se tabel 3.3). 14

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.3 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter type af uddannelsesinstitution (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med 86 % 14 % 100 % Uden 76 % 24 % 100 % 77 % 23 % 100 % 3.2.2 Respondenternes studieretning To tredjedele (67 %) af alle respondenter i undersøgelsen kommer fra uddannelser inden for sundhedsområdet (42 %) eller pædagogikområdet (25 %). Knap en fjerdedel kommer fra merkantile (13 %) eller tekniske (10 %) studieretninger. Af de øvrige fem studieretninger står ingen for mere end 3 pct. af respondenterne (se tabel 3.4). Tabel 3.4 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter studieretning (spm. 40.3, 40.4) Sundhed Bio- og lab.teknik Mekantil Teknik IT Medier & komm. Pædagogik Samfund Design Med Uden 25 % 46 % 1 % 10 % 11 % 3 % 0 % 1 % 2 % 100 % 25 % 41 % 3 % 14 % 9 % 4 % 1 % 1 % 3 % 100 % 25 % 42 % 2 % 13 % 10 % 3 % 1 % 1 % 3 % 100 % Sundhedsuddannelserne står for en lidt større andel af respondenterne med (46 %) end af respondenterne uden (41 %). Inden for den pædagogiske studieretning er de relative andele af de to respondentgrupper lige store, mens andelen af respondenter uden inden for det merkantile område er lid større end andelen med. 3.2.3 Hvornår på studiet fandt et sted Halvdelen af de respondenter, der på undersøgelsestidspunktet var eller tidligere havde været på et, startede deres under uddannelsens tredje år, mens 40 pct. indledte deres under uddannelsens andet år. Fem procent af respondenterne tog på allerede under det første studieår, mens lige så stor en andel valgte at tage på under det fjerde år af uddannelsen (se tabel 3.5). 15

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.5 Andel af respondenter med fordelt efter hvornår på uddannelsen et blev indledt (spm. 18) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende 1 år af uddannelsen 0 % 32 % 5 % 2. år af uddannelsen 37 % 58 % 40 % 3. år af uddannelsen 58 % 5 % 50 % 4. år af uddannelsen 5 % 5 % 5 % 100 % 100 % 100 % Det skal bemærkes, at der kun var respondenter fra erhvervsakademierne der tog på under det første år af uddannelsen. Når tabellen viser, at nogle af respondenterne fra erhvervsakademierne (det er tale om i alt 4 personer), har været på under uddannelsens 3. eller 4. år, selv om uddannelsen er normeret til 1½-2½ års fuldtidsuddannelse, kan forklaringen være, at uddannelsen til trods for normeringen kan afsluttes op til fem år efter uddannelsens start. 3.2.4 Er uddannelsen i Danmark internationalt præget For at belyse hvor internationalt orienterede uddannelserne i Danmark er og om der er en sammenhæng mellem det internationale islæt i studierne og de studerendes, blev de studerende bedt om at svare ja eller nej til seks spørgsmål omkring forekomsten af en række aktiviteter med internationalt islæt i uddannelsen. Af besvarelserne fremgår, at knap hver tredje respondent (31 %) i løbet af sin uddannelse har fulgt undervisning sammen med internationale studerende. Hver fjerde respondent (25 %) har også fulgt undervisning på engelsk med danske lærere. Næsten samme andel har i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere henholdsvis lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende (se tabel 3.6). En femtedel af respondenterne har i løbet af uddannelsen bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende, mens syv procent har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende. Når det gælder de førstnævnte fire aktiviteter er der ingen markante forskelle i besvarelserne mellem respondenter med og respondenter uden. Andelen af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, er dog i alle fire tilfælde noget mindre blandt respondenterne uden end blandt respondenterne med. Når det gælder deltagelse i sociale aktiviteter med internationale studerende henholdsvis at være buddy /mentor for internationale studerende er der imidlertid en markant forskel mellem de to respondentgrupper. Mens 38 pct. af respondenterne med bevidst har deltaget i sociale aktiviteter med internationale 16

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme studerende er andelen kun 17 pct. blandt respondenterne uden. Og mens næsten en fjerdedel af respondenterne med har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende, gælder dette kun for 4 pct. af respondenterne uden. Tabel 3.6 Har uddannelsen i Danmark været internationalt præget?. Andel af respondenterne, der har svaret ja til spørgsmålene (spm. 37) Studerende med Studerende uden Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning sammen med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning på engelsk med danske lærere? Har du i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere? Har du i løbet af uddannelsen lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende? Har du i løbet af din uddannelse bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen været buddy / mentor for en eller flere internationale studerende? 34 % 30 % 31 % 28 % 25 % 25 % 30 % 22 % 23 % 27 % 22 % 22 % 38 % 17 % 20 % 23 % 4 % 7 % Har svaret nej til alle delspørgsmål 32 % 46 % 44 % Der skal bemærkes, at en tredjedel af respondenterne med har svaret nej på alle seks delspørgsmål. Blandt respondenterne uden er andelen 46 pct. Målt efter besvarelserne af de seks spørgsmål har uddannelsen i Danmark således for 44 pct. af respondenterne været helt uden internationalt islæt. En opdeling af besvarelserne på respondenternes institutionstype tyder på at uddannelsen på erhvervsakademierne kan være mere internationalt præget end på professionshøjskolerne. En klart større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end fra professionshøjskolerne har svaret ja på fire af de seks delspørgsmål. Kun når det gælder spørgsmålene om respondenterne i løbet af uddannelsen har modtaget undervisning fra udenlandske lærere henholdsvis har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende er andelen af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, stort set den samme uanset institutionstype (se tabel 3.7). 17

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.7 Har uddannelsen i Danmark været internationalt præget? Andel af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, opdelt efter respondentens institutionstype (spm. 37) Professionshøjskolestuderende Med Uden Erhvervsakademistuderende Med Uden Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning sammen med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning på engelsk med danske lærere? 30 % 29 % 29 % 55 % 33 % 35 % 20 % 17 % 17 % 74 % 51 % 53 % Har du i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere? Har du i løbet af uddannelsen lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende? Har du i løbet af din uddannelse bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen været buddy / mentor for en eller flere internationale studerende? 28 % 22 % 23 % 42 % 20 % 22 % 24 % 18 % 19 % 47 % 32 % 33 % 33 % 14 % 17 % 63 % 25 % 29 % 23 % 4 % 7 % 26 % 5 % 7 % 3.2.5 Anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort videregående uddannelse En tredjedel af respondenterne (34 %) har tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort en anden videregående uddannelse. Andelen er lidt større blandt respondenterne uden (35 %) end blandt dem med (28 %). Andelen af respondenter med en anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort uddannelse er stort set uafhængig af respondenternes institutionstype. Af respondenterne med er der dog en lidt større andel af professionshøjskolestuderende (29 %) end af erhvervsakademistuderende (21 %), der har en anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort videregående uddannelse (se tabel 3.8). Her skal dog bemærkes, at antallet af erhvervsakademistuderende med er så lille, at forskellen er statistisk usikker. 18

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.8 Har du tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort en anden videregående uddannelse? (spm. 41) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 29 % 36 % 35 % 21 % 33 % 32 % 28 % 35 % 34 % Nej 71 % 64 % 65 % 79 % 67 % 68 % 72 % 65 % 66 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.2.6 De studerendes vurdering af deres eget faglige niveau i forhold til de medstuderendes niveau Cirka halvdelen af respondenterne mener, at deres eget faglige niveau sammenlignet med niveauet hos deres medstuderende ligger lidt (41 %) eller meget (10 %) over gennemsnittet. Andelen, der mener dette er noget større blandt respondenterne med (56 %) end blandt respondenterne uden (50 %). 45 pct. af respondenterne vurderer, at deres faglige niveau i forhold til niveauet hos deres medstuderende er som gennemsnittet. Andelen er noget større bland respondenterne uden (46 %) end blandt respondenterne med (41 %). Kun 4 pct. af respondenterne mener, at deres faglige niveau ligger under gennemsnittet (se tabel 3.9). Tabel 3.9 Hvordan opfatter du dit eget faglige niveau i forhold til dine medstuderende? (spm. 38) Studerende med Studerende uden Jeg er meget over gennemsnittet 11 % 9 % 10 % Jeg er lidt over gennemsnittet 45 % 41 % 41 % Jeg er som gennemsnittet 41 % 46 % 45 % Jeg er lidt under gennemsnittet 2 % 4 % 4 % Jeg er meget under gennemsnittet 0 % 0 % 0 % 100 % 100 % 100 % Der er en noget større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der mener at deres eget faglige niveau ligger lidt eller meget over gennemsnittet. Der er også en noget større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der mener at deres faglige niveau ligger lidt eller meget under gennemsnittet (se tabel 3.10). 19

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.10 Hvordan opfatter du dit eget faglige niveau i forhold til dine medstuderende? Opgjort efter respondenternes institutionstype (spm. 38) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Jeg er meget over gennemsnittet 11 % 9 % 9 % 13 % 12 % 12 % Jeg er lidt over gennemsnittet 46 % 40 % 41 % 42 % 43 % 43 % Jeg er som gennemsnittet 41 % 48 % 47 % 39 % 38 % 38 % Jeg er lidt under gennemsnittet 2 % 3 % 3 % 5 % 7 % 7 % Jeg er meget under gennemsnittet 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.2.7 Studierelevant arbejde under uddannelsen To tredjedele (65 %) af respondenterne har, eller har tidligere i deres nuværende uddannelsesforløb haft, et studierelevant arbejde (se tabel 3.11). Andelen er klart større blandt respondenterne med (75 %) end uden (63 %), og den er markant større blandt respondenterne fra professionshøjskoler (73 %) end blandt respondenterne fra erhvervsakademier (39 %). Tabel 3.11 Har du, eller har du tidligere i dit nuværende uddannelsesforløb haft, et studierelevant arbejde? ( Spm. 39) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 81 % 71 % 73 % 42 % 39 % 39 % 75 % 63 % 65 % Nej 19 % 29 % 27 % 58 % 61 % 61 % 25 % 37 % 35 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.3 Fakta om de studerende, som vedrører personlige forhold 3.3.1 Respondenternes køn og alder Tre ud af fire respondenter (76 %) i undersøgelsen er kvinder. Kønsfordelingen er den samme blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden (3.12a). 20

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.12a Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter køn (spm. 42) Mand Kvinde Med 23 % 77 % 100 % Uden 24 % 76 % 100 % 24 % 76 % 100 % Andelen af respondenter med er stort set den samme blandt de kvindelige respondenter (15 %) som blandt de mandlige (14 %). Undersøgelsen tyder således ikke på at der er nogen forskel mellem kønnene i de studerendes tilbøjelighed til at tage på under uddannelsen (se tabel 3.12b). Tabel 3.12b Respondenterne opgjort på køn og fordelt efter om de har haft henholdsvis ikke har haft under uddannelsen (spm. 42) Med Uden Mænd 14 % 86 % 100 % Kvinder 15 % 85 % 100 % 24 % 86 % 100 % Af afsnit 3.2.1 fremgik, at respondenterne fordeler sig med 77 pct. på professionshøjskoler og 23 pct. på erhvervsakademier. Tabel 3.12c viser, at kvindernes andel af respondenterne fra professionshøjskolerne er markant større (81 %) end af respondenterne fra erhvervsakademierne (60 %). Tabel 3.12c Respondenterne opgjort efter institutionstype og køn (spm. 42) Mand Kvinde Professionshøjskolestuderende 19 % 81 % 100 % Erhvervsakademistuderende 40 % 60 % 100 % 24 % 76 % 100 % Gennemsnitsalderen for respondenterne med var 26 år ved ets start 5. En femtedel (20 %) af respondenterne med var 23 år ved tiden for et. Det er den største aldersgruppe blandt respondenterne med. Gruppen af 24-årige var næsten lige så stor (18 %), mens gruppen af 25-årige var 13 pct. og gruppen af 22-årige eller yngre var 14 pct. (se tabel 3.13). 5 Det er tale om respondentens alder ved udgangen af året, hvor ets blev indledt. Alderen er beregnet ved at trække respondentens fødselsår fra årstallet for opholdets start. 21

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.13 Respondenter med opgjort efter køn og alder ved et start (spm. 42 og 43) Mand Kvinde 22 år eller yngre 8 % 15 % 14 % 23 år 19 % 20 % 20 % 24 år 18 % 18 % 18 % 25 år 13 % 13 % 13 % 26 år 6 % 8 % 8 % 27 år 10 % 4 % 6 % 28 år eller ældre 26 % 21 % 22 % 100 % 100 % 100 % En lige så stor andel af de mandlige som af de kvindelige respondenter var henholdsvis 23, 24 og 25 år, når de tog på. Samlet set var de kvindelige respondenter ved ets start dog lidt yngre end de mandlige. Mens 8 pct. af de mandlige respondenter var 22 år eller yngre ved ets start, var andelen af de kvindelige 15 pct. Og mens andelen, som var 26 år eller ældre, var 42 pct. blandt de mandlige respondenter, var andelen 33 pct. blandt de kvindelige. Respondenterne fra erhvervsakademierne er typisk lidt yngre end respondenterne fra professionshøjskolerne, når de tager på (se tabel 3.14). Mens en tredjedel (32 %) af respondenterne fra erhvervsakademierne var 22 år eller yngre ved tiden for ets start, var den tilsvarende andel af respondenterne fra professionshøjskolerne kun en tiendedel (11 %). Tabel 3.14 Respondenter med opgjort efter uddannelsesinstitution og alder ved ets start (spm. 43) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende 22 år eller yngre 11 % 32 % 14 % 23 år 20 % 18 % 20 % 24 år 19 % 13 % 18 % 25 år 13 % 11 % 13 % 26 år 9 % 3 % 8 % 27 år 6 % 5 % 6 % 28 år eller ældre 22 % 18 % 22 % 100 % 100 % 100 % 22

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Gennemsnitsalderen for samtlige respondenter i undersøgelsen var 27,6 år. De mandlige respondenter var 27,9 år og de kvindelige 27,5. 3.3.2 Respondenternes og forældrenes uddannelsesniveau En sammenligning mellem forekomsten af blandt respondenterne og forældrenes højeste fuldførte uddannelse viser, at en noget større andel af respondenterne med (22 %) end af respondenterne uden (16 %) kommer fra hjem, hvor mindst den ene af forældrene har en lang videregående udannelse (se tabel 3.15). Der skal imidlertid bemærkes, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem forekomsten af blandt respondenterne og forældrenes uddannelsesniveau. Tabel 3.15 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene (spm. 44) Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Kort videregående Melemlang videregående Lang videregående Med 8 % 20 % 5 % 11 % 34 % 22 % 100 % Uden 9 % 23 % 6 % 13 % 33 % 16 % 100 % 9 % 23 % 6 % 13 % 33 % 17 % 100 % 3.3.3 Længerevarende blandt forældrene To ud af ti respondenter har forældre, hvoraf den ene eller begge har været på længerevarende i forbindelse med studier eller arbejde (se tabel 3.16). Der er ingen mærkbar forskel mellem respondenter med og respondenter uden med hensyn til forekomsten af blandt forældrene. Tabel 3.16 Har den ene eller begge forældre været på længerevarende i forbindelse med studier eller arbejde? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden (spm. 45) Ja Nej Med 23 % 77 % 100 % Uden 21 % 79 % 100 % 21 % 79 % 100 % 3.3.4 Længerevarende i løbet af opvæksten To ud af ti respondenter har i løbet af opvæksten boet længere tid i udlandet, enten alene eller i forbindelse med forældres eller værges udstationering (se tabel 3.17). 23

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Længerevarende ophold i udlandet under opvæksten har forekommet stort set lige så hyppigt blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden. Det skal bemærkes, at der er en sammenhæng mellem spørgsmål 45 og 46, hvilket også klart bekræftes af besvarelserne. Tabel 3.17 Har du i løbet af din opvækst boet længere tid i udlandet enten alene eller i forbindelse med forældres eller værges udstationering? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden (spm. 46) Ja Nej Med 23 % 77 % 100 % Uden 20 % 80 % 100 % 20 % 80 % 100 % 3.3.5 Et eller flere modersmål 11 pct. af respondenterne har mere end ét modersmål. Der er en noget større andel af respondenterne med (17 %) end af respondenterne uden (10 %), der har flere end ét modersmål (se tabel 3.18). Der er en lidt større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne (16 %) end af respondenterne fra professionshøjskolerne (10 %), der har flere end ét modersmål. Tabel 3.18 Har respondenten ét eller flere modersmål? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden efter respondenternes institutionstype (spm. 48) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 16 % 9 % 10 % 22 % 15 % 16 % 17 % 10 % 11 % Nej 84 % 91 % 90 % 78 % 85 % 84 % 83 % 90 % 89 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.3.6 Bopæl ved adgangsgivende eksamen Respondenterne blev bedt om at oplyse i hvilket af de tidligere amter den adgangsgivende eksamen blev taget. Besvarelserne viser, at der som regel ikke er nævneværdig forskel på, hvordan studerende med henholdsvis uden fordeler sig med hensyn til amtet for deres adgangsgivende eksamen. Kun i Nordjyllands Amt er forskellen mellem amtets andele af de to respondentgrupper 24

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme med hensyn til de adgangsgivende eksamener større end tre procentpoint (se tabel 3.19). Der er som regel heller ikke nogen større forskel mellem respondenterne fra professionshøjskoler og respondenterne fra erhvervsakademier med hensyn til fordelingen efter amtet for adgangsgivende eksamen. En iøjnefaldende undtagelse er imidlertid Fyns Amt, som står for 21 pct. af de adgangsgivende eksamener for respondenterne fra erhvervsakademierne, men kun for 5 pct. af respondenterne fra professionshøjskolerne (se tabel 3.19). Tabel 3.19 I hvilket af de tidligere amter har respondenterne taget den adgangsgivende eksamen (studentereksamen el. tilsvarende)? (Spm. 47) Respondenter opdelt efter eller ej Med Respondenter opdelt efter uddannelsesinstitution Uden Professionshøjskole Erhvervsakademi Kbh./Frb. Kommune 7 % 8 % 9 % 5 % 8 % Københavns Amt 14 % 14 % 15 % 10 % 14 % Frederiksberg Amt 3 % 2 % 3 % 1 % 2 % Roskilde Amt 3 % 3 % 4 % 1 % 3 % Vestsjællands Amt 4 % 3 % 3 % 1 % 3 % Storstrøms Amt 6 % 3 % 5 % 1 % 4 % Bornholms Amt 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Fyns Amt 6 % 9 % 5 % 21 % 8 % Sønderjyllands Amt 2 % 5 % 4 % 6 % 5 % Ribe Amt 8 % 7 % 9 % 3 % 7 % Vejle Amt 8 % 6 % 6 % 7 % 7 % Ringkøbing Amt 4 % 4 % 3 % 6 % 4 % Viborg Amt 3 % 4 % 4 % 5 % 4 % Nordjyllands Amt 12 % 17 % 17 % 15 % 16 % Århus Amt 13 % 10 % 10 % 13 % 11 % Udlandet 6 % 3 % 3 % 3 % 3 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.3.7 Interesse for at arbejde i udlandet Godt tre ud af fire respondenter oplyser, at de helt sikkert (29 %) eller muligvis (48 %) er interesseret i at arbejde i udlandet i en periode i fremtiden. 14 pct. af respondenterne oplyser, at de ikke er interesseret, mens 9 pct. har svaret, at de ikke ved om de er interesseret. Andelene er stort set de samme uanset om respon- 25

3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme denterne kommer fra professionshøjskoler eller erhvervsakademier. Derimod er der en større andel af respondenterne med (91 %) end af respondenterne uden (75 %), der udtrykker interesse for i fremtiden at arbejde i udlandet (se tabel 3.20). Tabel 3.20 Er respondenterne interesseret i at arbejde i udlandet i en periode i fremtiden? Besvarelserne opgjort på respondenter med henholdsvis uden og efter respondenternes institutionstype (spm. 36) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja, helt sikkert 52 % 24 % 28 % 55 % 30 % 32 % 52 % 25 % 29 % Ja, muligvis 39 % 50 % 48 % 37 % 49 % 48 % 39 % 50 % 48 % Nej 4 % 16 % 14 % 5 % 13 % 12 % 5 % 15 % 14 % Ved ikke 5 % 10 % 9 % 3 % 9 % 8 % 5 % 10 % 9 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 26

4 Information om muligheden for at tage på 4 Information om muligheden for at tage på 4.1 Muligheden for at tage på et meritgivende Den forholdsvis begrænsede størrelse på gruppen respondenter med (jf. afsnit 3.1) skal ses på baggrund af, at kun lidt over halvdelen (54 %) af respondenterne uden har svaret, at det i deres uddannelse har været muligt at tage på et meritgivende. Samtidig har en tredjedel af respondenterne uden svaret, at de ikke ved om der har været mulighed for at tage på et meritgivende (se tabel. 4.1). Tabel 4.1 Har du i din uddannelse haft mulighed for at tage på et meritgivende? Kun respondenter uden (spm. 3) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 60 % 34 % 54 % Nej 10 % 25 % 13 % Ved ikke 31 % 41 % 33 % 100 % 100 % 100 % Opdelingen af besvarelserne på de to institutionstyper viser også, at der er en markant forskel mellem institutionstyperne. Mens kun en tredjedel af respondenterne på erhvervsakademierne oplyser, at de har haft mulighed at tage på et meritgivende, er tilsvarende andel på professionshøjskolerne næsten dobbelt så stor (60 %). Og mens én ud af fire respondenter fra erhvervsakademierne siger, at de ikke har haft mulighed for at tage på et meritgivende under studiet, er tallet blandt respondenterne fra professionshøjskolerne kun én ud af ti. 4.2 Information om muligheden for Respondenterne uden er blevet spurgt om de i løbet af uddannelsen er blevet informerede om mulighederne for at tage på et meritgivende studieophold henholdsvis praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Mindre end halvdelen af respondenterne (43 %) oplyser, at de er blevet informeret om muligheden at tage på et studieophold i udlandet (se tabel 4.2). Andelen er noget større blandt respondenterne fra professionshøjskolerne (44 %) end blandt respondenterne fra erhvervsakademierne (38 %). 27

4 Information om muligheden for at tage på Tabel 4.2 Er du i løbet af din uddannelse blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende studieophold i udlandet som en del af din uddannelse? Kun studerende uden (spm. 4) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 44 % 38 % 43 % Nej 56 % 62 % 57 % 100 % 100 % 100 % Tabel 4.3 Er du i løbet af din uddannelse blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet som en del af din uddannelse? Kun studerende uden (spm. 5) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 71 % 51 % 66 % Nej 29 % 49 % 34 % 100 % 100 % 100 % Andelen af respondenter, der er blevet informeret om muligheden til er klart større når det gælder praktikophold end når det gælder studieophold. Når det gælder meritgivende praktikophold i udlandet oplyser to tredjedele (66 %) af respondenterne uden, at de er blevet informeret om muligheden for at tage på et sådant ophold (tabel 4.3). Også når det gælder denne type af er andelen af respondenter, der er blevet informeret, markant mindre blandt respondenterne fra erhvervsskolerne (51 %) end blandt respondenterne fra professionshøjskolerne (71 %). Respondenterne uden er også blevet spurgt om hvordan de er blevet præsenteret for muligheden for studie- og/eller praktikophold i udlandet. Respondenterne blev bedt om at svare ja eller nej til seks forskellige måder at få eller indhente information om muligheden for. Herudover kunne respondenterne i et fritekstfelt også angive andet. De hyppigst forekommende måder, som respondenterne uden har fået information på, har været via informationsmøder og via andre studerende. Begge informationsformer er blevet markeret med ja af tre fjerdedele af respondenterne. 60 pct. af respondenterne oplyser, at en eller flere undervisere uopfordret har informeret om mulighederne, mens 44 pct. oplyser, at det internationale kontor og eller en international koordinator har informeret hele klassen/holdet om mulighederne. Kun en femtedel af respondenterne har selv søgt information fra det internationale kontor henholdsvis spurgt undervisere om mulighederne (se tabel 4.4). 28

4 Information om muligheden for at tage på Tabel 4.4 Hvordan er du blevet præsenteret for muligheden for studie- og/eller praktikophold i udlandet? Kun respondenter uden. Opgjort efter respondentens institutionstype (spm.6) Professionshøjskole Erhvervsakademi Total Der har været afholdt informationsmøde om mulighederne på uddannelsesinstitutionen 76 % 73 % 75 % Jeg har hørt det fra andre studerende 80 % 53 % 75 % En eller flere undervisere har uopfordret informeret om mulighederne Internationale kontor/en international koordinator har informeret hele klassen/holdet om mulighederne Jeg har selv søgt information fra det internationale kontor/international koordinator 58 % 70 % 60 % 48 % 31 % 44 % 24 % 11 % 21 % Jeg har spurgt en eller flere undervisere om mulighederne 20 % 21 % 20 % Andet 7 % 6 % 7 % Har svaret nej til alle delspørgsmål 1 % 1 % 1 % For nogle af delspørgsmålene er der en klar forskel mellem professionshøjskolestuderendes og erhvervsakademistuderendes måder at erholde information. Professionshøjskolestuderende har oftere end erhvervsskolestuderende erholdt information via andre studerende og fra det internationale kontor eller en international koordinator, mens studerende på erhvervsakademierne oftere end studerende på professionshøjskoler har fået information ved at en eller flere undervisere uopfordret har informeret om mulighederne. 29

5 Fakta om ene 5 Fakta om ene 5.1 Type af Næsten to tredjedele (63 %) af respondenternes var praktikophold, 18 pct. var kombinerede studie- og praktikophold, mens 16 pct. var studieophold og 3 pct. en anden type af aktivitet. Der er en lidt større andel af respondenterne fra professionshøjskoler (65 %) end af respondenterne fra erhvervsakademier (55 %), der er eller har været på praktikophold (se tabel 5.1). Det skal bemærkes, at forskellene med hensyn til respondenternes uddannelsesinstitution skal læses med forsigtighed som følge af det lave antal respondenter fra erhvervsskolerne. Tabel 5.1 Udlandsophold fordelt efter type (spm. 14) Professionshøjskole Erhvervsakademi Antal Procent Antal Procent Antal Procent Studieophold 33 15 % 9 24 % 42 16 % Praktikophold 147 65 % 21 55 % 168 63 % Kombineret studie- og praktikophold 42 19 % 6 16 % 48 18 % Andet 5 2 % 2 5 % 7 3 % 227 100 % 38 100 % 265 100 % 5.2 Udlandsopholdets varighed Respondenternes varer typisk 1-3 måneder. Det gælder for to tredjedele (68 %) af samtlige ophold, mens 30 pct. af opholdene varer 4-6 måneder. Kun 1 pct. af opholdene varer længere end seks måneder. Af praktikopholdene varer tre fjerdedele (74 %) højst tre måneder, mens 60 pct. af studieopholdene varer 4-6 måneder (se tabel 5.2). Tabel 2.2 Udlandsopholdets varighed opgjort efter type af ophold (spm. 15) 1-3 mdr. 4-6 mdr. 7-12 mdr. Over 12 mdr. Studieophold 38 % 60 % 0 % 2 % 100 % Praktikophold 74 % 24 % 1 % 0 % 100 % Kombineret studie- og praktikophold 70 % 28 % 2 % 0 % 100 % Andet 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 68 % 30 % 1 % 0 % 100 % 30

5 Fakta om ene 5.3 Økonomiske forhold i forbindelse med et 5.3.1 Tilskud til et Respondenterne blev bedt om ud fra en liste med fem finansieringsalternativer at angive om de havde fået tilskud til et fra en af disse kilder. Der var kun mulighed for at vælge ét af svaralternativerne. Af tabel 5.3 fremgår, at næsten fire ud af ti (38 %) af de respondenter, som har oplyst at de havde fået tilskud til et, fik tilskud fra Erasmusprogrammet, mens 8 pct. fik tilskud fra Nordplusprogrammet. 10 pct. af respondenterne fik tilskud fra deres uddannelsesinstitution fra andre tilskudsordninger, mens15 pct. fik tilskud fra private fonde. Næsten en tredjedel (30 %) af respondenterne har markeret svaralternativet andet. Det skal bemærkes, at kun 216 af de i alt 265 respondenter med har besvaret spørgsmålet. Det fremgår imidlertid ikke om de 18 pct. af respondenterne med, som ikke har besvaret spørgsmålet, har undladt at svare fordi de ikke har modtaget tilskud eller som følge af andre årsager. Tabel 5.3 Andel respondenter, der har fået tilskud til et fra følgende finansieringskilder (spm. 16) Fra min uddannelsesinstitution via tilskud fra Erasmusprogrammet Fra min uddannelsesinstitution via tilskud fra Nordplusprogrammet Fra min uddannelsesinstitution via andre tilskudsordninger Antal Procent 81 38 % 18 8 % 21 10 % Fra private fonde 32 15 % Andet 64 30 % 216 100 % 5.3.2 SU under et Næsten alle respondenter (95 %) modtog SU under et. 5.4 Geografisk fordeling af danske studerendes To tredjedele (66 %) af samtlige respondenter med har valgt lande i Europa (inkl. Rusland) som mål for deres. 12 pct. har valgt lande i Asien og 10 pct. lande i Nord- & Sydamerika, mens 7 pct. har valgt lande i Oceanien og 5 pct. lande i Afrika (se tabel 5.4). 31