Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009



Relaterede dokumenter
Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010

Resultatkontrakt 2006

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

CISUs STRATEGI

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Notat. Assens Kommune på Facebook

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

Et kærligt hjem til alle børn

Geodatastyrelsens strategi

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

VEDTÆGTER FOR U-LANDSFORENINGEN DIALOGOS

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

HK erne på DTU i forhold til Strategi

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Etnisk Erhvervsfremme

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Faglig profil Arbejdsmedicin

Kommunikationspolitik Varde Kommune 2009

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Indsamling og dokumentation af viden

Gør ADHD til håb og handlekraft

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, tlf

Esbjerg Kommune Biblioteker

Formandens beretning ved generalforsamlingen 21. november 2015

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Årsberetning for året 2008.

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Region Sjælland-politiker vinklen

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Stillings- og personprofil Skoleleder

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Aftale mellem Frivilligcenter Næstved (Futuracentret) og Næstved Kommune

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Kanalstrategi

BISU-Håndværkere uden Grænser Beretning for 2015

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Konkretiseret Handlingsplan

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

DKDK. Ane Eckermann, formand DemensKoordinatorer i Danmark. Demensdagene i Norge 2. December 2010

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Handleplan Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Viva Danmark. Strategi

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Proaktiv klubledelse

Samskabelse på den gode måde

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2013, Version 2

IA Sprog Vibevej København NV. Virksomhedsplan

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, "

Ilisimatusarfik strategi

PRÆSENTATION AF CENTRET

Øresundsvandsamarbejdet

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Frivilligrådets mærkesager

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, )

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

STAFF-projektet. Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling. Baggrund for og opstart af projektet

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

FællesBo Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

Strategi Ajourført januar Fremtidens bibliotek

Transkript:

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er at støtte befolkningsgrupper i u-landene i deres selvvalgte udvikling væk fra fattigdom, og at arbejde for demokrati og en retfærdig ressourcefordeling. Foreningen ønsker at inddrage og aktivere de store ressourcer, der findes i Danmarks tætte net af foreninger, institutioner og virksomheder, og at medvirke til en øget koordinering af NGOernes bistandsarbejde. Foreningens aktiviteter finder sted med udgangspunkt i projektvirksomhed, oplysningsarbejde og dialog. Foreningen anerkender Danidas NGO-strategier som et vigtigt grundlag for NGOernes arbejde og følger Danidas retningslinier. Sektorvalg og projekter Aktuel status for foreningens indsats: Foreningen har i 2008 fået midler til fortsættelse af et integreret sundhedsprojekt i Bolivia og til opstart af sundhedsprojekt i Bolivia med fokus på interkulturel medicin. Foreningen har ligeledes i 2008 startet sundhedsprojekt i Uganda med fokus på interkulturel medicin. Derudover driver foreningen et uddannelses- og kommunikationsprojekt i Nepal samt et sundheds- og miljøprojekt vedr. pesticider i Bolivia. Foreningen har tidligere drevet et værkstedsskoleprojekt i Bolivia og har i 2008 afsluttet et biavlsprojekt i Bolivia. Sundhedsbegrebet opfattes bredt i foreningens projekter, og man inddrager tilgrænsende områder som f.eks. havebrug og demokratiudvikling, alt sammen med henblik på at forbedre sundheden og styrke civilsamfundet. Gennem de seneste år har især to emner indenfor sundhed vist sig at have stor gennemslagskraft: Interkulturel medicin, dvs. brobygning mellem vestlig og traditionel medicin, samt sundheds- og miljørigtig håndtering af pesticider. Fremtidig strategi: Foreningens projekterfaring ligger primært indenfor sektorerne sundhed, kommunikation og undervisning, og også i fremtiden forventes foreningens indsatsområder at koncentreres indenfor disse sektorer. Der vil i den sammenhæng blive trukket på de mangeårige erfaringer fra de allerede gennemførte sundhedsprojekter. Det vil være en vigtig del af den fremtidige strategi for sundhedsprojekterne, at erfaringsformidlingen styrkes. Da foreningens medlemmer er fordelt på mange faggrupper, kan det ikke udelukkes, at der opstår projektforslag, som ikke umiddelbart ligger indenfor denne profil, men som foreningen skønnes at have kapacitet til. I disse tilfælde er det bestyrelsens afgørelse om projektet skal præsenteres for donorer; men at forhåndsudelukke projekter som ligger udenfor foreningens profil betragter Dialogos som ufrugtbart og lidet folkeligt. Mål for 2008: Igangsætning af det netop bevilgede 2-årige sundhedsprojekt med fokus på interkulturel medicin i Uganda. Status: Projektet igangsat Igangsætning af formidlingsprojekt vedr. interkulturel medicin i Bolivia, hvor Danida netop er ansøgt om midler. Såfremt ansøgningen ikke godkendes i denne runde vil en ny afhængig af Danidas kommentarer blive udarbejdet til

september-ansøgningsfristen. Status: Bevilling ikke opnået fra Danida, men penge til et mindre projekt bevilget fra Minipuljen Afsluttende projektbesøg på biavlsprojektet incl. vurdering af mulighederne for at fortsætte biavlsaktiviteter og evt. genoptage værkstedsskole-ideen. Status: Afsluttende projektbesøg gennemført Ansøgning om forundersøgelse til sundheds- og miljøprojekt vedr. pesticider i Uganda. Status: Ansøgning indsendt til Projektrådgivningen 1/1 2009 Igangsætning af projekt vedr. interkulturel medicin i Bolivia fra 1/1 2009. Gennemførelse af forundersøgelse til sundheds- og miljøprojekt i Uganda såfremt ansøgning imødekommes. Alternativt justering af ansøgning og genfremsendelse til Projektrådgivningen ved senere ansøgningsfrist i 2009. På basis af gennemført forundersøgelse indsendelse af projektansøgning. Udsendelse af de første hold volontører til ungdomsprojekt i Nepal. Midtvejsevaluering af sundhedsprojekt i Uganda og hvis aktuelt efterfølgende indsendelse af ansøgning om projektforlængelse i december. Vurdering af andre eksisterende projektideer og hvis muligt indsendelse af ansøgning om forundersøgelse til yderligere 1-2 nye projekter. Visioner for de kommende år: Foreningen vil arbejde på at udbygge sine kernekompetencer og i forlængelse heraf projektporteføljen. Der vil være særligt fokus på styrkelse af interkulturel medicin, sundhed-miljø-pesticider og undervisning. Formidling vil indgå som gennemgående vigtigt tema i alle projekter. Inddragelse af eventuelle yderligere kompetenceområder vil kræve nye ressourcer i foreningen udover hvad der aktuelt er til stede. Valg af lande og projektområder Aktuel status for foreningens indsats: Foreningen erkender styrken i en koncentreret indsats og har af samme grund gennem mange år kun arbejdet med projekter/projektforslag i Bolivia og Nepal. Som noget nyt har man nu udvidet det geografiske dækningsområde til Uganda. Fremtidig strategi: Foreningens indsats vil også fremover begrænses til forholdsvis få lande, idet grundigt kendskab til lokale forhold efter foreningens opfattelse er en forudsætning for succesfuld gennemførelse af projekterne. Man vil dog ikke nødvendigvis begrænse arbejdsområdet til de nævnte tre lande, hvis vigtige projekter i andre lande dukker op, og foreningen mener at have tilstrækkeligt lokalkendskab og en indsats i disse lande skønnes at kunne gøre en forskel. Foreningen vil i den sammenhæng særligt se på, om erfaring fra allerede eksisterende projekter med fordel vil kunne overføres til andre lande, således som det f.eks. nu er sket i forhold til interkulturel medicin i Uganda. For valg af projektområder indenfor det enkelte land gælder de samme overvejelser som ovenfor nævnt. Valget af projektområder afhænger iøvrigt af, hvilke projektforslag foreningen præsenteres for, og hvilke lokale NGOer der samarbejdes med. Strategisk anerkendes fordelen i en koncentreret geografisk indsats også indenfor det enkelte land. Dog vil en styrkelse af erfaringsformidlingen naturligt medføre en udbredelse af foreningens projekter til større geografiske områder, således som det er sket med pesticidprojektet. Mål for 2008: Foreningen vil i 2008 udvide aktiviteterne til Uganda. Der forventes ikke at være basis for en yderligere geografisk udvidelse af aktiviteterne det kommende år. Status: Foreningens aktiviteter udvidet til Uganda.

Der findes ikke aktuelt at være basis for yderligere geografisk udvidelse af aktiviteterne det kommende år, og der vil i stedet blive arbejdet på en konsolidering i de lande, hvor foreningen allerede er til stede. Visioner for de kommende år: Foreningen vil fortsat lægge stor vægt på tilstrækkeligt lokalkendskab ved opstart af nye projekter. Indenfor valg af lande og projektområder forventes således alene naturlig vækst baseret på kompetencer og erfaringer. Lokale samarbejdspartnere Aktuel status for foreningens indsats: Foreningen betragter valget af lokale samarbejdspartnere som uhyre vigtigt, blandt andet fordi foreningen som hovedregel ikke har længerevarende udsendelse af danske konsulenter. I de hidtidige projekter har foreningen samarbejdet med NGOer eller projekter som foreningen har kendt personligt gennem flere år, og udfra dette personlige kendskab vurderet som værende troværdige samarbejdspartnere. I denne vurdering indgår samarbejdspartnerens hidtidige erfaring og resultater, idégrundlag, vilje til at opnå konsensus med Dialogos og personlige relationer. Udover de direkte samarbejdspartnere søges foreningens arbejde altid koordineret med andre tilstedeværende NGOer og institutioner. Fremtidig strategi: Den nuværende strategi for valg af lokale samarbejdspartnere har vist sig særdeles succesfuld, og foreningen påtænker derfor at fortsætte denne strategi i fremtidige projekter. Man er dog også opmærksomme på muligheden for et mere direkte samarbejde med nationale myndigheder og instanser i de tilfælde, hvor det skønnes mest frugtbart, f.eks. som det er sket i pesticidprojektet i forbindelse med udarbejdelse af læseplaner for offentlige uddannelsesinstitutioner. Visioner for de kommende år: Foreningen vil arbejde på styrkelse af de lokale samarbejdspartnere og understøtte dem i processen med at etablere netværk og kontaktflader både i hjemlandet, regionalt og internationalt. Samtidig vil foreningen arbejde på at styrke samarbejdspartneres evne til selv at formidle resultaterne af deres arbejde. Etablering af spansk web-medie vedr. interkulturel medicin. I lighed med 2007 og 2008 boliviansk deltagelse på kursus i Danmark vedr. projektledelse m.v. Øvrige samarbejdspartnere Aktuel status for foreningens indsats: Der har gennem flere år eksisteret et tæt samarbejde med Andebølle Ungdomshøjskole, der årligt har et Bolivia-hold der efter teoretisk uddannelse på skolen besøger Bolivia, herunder foreningens projekter. I sundheds- og miljøprojektet vedr. pesticider er der et nært samarbejde med ICOEPH og derigennem med Odense Universitetshospital. Derudover samarbejder foreningen med det medicinske fakultet i forbindelse med vejledning på studerendes opgaver. Foreningen er medlem af Projektrådgivningen og i flere faglige netværk i Danida-regi. Fremtidig strategi: Foreningen vil fortsat bestræbe sig på at etablere samarbejde med danske institutioner og foreninger, herunder også institutioner og foreninger der ikke ellers ville beskæftige sig med ulandsarbejde. Foreningen ser positivt på muligheden for et samarbejde med andre danske ulandsorganisationer og Danida om konkrete projekter, og foreningen vil arbejde aktivt for netværksdannelse indenfor foreningens kerneområder og landevalg.

Mål for 2008 Foreningen vil tage initiativ til et koordinerende møde med IMCC i Danmark og evt. med IMCCs udsendte i Bolivia mhp erfaringsudveksling mm. Status: IMCC kontaktet i både Danmark og Bolivia, men det er ikke lykkedes at få arrangeret møde Foreningen vil endvidere fortsætte netop igangsatte drøftelser med andre danske NGOer i Bolivia om etablering af et Bolivia-netværk i Danmark. Status: Etablering af Bolivia-netværk afventer møde i regi af Projektrådgivningen i foråret 2009. Fortsatte drøftelser om etablering af Bolivia-netværk. Etablering af samarbejdsrelationer med fagfolk i Danmark der arbejder med miljø, udvikling og sundhed og inddragelse af disse fagmiljøer i projektansøgninger. Vision for de kommende år: Foreningen vil til stadighed søge at inddrage danske fagfolk der ellers ikke laver ulandsarbejde. Oplysning og folkelig forankring Aktuel status for foreningens indsats: Foreningen har en nyligt opdateret hjemmeside på dansk, der formidler nyheder m.v. om foreningen og dens projekter. Foreningens medlemmer deltager i foredragsvirksomhed. Der er udarbejdet flere film om projekterne, og der publiceres jævnligt artikler om foreningen og dens projekter i forskellige tidsskrifter. Særskilt liste over foreningens optræden i medierne vedlægges som bilag til handlingsplanen. Foreningen udgiver 2-3 gange årligt DialogosNyt, der i trykt form formidler nyheder fra foreningen direkte til medlemmer og andre interesserede. Foreningen har formidlet besøg i Danmark af to bolivianske vævere. Besøget havde så stor interesse blandt danske vævere, at der efterfølgende blev arrangeret en grupperejse til Bolivia gennem European Tapestry Forum, Jydske Vestkysten og Bravo Tours. Foreningen har gennem flere år samarbejdet med Andebølle Ungdomshøjskole, hvis elever besøger foreningens projekter. De unges oplevelser formidles efterfølgende bredt, f.eks. gennem foredrag på skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Foreningen har endvidere ved flere lejligheder formidlet studerendes praktikophold på forskellige af foreningens projekter. I 2008 afsøgtes mulighederne for i lighed med et Bolivia-hold på Andebølle Ungdomshøjskole også at etablere et Nepal-hold. Pesticidprojektet har en velfungerende hjemmeside på spansk, der formidler viden om brug af pesticider, herunder undervisningsmaterialer, og konkrete erfaringer fra projektet. En oplysningsgruppe er etableret i foreningen. Fremtidig strategi: Foreningen ser oplysning både i Danmark og i samarbejdslandet som en vigtig forudsætning for opbakning om udviklingsarbejdet. Udviklingsarbejdet kan kun finde sin legitimitet ved en fortsat dialog om projekternes nødvendighed og bæredygtighed, som må foregå som en udveksling mellem aktive medlemmer internt, og medlemmers aktive deltagen i debat og oplysning i det danske samfund. Samtidig skal de lokale samarbejdspartneres evne til formidling og fortalervirksomhed styrkes og løbende forbedres, og oplysning og formidling skal indtænkes som en naturlig del af projektforberedelse og -implementering. Det er vigtigt for Dialogos hele tiden at arbejde for at sikre og udvide foreningens folkelige forankring, og oplysningsarbejde er et af de vigtigste værktøjer hertil.

Mål for 2008: Hjemmesiden skal løbende opdateres med nyt materiale Status: Hjemmesiden er løbende opdateret med nyt materiale 2 numre af DialogosNyt Status: Kun eet nummer udkom - pga sygdom En artikel pr. projekt i eksterne medier Status: Udarbejdet liste over artikler m.v. i eksterne medier, se bilag Medlemskampagne mhp øgning af medlemsskaren med 50 nye medlemmer Status: Ingen egentlig medlemskampagne gennemført, men medlemslisten udvidet til ca. 200 medlemmer Udarbejdelse af en plan for intern kommunikation i foreningen Status: Google grupper, fælles kalender og online arkiv etableret og klar til implementering. Projektgrupperne forespurgt om yderligere ønsker og forslag til tættere relationer til bestyrelsen. Hjemmesiden skal løbende opdateres med nyt materiale 2 numre af DialogosNyt En artikel pr. projekt i eksterne medier Udsendelse af radiomateriale om foreningens arbejde i Bolivia til ca. 150 lokalradioer i Danmark og efter aftale til udsendelse på www.den2radio.dk Medlemsskaren øget til 300 medlemmer Implementering af elektronisk arkiv for foreningens materiale Udarbejdelse af brochure om foreningen Påbegyndelse af arbejdet med at styrke foreningens informationsmateriale generelt Visioner for de kommende år: Foreningen vil til stadighed tilstræbe synlighed af foreningens aktiviteter og erfaringer. Foreningen vil fastholde og videreudvikle allerede eksisterende samarbejder med ungdomshøjskole, universitet m.v. Det vil blive tilstræbt at udvide foreningens erfarings- og kompetencebase gennem inddragelse af faglige og sociale netværk i foreningens aktiviteter. Strategiudvikling og målsætninger for foreningen Forud for hver generalforsamling påhviler det bestyrelsen at gøre status over de opnåede og evt. ikke opnåede mål for det forgangne år, samt udarbejde forslag til mål for det kommende år samt forslag til budget der afspejler de planlagte aktiviteter. Målene og tilhørende budget for det kommende år skal godkendes på generalforsamlingen. Herudover påhviler det bestyrelsen forud for hver generalforsamling at vurdere, om der er behov for justering af foreningens strategi.