Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009
Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger, byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau. I Vejle kommune afrapporterer skolerne dels i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser, og dels redegøres for, hvordan skolerne har arbejdet med de politiske vedtagne indsatsområder for skoleår Indsatsområder for skoleåret 2009/10 har været faglighed og inklusion, evaluering og ledelse et. Skolerne i Vejle kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ministeriets bekendtgørelse skal fremgå af kvalitets- rapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle kommune Science og udviklingen af det pædagogiske læringscenter. Kvalitetsrapporten indeholder talmateriale fra skoleårene 2008-2009 og 2009-2010, så der er mulighed for at se en udvikling. Rapporten består af 3 dele Del 1 består af en beskrivelse af skolernes faglige niveau ud fra udvalgte talfakta Del 2 består af en beskrivelse af de pædagogiske processer Del 3 er bilag. Disse det samlede talmateriale fra alle skoler bilag 1- talfakta vedr. skoleåret 2009/10 bilag 2- talfakta vedr. skoleåret 2008/09 bilag 3- talfakta fra specialskolerne og specialklasserækkerne vedr skoleåret 2009/10 bilag 4 talfakta fra specialskolerne og specialklasserækkerne vedr skoleåret 2008/09 bilag 5- en fortegnelse over skolernes egne indsatsområder for skoleåret 2009/10 I den nye skabelon er der lagt vægt på at beskrive de pædagogiske processer, der foregår ude på skolerne., og at synliggøre disse vha. et diagram. Det er dog vigtigt at bemærke, at det for nogle skoler ikke har været lige let at fremskaffe valide tal fra 2008, da beregningsmetoden i kvalitetsrapporten 2009 ikke stemmer overens med den tidligere beregningsmetode. Nogle skoler har udskiftet deres ledelsesteam enten helt eller delvist, og det kan være vanskeligt at se bag om data, andre har beregnet. Der er ikke områder fra sidste års kvalitetsrapport, som skal have et særligt fokus. 2
For at se den enkelte skoles uddybende kommentarer henvises til skolens kvalitetsrapport, der er tilgængelig på skolens hjemmeside. DEL 1 Eleverne Antal elever 11750 2008 2009 11700 1 Det samlede elevtal i Vejle kommune er stort set konstant 11.745 elever i 2008 og 11.733 elever i 2009 Klassekvotient 20,5 20 2008 2009 19,5 1 Klassekvotienten (antal elever pr klasse) er 20,15 i 2008 og 20,5 i 2009 Dvs. klasserne fyldes op og nogle lægges sammen en tendens som vil øges i de kommende år. 3
Børn i SFO 84 82 2008 2009 80 1 Andelen af børn fra 0.-3 klasse, der går i SFO er stort set konstant fra 83,28% i 2008 til 84,32% i 2009 Elevernes resultater i læsetesten OS 120 Landsgennemsnit fra 2003 2008 2009 Sikre læsere 62 75 74 Delvist sikre, langsomme læsere 21 14 13 Usikre læsere 17 11 13 Tallene er indhentet fra læsekonsulenternes opgørelse af resultatet af læsetesten på2.årg 80 70 60 50 40 30 Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere 20 10 0 Landsgenm. 2008 2009 4
Ovenstående viser, at udviklingen i 2. klassernes læsefærdigheder er betydeligt bedre end landsgennemsnittet fra 2003, men der er dog en svag tendens til, at der bliver lidt flere usikre og delvist sikre, langsomme læsere. Der er stort fokus på læseindsatsen i de første skoleår, og med den nye obligatoriske sprogvurdering af alle børn i børnehaveklassen samt den kommunalt udarbejdede strategi for læseindsatsen på skolerne, er der en forventning om, at antallet af usikre og delvist sikre, langsomme læsere vil mindskes. Elevernes resultater i afgangsprøven Nedenstående tabel viser resultatet af afgangsprøverne i de bundne fag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, som alle elever på 9. klassetrin skal aflægge. Prøverne i udtræksfagene biologi, geografi, historie, samfundsfag, skriftlig engelsk og tysk, skal alle elever ikke aflægge, så derfor er elevgrundlaget meget mindre, og det er dermed sværere at se en generel udvikling. 2008 2009 landsgennem. Dansk læsning 5,16 6,1 5 Dansk retstavning 5,52 5,97 5,4 Dansk skriftlig fremstilling 6 6,19 5,5 Dansk mundtlig 6,65 7,19 7 Matematik færdighedsregning 7,8 7,41 7,7 Matematik problemregning 7,19 6,68 6,9 Engelsk mundtlig 6,41 6,94 6,9 Fysik/kemi 5,63 5,43 5,8 Gennemsnit fra alle skoler, der har afgangsprøver Den nye karakterskala, 7 trins-skalaen består af 7 karakterer: -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12. Eleven har bestået med karakteren 02 eller højere 5
Fysik / kemi Engelsk mundtlig Matematik problemløsning Matematik færdighedsregning Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling landsgen. 2009 2008 Dansk retstavning Dansk læsning 0 2 4 6 8 Afgangskaraktererne i de humanistiske fag viser en stigning fra 2008 til 2009, og de er også bedre end landsgennemsnittet. Derimod er karaktererne dalende indenfor de naturvidenskabelige fag, hvorfor der fra skolernes side fremover skal være en skærpet fokus på undervisernes kompetencer. Resultatet i fysik/kemi kan forbedres, hvis der i hele skoleforløbet fra de mindste klasser bliver arbejdet med science, hvor eleverne arbejder efter den naturvidenskabelige arbejdsmetode ( opstiller en teori, tilrettelægger nogle forsøg, der kan afprøve, om teorien passer) Andelen af planlagte og gennemførte timer 2008 2009 Andelen af planlagte timer, der gennemføres (incl. timer med vikar) 99,56 % 99,50 % Indskolingen 0.-3. årg 99,93 % 99,94 % Mellemtrinnet ( 4.-6. årg) 99,68 % 99,70 % Udskolingen (7.-9.årg) 98,67 % 98,39 % Gennemsnit for alle skoler Som det ses af tabellen, er det samlet set ½ % af de planlagte timer, der aflyses. Dette må siges at være tilfredsstillende. Vedr. inskolingen: Undervisningen bliver gennemført ved lærerfravær. At tallet er 99,5% og ikke 100% i 2009 skyldes én skole, der har vurderet, at undervisningen ikke er gennemført, hvis der ikke har foregået fagligt arbejde i timerne. Der er ingen elever i indskolingen, som bliver sendt hjem, hvis læreren er fraværende. 6
Vedr. mellemtrinnet: Undervisningen bliver stort set gennemført ved lærerfravær. At tallet er 99,7% og ikke er 100% skyldes besvarelsen fra 12 skoler, der ikke har 100% dækning af timerne ved lærerfravær. Det er de største årgange på mellemtrinnet (6. klassetrin), som i meget få tilfælde bliver sendt hjem i ydertimer, hvis læreren er fraværende. Vedr. udskolingen: Der ses en svag tendens til, at undervisningen aflyses mere ved lærerfravær i udskolingen end i de øvrige afdelinger. Dette er dog stadigvæk kun i 1,5% af timerne, og igen er det i sjældne tilfælde i ydertimer, hvis der ikke kan foregå en faglig undervisning. Ofte får de store elever en opgave, som de kan løse hjemme. Andelen af undervisningsmidler pr. elev 2008 1766,74 kr 2009 1882,51 kr Gennemsnit for alle skoler Undervisningsmidler pr elev er udgifter til taskebøger, engangsmaterialer, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copydan-afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik/kemi, natur/teknik, idrætsmaterialer, musikinstrumenter, indkøb af pc-ere (skolens andel) AV-udstyr Ovenstående tal er ikke sammenlignelige med ressourcetildelingen, da der tildeles forskellige beløb på de forskellige klassetrin (0.-6. klassetrin 1332 kr /elev og 7.-9. klassetrin 1597 kr /elev) Lærernes liniefag Nedenstående tabel viser liniefagsdækningen for tre humanistiske fag ( dansk, matematik og engelsk) to kreative fag ( idræt og billedkunst) og tre naturvidenskabelige fag (natur/teknik, geografi og biologi) Liniefagsdækningen er den % del af undervisningen, der varetages af lærere med liniefag i faget eller tilsvarende kompetencer (minimum 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse, minimum 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, bachelorniveau på relevant videregående uddannelse kombineret med minimum 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, minimum halvt færdig liniefagsuddannelse, minimum halvt færdig meritlæreruddannelse) 7
Dansk Matema. Eng Billedk Idræt Natur/ Geografi Biologi teknik Andkær Skole 100 80 100 50 50 100 - - Bredagerskolen 100 100 90 80 72 100 72 88 Bredsten Skole 100 100 100 100 50 50 100 100 Charlotteskolen 100 100 50 40 70 50 25 25 Damhavens Skole 100 100 100 70 95 80 100 100 Egtved Skole 92 87 100 100 55 72 49 82 Elkjærskolen 100 75 100 100 100 50 - - Enlystskolen 100 83 83 57 96 80 100 100 Engum Skole 100 80 100 100 100 100 - - Gadbjerg Skole 100 100 100 100 100 100 - - Gauerslund Skole 100 100 100 100 90 75 100 100 Give Skole 92 94 87 93 83 80 55 100 Givskud Skole 90 100 100 100 100 100 - - Grejsdal Skole 100 66,67 100 50 66,67 66,67 - - Gårslev Skole 92 100 100 22 80 50 - - Hældagerskolen 73 62 88 65 68 42 43 72 Højen skole 100 100 50 60 84 84 - - Kirkebakkeskolen 92,6 85,8 72,2 81,8 78,6 43,5 85,7 77,8 Kollerup Skole 100 86 77 38 81 92 - - Langelinies Skole 100 86 83 100 79 100 71 86 Mølholm Skole 100 100 100 91 93 100 100 100 Nørremarksskolen 100 90 95 100 100 80 100 100 Nørup Skole 71,1 87,1 100 100 90 72 74,3 100 Petersmindeskolen 100 87 100 100 92 75 100 100 8
Skibet Skole 100 42 75 40 100 42 - - Skovagerskolen 100 100 100 75 90 70 70 70 Smidstrup-Skærup Skole 100 100 100 100 93 88 100 100 Søndermarksskolen 100 90 100 65 73 50 42 100 Thyregod Skole 100 89 100 85 90 45 13 100 UngdomsCenter Vejle 100 100 100 100 100 0 0 0 Vandel Skole 100 100 100 100 60 100 - - Vinding Skole 100 100 90 70 100 100 50 100 Ødsted Skole 88 100 100 94 94 70 60 100 Øster Nykirke Skole 85,7 85,7 85,7 83,3 85,7 85,7 - - Øster Starup Skole 100 100 100 100 100 95 100 100 - Betyder, at faget ikke forefindes på skolen, da faget læses fra 7. klassetrin og skolen er en 6-klasses skole Liniefagsdækningen er meget forskellig fra skole til skole. For de fleste skolers vedkommende er dækningen god. Et godt fagteamsamarbejde, hvor faglige problemstillinger drøftes, kan hjælpe lærere, der ikke er liniefagsuddannede. Det er et dilemma, at skolerne skal ønske liniefagsuddannede lærere i alle fag, og at lærerne er organiserede i team omkring en klasse eller en årgang. Ofte er det teamets lærere, der underviser i alle fag (fålærerprincip) for derved at styrke relationen mellem lærer og elev, og dermed er det ikke sikkert, at lærerne i alle fag er linefagsuddannede. To hensyn, der kan være i konflikt i den pædagogiske praksis. Andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 2008 2009 Almen skoler 41,11 43,48 9
Specialklasser og - skoler 36,19 42,97 Gennemsnit for alle skoler Undervisning er her defineret efter det udvidede undervisningsbegreb: den tid, lærerne og børnehaveklasseledere anvender til klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskole/skolerejser, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven/eleverne. Som det figurerer her har skolerne registreret at 43,48% af nettoarbejdstiden anvendes til undervisning efter det udvidede undervisningsbegreb. Det er en stor stigning fra 2008. Det skal benævnes, at forskellige registreringsprocedurer kan give variation mellem skolerne. Der arbejdes på at ensrette registreringen fremover. Til sammenligning har UNI-C opgjort, at lærerne i Vejle kommune i skoleåret 2009/10 anvendte 42,47 % af nettoarbejdstiden til undervisning, hvilket også er et højt tal. Den specialpædagogiske bistand Antal elever i de 12 specialklasserækker og 2 specialskoler Skole 2008 2009 Bredagerskolen 36 33 Charlotteskolen 90 81 Damhavens Skole 57 59 Egtved Skole 38 37 Englyst Skole 16 16 Gauerslund Skole 20 19 Give Skole 47 41 Hældagerskolen 44 45 Langelinies Skole 14 14 Mølholm Skole 54 59 Skibet Skole 73 69 Skovagerskolen 92 82 10
Thyregod Skole 3 4 Øster Nykirke Skole 18 18 I alt 602 577 Der er et svagt faldende elevtal fra 602 elever i 2008 til 577 elever i 2009 Klassekvotient 5,5 5 4,5 2008 2009 4 1 Klassekvotient er stigende fra 4,6 i 2008 til 5,01 i 2009- dette er en følge af besparelser på området. Børn fra specialklasser i SFO 60 58 56 54 52 50 1 2008 2009 Ca ½ af de elever, der går i et specialtilbud går også i SFO. Tallet er svagt faldende fra 58,1% i 2008 til 54,5 % i 2009 Liniefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer 11
Skole 2008 2009 Bredagerskolen 95 % 95 % Charlotteskolen 75 % 25 % Damhavens Skole 100 % 100 % Egtved Skole 0 % 0 % Englyst Skole 100 % 100 % Gauerslund Skole 100 % 100 % Give skole 40 % 42 % Hældagerskolen 64 % 66 % Langelinies Skole 0 % 0 % Mølholm Skole 100 % 100 % Skibet skole 75 % 75 % Skovagerskolen 100 % 100 % Thyregod Skole 65 % 72 % Øster Nykirke Skole 100 % 100 % Det ses, at andelen af lærere, der har liniefag eller tilsvarende kompetencer i specialpædagogik, er større på de skoler, der har mange elever i specialklasserækken. Vejle kommune har i skoleåret 2009/10 haft 4 klager, der er videresendt til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Heraf har Vejle kommune vundet 3 sager og tabt 1. Der er ikke mange elever fra kommunens specialklasser, der får folkeskolens afgangsprøve. I skoleåret 2009-10 drejer det sig om 4 elever og ofte er det en afgangsprøve i udvalgte fag, som den enkelte elev kan magte. Undervisningen i dansk som andetsprog Dette er et område, der nævnes særskilt i bekendtgørelsen 12
Tosprogede elever defineres som elever fra hjem, hvor modersmålet er et andet end dansk. Denne elevgruppe udgør ca. 10 % af det samlede elevgrundlag i Vejle kommune, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Elever fra ikke vestlige lande udgør en faldende andel, medens elever fra andre vestlige lande udgør en stadig stigende andel. Blandt de nyankomne elever i skoleåret 2009-2010 udgjorde elever fra vestlige lande således majoriteten af de nyankomne. 18 skoler i Vejle har 5 % eller mere end 5 % tosprogede elever, hvilket medfører en særlig indsats og heraf følgende ressourcetildeling Antal tosprogede elever på skoler med mere end 5 % Skole 2008 2009 Damhavens Skole 32,8 % 38,2 % Hældagerskolen 15,1 % 14,6 % Højen Skole 10,1 % 13 % Kirkebakkeskolen 13,3 % 12,2 % Langelinies Skole 18,6 % 20,3 % Mølholm Skole 11,6 % 10,7 % Nørremarksskolen 50 % 49,6 % Petersminde Skole 6,4 % 7,5 % Søndermarksskolen 26,3 % 29,2 % UngdomsCenter Vejle 14,3 % 13,8 % Vandel Skole 6,9 % 8,3 % Vinding Skole 9,4 % 9,6 % Charlotteskolen 40 % 43,2 % Damhavens Specialklasserække 3,5 % 5,1 % Hældagerskolens Specialeklasserække 15,9 % 13,3 % Gauerslund Specialklasserække 15 % 15,8 % 13
Central lovgivning forpligter skolerne til at tilbyde en særligt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs behov: Som en dimension i faget. Her integreres Dansk som andetsprogspædagogikken i den almindelige klasseundervisning. Elevens behov tilgodeses gennem metodikker og didaktikker integreret i den almindelige fag-undervisning. Som basisundervisning. Eleverne indskrives i modtageklasse (fuld tid) eller tilmeldes modtagehold (15 timer pr. uge). Eleven udsluses gradvis til almindelig alderssvarende klasse. Som supplerende undervisning i eller udenfor klassen. Eleverne er indskrevet i og følger almindelig alderssvarende klasse, men modtager supplerende undervisning i Dansk som andetsprog i kortere kursusforløb. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, og som har liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetence. I % af de lærere, der underviser i faget Skole 2008 2009 Damhavens Skole 100 % 100 % Hældagerskolen 60 % 76 % Højen Skole 9100 % 34 % Kirkebakkeskolen 93 % 70,1 % Langelinies Skole 66 % 100 % Mølholm Skole 100 % 100 % Nørremarksskolen 100 % 100 % Petersminde Skole 73 % 24 % Søndermarksskolen 43 % 100 % UngdomsCenter Vejle 0 % 0 % Vandel Skole 100 % 100 % Vinding Skole 90 % 100 % Charlotteskolen 45 % 45 % 14
De skoler, der har flest tosprogede elever, har også mange lærere, der har liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Dette er en medvirkende årsag til at sikre, at de tosprogede elever får den særligt tilrettelagte undervisning, som loven foreskriver. Overgangen til ungdomsuddannelserne Hvor går eleverne hen når de er færdige med hhv. 9. og 10. klasse. Elever fra 9. klasse Elever fra 10.klasse 10.klasse 50 % 2 % Erhvervsuddannelser 15 % 24 % Gymnasiale uddannelser 32 % 69 % Øvrige uddannelser 1 % Øvrigt 2 % 3 % Tallene er fra skoleåret 2009-10 og taget fra UNI-C. Som det ses er der henholdsvis 2 og 3 % af eleverne fra 9./10. klassetrin, der ikke fortsætter på en uddannelse efter endt folkeskoleforløb. Det er en vigtig forudsætning for at opnå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, at en så høj og gerne højere andel går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. DEL 2 15
Den skabelon, som skolerne anvender til deres afrapportering, sætter tal på udsagn om pædagogiske processer, og gør det dermed muligt at samle en mængde oplysninger i en grafisk fremstilling et spind. Dette gør det lettere for læseren at danne sig et overblik over området. Afsnittet er inddelt i 2 hovedområder: A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen B. Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder C. Kvalitetssikringsområderne Hvert hovedtema er opbygget af 5 delmål, som skolerne har scoret med en talværdi mellem 0 og 3, hvor 0 = slet ikke, 1= i mindre grad, 2= i nogen grad, 3= i høj grad. Skolerne har givet en talværdi for den ønskede tilstand, og efterfølgende en talværdi for den opnåede tilstand. Den højeste samlede værdi for alle skoler er 525.. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning og læring Der er udfordringer for den enkelte elev. Målene er tydelige og kendte a for eleven. b Der er fokus på forskellige måder at organisere undervisningen på. c Skolen har formaliseret læseindsatsen gennem hele skoleforløbet. d IT anvendes som en integreret del af undervisningen i fagene. Undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev med særlige behov e kan fastholdes i det almene undervisningstilbud. Ovenstående er et lille udsnit af det skema, som skolerne har udfyldt. Det viser de 5 delmål indenfor hovedtemaet Undervisning og læring. I besvarelserne er det helt tydeligt, at det er skoleledelsernes ønsker om den forventede tilstand, der danner grundlag for den opnåede tilstand. A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen 16
Dette område indeholder hovedtemaerne: Udvikling og læring, Elevplaner og samtaler, Den løbende evaluering af undervisningen, Helhedsskole og overgange og Rammer Spindet er et billede af, hvorvidt skolen har opnået det, den ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur De enkelte områder beskrives nærmere Undervisning og læring. Ønsket tilstand 483 opnået 364,5 Generelt for alle skoler ses, at der er stor fokus på elevernes undervisning og læring, da alle skoler har et højt ambitionsniveau indenfor alle delområder. Skolerne har et højt ønske om at skabe en undervisning med udfordringer for den enkelte elev, tydelige og kendte mål for eleven samt fokus på forskellige måder at organisere undervisningen på. Skolerne opnår fine resultater, dog er der for meget få skolers vedkommende lidt vanskeligt at sikre udfordringer for den enkelte elev med tydelige og kendte mål. Det er af undersøgelsen ikke muligt at fastlægge, om det er udfordringerne, det er vanskeligt af leve op til eller om det er de tydelige mål. Praktisk talt alle skoler har formaliseret læseindsatsen gennem hele skoleforløbet og det med et godt resultat. De få skoler, der endnu ikke har en formaliseret læseindsats vil med sikkerhed få det i skoleåret 2010-2011, da der på kommunalt niveau bliver udarbejdet forslag til en strategi for læseindsatsen, som efterfølgende bliver tilrettet den enkelte skolens kultur. Anvendelsen at IT som en integreret del af undervisningen er det delområde, hvor der er størst forskel på den ønskede og den opnåede tilstand. Dette er område, hvor der er plads til forbedringer. 17
Der er et ønske om, at undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud, men denne ønskede tilstand opnås ikke på alle skoler det må alt andet lige være betinget af, hvor stort det særlige behov er. Elevplaner- og samtaler. Ønsket tilstand 464,25 opnået 395,5 Arbejdet med elevplaner lever stort set op til formålet med elevplanen. Den bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen, hvor fælles aftaler skrives ind i elevplanen. Mål for elevens trivsel er en del elevplanen på alle skoler, og skolepædagogen inddrages i arbejdet. Medarbejdere på alle skoler anvender dog endnu ikke elevplanen til dokumentation af den løbende evaluering af undervisningen og som et pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen. Der skal arbejdes målrettet med området for at denne del kan leve op til formålsbeskrivelsen. Næste skridt i udviklingsprocessen er, at eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen - dette sker allerede på nogle skoler. Den løbende evaluering af undervisningen. Ønsket tilstand 446,5 opnået 362 Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem skolens evalueringsplan, der beskriver, hvordan den løbende evaluering af undervisningen varetages og de formulerede principper for indsatsen, herunder tests og evalueringer af eleverne gennem hele skoleforløbet og lærernes arbejde med den løbende evaluering. Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er ikke tænkt ind i lærerens årsplan på alle skoler. Der er en generel tildens til, at skolerne ikke opnår det, de ønsker. Skoleledelsen følger ikke tilstrækkeligt grad op på den løbende evaluering i dialog med lærerne, og resultatet af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kunne med fordel indgå mere systematisk i teamets arbejde. Dette er et område, hvor forventningerne er lavere end til de andre områder, som bliver belyst i denne kvalitetsrapport. Det kunne tyde på, at der ikke er specielt fokus på området. For ca.3 år siden blev der arbejde intensivt med området og der blev på kommunalt niveau udarbejdet evalueringshæfter til alle fag. Fælles mål er siden blevet ændret så hæfterne trænger til en revidering, hvis de stadigvæk skal anvendes. Helhedsskole og overgange. Ønsket tilstand 480 opnået 416 18
I Vejle kommune har der været helhedsskole siden kommunesammenlægningen i 2007 for nogle skoler i endnu længere tid. På alle skoler har der været fokus på lærer/pædagog samarbejdet, og resultatet viser nu at lærerne og pædagogerne arbejder sammen i team og deres kompetencer er kendte og veldefinerede. Der samarbejdes om elevernes trivsel, og der er et formaliseret samarbejde med daginstitutionerne. For de skoler, som først indførte helhedsskole i 2007, er den opnåede tilstand ikke helt optimal, men erfaringen viser, at det vil den blive med tid. For de flestes skolers vedkommende kan der arbejdes med sammenhængen og progressionen i fagene fra 1.-9. klasse og udarbejdelsen af formelle aftaler om, hvordan der skabes kontinuitet for eleverne ved overgangen mellem 6. og 7. klasse Rammer. Ønsket tilstand 485,5 opnået 397 Dette er det område, hvor der er størst forskel på den ønskede og den opnåede tilstand. Der er et ønske om, at skolerne og forældrene har afklaret hinandens roller i samarbejdet om barnets udvikling og læring og at dette efterleves. Ønsket om, at skolen har fulgt undervisningsmiljøvurderingerne op med en handleplan og har eller er i gang med implementeringen er ikke så højt, og derfor er resultatet heller ikke opnået i høj grad. Der er et stort ønske om, at de selvstyrende team arbejder sammen om elevernes læring og elevernes alsidige og sociale kompetencer, og dette ske også på forskelligt niveau på alle skoler. Alle skoler har udarbejdet et ledelsesgrundlag, hvori der er beskrevet, hvordan der arbejdes med den pædagogiske ledelse, og dette er i nogen grad tydeligt for medarbejderne. Der er et ønske om, at lærerpersonalet er velkvalificeret, fagligt opdateret samt i stand til at skabe gode relationer til eleverne, da dette er vigtige elementer i at sikre en god undervisning for eleverne. Dette ønske bliver for størsteparten af skolerne i nogen grad opfyldt. B. Kvalitetssikring af kommunale indsatsområder 19
Dette område indeholder hovedtemaerne: Faglighed og inklusion, Evaluering og evalueringskultur, Ledelse, Science, Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Spindet er et billede af, hvorvidt skolen har opnået det, den ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur De enkelte områder beskrives nærmere Faglighed og inklusion. Ønsket tilstand 450,5 opnået 367,5 Skolerne har et stort ønske om, at lærere, der underviser i den faglige specialundervisning, i AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og i dansk som andetsprog samarbejder i et fælles ressourcecenter, så de har mulighed for at videndele med hinanden. Udviklingen mod at diverse faglige vejledere tilknyttes læringscentret er sat i gang., men det er et mål, der først kan opfyldes i fremtiden. Den kontinuerlige efter-og videreuddannelse af vejlederfunktionen er et ressourcekrævende område, hvor ønskerne ikke står mål med virkeligheden. Skolerne udvikling hen imod en vejlederkultur, hvor en øget del af URS midlerne ( midler til undervisningsdifferentiering, rummelighed og specialundervisning) anvendes til kollegavejledning, så eleverne kan rummes i den almindelige undervisning er først lige påbegyndt Evaluering og evalueringskultur. Ønsket tilstand 465- opnået 346,5 20
Dette område er et område, hvor der er plads til forbedringer. Der er gode og rimelige forventninger, som ikke bliver indfriede. På alle skoler arbejdes der i større eller mindre grad systematisk med evaluering og dokumentation. Medarbejderne samarbejder i større eller mindre grad om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. Størsteparten af skolerne har udarbejdet er godt på vej med at udarbejde egen evalueringsplan. At eleverne har kendskab til egne faglige mål og sociale udviklingsmål bliver prioriteret højt på alle skoler, men dette ønske er vanskeligt at opnå for adskillige skoler. Ledelse. Ønsket tilstand 494,5 opnået 410,5 Der er gode ledere på alle skoler med høje forventninger til eget arbejde og de bliver indfriede. Ledelserne arbejder i team sikkert et resultat af LUP-projektet. Alle skoleledelser arbejder i team med arbejdsdeling og en større eller mindre grad af fælles refleksion. Der er et stort ønske om at være tydelig, sætte rammer og følge op på, om målene nås, men dette opnås ikke på alle skoler. Det er tydeligt at ledelsen er rollemodeller i forandringsprocesser og skolens eget ledelsesgrundlag opleves som et aktivt ledelsesredskab, der løbende tages op til vurdering. På alle skoler ønsker man at videreudvikle arbejdet med ledelse ved at afsætte tid til udvikling af skolens ledelse. Science. Ønsket tilstand 362,5 opnået 253 Dette område bærer præg af, at science-projektet er opstået som en politisk beslutning og ikke som et tiltag, der er opstået af skolens virkelighed. Arbejdet er ikke opprioriteret på skolerne, skolens naturfagslærere har i nogen grad adgang til at deltage i naturfagsnetværk, men dette udnyttes i mindre grad. Der er meget lidt samarbejde mellem naturfagsnetværket og skolernes læringscenter. Skolernes læringscentre har ikke et særligt fokus på science og naturvidenskab. Skolerne har i mindre grad et ønske om at have en emneplan for naturvidenskabsområdet, selv om man mener, at naturfag og naturfaglige aktiviteter og metoder styrker elevernes undersøgende tilgang til naturvidenskabsområdet. Da afgangsprøverne i matematik og fysik/kemi ligger under landsgennemsnittet, er dette er område, der bør opprioriteres. Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter. Ønsket tilstand 400 opnået 289 21
Indenfor dette område er der generelt større forventninger, end der bliver indfriet. Udviklingen hen imod at skolebibliotekarer, IT-vejledere mm arbejder i team med arbejdsdeling og fælles refleksion er iværksat. Det går dog ikke så hurtigt som ønsket. Der er lave forventninger til, at læringscentret udarbejder en årsplan, der indeholder pædagogiske tiltag, som lægger sig op af skolens indsatsområder, og dette er ikke tydeligt for det øvrige personale. Der er et ønske om, at læringscentret vejleder kolleger i pædagogiske og didaktiske spørgsmål dette foregår på alle skoler på forskelligt niveau. Der er et stort ønske om, at læringscentret afvikler alle arbejdsfunktioner, der kan automatiseres, selv klares af brugere eller klares af andet administrativt personale på skolen så ressourcerne kan anvendes dels til vejledning af kolleger om læringsmål, læreprocesser, læremidler og læringsrum, og dels til at hjælpe eleven med at skabe, producere, udbrede og bruge viden. Denne omstillingsproces er igangsat på alle skoler, og alle er ikke nået lige langt i omstillingsprocessen. 22