Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Relaterede dokumenter
Introduktion til undervisningsdesign

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Voksenunderviseruddannelsen

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

Spilbaseret innovation

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

En kommentar til Becks model

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

11.12 Specialpædagogik

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

Fortællinger og genrer

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Økonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense

Standard for den gode praktik

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Overordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING EMPIRI/ GENSTAND FOR ANALYSEN METODE TEORI ANALYSE...

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Udvikling af faglærerteam

En ny tid, en ny vidensproduktion?

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

KiU og professionsdidaktik

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

Feedback og vurdering for læring

Motivation og mestring

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kompetencemål for Natur/teknologi

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

ledelse Diplomuddannelsen i

Hvem sagde variabelkontrol?

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Evaluering af og for læring

Praktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1

Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre perspektiver 3. juli 2015 2

Introduktion Praksisafprøvning: Et vigtigt element i lærerstuderendes kompetenceudvikling Bekymring: Studerende kommer først i praktik efter 6 måneder i den nye læreruddannelse 6 måneder er lang tid at arbejde med abstrakte begreber i en professionsrettet uddannelse! Studiearbejde med (fag-)didaktiske begreber vil være abstrakte processer, hvis studerende IKKE danner erfaringer med dem i praksissituationer Kan studerendes læring gøres mere effektiv ved at give dem mulighed praksisafprøvning fra starten af deres uddannelse? 3. juli 2015 3

Praksisafprøvning efter 3 uger (stp1) Samarbejde mellem natur/teknologihold og natur/teknologi-klasse, 6. klasse Studiegrupper lavede undervisning med elevgrupper 3 besøg: planlægningsbesøg, fagdag, fremlægning af elevprodukter 03-07-2015 4

3. juli 2015 5

Undersøgelsesspørgsmål Har praksisafprøvning en betydning for studerendes refleksionsniveau i studieprodukter på 1. årgang? Hvilke didaktiske begreber arbejder studerende med i deres studieprodukter og på hvilke taksonomisk niveau? 03-07-2015 6

Læringsprogression - definition Beskrivelser af successive mere sofistikerede måder at tænke om et emne i undervisning. Beskrivelser, der bygger ovenpå hinanden og som anviser, hvordan den lærende kan lære om og undersøge et emne over et langt tidsrum. (NRC, 2007, s. 219) (Frit oversat) Eksempel: flyde/synke (Shavelson,, 2005) 3. juli 2015 7

Data og undersøgelsesmetode Analyse af natur/teknologi-studerendes studieprodukter over 2 moduler. Longitudinalundersøgelse af 3 sæt studieprodukter Start modul 1 STP 1 Start modul 2 STP 2 STP 3 Aug. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Maj. 14 Analyseværktøjer: NVIVO og Excel 1. Tekst- analyse af studieprodukter ud fra SOLO-taksonomi 2. Identifikation af didaktiske indholdskategorier 3. juli 2015 8

Datagrundlag Studieprodukt nr Antal STP 1, Oktober 13 10 STP 2, April 14 7 STP 3, Maj 14 8 3. juli 2015 9

Anvende på fjerne problemer Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende på nære problemer Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske SOLO-taxonomi : (Biggs, 2003) Udvidet formel tænkning Relationel tænkning Multistrukturel tænkning Monostrukturel tænkning

Didaktiske kategorier, inspiration Didaktiske relationsmodel (Hiim & Hippe, 2007) Illeriis Læringstrekant (Illeriis, 2000) 3. juli 2015 11

Eksempel på kodning relationel tænkning Lærer-/elevrollen i praksis IBSE modellen er grundlag for vores tilgang til projektet, mest med henblik på elevernes egen andel i at formulere spørgsmål og hypotese. Da to af eleverne viste tegn på usikkerhed og tvivl på egne kompetencer valgte vi at arbejde med eleverne 1:1 på feltdagen, dette viste sig udmærket til at få eleverne igang, og igennem forløbet tog eleverne selv ejerskab over projektet og begyndte at samarbejde indbyrdes (dette fremgår af video fra feltdagen). At træde tilbage som lærere og kun virke i en støttende og vejledende rolle, var med disse børn ikke muligt, men denne form tilstræbes så vidt muligt. Med den rette støtte var det ligeledes muligt for eleverne at medvirke til at frembringe data, analysere disse og i sidste ende konkludere. Samlet set er IBSE metoden et rigtig godt arbejdsredskab til at give eleverne ejerskab af projektet, som medvirker til større engagement og indlæring. Vigtigst synes dog den personlige udvikling eleverne gennemgik i løbet af projektet, som kan føre til øget interesse og mod på flere naturfaglige udfordringer. 03-07-2015

3. juli 2015 13

3. juli 2015 14

3. juli 2015 15

Sammenfatning og perspektivering Faglig teori, målsætninger og elevernes læreproces er didaktiske temaer i alle studieprodukter Læringsteoretiske overvejelser, affektive faktorer (motivation/interesse) og digitale læremidler er didaktiske temaer som behandles mindst i studieprodukterne Der er en tendens til refleksion på højere taksonomisk niveau, når studieproduktet er lavet med udgangspunkt i praksiserfaringer Der er IKKE nogen tydelig tendens til læringsprogression i de didaktiske kategorier 3. juli 2015 16

Perspektiver for tilrettelæggelse af studieaktiviteter og studerendes arbejde Studieaktivitetsmodellen

QUEST-rytmen

Referencer Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University What the student does. 2. ed., Open University Press. Hiim, H & Hippe, E (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal. Illeriis, K. (2000). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag. National Research Council (2007). Taking science to school: Learning and teaching science in grade K-8. Washington DC: National Academic Press. Shavelson, R. (2005). Stanford Educational Assessment Laboratory (SEAL) and Curriculum Research & Development Group (CRDG). (2005). Embedding assessments in the FAST curriculum: The romance between curriculum and assessment. Final Report. 3. juli 2015 19