Pædagogisk læreplan

Relaterede dokumenter
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan & Børnemiljøet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for Selmers Børnehus

Vuggestuens lærerplaner

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Alsidige personlige kompetencer

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

De pædagogiske læreplaner og praksis

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Pædagogiske læreplaner

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogiske Læreplaner

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Solstrålen Læreplaner, 2013

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Hjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner.

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

7100 Vejle 7100 Vejle

Barnets alsidige personlige udvikling

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Transkript:

2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014

Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer... 2 Tema: Sprog... 3 Tema: Krop og bevægelse... 4 Tema: Naturen og naturfænomener... 5 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier... 6 Børn med særlige behov... 7 Børnemiljøet... 8

Pædagogisk læreplan Her kan du læse Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørrings pædagogiske læreplan, som er udarbejdet i henhold til dagtilbudslovens 8, der angiver, at læreplanen skal beskrive: mål og metoder indenfor de 6 læreplanstemaer o Alsidig personlig udvikling o Sociale kompetencer o Sproglig udvikling o Krop og bevægelse o Naturen og naturfænomener o Kulturelle udtryksformer og værdier hvordan dagtilbuddet arbejder med børn med særlige behov hvordan dagtilbuddet arbejder for et godt børnemiljø Læreplanen skal i forhold til børnene give rum for leg, læring og udvikling. De 6 læreplanstemaer Tema: Alsidig personlige udvikling Det enkelte barn skal ses som det hele menneske og der skal lægges vægt på den personlige udvikling. Det er nødvendigt, at barnet trives og føler sig accepteret for at turde udfordre sig selv og andre. For at barnet kan udfordre sin personlighed, kræves det at han/hun i forvejen har gode relationer med andre børn og voksne. For at styrke selvværdet har de også brug for at de børn og voksne der omgiver dem, anerkender dem for deres indsats. I det sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid ved at være medlem af gruppen og en fælles kultur samt ved at blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs. At børnene oplever sig selv som værdifulde individer i et fællesskab At barnet styrkes i psykisk robusthed At barnet hjælpes til selvstændighed At vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser det enkelte barn udtrykker At vi giver plads og støtte til at knytte venskaber At barnet får mulighed for at øve sig både alene, med de voksne og med sine kammerater At vi arbejder ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt på empati, nærvær og respekt - 1 -

en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske Tema: Sociale kompetencer Det kræver en forståelse af sig selv for at forstå andre. Et barn der tror på sig selv og ser på sine omgivelser med tillid og glæde, vil have gode betingelser for at forstå sine kammerater og indgå i positive sociale samspil. Det er derfor vigtigt at de lærer at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser via det store fællesskab som de inddrages i og opmuntres til at være aktive i. Disse kompetencer vil styrke børnene i mødet med andre mennesker; samt i de sociale relationer de bliver en del af i skolen. At barnet lærer at samarbejde og deltage i demokratiske beslutningsprocesser At barnet lærer at være en god kammerat, hvor det udviser empati for andre i fællesskabet At barnet lærer at løse konflikter i et samarbejde At vi understøtter børnenes venskaber At hjælpe børnene med at aflæse andre børn, uanset hvilke følelser der er i spil At vi etablerer fællesskaber, hvor der er fokus på de sociale relationer og hvor børnene lærer at vente på tur, respektere andre og andres ret til at være forskellig etc. en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske - 2 -

Tema: Sprog Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog kan børn dels udtrykke egne følelser og tanker og dels blive i stand til at forstå andres. Vi arbejder med sproget for at medvirke til en kultur om kommunikationsform og virkemidler. Vores Dagtilbud er sammensat af børn med forskellig etnisk oprindelse som er med til at sætte fokus på sprog, gennem arbejdet med 11. Det sætter også fokus på børns læringsstil med det danske sprog som fælles grundlag. Vi vægter sproget som en vigtig faktor i medarbejdernes engagement samt i respekten for børn og forældre i Dagtilbuddet. Vi har uddannet en sprogvejleder i Dagtilbuddet og kan inddrage sprogkonsulent vedr. tosprogede børn. Vi arbejder med fælles kompetenceudvikling af hele personalegruppen; samt de sprogpædagoger, der er i de enkelte afdelinger. At barnet kan samtale, tale og lytte, stille spørgsmål og få svar, argumentere for det de gerne vil, at kunne forklare sig/gøre sig forståelig. At børnene får et stort ordforråd og begrebsforståelse for at sikre en klar og forståelig kommunikation med andre. At barnet begynder at fortælle og tegne samt bruge sit kropssprog. At alle børn over 2 år deltager i dialogisk læsning At vi leger med sproget og udforsker sprogets muligheder f.eks. gennem leg med vrøvlevers, rim og remser samt sang. At vi sætter ord på det vi gør og ser, taler om oplevelser, træner dialogen, lytter til hinanden og lærer barnet at der er passende/upassende sproglige udtryk. en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske - 3 -

o Løbende gennem statusmøder ved deltagelse i projektet Investering i børns fremtid. Tema: Krop og bevægelse Den motoriske udvikling, herunder leg og læring, er et af grundelementerne i børns opvækst. Bevidstgørelse af kroppen; udvikler kropslig tryghed og værdi, så børnene lærer at forstå egne og andres kropslige funktioner. Vi bor i et område med mange forskellige boformer og nationaliteter. Det er med til at give en forskellig tilgang til betydningen af bevægelse. Vi har mulighed for at give børnene fælles oplevelser både inde og ude. Vi har andel i en skov der er indrettet med shelters, bålplads, vand og masser af udfordringer i træer og bevoksning. I Dagtilbuddet har de enkelte afdelinger indrettet idrætsfaciliteter indendørs og vi har adgang til skolens lokaler samt boldklubbens gymnastiksal. Vi ser en sammenhæng mellem krop, bevægelse og sundhed. Vi engagerer os i børnenes lege og aktiviteter og er herved i stand til at støtte børnene og udfordre dem. Vi inddrager aktivt forældrene i snakken om sund kost og gode madvaner. At barnet får kendskab til egen krop og kroppens formåen. At barnet forstår sammenhængen mellem sund og usund kost og livsstil, i forhold til kroppens reaktion. At barnet oplever glæden ved leg og bevægelse. At vi præsenterer barnet for både fin- og grovmotorisk udfordrende aktiviteter, både ude og inde. At vi kontinuerligt tænker barnets nærmeste udviklingszone ind i vores tilbud til det enkelte barn. At barnet oplever glæde og begejstring, både hos sig selv og de voksne, i forbindelse med de motoriske udfordringer. en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske - 4 -

Dagtilbuddet bliver ultimo 2012, certificeret som idrætsdagtilbud. Tema: Naturen og naturfænomener Naturen er et vigtigt element i barnets opvækst. Især i dette rum opleves de fem sanser: se, lugte, føle, lytte og smage. Selve naturoplevelsen er det centrale da det er vigtigt at barnet får mulighed for at undersøge naturen, bruge fantasien og kreativiteten og derved drage egne erfaringer. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. I dagligdagen foregår disse aktiviteter på legepladsen, i lokalområdet samt i skovene omkring Trige og Spørring. At barnet oplever glæde ved at være i naturen samt kendskab til de skiftende årstider At barnet får erfaringer med natur og naturfænomener og udvikler respekt for natur og miljø. At barnet via sine sanser og fysisk udfoldelse oplever og lærer om naturen. At barnet kontinuerligt kommer ud og oplever og lærer at færdes i natur og skov. At barnet er ude hver dag, oplever vind og vejr samt årstidens skiften. Der skal dagligt være fokus på miljø, ex. spare på vand og el samt affald i naturen. At barnet får mulighed for fordybelse til at eksperimentere med naturen og udforsker smådyr og planter. en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske - 5 -

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier er fundamentet for, at barnet kan udvikle sig til et helt, nysgerrigt og tolerant menneske. Kulturelle udtryksformer udvikles ved, at barnet alene og i samspil med andre børn og voksne får stimuleret og reflekteret sine sanser, sin fantasi og sin kreativitet. At børnene får indblik i dansk kultur; men samtidig udvikler deres flerkulturelle forståelse At børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer At børnene udvikler deres kreative sider At give børnene kendskab til den danske sang og legeskat At holde fast i vores traditioner og give børnene forskellige kulturelle oplevelser At støtte børnene i deres kreativitet og give mulighed for tilgang til forskellige materialer At vi viser respekt for børnenes produkter og præsenterer det pænt en sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske - 6 -

Børn med særlige behov De fleste børn lærer sig uden større problemer, det de skal i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Der kan dog indimellem være børn, som af den ene eller anden grund ikke tilegner sig den viden eller de færdigheder, der er nødvendige på et givet område af deres udvikling. Der er indimellem børn, som har en mere betydelig forsinkelse i deres udvikling, eller som ikke trives i deres dagligdag. Dette kan have mange forskellige årsager, og det kan strække sig over kortere eller længere perioder. Barnet kan have brug for særlig støttende og inkluderende foranstaltninger, ekstra opmærksomhed, ekstra ro, trøst, stimulering, guidning, særlige udfordringer o. lign. Vores udgangspunkt er, at alle børn er forskellige og at vi derfor også møder det enkelte barn med forventninger, der svarer til barnets ressourcer. at være et rummeligt dagtilbud, som udvikler fællesskaber og skaber plads til læring for det enkelte barn med dets forskelligheder at barnet trives og udvikler sig i eget tempo at barnet mødes på en positiv facon af alle i afdelingen vi vil have en tæt kontakt til forældrene, hvor vi samarbejder om barnets vanskeligheder vi vil skabe rammer, hvor barnet kan indgå i forskellige former for fællesskaber og opleve succes i samværet med de andre børn vi vil konstant være opmærksomme på, om de fællesskaber vi allerede har, kan rumme alle børn Vi vil sætte fokus på barnets ressourcer samt på de situationer, der lykkes og fungerer Vi kan skabe en bestemt struktur i hverdagen for det enkelte barn - hvis det er det vi finder nødvendigt for at styrke barnet. Dette kan indebære brug af piktog vi etablerer mulighed for, at barnet kan få pauser i hverdagen - hvis der er brug for det vi gør brug af PPR og andre professionelle samarbejdspartnere hvis det er aktuelt Der er mulighed for, at institutionerne kan søge støttetimer via dagtilbuddets udmeldte h-midler Der er mulighed for, at dagplejeafdelingen kan søge Vi evaluerer arbejdet med børn med særlig behov o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne, stuemøder, personalemøder og ved revidering af handleplaner - 7 -

Børnemiljøet Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed er højt prioriteret. Undersøgelser peger på, at børnene selv vægter de sociale relationer, når de skal vurdere deres børnemiljø dvs. at fællesskab og venskab er alt afgørende for at have det godt. Det er så at sige selve meningen med livet: at kunne lege med andre, have det sjovt med andre eller bare det at være sammen med andre ud af dette fællesskab opstår de spontane indfald, de kreative udfoldelser og frem for alt den sikkerhed, der giver mod til det hele. En børnemiljøvurdering undersøger børnenes opfattelse af afdelingen og den hverdag, de oplever. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted, og indhente viden direkte fra børnene. at personalet får diskuteret og stillet fokus på aktivt at være i børnehøjde og have fokus på børnemiljøets 3 hovedpunkter (fysisk, psykisk og æstetisk) at hvert team skal arbejde med at danne rammerne med det formål at skabe trivsel, udvikling og læring for børnene under hensyn til deres modenhed. at tilbagemeldinger fra børn og forældre angående børnemiljøet behandles på et personalemøde at vi har særlig fokus på venskaber og mobning (psykisk) at vi vedligeholder vores afdelinger, så de fremstår indbydende samt at vi tænker i gode materialer, når vi skal købe nyt (fysisk/psykisk/æstetisk) at legepladserne indrettes med udfordringer og små gemmesteder (fysisk) at børnene møder nærværende og tilgængelige voksne (psykisk) at afdelingerne indrettes så sanserne inspireres/påvirkes/udvikles (æstetisk) Der er mulighed for at søge dagtilbuddet om midler til større indkøb Vi evaluerer børnemiljøet o løbende gennem samlinger med børnene og snakke med forældrene o ved status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder vi laver en undersøgelse vi spørger forældrene til de mindste børn vi spørger de største børn - 8 -

- 9 -