Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet. Udarbejdet af Malene Manniche og Jeanette Bisgaard Sørensen Stud. Cand. Scient. Idræt og Sundhed April 2014 1

Indholdsfortegnelse 45 MINUTTERS MOTION OG BEVÆGELSE... 3 MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 3 UDFORDRINGER... 4 STRUKTURERING AF MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 4 FYSISKE RAMMER... 4 INKLUSION... 5 FAGLIGHED I UNDERVISNINGEN... 5 TID TIL MOTION OG BEVÆGELSE... 6 INSPIRATIONSMATERIALE... 6 MULIGHEDER... 7 TRIVSEL OG SAMARBEJDE... 7 INKLUSION... 7 FYSISKE RAMMER... 8 SUNDHED... 8 FAGLIGHED I UNDERVISNINGEN... 8 VIDEN- OG INSPIRATIONSDELING:... 9 STRUKTURERING AF MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 9 HVAD ANBEFALER VI?... 10 INSPIRATIONSMATERIALE... 10 VIDEN OM FYSISK AKTIVITET OG LÆRING... 11 BESKRIVELSE AF INTERVENTIONER... 11 REFERENCELISTE... 12 KONTAKTINFORMATIONER... 13 2

45 minutters motion og bevægelse Med reformen kommer kravet om gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen på alle klassetrin (Undervisningsministeriet, 2014a). Den øgede mængde motion og bevægelse vil styrke elevernes læring, motivation og sundhed (Ibid.). De 45 minutter kan både implementeres i den fagopdelte - og understøttende undervisning, og det er op til skolernes ledelse at sikre implementeringen (Ibid.). Forskning viser, at fysisk aktivitet styrker elevernes kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed (Undervisningsministeriet, 2014b). Samt at disse effekter påvises både ved fysisk aktivitet af kortere og længere varighed (Ibid.). Dog påpeger eksperter, at der stadig mangler viden om, hvilke former for fysisk aktivitet, pædagogik og omgivelser, der virker bedste i forhold til at øge læring hos eleverne (Kunststyrelsen, 2011). Motion og bevægelse i undervisningen Projektet, der ligger til grund for denne rapport, er et aktionsforskningsprojekt udført i samarbejde mellem et lærerteam på Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet. Projektets formål var at undersøge udfordringer og muligheder ved at implementere motion og bevægelse i lærerteamets undervisning af en 6. klasse. Selve implementeringen forgik to torsdage, hvor forskellige former for motion og bevægelse blev implementeret. Forud for interventionerne havde lærerteamet i en workshop arbejdet med, hvordan motion og bevægelse kan bestå af forskellige former for fysisk aktivitet og på baggrund af dette planlagt to interventioner (Von Seelen, 2013). Se beskrivelse af de to interventioner på side 11. Løbende i projektet evaluerede lærere og elever på, hvilke udfordringer og muligheder de oplevede ved de forskellige former for fysisk aktivitet. Til en fælles evaluering blev de vigtigste erfaringer diskuteret. I det følgende gennemgår vi de udfordringer og muligheder, dette projekt belyser i forhold til implementering af motion og bevægelse i undervisningen. Det er nødvendigt at være bevidst om den kontekst, disse resultater er fremkommet i, samt at lignende projekter i en anden klasse, eller på en anden undervisningsdag, måske havde bidraget med andre perspektiver på udfordringer og muligheder. Dog håber vi på, at dette projekts resultater kan bidrage til en vurdering og diskussion af, hvorvidt motion og bevægelse i undervisningen er en mulig løsning efter sommerferien, samt på hvilken måde dette implementeres bedst muligt. 3

I det følgende gennemgås først udfordringer og muligheder belyst i projektet, herefter samles op på hvad vi vurderer som muligheder og nødvendigheder i forhold til implementeringen af motion og bevægelse i løbet af skoledagen. Udfordringer Strukturering af motion og bevægelse i undervisningen I projektet blev vi opmærksomme på udfordringer ved henholdsvis at samle 45 minutter på én gang og at fordele disse i løbet af en skoledag. Udfordringerne, ved at samle 45 minutter på én gang, var vurderingen af hvilken lektion, der skulle rumme den fysiske aktivitet og stillede store krav til den enkelte lærer, om implementering af fysisk aktivitet i alle lektionens aktiviteter. Derudover vurderede eleverne i deres evaluering, at 45 minutter samlet ikke har samme positive effekt på deres koncentrationsevne og følelse af friskhed, som den opdelte. I forhold til 45 minutters samlet aktivitet vurderede lærerne, at det vil være nødvendigt med bad og omklædning efterfølgende af hensyn til eleverne i 6. klasse. Dette er dog ikke nødvendigvis relevant for elever på andre klassetrin. I forbindelse med 45 minutter fordelt over en hel skoledag, var tidsmængden til instruktion og afrunding af hver aktivitet især en udfordring, hvilket blev vurderet som tidsspilde af både elever og lærere. Med udgangspunkt i den nuværende timelængde på 40 minutter i 6. klasse, blev det vurderet, at dette var for kort et tidsrum til at implementere f.eks. 10 minutters motion og bevægelse i. Fysiske rammer Ved implementering af motion og bevægelse i løbet af en skoledag, må de fysiske rammer, som skolegårde, gymnastiksale, klasselokalernes størrelse etc. tænkes ind i løsningen. Hvis motion og bevægelse inkluderes i den faglige undervisning, som normalt foregår i klasselokalerne, er det nødvendigt at overveje en koordinering af brug af skolens øvrige faciliteter. Ikke al motion og bevægelse vil kunne foregå i klasselokalet, og ikke alle klasser vil kunne benytte andre faciliteter samtidigt - En samlet koordinering er derfor nødvendig. Herudover er det relevant at overveje, hvilke aktiviteter de forskellige skolegårde inviterer til, idet eksempelvis Den sorte gård primært appellerer til fodbold, basket og parkour, og måske har begrænsede anvendelsesmuligheder til andre former for motion og bevægelse relevant i en 4

undervisningssituation. Ligeledes foregik projektet i februar og marts måned, uden dårlige vejrforhold af betydning for undervisning udenfor. I løbet af vinterhalvåret vil der dog være behov for at genoverveje organiseringen af fysisk aktivitet og mulighederne for at være indenfor, afhængigt af vejrforhold. Inklusion Inklusion indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole med den fornødne støtte og faglige udfordringer (Undervisningsministeriet, 2014b). Ved implementering af motion og bevægelse i undervisningen skal disse elever og deres behov også tages i betragtning. Dertil kommer andre udfordringer som f.eks. fysiske skader og manglende lyst til deltagelse, som kan medføre mangel på deltagelse hos alle elever. I nærværende projekt bestod lærernes udfordring i at skabe en undervisningssituation, der rummede alle elevers behov og samtidigt levede op til kravene om motion og bevægelse. Vores projekt viste udfordringer i forhold til elever, med særlige behov, og deres evne til at indgå i en anderledes undervisningssituation med mindre struktur. I nogle af interventionerne valgte enkelte elever at forlade undervisningssituationen, fordi de af forskellige årsager ikke magtede situationen. Læreren stod her overfor valget om at blive i undervisningssituationen, og lade de resterende elever fortsætte med øvelsen, eller at tage hånd om eleven, der forlod undervisningen. I undervisningen så vi muligheder i forhold til inklusion og motion og bevægelse, men successen afhang af lærernes ressourcer. I undervisningssituationer med to lærer til stede, hvoraf én kunne hjælpe elever med særlige behov, lykkedes inklusionen i højest grad. Det vil derfor være nødvendigt at overveje behovet for flere ressourcer i undervisningen, hvis motion og bevægelse implementeres deri. Derudover vil det være nødvendigt at overveje, hvordan elever med fysiske skader o.l. kan indgå i undervisning med motion og bevægelse, eventuelt ved at have supplerende øvelser til rådighed. Faglighed i undervisningen Flere lærere gav udtryk for, at det faglige niveau blev lavere, eller at de nåede mindre pensum, når læring og aktivitet blev kombineret i undervisningen. En udfordring var at vurdere, hvorvidt de fagligt stærke elever lærte noget af undervisningen inkluderende motion og bevægelse, samt hvor det faglige niveau skulle lægges med udgangspunkt i de svageste eller stærkeste elever? En udfordring var både at implementere motion og bevægelse i undervisningen, at inkludere alle elever 5

samt at opretholde et højt fagligt niveau. Det kan i denne forbindelse overvejes, hvorvidt motion og bevægelse skal have et fagligt indhold, eller fungere som en pause (f.eks. Brain Break), der bidrager med øget koncentration i den følgende undervisning. I evalueringen gav lærerne udtryk for, at undervisningen, hvor den fysiske aktivitet havde et fagligt indhold, var den mest udfordrende, samt at det var svært at måle og vurdere, hvorvidt eleverne lærte noget. Tid til motion og bevægelse I projektet så vi udfordringer, i forhold til tiden lærerne brugte på at forberede undervisning med motion og bevægelse, og tiden der blev brugt i selve undervisningen. Lærerne brugte i gennemsnit 18 minutter på at forberede undervisning med motion og bevægelse, hvilket vurderes som meget i forhold til den forberedelsestid, der er til rådighed. Udfordringen var at finde på nye måder at undervise på, at forberede dette, samt at udvikle nyt undervisningsmateriale, der tilgodeser alle elevers behov. Derudover påpeges behovet for kontinuerligt at udvikle nyt undervisningsmateriale for at lave en afvekslende undervisning med et tilstrækkeligt fagligt niveau. At have tilstrækkeligt forberedelsestid til rådighed er en nødvendig ressource, for at lærerne føler sig klædt på til at implementere motion og bevægelse i deres undervisning. I undervisningen var en udfordring at nå samme mængde pensum i en time med motion og bevægelse sammenlignet med en traditionel time. 10 minutters aktivitet tog minimum 15 minutter med instruktion og afrunding, hvilket gjorde det svært at holde tidsplanen i forhold til den øvrige undervisning. At skulle implementere motion og bevægelse i undervisningen, med et samtidigt fokus på inklusion og det faglige indhold, kunne udgøre en ekstra stressfaktor for lærerne. Forskning viser at bevægelse i undervisningen fremmer læring på flere områder, men udfordringen i den konkrete undervisningssituation er, at denne læring er svær at måle og vurdere (Undervisningsministeriet, 2014b). Udfordringen er derfor at vurdere, hvorvidt den øgede mængde tid, brugt på instruktion, stadig er positiv, fordi selve aktiviteten medfører øget læring hos eleverne, sammenlignet med en traditionel undervisningssituation. Inspirationsmateriale Som det fremgår af oversigten over inspirationsmateriale, side 10, eksisterer der flere kilder til inspiration til motion og bevægelse i undervisningen, og i projektet blev forskellige former for inspirationsmateriale afprøvet. Udfordringer med inspirationsmaterialet er at finde netop det 6

materiale og den rette leg eller øvelse, som passer ind i det aktuelle emne, der undervises i. Ligeledes er ikke al inspirationsmateriale lige gennemarbejdet, hvilket betyder at lærerne stadig må gennemgå det for fejl og mangler, hvilket medfører øget forberedelsestid. Muligheder Trivsel og samarbejde Der ses i projektet en tendens til, at motion og bevægelse i undervisningen har flere positive effekter i forhold til elevernes trivsel og samarbejde. I løbet af begge dage, hvor vi implementerede motion og bevægelse, var stemningen god blandt eleverne. De udviste kreativitet og engagement i aktiviteterne og var gode til at samarbejde, hjælpe og tage hensyn til hinanden. Flere af eleverne gav i overensstemmelse med dette udtryk for, at det var dejligt at samarbejde med hinanden gennem fysiske aktiviteter. Motion og bevægelse i undervisningen lader endvidere til at kunne bryde grænser mellem eleverne. Dette var tilfældet i en fagligt igangsat fangeleg, hvor drenge og piger fra aktivitetens start var generte og ikke ville holde hinanden i hånden, men da fangelegen var godt i gang, blev eleverne grebet af stemningen og konkurrenceelementet og glemte, at det var pinligt. Mange elever udtrykte at aktiviteterne var sjove, og at det var dejligt at lære på en anderledes måde. Størstedelen af de afprøvede aktiviteter i projektet foregik på skolens udearealer. Dette ytrede en stor del af eleverne glæde omkring, da de synes det var dejligt, at få lov til at være mere udenfor i den friske luft i undervisningstiden. Inklusion Til trods for førnævnte udfordringer i forbindelse med inklusion i undervisning med motion og bevægelse, så vi muligheder i forhold til dette i projektet. Motion og bevægelse kan give elever med særlige behov succesoplevelser på andre parametre end det faglige, da der i forbindelse med motion og bevægelse er fokus på flere aspekter end blot det faglige. De kan lykkes med det fysiske eller sociale aspekt af aktiviteten og på den måde opleve aktiviteten som succesfuld, til trods for, at det faglige er en udfordring. Observationer af aktiviteterne belyste at inklusion gennem motion og bevægelse kan fungere og bidrage til en succesoplevelse, hvis de rette ressourcer i form af f.eks. en ekstra lærer er tilstede, samt hvis aktiviteterne planlægges med fokus på alles deltagelse. 7

Derudover kan motion og bevægelse i undervisningen skabe bedre forudsætninger for læring hos elever, der lærer bedre gennem bevægelse frem for traditionel undervisning (Dansk Skoleidræt, 2014). I projektet blev der endvidere observeret, hvordan læring gennem motion og bevægelse blev et fælles ansvar for både elever og lærer, idet eleverne i høj grad hjalp hinanden med opgaveløsning, således også de fagligt stærke elever og eleverne med særlige behov. Fysiske rammer I projektet belyste vi flere muligheder i forhold til anvendelsen af skolens fysiske rammer. Flere af de afprøvede aktiviteter foregik i Sorte gård og Grønne gård. Til trods for arealernes indretning, lykkedes det lærerne, at udnytte arealernes potentialer optimalt. Grønnegårdens niveauforskelle blev eksempelvis anvendt aktivt, for at øge elevernes puls under en aktivitet. Ligeledes blev Kondistien anvendt én gang i forløbet, hvor især dens potentiale i forhold til fysisk aktivitet af høj intensitet blev tydelig. I projektet blev flere af aktiviteterne udført i klassen, hvilket kunne lade sig gøre med aktiviteter af et vis omfang. Flere piger og enkelte drenge anvendte, i frikvarterene, klasselokalet til at danse i. Denne naturlige interesse for dans kan med fordel udnyttes aktivt i undervisningen som f.eks. brain breaks. Ligeledes havde lærerne stor succes med at benytte skolens gymnastiksal, i forbindelse med pauser, hvor eleverne kunne bevæge sig og få pulsen op inden næste time. Sundhed Implementering af motion og bevægelse i undervisningen har udover øget læring, også positive, sundhedsmæssige effekter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive minimum 60 minutter dagligt af moderat intensitet, og at de endvidere tre gange ugentligt er fysisk aktive i 30 minutter af høj intensitet (Sundhedsstyrelsen, 2014c). Disse anbefalinger kan gennem motion og bevægelse i undervisningen i højere grad imødekommes, og en stor del af eleverne gav udtryk for, at det var dejligt at være mere fysisk aktive og at få pulsen op i løbet af skoledagen. Faglighed i undervisningen Som tidligere beskrevet gav lærerne udtryk for udfordringer i forhold til at opretholde samme faglige niveau med motion og bevægelse i undervisningen. 8

Der blev i projektet observeret en tendens til, at motion og bevægelse med et fagligt indhold udfordrede eleverne på en anden måde, end traditionel undervisning gjorde koordination og tankevirksomhed samtidig med f.eks. tabeltræning lader til at øge sværhedsgraden af tabellerne. Om denne form for læring er bedre læring end læring på traditionel vis, er det ikke muligt at konkludere, men det kan formodes, at det er gavnligt for eleverne at blive udfordret på forskellig vis. Til evalueringen diskuterede lærerne mulighederne ved at fokusere på, hvordan mere motion og bevægelse kunne fremme eksempelvis elevernes koncentrationsevne. En bedre koncentrationsevne er ikke fagligt specifikt, men en forudsætning for et højt fagligt niveau generelt i undervisningen. Flere elever udtrykte, at det var rart at lære og bevæge sig samtidigt, og endvidere at den øgede bevægelse øgede deres koncentrationsevne og gjorde dem mere friske. Dette stemmer overens med observationer fra undervisningen, hvor der, efter aktiviteter med motion og bevægelse, generelt blev observeret mere arbejdsro i timerne. Viden- og inspirationsdeling: Der blev i projektet givet udtryk for, at det, at inddrage motion og bevægelse i undervisningen, kan kræve øget forberedelsestid. Denne udfordring kan imødegås gennem øget viden- og inspirationsdeling lærere imellem. En sådan viden- og inspirationsdeling kræver, at der organiseres et forum, hvor lærerne har mulighed for at dele det materiale, som de har udviklet, så andre kan benytte sig af dette og dermed spare ressourcer og reducere deres forberedelsestid. Der eksisterer allerede tilgængeligt inspirationsmateriale på internettet og i kataloger, hvilket gør det let at nå frem til brugbart eksisterende materiale og på den måde spare forberedelsestid. Vi har dog tidligere påpeget udfordringer i forbindelse med dette, men når materialet fungerer, er det eksisterende inspirationsmateriale en tilgængelig ressource som forholdsvis let kan benyttes. Strukturering af motion og bevægelse i undervisningen I projektet er der afprøvet to former for strukturering af motion og bevægelse i undervisningen 45 minutters samlet motion og bevægelse samt 45 minutter delt op i løbet af skoledagen. Ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse samlet, var fordelene, at hver enkelt lærer ikke skulle tage stilling til motion og bevægelse i deres undervisning, samt at der ikke var så mange skift i løbet af skoledagen, hvilket var en fordel i forhold til eleverne med særlige behov. Omvendt var fordelene ved at dele de 45 minutters motion og bevægelse op i flere kortere aktiviteter, at den 9

enkelte lærer ikke følte, at det i så høj grad gik ud over den enkelte lektion, samt at størstedelen af eleverne udtrykte, at denne form for strukturering havde den største effekt i forhold til deres koncentrationsevne. Lærerne vurderede, at det var mindre krævende at implementere brain breaks i deres undervisning og at få korte breaks af 15 minutter i undervisningen eller 45 minutter udenfor den faglige undervisning, f.eks. i den understøttende undervisning, vil være en optimal løsning på reformen. Hvad anbefaler vi? På baggrund af dette projekts erfaringer anbefaler vi, at der etableres et samarbejde mellem ledelse og lærere omkring planlægningen af de 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen, hvoraf motion og bevægelse i undervisningen er én mulighed. I denne planlægning kan erfaringerne fra dette projekt med fordel medtænkes. Ligeledes kan erfaringer fra andre projekter inddrages se mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor blandt andet rapporten Erfaringsopsamling om motion og bevægelse og artikler om erfaringer fra andre skoler er tilgængelige. Derudover vurderede lærerne i dette projekt, at især udfordringerne med at opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau i undervisningen, inklusion af alle elever og metoder til at vurdere, hvorvidt motion og bevægelse reelt fremmer elevernes læring, skal være en del af beslutningen om, på hvilken måde de 45 minutter skal implementeres. Når rammerne for implementering af de 45 minutter er besluttet, vil efteruddannelse og kompetenceudvikling hos alle lærere skabe bedre forudsætninger for en succesfuld implementering efter sommerferien. Dansk Skoleidræt og Nordea Fonden tilbyder eksempelvis kurser i Sæt skolen i bevægelse, se mere på saetskolenibevaegelse.dk. Derudover tilbyder KOSMOS, det nationale videnscenter for børn og unges sundhed, ligeledes sparring omkring implementeringen af motion og bevægelse på de enkelte skoler. Læs mere på vicekosmos.dk. Inspirationsmateriale Styrpaasundheden.dk (Danske Skoleidræt) Saetskolenibevaegelse.dk (Nordea Fonden og Dansk Skoleidræt) Aktiv Læring Hjernenæring http://www.swiflet.com/tk/bogu/15/1/ (Tønder Kommune) 10

Energisers http://www.uva.aau.dk/3d+didaktik/energizers/ (Aalborg Universitet) Energizing Brain Breaks http://www.saxo.com/dk/energizing-brain-breaks_david-usladkey_spiralryg_9781452268125 (Hæfte til køb) Youtube.com eksempler på brain breaks Viden om fysisk aktivitet og læring Saetskolenibevaegelse.dk Undervisningsminsteriet.dk: http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieretskoledag/bevaegelse Idan.dk: (Idrættens Analyseinstitut) http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2011/a125indlaering/ KOSMOS det nationale videncenter for børn og unges sundhed, vicekosmos.dk Beskrivelse af interventioner Intervention 1 Intervention 2 Morgenbånd 11

Matematik Fysisk aktivitet i 40 min. Fagligt indhold med lav intensitet. 10 min. Fagligt indhold med lav intensitet. Historie 10 min. Fagligt indhold med lav til høj intensitet. Dansk 10 min. Brain Break. Engelsk 10 min. Høj intensitet. Natur/Teknik Fysisk aktivitet i 10 min. Brain Break. 10 min. Fagligt indhold med høj intensitet. Med udgangspunkt i Von Seelen (2013). Referenceliste Dansk Skoleidræt (2014). Sæt skolen i bevægelse. Forskning og dokumentation. Lokaliseret den 10. Marts 2014 på: http://saetskolenibevaegelse.dk/til-laereren/forskning-og-dokumentation.aspx Kunststyrelsen (2011). Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. Lokaliseret den 15. April 2014 på : http://emu3.emu.dk/sites/default/files/fysisk%20aktivitet%20og%20l%c3%a6ring_kif.pdf Sundhedsstyrelsen (2014). Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år). Lokaliseret den 22. april 2014 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-og-unge.aspx 12

Undervisningsministeriet (2014a). Bevægelse. Lokaliseret den 15. April 2014 på: http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/bevaegelse Undervisningsministeriet (2014b). Omstilling til øget inklusion. Lokaliseret den 10. April 2014 på http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/inklusion-ogspecialundervisning/inklusion/omstilling-til-oeget-inklusion Undervisningsministeriet (2014c). Eksperten om bevægelse. Lokaliseret den 3. februar 2014 på http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/bevaegelse/ekspertenom-bevaegelse Von Seelen, J. (2013). Taksonomi over typer af fysisk aktivitet. Lokaliseret den 4. Februar 2014 på http://www.folkeskolen.dk/538143/fysisk-aktivitet-og-laering---en-taksonomi Kontaktinformationer Malene Manniche, tlf. 20 32 94 99, malenemanniche@gmail.com Jeanette Bisgaard Sørensen, tlf. 28 29 00 99, jeanette.bisgaard@hotmail.com 13