Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der skal udarbejdes og implementeres en strategi for begrænsning af tilgangen til permanente ydelser i Tønder Kommune. Herved forstås, at der skal ske en opbremsning af tilkendelser af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesregion Syddanmark har gennemført en analyse af permanent forsørgede i Tønder 1 og har derved bidraget med godt statistisk baggrundsmateriale og konstruktive anbefalinger på området. Tønder Kommunes udfordring ligger hovedsageligt på førtidspensionsområdet, hvor kommunen har en større andel af førtidspensionister end andre sammenlignelige kommuner. Med udsigten til et markant fald i arbejdsstyrken fremover og dermed færre til at løse opgaverne er det afgørende, at jobklare såvel som de andre forsørgelsesgrupper bistås i en udvikling tilbage til beskæftigelse. Tilgangen til de permanente ydelser skal bremses. Tønder Kommunes strategi sigter primært på at begrænse tilgangen til førtidspension. Udviklingen i tilkendelser til førtidspension i Tønder Kommune har de senere år været faldene: Antal tilkendte førtidspensioner i perioden 2007-2010: År Antal tilkendelser 2007 126 2008 202 2009 162 2010 124 Baggrunden for ovenstående udvikling er, at der efter kommunesammenlægningerne i 2007 pågik et oprydningsarbejde, hvor en del sager, der afventede tilkendelse af førtidspension blev afklaret og afsluttet på kort tid. Efterfølgende har de tiltag, der de senere år er blevet iværksat bl.a. via socialfondsprojektet Brobygning til arbejdsmarkedet medført, at en del borgere, hvis situation tidligere nødvendigvis ville have påkrævet tilkendelse om en pension, i de senere år er blevet visiteret til forskellige udviklingsforløb, der har bidraget til, at den enkelte er flyttet nærmere arbejdsmarkedet. Derfor bliver disse sager ikke indstillet til pension, men i stedet fastholdes borgeren i den positive udvikling (fx via et virksomhedsvendt aktiveringsforløb) for på sigt at kunne indtræde på arbejdsmarkedet. Der er således ikke tale om en ændring i tildelingspraksis, men om en skærpet beskæftigelsesrettet indsats. Det forventes, at antallet af tilkendelser på førtidspensionsområdet i 2011 vil ligge på nogenlunde samme leje som i 2010, det vil sige mellem 100 og 120 tilkendelser. Nærværende strategi har til formål at iværksætte flere udviklingsforløb, der skal bidrage til, at endnu færre borgere ender i en situation, hvor ansøgning om førtidspension er eneste udvej. Strategien satser i første omgang på en indsats på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesregionens analyse viser, at 43 pct. af tilkendelserne kommer direkte fra sygedagpengeområdet, mens 49 pct. kommer fra kontanthjælpsområdet. En del af dem, der kommer fra en forsørgelse på kontanthjælp, har tidligere haft et 1 Analyse af permanent forsørgede i Tønder Komunne, udvikling, indsats og potentialer. Beskæftigelsesregion Syddanmark, februar 2011 1
sygedagpengeforløb. For at få stoppet fødekæden fra sygedagpenge til kontanthjælp og førtidspension iværksættes i samarbejde med Tønder Kommunes sundhedsafdeling et projekt primært målrettet psykisk sårbare sygedagpengemodtagere (jf. side 4). Lovgrundlaget for tilkendelse af førtidspension: I henhold til Lov om Social Pension kan førtidspension tildeles personer mellem 18 og 65 år. Det er en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og det i et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, vil være ude af stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Der lægges således ikke vægt på, af hvilken årsag arbejdsevnen er nedsat, det kan både være af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Men der skal ske en redegørelse for og en faglig afklaring af, at nedsættelsen er varig, og den resterende arbejdsevne ikke vil kunne anvendes til selvforsørgelse. Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen, f. eks. ved en organtransplantation. På tilkendelsestidspunktet skal selvforsørgelse være udelukket, men der gives mulighed for en forbedring af tilstanden inden for en tidshorisont af omkring 5 år. Det drejer sig dog om meget få sager (med meget alvorlige lidelser), og der er ikke hermed givet mulighed for at tildele midlertidige pensioner. En satsning på at mindske tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er ikke en beslutning om, at borgere, der i henhold til lovgivningen er berettiget til en pension eller et fleksjob, ikke får det bevilget eller ej. Det er derimod et spørgsmål om, at man gennem en meget tidlig screening og udredning af potentielle risikosager udvikler og udbygger målrettede individuelle indsatser på tværs af forvaltninger, således at der gøres en massiv indsats for den enkelte med fokus på udviklingsmuligheder. Midlerne til at begrænse tilgangen til førtidspension bliver længerevarende udviklingsforløb. For den enkelte kan det betyde deltagelse i en lang række af delforløb, der tilsammen bidrager til den forandringsproces, der skal bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Samarbejde på tværs af afdelinger i SAS Med nærværende strategiplan på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsafdelingen iværksættes en række tiltag, som alle har til formål at sikre progression for borgeren og forhindre at arbejdsmarkedsperspektivet og udviklingspotentialet smuldrer. Der vil i fremtiden blive stillet store krav til kvaliteten og fleksibiliteten i de forløb, borgeren deltager i Derfor er det grundlæggende, at strategiens delelementer løbende evalueres, videreudvikles og justeres, så indsatsen og tilbuddene til stadighed matcher og imødekommer borgernes behov. Strategien er opbygget af en række delementer, hvoraf det første forventes at blive sat i værk indenfor ganske kort tid, mens der på den længere bane vil blive iværksat yderligere tiltag. De tiltag, der sættes i værk på længere sigt, vil bl.a. blive udviklet på baggrund af de erfaringer, der i øjeblikket gøres i socialfondsprojektet Brobygning til arbejdsmarkedet der udløber i efteråret 2012 og i Route 25-projektet, som løber over en 3-årig periode, og som i høj grad forventes at kunne bidrage med viden om den tværfaglige koordinerede indsats overfor kommunens unge. 2
Mødet med borgeren Situationer og sagsforløb hvor borgeren, i langt højere grad end tidligere, vil skulle deltage i endog meget langvarige og omfattende forandringsprocesser, kommer utvivlsomt til at stille nye krav og udfordringer til både sagsbehandler og borger. Grundlæggende bliver det, at borgeren skal være med i processen hele vejen og skal kunne se meningen med den plan, der lægges. Sagsbehandlerne i jobcenteret skal klædes på til opgaven. Der skal oparbejdes arbejdsmetoder og teknikker, der sikrer at både sagsbehandler og borger får øje for muligheder og ressourcer, også selv om de umiddelbart synes små. Det bliver afgørende, at sagsbehandleren formår at give borgeren ejerskab i forhold til mål og handlemidler, og i kraft heraf bliver i stand til løbende at tage mere magt over egen situation. Centrale elementer i arbejdet med borgeren er: Målet med indsatsen er klart og utvetydigt for både borger og sagsbehandler Mål og delmål opstilles i samarbejde med borgeren Empowermentmetoden - Borgeren er en aktiv deltager i eget liv og udvikling Borgeren skal have ejerskab til egne mål og handleplaner, fordi de er udarbejdet ud fra egne præmisser Der skal være plads til borgerens selvforståelse og ressourcer i processen Udviklingen/forandringsprocessen følges tæt Redskaber/midler evalueres løbende og justeres om nødvendigt Mål/delmål evalueres løbende og justeres om nødvendigt 3
Tiltag på den korte bane: I efteråret 2011 iværksættes 1 konkret tiltag: Screening og udredning af sygedagpengemodtagere - Et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Sundhedsafdelingen Screening og udredning af sygedagpengemodtagere I efteråret 2011 iværksættes et udviklingsprojekt i samarbejde mellem jobcenterets sygedagpengeafdeling og sundhedsafdelingen. Projektet er skitseret i nedenstående. Formål: Hindring af langvarige sygdomsforløb og begrænsning af tilgangen til permanente ydelser. Målgruppen: Borgere der har været sygemeldte i mellem 12 og 16 uger, og hvor sagsbehandlerne i jobcenteret vurderer at der er tale om sager, hvor der er en risiko for et længerevarende sygdomsforløb. Den primære gruppe vil være psykisk sårbare borgere. Antal deltagere: Ca. 75 borgere Projektets metode Metoden, der arbejdes ud fra, er hjælp til selvhjælp ud fra en rehabiliterende tankegang. Rehabilitering handler overordnet om at give borgere med nedsat funktionsevne herunder nedsat arbejdsevne mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere, dvs. den bedst mulige funktionsevne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Nærværende projekt handler om, at den sygemeldte støttes til at få skabt balance mellem helbred og arbejde. Projektets indhold: Borgeren visiteres via jobcenteret til forløb i sundhedsafdelingens regi, hvor der etableres en screening og udredning af personer, der har været sygemeldt mellem 12 og 16 uger. Første samtale med den sygemeldte afholdes af en ergoterapeut. Grundlaget for den indledende samtale er COPM-modellen, som er et ergoterapeutisk redskab. Terapeuten gennemgår og vurderer i samarbejde med borgeren en række områder, der relaterer sig til funktionsevnen både i forhold til egen omsorg, arbejde og fritid. Redskabet bruges endvidere i resultatmålingen. Produktet af den indledende samtale bliver således dels en udredning af funktionsevnen herunder borgerens selvoplevede funktionsevne, samt en handleplan for det videre forløb. Såfremt borgeren ikke er udredt i forhold til sygehus/læge vil sundhedsafdelingen bidrage med håndholdt hjælp, så borgeren gebærder sig via de rigtige kanaler i sundhedssystemet - det kunne være i form af støtte i den enkeltes kontakt til læge eller sygehus. Handleplanen sigter som udgangspunkt mod at den sygemeldte deltager i virksomhedsvendt aktivitet enten i form af en delvis raskmelding eller en virksomhedspraktik. Den virksomhedsvendte indsats skal kombineres med deltagelse i eksisterende kommunale tilbud. Tilbuddene spænder fra kursus til overvægtige, motionshold, kostvejledning samt kronikerhold. Endvidere vil der blive etableret et bevægelseshold målrettet gruppen af psykisk sårbare. Bevægelsesholdet vil bl.a. indeholde samtaler i form af walk-and-talk. 4
Sagsbehandlerne på jobcenteret får en afrapportering i form af skriftlig status/beskrivelse af borgerens ressourcer, funktionsniveau og behov for skånehensyn. Afrapporteringen skal kunne anvendes som led i den videre sagsbehandling. Personale Der ansættes en medarbejder i en etårig projektstilling. Et årsværk svarer til 240 dage. Ressourcerne fordeles på: Til samtaler og udredning er afsat 1 dag pr. deltager dvs. ca. 75 dage Til den håndholdte indsats i sundhedssystemet er afsat ca. 35 dage Til visitering til livsstilshold, udvidelse af kapaciteten på de eksisterende hold samt etablering af bevægelsesholdene er afsat ca. 95 dage Til opfølgning er afsat ca. 35 dage Økonomi: Projektet forventes finansieret af LBR-midler. Det Lokale Beskæftigelsesråd vil få forelagt forslaget på næstkommende møde d. 26. oktober 2011. Såfremt midlerne bevilges, iværksættes projektet snarest. Projektet medvirker således ikke til en udvidelse af servicerammen for Tønder Kommune. Tiltag på den lange bane Som led i den samlede strategi til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser, vil der i 2012 blive iværksat yderligere en række af projekter og udviklingstiltag bl.a.: Implementering af empowerment som gennemgående metodisk indgangsvinkel til samarbejdet med borgeren. Som skitseret i indledende afsnit, vil den enkelte sagsbehandler opleve nye udfordringer i kraft af de store og langsigtede krav, der skal stilles til borgerne. Derfor forventes det, at der vil blive iværksat kursus/uddannelse for sagsbehandlerne, hvor empowerment-metoden vil blive introduceret. I tråd hermed arbejdes der på at få indledt et samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark om introduktion af resultatbaseret styring og empowerment som redskab i jobcenterets indsats. Udvikling og etablering af forskellige modeller af virksomhedscentre: Virksomhedsvendt aktivering har god effekt, derfor skal den traditionelle virksomhedspraktik videreudvikles til også at omfatte de såkaldte virksomhedscentre. Herved kan også kommunens svageste kontanthjælpsmodtagere profitere af det løft, det giver de ledige, når de slipper den pseudo-verden de traditionelle værksteder kan være og kommer ud på en rigtig arbejdsplads. Der arbejdes på 2 forskellige modeller af virksomhedscentre fx: Kommunen køber pladser i de lokale virksomheder, som til gengæld indgår i et tæt samarbejde med jobcenter og borger. Virksomhederne betaler jobcenteret for en defineret opgave, som de svageste kontanthjælpsmodtagere udfører sammen med jobcenterets mentorer i kedeldragt ude i virksomheden. 5
Uanset hvilken af ovenstående modeller, der anvendes, vil det kræve en tværgående og koordineret indsats for at sikre borgerens fastholdelse og progression i retning af arbejdsmarkedet. Udvikling af lægesamarbejdet via kommunens praksiskonsulent: Der skal etableres et styrket samarbejde med kommunens læger. Samarbejdet skal bl.a. resultere i en større forståelse for hinandens arbejde/rolle og i en klarere afgrænsning af indbyrdes faggrænser. Udvikling af et samlet tilbudskatalog For at sikre, at den enkelte borger får en så målrettet og individuel indsats som overhovedet muligt, vil der blive udarbejdet et tilbudskatalog med samtlige borgerrettede forløb,der eksisterer. Der skal i fremtiden i højere grad kunne henvises til tilbud uden skelen til forsørgelsesgrundlaget. Ad denne vej bliver det langt lettere for den enkelte sagsbehandler (i samarbejdet med borgeren) at få tilrettelagt præcis det forløb, der bringer den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Der planlægges et 2-dages seminar primo 2012 til etablering af tilbudskatalog. 6