15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer. Velfærdskommissionen anbefaler således, at 10. klasserne omlægges, så de gøres til et tilbud målrettet de svage elever. Det hedder i kommissionens rapport: Omkring halvdelen af en ungdomsårgang også mange fagligt stærke unge vælger 10. klasse. 10. klasse er et nødvendigt tilbud til elever, der mangler færdigheder til det videre uddannelsessystem. Men ikke nødvendigt for fagligt veludrustede unge. I forlængelse heraf vil regeringen erstatte de nuværende 10. klasser med ungdomsklasser, der rettes specielt mod de svage elever, og som skal forberede disse på en ungdomsuddannelse. Der er derfor grund til at se nærmere på hvilke grupper, det er, der benytter omvejen via en 10. klasse, inden de kommer i, og hvilke grupper, der går direkte i fra 9. klasse. Nærværende analyse når frem til, at der allerede i dag ud fra en gennemsnitsbetragtning - er en klar forskel på elever, der går direkte fra 9. klasse til, og elever, der går via 10. klasse. De sidste har gennemgående lavere karakterer ved afslutningen af 9. klasse. Og forældrenes uddannelsesbaggrund er generelt svagere. Man må derfor antage, at en betydelig del af de elever, der går via 10. klasse til, har haft behov for at få styrket deres faglige forudsætninger, og at muligheden for at kunne gå via 10. klasse modvirker, at bliver mere elitært. Den betydelige forskel mellem de, der går den direkte vej fra 9. klasse, og de der går via 10. klasse gør også, at man kan frygte, at en yderligere målretning af 10. klasserne mod de svageste elever vil kunne skabe et miljø, der ikke understøtter et fortsat uddannelsesforløb. I den forbindelse bemærkes, at 10. klasserne i dag er socialt opdelt, således at de kommunale skoler gennemgående har flest børn fra svage hjem, mens efterskolerne har et mere blandet klientel. Målt efter karakterer er efterskoleeleverne dog ikke så stærke, som de elever, der går i direkte fra 9. klasse. Men en del af efterskoleeleverne kunne formentlig have undværet denne omvej ud fra en rent faglig vurdering. Undersøgelsen bygger alene på registerdata og giver således ikke grundlag for at vurdere hvor mange og hvilke elever, der kan have behov for det ene eller det andet forløb ud fra andre kriterier end skolekarakterer, f.eks. personlig modenhed eller sociale kompetencer. AT P:\GS\niels-glavind\vej-gymn-ng.doc
2 VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? Analysen sker på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik, idet der indgår data fra følgende elever: - Elever, der gik i 2004, og gik i 9. klasse 2003 - Elever, der gik i 2004, og gik i 10. klasse 2003 1 Tabel 1 viser, hvor mange elever det drejer sig om. Tabel 1. Gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Antal elever 9. klasse 7.765 2.045 787 170 10.767 10. klasse 3.736 1.292 4.724 272 10.024 I alt 11.501 3.337 5.511 442 20.791 Tabel 2 viser hvor stor en andel af eleverne i de enkelte grupper, der er akademikerbørn. Tabel 2. Andel akademikerbørn blandt gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Pct. af elever, der er akademikerbørn 9. klasse 25,3 35,9 24,9 18,8 27,2 10. klasse 9,4 19,9 17,1 14,3 14,5 I alt 20,1 29,7 18,2 16,1 21,1 Tabel 3 viser hvor stor en andel af børnene, der kommer fra et hjem, hvor forældrene har en videregående uddannelse (dvs. akademisk eller f.eks. mellemlang som f.eks. en lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse) 1 Til er medregnet almengymnasiale uddannelser som f.eks. HF, men ikke HTX eller teknika.
3 Tabel 3. Andel børn af forældre med videregående uddannelse blandt gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Pct. af elever, der har en far eller mor med en videregående uddannelse 9. klasse 61,2 69,4 67,2 57,6 63,1 10. klasse 43,2 55,1 63,4 53,3 54,5 I alt 55,3 63,9 63,9 55 59 De to tabeller viser, at der er et flertal af elever med forældre med en videregående uddannelse i alle grupper bortset fra de gymnasieelever, der kommer fra de kommunale 10. klasser. Derimod er der et stærkt islæt af børn fra veluddannede hjem, herunder en betydelig andel af akademikerbørn, blandt de gymnasieelever, der kommer direkte fra 9. klasserne. Ser vi på den anden ende af uddannelsesspektret, er der blandt alle 9. klasses børn 15,6 pct., som kommer fra hjem, hvor hverken far eller mor har en erhvervsuddannelse. Men blandt de elever, som går fra folkeskolen til, udgør disse børn kun 9,3 pct. Tabel 4 viser imidlertid, at der især blandt de børn, som kommer i fra kommunale 10. klasser, er en rimelig andel af børn fra hjem uden erhvervsuddannelse. Tabel 4. Andel børn af forældre uden erhvervsmæssig uddannelse blandt gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Pct. af elever, der har en far eller mor med en videregående uddannelse 9. klasse 8,6 9,5 6,7 17,6 8,8 10. klasse 13,9 10,8 6,2 15,8 9,9 I alt 10,3 10 6,3 16,5 9,3 Tager vi de mest udsatte børn, nemlig dem, der er eller har været omfattet af en kommunal børnesag, udgør disse 5,6 pct. af alle 9. klasse elever, men kun 2,4 pct. af de elever, som starter i.
4 Tabel 5 viser, at andelen er størst blandt de elever, som kommer i via efterskole. Tabel 5. Andel børn, der er eller har været omfattet af en børnesag blandt gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Pct. af elever, der har en far eller mor med en videregående uddannelse 9. klasse 1,5 1,4 4,2 2,9 1,7 10. klasse 2,6 2,1 3,7 7 3,2 I alt 1,8 1,7 3,8 5,4 2,4 Tabellerne tyder således på, at omvejen via 10. klasse til især bruges af elever, der ikke kommer fra et bogligt stærkt hjemmemiljø. Denne tendens bekræftes også af tabel 6, som viser den gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomst i de forskellige grupper. Tabel 6. Gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst blandt familier til gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin Privat Disponibel ækvivalensindkomst i kr. pr. år 9. klasse 148.431 171.614 149.121 130.028 152.594 10. klasse 132.104 156.458 146.969 125.801 142.077 I alt 143.126 165.744 147.276 127.426 147.522 Det ses, at familier, der lader børnene gå omvejen via en kommunal 10. klasse, ofte har forholdsvis lave indkomster, mens familier til privatskolebørn, der går direkte i fra 9. klasse er mere velstående. Efterskoleeleverne ligger forholdsvis tæt på gennemsnittet. Tabel 7 viser hvilket karaktergennemsnit, eleverne i de forskellige grupper havde ved afgang fra 9. klasse, når man tager højde for forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For de elever, som er gået direkte fra 9. klasse til, er anvendt 2003-karakteren. For de elever, som er gået fra 10.
5 klasse, er anvendt 2002-karakteren (dvs. karakteren fra det år, hvor eleven forlod 9. klasse). Hermed kan man se, om karaktererne kan være med til at begrunde, at eleverne vælger omvejen via 10. klasse. Tabel 7. Gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afslutning for elever, der kommer i fra hhv. 9. og 10. klasse, fordelt på forældrenes erhvervsuddannelse Højeste uddannelsesniveau blandt forældrene Fra 9. klasse Fra 10. klasse Karaktergennemsnit ved afslutning af 9. klasse Ingen 8,89 8,09 Erhvervsfaglig uddannelse 9,06 8,43 Kort videregående 9,13 8,53 Mellemlang videregående 9,25 8,7 Bachelor 9,16 8,65 Lang videregående 9,37 8,75 Forsker 9,55 8,86 I alt 9,19 8,54 Det ses, at der er en markant forskel på karaktergennemsnittet, hvis vi ser på, om eleven vælger at gå omvejen via 10. klasse eller ej. De elever, som vælger den direkte vej, ligger gennemsnitligt på et væsentligt højere niveau. Tabel 8 går mere i dybden med denne problemstilling, idet skoleformen også inddrages.
6 Tabel 8. Gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afslutning for elever, der kommer i fra hhv. 9. og 10. klasse, fordelt på forældrenes erhvervsuddannelse og skoleform Gymnasieelever, der er kommet fra 9. klasse Forældrenes erhvervsuddannelse Privat Gymnasieelever, der er kommet fra 10. klasse Anden Privat Efterskole grund- grund- Efter- skole I alt skole skole skole Karaktergennemsnit ved 9. klasses afslutning Anden skole Ingen 8,89 8,9 8,84 8,86 8,89 7,94 7,97 8,42 8,1 8,09 Erhvervsfaglig uddannelse 9,07 9,01 9,05 8,92 9,06 8,28 8,34 8,65 8,28 8,43 Kort videregående 9,12 9,17 9,13 9,12 9,13 8,33 8,35 8,77 8,18 8,53 Mellemlang videregående 9,29 9,17 9,15 9,13 9,25 8,46 8,5 8,88 8,47 8,7 Bachelor 9,18 9,17 8,89 9,16 8,36 8,55 8,86 8,63 8,65 Lang videregående 9,39 9,33 9,26 9,59 9,37 8,44 8,44 9,01 8,14 8,75 Forsker 9,57 9,45 9,73 9,58 9,55 8,62 8,53 9,1 8,75 8,86 All 9,21 9,17 9,14 9,11 9,19 8,3 8,37 8,8 8,3 8,54 Tabellen viser, at elever, der kommer fra 10. klasse, havde lavere karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve end elever, der gik direkte i fra 9. klasse. Dette gælder for alle skoleformer, men ikke så udtalt for de elever, der tager 10. klasse på efterskole. I alt Som det fremgår af tabel 9, er der en betragtelig del af de elever, der har taget 10. klasse på efterskole, der har forladt 9. klasse med mindst 9 i karaktergennemsnit. Men andelen er langtfra så høj som for de elever, der er gået direkte fra 9. klasse. Tabel 9. Andel elever med et karaktergennemsnit på mindst 9 ved folkeskolens afslutning blandt gymnasieelever, der går fra 9. eller 10. klasse til, fordelt på skoleform og klassetrin. Privat Pct. af elever, der forlader 9. klasse med mindst 9 i gennemsnit 9. klasse 64,5 61,7 61,1 62,4 63,7 10. klasse 21,6 24,5 44,8 24 32,9