Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 18. april 2016 12/04/16
Korsør Strand sommer 2015
Hvad skal vi? Gør vi det? Finder vi vores risikopa-enter -dligt, der, hvor -dlig interven-on har betydning? Minimerer vi den helbredsmæssige betydning af sygdom? 12/04/16
Hvad er vig-g aflaring af Behov for interven-on skal lægen handle Mo-va-onsarbejde skal lægen og pa-enten arbejde Målsætningsarbejde skal pa-enten arbejde Berit Lassen LC-K
Samarbejde Er der en tredje part i konsulta-onen forventninger fra hjemmeplejen, familien og andre kollegaer indvolveret? Er der behov for struktur på en samarbejdsmodel, når personale eller andre er involveret? Berit Lassen LC-K
Metaltræthed Hvornår ændres risikoen for slitage på relaaonen? Når vi glemmer, der er et menneske bag kronikeren Når pt ikke kender eller respekterer rammerne for lægens arbejde Konsulta-onerne giver mening for pa-enten Konsulta-onerne giver mening for lægen At lægen kan gøre en forskel At pa-enten har handlemuligheder Tid og struktur Berit Lassen LC-K
Diabetes case 53 årig gift revisor Kurt med ekspanderende forretning i lokalområdet. Efterhånden godt netværk, men ofte noget stresset pga. kundebesøg og diverse arrangementer som børne/fam. fødselsdage, rotary mv. Desuden en del rejser, hvor han bor på kroer og hoteller. Hustru laver almindelig dansk hverdagsmad til ham og parrets to teenager børn. Han spiser mindre sovs, skær fedtet fra kødet og tager ekstra af grønsagerne. Løber 3 km en til to gange om ugen Han har haft diabetes i 3 år og får metformin 800 mg 1x2 og amaryl i max dosis. V 88, H 176. Tog sidste år 5 kg på i forbindelse med rygestop. Har gennem det sidste halve år forsøgt at tabe sig uden held. Får 2 glas rødvin dgl. HbA1c er nu steget over det sidste halve års tid fra 48 til 58. Hba1c er målt x2 med en måneds mellemrum. Der er styr på kolesteroltal og Blodtrykket Han har begyndende potensproblemer. Har sidst været til øjenlæge for 2 år siden og han mangler at få lavet fodundersøgelsen. Ingen kendt iskæmisk hjertesygdom. Mangler vi vigtige undersøgelser der kan belyse hans helbred? Mål for behandling og indsats? hvad er mål for kolesteroltal, vægt, BT, HbA1c, motion, kost, alkohol? Mål for behandling? Komplikationer? Forebyggelse af komplikationer? Mål for selvomsorg? Involvere familie og arbejdsplads? Skal vi starte insulinbehandling? Hvad hvis han var buschauffør? 12/04/16
Målsætningsarbejde Anerkendelse af patientens indsats Flere resultater mål resultater Anerkendelse af fælles indsats
12/04/16
12/04/16 Mål
12/04/16
Dato: 15-05-2014 Kære Nancy Ann berggren Testvejen 47 5000 Odense C Din næste diabetes årskontrol vil finde sted Forud for årskontrollen skal du have foretaget: - EKG - Hjemmeblodtryk - Blodprøvetagning - Døgnprofil Vi har aftalt [ANTAL kontroller] antal mellemliggende diabetes kontroller. øjenlægekontrol [INDSÆT interval]. [ANTAL kontroller] antal mellemliggende besøg hos en fodterapeut. Du er henvist til: [Kun de relevante/afkrydsede felter vil blive vist] - Rygestop - Diabetesambulatoriet med henblik på målopfyldelse - Opstart af insulinbehandling på sygehuset - Udredning af hjertesygdom ved kardiolog - Anden specialist - Diabetesskole - Kommunal diætist - Kommunalt motionstilbud Husk også - For at nå de aftalte mål for behandlingen, skal du regne med at skulle komme til undersøgelse/medicinregulering i forbindelse med: - Vurdering af blodforsyning til benene - Regulering af kolesterol [Antal LDL Kontroller] gange - Regulering af blodtryk [Antal BT Kontroller] gange - Regulering af langtidsblodsukker [Antal HbA1c Kontroller] gange - Udskillelse af æggehvider i urin [Antal U-Alb Kontroller] gange - Kontrol af CVD - Kontrol af Hjerteinsufficiens i - Kontrol af KOL - Kontrol af Depression Bemærkning omkring de livstilsmål vi har aftalt: Vægt Moton.Tobak.. Kost. Egenomsorg Venlig hilsen Klinik Test Testvejen 30 5000 Odense C Tlf. 20 30 22 33 12/04/16
Teamarbejde Patient sygeplejerske læge Erfaringsudveksling, anerkendelse, refleksion, inspiration, undren, coatching, erkendelse, læring, mesterlære, problemløsning, optimering, ansvarsdeling, overblik
Forudsætninger for god kvalitet? Overblik Struktur Organisering Faglighed Erfaringsopbygning Egen evaluering kvalitetscirklen Vi skal ville noget med det 12/04/16
Fra Data -l kvalitet 54% af pa-enterne med 2- DM får årligt målt mikroalbuminuri 48 % af 2- DM pa-enter med LDL over 3,5 er ikke i kolesterolsænkende behandling 30 % 2- DM pa-enter kommer ikke -l årskontrol I praksispopula-onen er der mange ældre og mange rygere der er 2,1 % 2- DM pa-enter 12/04/16
Målsætningsarbejde virker ikke kun for patienter. Anerkendelse af klinikkens indsats Flere resultater mål resultater Anerkendelse af fælles indsats Det virker for os i praksis.
Læger på bølgelænge med de stærke Sundhedssystemet skaber et A- og B- hold af kræzpa-enter 15. APR. 2015 KL. 06.07 Der er markant forskel på, hvem der får stø`e og genoptræning ezer en kræzbehandling, og på den måde er det danske sundhedsvæsen med -l at skabe social ulighed. Det viser en ny undersøgelse fra KræZens Bekæmpelse og Københavns Kommune, hvor man for første gang systema-sk har undersøgt, hvilke pa-enter der bliver henvist og får hjælp og stø`e ezer en kræzbehandling. Undersøgelsen viser, at hospitaler og prak-serende læger langt ozere henviser de stærkere og veluddannede -l genoptræning og hjælp end de socialt sårbare pa-enter med kort uddannelse. Systema-sk skævhed - Vi ved i forvejen, at der er social skævhed i både kræzbehandling, rehabilitering og overlevelse ezer kræz. Derfor er det vig-gt, at resultaterne kommer ud: At der fak-sk er en systema-sk skævhed i, hvem der får -lbud om rehabilitering, siger seniorforsker Susanne Dalton. Hun har ledet undersøgelsen for KræZens Bekæmpelses Center for KræZforskning. - Vi tror naturligvis ikke, at der er tale om bevidst forskelsbehandling. Men man skal nok som læge overveje, om man sørger for, at behovet hos de enkelte pa-enter er udredt godt nok, siger Susanne Dalton. - Læger på bølgelænge med de stærke - Måske er de ressourcestærke, veluddannede kræzpa-enter bedre -l at s-lle krav om hjælp og stø`e, og måske er læger og sundhedsprofessionelle mere på bølgelængde med de veluddannede og taler samme sprog. - Så selv om vi har et ska`efinansieret sundhedssystem med fri og lige adgang -l de sundhedsydelser, der er, så skal vi gøre os klart, at der er nogle mekanismer, der træder i kraz, og nogle gange påvirker vores -lbud, påpeger Susanne Dalton. Undersøgelsen omfa`er knapt 14.000 kræzpa-enter i København. /ritzau/ Undersøgelsen viser, at hospitaler og praktiserende læger langt oftere henviser de stærkere og veluddannede til genoptræning og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse. (Foto: Tomas Bertelsen Kræftens Bekæmpelse) lc-k 2015
Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel.
Hvad gør vi i Korsør? LC- K
DifferenAerede Ader f.eks kortere -der -l børneundersøgelse i lavrisikofamilier og længere -d -l de børneundersøgelser, der er indkaldt Gentag Albud om Ad og opfølgning. Især opmærksomhed på børn af psykisk syge samt ezerladte børn og ægtefæller ved dødsfald Reserver de gode Ader, Al sårbare paaenter og de mest syge. Feks ezer frokost, hvor vi ikke er forsinkede Lad uddannelses lægerne deltage i f.eks. medicingennemgang af pt. i polyfarmacibehandling Indkaldelse per brev af personer i højrisikogrupper, når de udeblive fra kontroller, evt. ring. Planlægges i minde travle perioder Sms- påmindelser hos de pa-enter, hvor vi ved, der oze er udeblivelser pga. manglende overskud Brev Al cancerpaaenter giv dem bagom- nummer og lav faste azaler om opfølgning. Når epikrisen modtages - planlægges hjemmebesøg hos ny udskrevne sårbare pa-enter ezer hospitalsindlæggelse med det samme. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på pt, der ikke har været Al kontrol. Give pa-enter -lbud om kons. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på recepter der er udløbet for længst. Giv -d -l opfølgning Ny Ad Al kontrol med det samme -l pa-enter med kroniske sygdomme - især dem i særlig risiko for at udvikle komplika-oner Mænd med kort uddannelse.tilbyd helbredstjek og samt måling af BMI og biomarkører Få behovsbestemte kontroller Al lavrisikogrupper, flere kontroller -l højrisikogrupper og mul-syge. Kontroller hos praksispersonalet af pa-enter med kronisk sygdom i lavrisiko for at udvikle komplika-oner. Mail og telefon erstaver konsultaaoner f.eks hver anden gang for pt. med velkontrolleret kronisk sygdom Brug Albud i kommunen, når det gælder håndtering af risikofaktorer hos lavrisikopa-enterne. Men tag iniaaav Al at drøwe KRAM faktorerne hos sårbare paaenter, der ikke har overskud -l at bruge kommunens -lbud. Tilbyd ikke helbredsundersøgelser -l personer med få risikofaktorer og høj uddannelse. Etablere et godt samarbejde med distrikspsykiatrien, sundhedsplejersken, hjemmeplejen, familien og andre i pa-entens netværk. God Ad afsæves Al tolke- samtaler ( mindst ½ -me) og der bruges autoriserede tolke aldrig familiemedlemmer. Team funkaon særlig vig-g ved sårbare pa-enter/familier
DifferenAerede Ader f.eks kortere -der -l børneundersøgelse i lavrisikofamilier og længere -d -l de børneundersøgelser, der er indkaldt Gentag Albud om Ad og opfølgning. Især opmærksomhed på børn af psykisk syge samt ezerladte børn og ægtefæller ved dødsfald Reserver de gode Ader, Al sårbare paaenter og de mest syge. Feks ezer frokost, hvor vi ikke er forsinkede Lad uddannelses lægerne deltage i f.eks. medicingennemgang af pt. i polyfarmacibehandling Indkaldelse per brev af personer i højrisikogrupper, når de udeblive fra kontroller, evt. ring. Planlægges i minde travle perioder Sms- påmindelser hos de pa-enter, hvor vi ved, der oze er udeblivelser pga. manglende overskud Brev Al cancerpaaenter Når epikrisen modtages - planlægges hjemmebesøg hos ny udskrevne sårbare pa-enter ezer hospitalsindlæggelse med det samme. Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på pt, der ikke har været Al kontrol. Give pa-enter -lbud om -d -l kontrol Ved medicinfornyelse, vær opmærksom på recepter der er udløbet for længst. Giv -d -l opfølgning Ny Ad Al kontrol med det samme -l pa-enter med kroniske sygdomme - især dem i særlig risiko for at udvikle komplika-oner Mænd med kort uddannelse.tilbyd helbredstjek og samt måling af BMI og biomarkører Få behovsbestemte kontroller Al lavrisikogrupper, flere kontroller -l højrisikogrupper og mul-syge. Kontroller hos praksispersonalet af pa-enter med kronisk sygdom i lavrisiko for at udvikle komplika-oner. Mail og telefon erstaver konsultaaoner f.eks hver anden gang for pt. med velkontrolleret kronisk sygdom Brug Albud i kommunen, når det gælder håndtering af risikofaktorer hos lavrisikopa-enterne. Men tag iniaaav Al at drøwe KRAM faktorerne hos sårbare paaenter, der ikke har overskud -l at bruge kommunens -lbud. Tilbyd ikke helbredsundersøgelser -l personer med få risikofaktorer og høj uddannelse
Brev -l pa-ent med diabetes Kære I forbindelse med gennemgang af vores pa-enter med type 2 sukkersyge kan vi se, at du ikke har været -l kontrol længe. Nu er netop diabetes en -lstand, som ezer vores mening kræver kontrol og opfølgning for at mindske risiko for sygdom som følge af diabetes. Vi vil derfor invitere dig -l årskontrol. Ring venligst og bes-l -d -l blodprøver, hjertekardiogram og ezerfølgende -d hos din læge. Vi ser frem -l at høre fra dig. Med venlig hilsen
Start i det små Det tager -d at rydde op 12/04/16 Berit lassen www.dak-e.dk
12/04/16 Ekstra materiale
Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis. Dokumentnavn: Procedure for håndtering af Sårbare pa-enter i Lægecenter Korsør Dato for ikrawtrædelse: 1. december 2015 Dato for revision af dokument: 1. december 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, LGA,PJ Godkendt af: Ledelsesgruppen Hvem gælder dokumentet for: Alle ansa`e i Lægecenter Korsør. Formål: Mindske ulighed i sundhed. Flere pa-enter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Bruge en højrisikostrategi -l at opnå en ra-onel udny`else af vores -d Vi vil: Finde vores risikopa-enter og s-lle diagnoser, hvor -dlig interven-on og aflaring har betydning Minimere den helbredsmæssige betydning af eksisterende sygdom og risikofaktorer Koordinere indsatsen for alle men især for de sårbare, dårligt s-llede og socialt udsa`e. Prioritere vores -d, så den bruges meningsfuldt. Det betyder rent prak-sk, at vi gør en forskel ved at gøre forskel. Pa-enter, der kan selv og har stor grad af selvomsorg, får hjælp og stø`e -lpasset de`e. Læger, sygeplejersker, sekretær og bioanaly-ker har alle ansvar for at være særlig opmærksomme og opsøgende i forhold -l følgende gruppe pa-enter: 12/04/16
Sårbare hvem? Børn fra sårbare familier Dem med lav uddannelse især mænd Mul-syge Dem med de skæve værdier De sårbare ældre Psykisk syge Misbrugere Pa-enter med handikap Pa-enter med dårlig sygdomsindsigt Pa-enter med funk-onelle lidelser Cancerpa-enter De mest syge pa-enter med kronisk sygdom De pårørende -l meget syge pa-enter 12/04/16
12/04/16
http:// pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/35010 Feks amaryl http://pro.medicin.dk/ Laegemiddelgrupper/ Grupper/35030 http:// pro.medicin.dk/ Laegemiddelgrupp er/grupper/ 317567#a000 Feks januvia http:// pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/33000 http:// pro.medici n.dk/ Laegemid delgruppe r/grupper/ 317564#a 000 Feks victosa http:// pro.medicin.dk/ Laegemiddelgru pper/grupper/ 318478 Feks forxiga 12/04/16 http://pro.medicin.dk/ Laegemiddelgrupper/ Grupper/35050 http:// pro.medicin.dk/ Laegemiddelgruppe r/grupper/315349
Hvorfor me[ormin? Eneste lægemiddel, som har en veldokumenteret guns-g effekt på den kardiovaskulære risiko Dosering: 500 mg x 1 gradvist s-gende -l 850-1000 mg x 2. Indtages sammen med mål-derne. Op -l 10-15 % får harmløse gastrointes-nale bivirkninger. Langsom op-trering af dosis er ozest afgørende for at undgå disse. Hvis gastrointes-nale bivirkninger udebliver ezer 5-7 dage, øges dosis fra 500 mg x 1 -l 500 mg x 2 eller 850 mg x 1. Ved gastrointes-nale bivirkninger forsøges dosis- reduk-on. Doser over 850 mg x 2 (maksimalt 1 g x 3 ezer minimum 3 måneders observa-on) kan give en beskeden øget behandlingseffekt, men bivirkninger vil oze være begrænsende. Fordele: Stort erfaringsgrundlag, hur-g effekt på hyperglykæmien, billig behandling. Ulemper: Kan ikke anvendes ved nedsat nyrefunk-on: Krea-nin hos den normohydrerede pa-ent > 25% over øverste normalgrænser eller egfr < 30 ml/ min. 12/04/16
Statement vedrørende SGLT- 2- hæmmeren Effekt af SGLT- 2- hæmmeren empagliflozin på den kardiovaskulære risiko ved type 2- diabetes Et -llæg af SGLT- 2- hæmmeren empagliflozin (10 eller 25 mg) sammenlignet med placebo -l 7020 type 2- diabetes- pa-enter med kendt kardiovaskulær sygdom intensivt behandlet med an-hypertensiva (95 %), sta-ner (77 %) og flere glukosesænkende lægemidler (meromin 74 %, sulfonylurinstoffer (43 %), insulin 48 %) var ledsaget af en signifikant reduk-on i det primære kardiovaskulære endpunkt (kardiovaskulær død, non- fatal myokardieinfarkt eller apopleksi: 10,5 vs. 12,1%, rela-vt 14 %, p=0,04 for superioritet), i risikoen for indlæggelseskrævende hjerteinsufficiens (2,7 vs. 4,1 %, rela-vt 35 %), i kardiovaskulær dødelighed (3,7 vs. 5,9 %, rela-vt 38 %) samt i total dødelighed (5,7 vs. 8,3 %, rela-vt 32 %). Effekten er fundet ezer gennemsnitlig 2,6 års behandling og 3,1 års observa-on. Faldet i gennemsnitsglukose var beskedent, og årsagen -l den posi-ve effekt skal derfor søges i f.eks. et fald i blodtryk, bedre behandling af latent hjerteinsufficiens samt i andre mekanismer, som må aflares nærmere. Der var en øget forekomst af genitale infek-oner i den samlede empagliflozinbehandlede gruppe, men ingen øget forekomst af urinvejsinfek-oner, forværring af nyrefunk-onen (normal ved start), ketoacidoser eller knoglebrud. De`e ændrer ezer DES/DSAM arbejdsgruppens mening ikke grundlæggende på behandlingsalgoritmen for type 2- diabetes, herunder på 2. valget af lægemiddel ezer merormin, hvor SGLT- 2- hæmmerne allerede kan vælges. Det henleder imidler-d opmærksomheden på et ind-l nu uudny`et poten-ale for forbedring af den farmakologiske behandling ved type 2- diabetes for den gruppe af pa-enter, som er i intensiv behandling for kendt kardiovaskulær lidelse. Der er således ikke indika-on for at give alle pa-enter med type 2- diabetes empagliflozin. Hvorvidt effekten er specifik for empagliflozin, eller om det drejer sig om en klasseeffekt for SGLT- 2- hæmmerne, vil aflares af igangværende undersøgelser. 30.09.2015 Arbejdsgruppen for farmakologisk behandling af type 2 diabetes 12/04/16
Behandling af hyperglykæmien ved type 2 diabetes: Hvad kan vi konkludere fra UKPDS, ACCORD, ADVANCE og VADT Intensiv glukosesænkende behandling -dligt i sygdomsforløbet er ledsaget af: En reduceret risiko for mikrovaskulære komplika-oner og på lang sigt en reduceret mortalitet og risiko for myokardioinfarct Baseres behandlingen på merormin reduceres mortaliteten og risikoen for myokardieinfarct allerede på kort sigt Ved lang diabetesvarighed, komplika-oner, hjertekarsygdom, tendens -l hypoglykæmi kan aggressiv glukosesænkende behandling ved hjælp af flere lægemidler være ledsaget af øget risiko Pa-enter, der let kan stramt reguleres har også effekt af de`e på risiko omvendt øges risiko, hvis svært regulerbare behandles aggressivt med flere lægemidler ud over ovenstående savnes prædik-ve faktorer 12/04/16
12/04/16 44. Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge [ ]. 85. En læge, der tilsidesætter sin pligt til at søge faren afbødet efter 44, straffes med bøde.
Behandling med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi Kategori 1: Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 3 år, hvis ansøgeren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste to år. Har ansøgeren haft alvorlig hypoglykæmi i perioden, skal embedslægen foretage en konkret vurdering af om kørekortet skal udstedes. En kortere periode kan blive meddelt i tilfælde, hvor en ansøger oplever komplikationer eller har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år. En person der oplever mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi indenfor en periode på 12 måneder, opfylder ikke kravene til udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort. Kategori 2: Når en diabetiker i insulinbehandling ønsker et kørekort til kategori 2, skal embedslægen foretage en lægelig vurdering. Er embedslægen imidlertid i tvivl eller ansøger den insulinbehandlede diabetiker om erhvervskørekort, vil embedslægen sende sagen til behandling i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af bekendtgørelsen, at kørekort kun kan udstede, fornyes og bevares i helt særlige tilfælde. Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort skal ske med individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år. Udstedelse og fornyelse af kørekort til lastbil, bus og taxa for personer med nydiagnosticeret insulinbehandlet diabetes, anbefales for et år. Ved nydiagnosticeret diabetes forstås diabetes, der er opstået indenfor de seneste to år. 12/04/16
DiagnosAcering: Vi vil: opdage diabetes og øget risiko for diabetes /hjerte- karsygdom så -dligt som muligt Formålet er: at minimere pa-enternes risiko for at få symptomgivende diabetes/hjertekarsygdom Sygeplejersker, læger og bioanaly-ker har alle medansvar for at opspore diabetespa-enter og kender -l hvilke pa-enter, der har øget risiko for udvikling af diabetes og -lbyde disse en undersøgelse og forebyggelseskonsulta-on iht DSAM vejledning. Uddeleger opsporing Til forebyggelseskonsultaaonen vurderer lægen om der er tale om en pa-ent med diabetes, høj risiko for udvikling af diabetes, høj risiko for udvikling af hjerte- kar sygdom eller lav risiko for udvikling af diabetes eller hjerte- karsygdom. For pa-enter der ikke har diabetes Laves en individuel vurdering af, hvor lang -d, der skal gå inden de -lbydes ny undersøgelse, der azales -der -l evt medicinsk behandling af risikofaktorer og/eller der gives henvisning -l relevante kommunale livss-ls-lbud Pt med diabetes -lbydes startpakken. 12/04/16
Diabetes startpakke Tid hos læge mhp målsætningsarbejde Fælleskonsultation med teamsygeplejerske mhp gennemgang af status for indsatsområder og planlægning af individuel forløb indtil årskontrol, der sigter på målopfyldelse. Tilbud om henvisning til kommunalt diabetesskole/rehab tilbud Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. 12/04/16
Forløb ved kendt diabetes: Til årskontrol arbejdes der med at motivere pt til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. ü evt tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, ü evt. opfølgende prøver hos bioanalytiker, ü antal konsultationer hos sygeplejersken ü Evt henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i lab.kort i analysegruppe diabetes under årskontol med værdien 0120 og initialer. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. 12/04/16
Kvalitetssikring Vi vil: Fange u-lsigtet subop-mal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere pa-enter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak- e rapporter er relevante: Pt med risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme Diabetesrapporten CVD rapporten Der afsæ`es løbende -d (2-4 -mer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne sæ`er mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering. 12/04/16