Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016

Relaterede dokumenter
Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer.

Pædagogiske læreplaner

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Struktureret tematisk sprogarbejde

Digital Læring Indsatsområde

Lær det er din fremtid

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Pædagogisk Læreplan

Handleplan for læsning. Skals Skole

Læring og Samarbejde

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Strategi for Sprog og Læsning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Forord. Indholdsfortegnelse

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Den røde tråd i børn og unges liv

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Daginstitution Egebjerg

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Skole. Politik for Herning Kommune

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

7100 Vejle 7100 Vejle

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Musik og digital læring Indsatsområde

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder

FMKs fire ledelseværdier

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

e.doc sags nr e.doc dokument nr Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Pædagogiske læreplaner isfo

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

for Dagtilbuddet Skovvangen

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Aftale Skovsgård Børnehave

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

Transkript:

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Aktivt at anvende sprog og skriftsprog til læring og personlig udvikling At tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge at læse og skrive for at lære og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen At fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem At agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund

Daginstitution Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 På baggrund af Horsens kommunes fælles-kommmunale indsatsområder og vores lokale resultat for sprogvurderinger, udarbejdes lokal handleplan for sprog og skriftsprog. Handleplanen skal dels udmønte de centralt fastlagte fokusområder; ordkendskab, kontinuitet og kompetenceanvendelse og også de lokalt fastlagte fokusområder, kommunikative kompetencer, lydlige kompetencer og ordforråd. Mål for de tre fælles-kommunale fokusområder er centralt beskrevet; Ordkendskab At børn og unge i såvel dagtilbud som skole udvikler et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring Kontinuitet At alle aktører (børn, elever, forældre, ledelse og pædagogisk personale) oplever sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med sprog og skriftsprog mellem/i de forskellige dagtilbud og skoleformer Kompetenceanvendelse At alle pædagoger og lærere har den fornødne viden til at tilrettelægge differentierede læringssituationer på baggrund af børnenes/elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger samt at sprogvejlederen har den fornødne viden til at rådgive og vejlede det pædagogiske personale omkring dette Handleplanen beskriver de centralt fastlagte fokusområder med tegn og tiltag. Fokusområdet kontinuitet er beskrevet i samarbejde med skolens læsevejleder og ledelse og beskriver, hvordan vi ved styrket samarbejde mellem skole og dagtilbud vil kvalitetsløfte den fælles sprogindsats for distriktets børn. Evaluering er beskrevet under enkelte afsnit som en del af indsatsen/tiltag.

Dokumentation på tiltag beskrives som interne procedurer og retningslinjer, diverse skabeloner/skemaer, individuelle handleplaner og læreplansarbejde. Herudover afholdes kontinuerlige statusmøder om overordnet sproghandleplan/indsats mellem sprogvejleder og ledelse. Handleplanen beskriver konkrete mål og indsatser ifht lokale fokusområder på 2 niveauer; Den fælles sprogindsats i dagtilbuddet; Udvalgt på baggrund af samlet resultat i vores sprogvurderingsrapport og indskrevet i kvalitetsaftalen gældende frem til 2016 (kommunikative og lydlige kompetencer samt ordforråd). Herunder har vi lokalt valgt at fokusere på indsats ifht at styrke samarbejdet i distriktet omkring børns sprogtilegnelse, øget forældreinvolvering og tidlig indsats i daginstitutionen (særligt omkring børn i potentielt sproglige vanskeligheder) Indsatsen beskrives ved fælles overordnede tiltag som skal understøtte indsats på flere niveauer (organisatorisk, konkrete tiltag på medarbejderniveau, tværfagligt og forældresamarbejde) Den generelle indsats i dagtilbuddet Her beskrives de konkrete tiltag der sættes i værk, for at styrke de indsatsområder der er peget på. Tiltagene beskrives som en overordnet ramme for indsats (konkret; VIDA skabelon, projektperiode og indsats på tværs, lokalt og i distriktet) og er også handleanvisende ifht til konkrete materiale/redskaber og procedurer (disse præsenteres ved workshops).

Den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet På baggrund af samlet resultat i sprogvurderingsrapport vil vi frem til revidering af kvalitetsaftale have særligt fokus på børnenes: Kommunikative kompetencer Ordforråd Lydlige kompetencer Herunder vil vi have fokus på: Tidlig sproglig indsats i institutionen Styrket forældreinvolvering Styrket samarbejde i distriktet Sidstnævnte indsatser beskrives ved tiltag, interne procedurer og ved særligt fokus på praksisnært samarbejde på tværs i distriktet. Tiltag Styrke det sprogfaglige perspektiv i personalegruppen, gennem målrettet indsats i hverdagspraksis, - faglige workshops, systematisk evaluering m, rammesætning mv. Gennemføre workshops for såvel pædagogisk uddannet som ikke uddannet personale med indholdsmæssigt fokus på: o Fokus på dialog og udveksling i hverdagspraksis med børnene o Arbejde målrettet med dialogisk læsning og fokus-ord o Fokus på sprogbrug og nuancering af sprog / frekvenser o Fokus på arbejdet med rim og remser (vrøvlerim f.eks. med deres navn, populære melodier, hvor ordene ændres, klassiske rim og remser, hjemmelavede huskeremser.) o Fokus på sproglyde / sproglege og eksperimentering med dette i hverdagen.

Fælles projektperiode fra efteråret 15 med fokus på kommunikative kompetencer, ordforråd og lydlige kompetencer (fælles optakt planlægges sensommer 15) Styrke det indholdsmæssige og organisatoriske samarbejde om kontinuitet og sammenhæng i distriktet. Etablering af samarbejdsfora, hvor sprogvejleder og dagpleje pædagog arbejder med indholdsmæssig sammenhæng og kontinuitet (Rød tråd) i overgang fra dagpleje til børnehave ifht til børn i indsats. Inddrage dagplejere i aktiviteter med sprogligt fokus og tilbyde praksis-til-praksis læring Styrke samarbejdet med skolen i Rød Tråd (se punktet kontinuitet) Indsatsen rammesættes og konkretiseres ved opstart af Ny daginstitution Dagnæs i løbet af efteråret 2015. Ledelse er ansvarlig for at etablere samarbejde og medansvarlig for at rammesætte indsats, - det konkrete praksissamarbejde er sprogvejleder ansvarlig for. Sikre systematisk forældreinvolvering ifht barnets sprogtilegnelse. 2-4 årlige fælles samarbejdsmøder for nye forældre om børns sprogtilegnelse og om forældrenes betydning for barnets sprogudvikling, samarbejde mv. (her præsenteres lokalt udlån af materialer såsom sprogkufferter, apps, bøger, spil mv.). Hurtigt fra start, - sikkert i mål ; Tidlig målrettet sproglig opmærksomhed, med inddragelse af forældre, sprogvejleder, og udarbejdelse af handleplan og Systematiskopfølgning på samarbejdsaftaler - dialog og konkrete redskaber som forældrene kan anvende (eks kuffer med indhold, apps, bogposer mv.) Tegn At vi ved revidering af kvalitetsaftalen i 2016 har 25 procent færre børn (5. årige) i indsats At vi anvender TRAS, eller andre tilsvarende materialer/form for registrering og ser en udvikling hos det enkelte barn (ved opfølgning) At vi ser en progression hos det enkelte barn fra det testes som 3.årigt til det testes som 5.årigt At der ved gentest (op mod skolestart) af barnet i indsats, er sket en progression ifht barnets sprog. (Data til brug af lokal faglig revision)

Herudover tegn fra læreplan: At børnene leger med sproget, synger, kan lave egne rim og remser og sange og fortællinger. At børnene i deres leg, bruger sproget, digter historier og fortællinger, forhandler og argumenterer og oplever gensidighed, via den fælles sproglige opmærksomhed. At børnene efterspørger bøger og højtlæsning. At børnene overfører nye ord fra historien og kan bruge dem f.eks. i leg eller i egne fortællinger og udsagn. At børnene identificerer ukendte ord og begreber og udviser nysgerrighed og motivation ifht. til at lære at bruge ordet, samt kende ordets betydning. At børnene har et nuanceret sprog og at de kender overbegreber, som: køretøj, bestik og overtøj. At børnene kan beskrive og forklare. At børnene udvikler sig sprogligt og at de opnår sprogligt mod og tryghed, f.eks. i samling. At børnene griber til sprog og kan udtrykke følelser og behov. At børnene udviser nysgerrighed og motivation i sproglige læringssituationer, både ifht. til tale og skriftsprog. At de voksne i hverdagen udviser opmærksomhed på sproget, er lyttende i forhold til børnene og giver plads til sproget, herunder fokus på nuancering af sproget, dialog, sang, vrøvleord, fortællinger m.v. Den generelle indsats Tiltag For at styrke de kommunikative kompetencer vil vi arbejde med: Dialogen mellem barn og voksen, hvor den voksne er bevidst om hvilke af Palludans sprogtoner de bruger, samt at en dialog med barnet bør/skal indeholde minimum 5 turtagninger. Den voksne skal, over to dage, for at blive bevidst om sin tilgang til sprogtonerne notere sin egen tilgang til kommunikationen med barnet i et skema lavet af sprogvejleder. Sikre at den voksne gør brug af både høj, mellem og lavfrekvente ord i dialogen med barnet. At den voksne udnytter de muligheder der er i dagligdagen til at samtale med barnet.

Alle ansatte i børnehaven vil via workshops blive præsenteret for ovenstående begreber/indsatsområder. For at styrke barnets ordforråd vil vi arbejde med: Dialogisk læsning i form af blandt andet LæseLeg, Halfdan Rasmussens Julekalender for børn, hvor der er fokus på specielle ord. Gennem dialog og læsning med barnet skal den voksne være bevidst om, at hun gør brug af den korrekte betegnelse af ordet og ikke tilpasser sproget til barnets niveau. Barnet skal i dagligdagen høre mange forskellige ord der nuancer vores sprog, og den voksne skal sikre at barnet får en forklaring på de lav-, mellem - og højfrekvente ord, hvor det er tydeligt, at barnet ikke har forståelsen. For at styrke barnets lydlige kompetence vil vi arbejde med: Rim og vrøvleord. Læse Halfdan Rasmussen Julekalender for børn Remselege Arbejde med Hit med lyden. Ordkort (give barnet mulighed for at se, høre og røre ordet). Udgangspunkt i ord/tal der betyder noget for barnet, men også ord som naturligt understreger aktiviteten/bruges ved ordspil) Tegn At der er tydelige sprogrige læringsmiljøer At vi hører hinanden give os tid til sprog og er opmærksomme på dialogen og turtagninger At vi henvender os til børnene og indgår i relevante og meningsfyldte udveklinger med dem At børnene udviser sproglig nysgerrighed/sproglig kompleksitet At skriftsprog er en del af hverdagsbilledet i inst. og at børnene efterspørger læse skrivelege

At de ældste børn kan genkende nogen bogstavlyde og skrevne ord. Herudover tegn fra læreplan Den fokuserede eller særlige indsats Generel, indsats for hele gruppen Fokuseret, indsats for mindre grupper Særlig, indsats for det enkelte barn I overensstemmelse med vores pædagogiske værdigrundlag, planlægges og udføres indsats for det enkelte barn, på en måde der tilgodeser barnets tilhørsforhold i gruppen og med inkluderende fællesskab for øje. Tiltag Hvis sprogvurdering eller øvrig øget opmærksomhed viser at der er behov for fokuseret eller særlig (øget) indsats: Informeres sprogvejleder med det samme og der aftales hvordan hun inddrages i udarbejdelse af handleplan. Sprogvejleder informerer ledelse. Handleplan færdiggøres senest 4 uger efter sprogvurderinger (ell øvrigt) er foretaget, dette i forbindelse med forældresamtale (stuepædagog ansvarlig) Sprogvejleder holdes løbende orienteret/informeret om arbejdet med barnet/sproghandleplanen (stuepædagog er ansvarlig) Ved månedlige team-børnemøder præsenteres handleplaner og indsats/tiltag (herunder arbejdet med disse og revision, evaluering.) Stuepædagog er ansvarlig for at forberede og udføre dette.

Udarbejdes der TRAS (eller lignende materiale), når barnet er ml. 3,9 og 4,1, denne gennemgås med sprogvejleder og forældre. På baggrund af TRAS revideres handleplan (stuepædagog er ansvarlig) Gentages sprogvurderingen af det 5.årige barn, senest 3 måneder inden skolestart og tidligst 3 måneder efter den første vurdering er foretaget, - resultat gennemgås med sprogvejleder. Handleplan skal beskrive (via skabelon) o o o o konkrete mål og tiltag hvordan forældrene involveres i indsatsen. hvem der er ansvarlig for at udføre hvordan/hvornår der skal følges op og beskrives nye mål/tiltag (skabelon), herunder hvordan der laves kontinuerlig opfølgning med forældrene og sprogvejleder. Tværgående enhed for læring kan inddrages via konference eller ved ønske om sparring med f. eks tale/hørekonsulent om målrettet pædagogisk indsats, dette altid efter aftale med ledelse.

Ordkendskab Beskrives under ordforråd Kontinuitet Under indsatsområdet kontinuitet, beskrives samarbejde mellem skole og dagtilbud. Samarbejdet skal sikre at alle aktører (børn, forældre, medarbejdere og ledelse) oplever sammenhæng i arbejdet med sprog/skriftsprog mellem dagtilbud og skole. På baggrund af data fra rapport om sprogvurderinger i henholdsvis daginstitution og 0. klasse er fælles fokus kommunikative kompetencer, ordforråd og lydlige kompetencer Tiltag Formaliseret overlevering (mundtligt og skriftligt og med udgangspunkt i seneste sprogvurdering og handleplan) og med deltagelse af læse-/sprogvejleder (april) Fortsat fokus på sprog i førskoleforløbet, og specifikt fokus på børn i indsats, handleplansarbejde, formaliseret ansvar (medarbejder niveau) og opfølgning på dette (ledelsesniveau/vejleder) Resultatbaseret årlig evaluering og revidering af fælles overordnede indsatsområder, herunder nye mål og tiltag, på baggrund af data indsamlet ved årets aktiviteter og resultater fra årets sprogvurderinger i henholdsvis Daginst. og 0. klasse (november.) Evaluering af samarbejde med fokus på effekt, dette på baggrund af data indsamlet ved årets aktiviteter. Ledelse og læse-/sprogvejleder deltager (april) 2 årlige videndelings-møder ml læse- / sprogvejleder (produktive møder; udarbejdelse af materialer til evaluering/dataindsamling, planlægning af aktiviteter, faglig videndeling osv.) Planlagte forløb for børn på tværs ( Store læser for de små -læseblær )læse/sprogvejleder ansvarlige for beskrivelse, planlægning, afvikling og indsamling af data ifbm aktiviteterne. Faglig udveksling, kendskab og indsigt via venskabsgrupper, - storebørnspædagog og 0.klasseslærer har forløb sammen. Ledelse formidler/rammesætter samarbejdet,

medarbejdere ansvarlige for udførelse, evt. at inddrage læse/sprogvejleder til sparring omkring indhold. Overgangsaktiviteter mellem dagtilbud, SFO og børnehaveklasse Brobygger, samarbejde ml. skolebibliotek, skole og Daginst., for de ældste børn i bh Digital læselyst, samarbejde ml Horsens folkebibliotek, Dagnæs skolen og Daginst. Dagnæs, projektets formål er at fremme særligt drengenes læselyst via brug af digitale medier. Projektet afsluttes i september 2015 Rød tråd, samarbejde ml skole og daginst. om overgang fra bh til skole, med fokus på sammenhænge, særligt sprogligt fokus i før-skoleforløbet. Venskabsgrupper på tværs, - etablering af faglige fællesskaber i praksis, udveksling, indsigt og praksislæring. Aktiviteter med børn (venskabsgrupper) er omdrejningspunkt. Læseblær - store læser for små, - leg og læring i børnefællesskaber på tværs, med fokus på sprog- motivation og børn lærer børn om læselyst. Tegn Færre børn i indsats ved sprogvurdering i 0. klasse/ udvikling i perioden fra 5. års sprogvurdering til 0. klasse At den faglige udveksling skaber et naturligt vidensflow og kvalificerer særligt sprog- og læsevejlederes arbejde i egen organisation. Nye tiltag udføres både lokalt og på tværs, på baggrund af faglig udveksling. At der fortsat arbejdes aktivt med børn i indsats handleplaner i overgangen fra børnehave til skole kontinuitet i indsats og overdragelse af opgave/viden. At børn motiveres til leg med sprog og skriftsprog/legestavning og legelæsning ifbm aktiviteter på tværs At børnene udtrykker lyst og ejerskab ifbm aktiviteter (børneevaluering/ feedback) Evaluering Data fra rapporter (sprogvurderinger) bruges som indikator for fælles fokus og indsats/tiltag. Data fra aktiviteter på tværs indsamles systematisk (se eval.former) Evaluering i april, samarbejde (tværfagligt/organisatorisk fokus på effekt og organisering)

Evaluering juni, førskoleforløb (specifikt punkt omkring sprogindsats i forløbet, generelle tiltag og særlige indsatser) Evaluering i november overordnet indsats og tiltag (på baggrund af rapporter med fokus på resultat, revidering af indsats/fokus og beskrivelse af nye tiltag) Feedback Børneevaluering (f. eks rød-gul-grøn) Billeddokumentation fra aktiviteter Ledelsen dagsordensætter og sikrer evaluering i juni og november. Sprogvejledere og læsevejleder dagsordensætter og sikrer evaluering i april

Kompetenceanvendelse Fælles fagligt afsæt (workshops, herunder intro til metode, intro til handleplan/indsatser, intro til hjemmeside mv.) Projektperiode (konkret planlægning ramme og metode) Anvendelse af konkrete redskaber/materialer Inddragelse af og sparring med sprogvejleder Systematisk opfølgning og evaluering på handleplaner/indsatser Tegn At der tydelig og i talesat faglig viden og bevidsthed om børns sprogtilegnelse og at det viser sig i praksis ved alle aktiviteter, planlagte, spontane og i hverdagsaktiviteter. At der arbejdes metodisk og systematisk og at materiale og redskaber anvendes både til generel og specifik indsats At der sker kontinuerlig opfølgning og evaluering på 3 niveauer; organisatorisk (videndeling og faglig opkvalificering, sprogvejleder er omdrejningspunkt) i teams (sproglige læringsmiljøer, videndeling om og evaluering af handleplaner, faglig sparring og videndeling på tiltag og tegn) på det enkelte barn i indsats (handleplaner, tværfaglig indsats, praksis omkring barnet mv., forældreinvolvering) Palludans sprogtoner bliver gennemgående tema og evalueres løbende på pædagogfaglige møder. Ved disse møder tematiseres øvrige indsatsområder også, herunder hvordan vi griber sproget, - om vi lytter nøje efter og lader sproget/barnet tage pladsen.