ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER

ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER Udarbejdet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet Udgivet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet, 1998 Grafisk tilrettelægning: Torben Ryle Kommunikation ApS Tryk: Clausen offset, Odense 1998 Foto: Billedhuset, Bente Lindstrøm og Lasse Lindstrøm Udgivelsesår: 1998 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, ISBN: 87-90651-05-7 Publikationen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. 1

Indholdsfortegnelse Et godt ældreliv i den rigtige bolig: Af by- og boligminister Jytte Andersen Forord Af formand for Ældreboligrådet Bent Rold Andersen og formand for ÆldreForum Povl Riis I. Hvorfor en særlig boligpolitik for ældre Hvordan bor ældre - og hvordan vil de gerne bo? Flytter ældre? Hvorfor flytter ældre? II. Den rette bolig - hvilken bolig? Hvorfor tænke på den fremtidige bolig? Hvordan ser den rette bolig ud? Ældrecheck af boligen Hvor kan der hentes råd og vejledning? Ny bolig? - Hvilken type? III. Eksempler på boligplanlægning i kommuner og andre initiativer, der letter tilpasningen af ældres boliger Boligplanlægning i kommuner Initiativer der letter ældres boligskift Andre inspirationskilder IV. Adresseoversigt Litteraturforslag Anvendt Litteratur Noter 2

Et godt ældreliv i den rigtige bolig Af by- og boligminister Jytte Andersen Boligen har stor betydning for os alle - den er så at sige rammen om vores liv. Og den gode bolig handler ikke kun om mursten. En god bolig skal i høj grad også være et godt udgangspunkt for det sociale liv med mulighed for at dyrke interesser, familie og venner. Kravene til boligen ændres livet igennem - ikke mindst, når man bliver ældre. Det er derfor vigtigt, at vi i tide er opmærksomme på boligens betydning i dagligdagen - som et væsentligt element i vores samlede livskvalitet. I dag bygger boligpolitikken for ældre på et ønske om et varieret udbud af selvstændige, ældreegnede boliger - i form af bl.a. ældreboliger - og på at sikre gode forhold for de svageste ældre. Det har resulteret i en kraftig modernisering og udbygning af ældresektoren. Og jeg synes, vi er nået langt med hensyn til standard og kapacitet. Men behovet for gode og attraktive boliger vil vokse i takt med, at der bliver flere ældre. Mange af de nuværende og kommende generationer af ældre - de store årgange fra 1940 erne - har hverken ønske eller behov for en egentlig ældrebolig. De vil på en helt anden måde selv bestemme og tage ansvar for ældretilværelsen og forventer flere valgmuligheder. Blandt andet vil de lægge vægt på muligheden for at kunne vælge mellem mange forskellige bo- og ejerformer, og de vil kræve kvalitet og fleksibilitet i boligen. Samtidig er der tegn på, at mange af de såkaldte unge ældre er mere åbne over for tanken om at flytte i tide til en mere egnet bolig - måske i form af et bofællesskab. Andre vil i stedet foretrække at ombygge den nuværende bolig, så den i højere grad er tilpasset de behov, som efterhånden vil opstå i en tilværelse som ældre. Som by- og boligminister er jeg optaget af at sikre de bedste rammer for mangfoldighed og valgmuligheder for alle - uanset alder. Det er nødvendigt med et fleksibelt boligmarked, der kan tilbyde gode boliger fra vugge til grav. I den forbindelse er der behov for information om boligens betydning for et godt ældreliv, så det er muligt for den enkelte at fremtidssikre boligvalget. Jeg er derfor glad for, at Ældreboligrådet og ÆldreForum - med denne pjece om ældre og boligen - tager initiativ til en forhåbentlig livlig debat, der kan sætte fokus på behovet for lokal boligrådgivning af den enkelte. Samtidig er det glædeligt, at vi hermed nu får et samlet både oplysende og inspirerende 3

værktøj på dette område. Jeg håber, at det vil blive brugt flittigt af kommuner og amter, boligorganisationer, ældreråd, græsrødder og ældre. Jytte Andersen By- og boligminister 4

Forord De tre helt basale betingelser for menneskelig overlevelse, som man i nutidens Danmark stort set kun kender i udækket form fra ulandshjælpens begrebsverden: føde, klæder og husly, er på det ene punkt, huslyet eller boligen, et fortsat aktuelt behov, også i vores del af verden, om end på et andet niveau. Hos os er boligen ikke blot et ly mod naturkræfterne, men ideelt set en ramme om familieliv, venskaber, kultur, arbejde, og sågar stilhed og eftertanke. Boligen er dermed en del af vores identitet, vi hører til et sted, hvilket er den positive side af den selvvalgte bofasthed, som nu og da stavnsbinder mennesker. I to af vore livsfaser ændrer boligbehovet sig stærkest. Hos de unge - og her især børnefamilierne - og hos de ældre. Og hvor den første gruppe ser boligetablering eller -skift som noget fremadrettet og naturnødvendigt, vil de ældre sommetider fastholde den hidtidige bolig af identitets- og bekvemmelighedsgrunde, eller de finder, at valgmulighederne for dem ikke eksisterer. De ældres boligbehov og -muligheder er med dette sidste udgangspunkt emnet for det analysearbejde og den information, som Ældreboligrådet og ÆldreForum har samlet i den foreliggende publikation. Publikationen har to hovedformål. Det ene er at inspirere politikere, administratorer i kommunerne, forskere og boligorganisationer mfl. til at søge større viden på området og, med denne som afsæt, øge valgmulighederne for de ældre. Det andet er at inspirere kommuner og ældreråd og andre til at oprette lokale boligrådgivninger for ældre samt at inspirere ældre til at overveje deres fremtidige boligsituation. Det var ved etableringen af ÆldreForum forudsat, at dette råd på boligområdet skulle arbejde tæt sammen med den allerede veleksisterende institution Ældreboligrådet. Vi opfatter denne publikation som en klar markering af dette gode samarbejde. En særlig tak rettes til: projektleder Niels Bøttger-Rasmussen, Instituttet for Fremtidsforskning, koordinator for LEADER-projektet Else Christensen Redzepovic, Sønderjyllands Amt, daglig leder Kirsten Grønborg, Boligrådgivning for Ældre i Århus, arkitekt Susanne Palsig Jensen, Gerontologisk Institut, formand for Landsudvalget for Landbrugets Seniorklubber Sven Ravn, og de mange andre der har medvirket til denne pjeces tilblivelse. 5

December 1998 Bent Rold Andersen Formand for Ældreboligrådet Povl Riis Formand for ÆldreForum 6

I. Hvorfor en særlig boligpolitik for ældre? 7

I. Hvorfor en særlig boligpolitik for ældre? Debat og politik om ældres boligforhold har i de seneste årtier været præget af slagord som Længst muligt i eget hjem og Flyt i tide, og har dermed i højere grad beskæftiget sig med overordnede målsætninger end med den enkelte ældres behov, ønsker og ansvar for eget liv. Derfor er den konkrete viden om de meget store grupper af nuværende og kommende ældres behov og ønsker til boligen sparsom. Da flere bliver meget gamle, og gruppen af ældre derfor dækker over store variationer med hensyn til helbred, behov og ønsker, er det på høje tid med en nuanceret debat, med mere viden og oplysning og først derefter med en overordnet og langsigtet planlægning. Parolen om Længst muligt i eget hjem, der opstod som en reaktion og et værn mod plejehjemmene - der tidligere ofte var den eneste mulighed for dem, der ikke længere magtede at klare dagligdagen - har været udgangspunkt for opbygningen af den kommunale hjemmepleje, som vi kender i dag. Under bestræbelserne på at realisere dette store fremskridt overså man længe, at forudsætningen for at blive i eget hjem er, at boligen lever op til de - ofte ændrede - behov, ældre har. Resultatet er, at ikke så få ældre er bundet til en bolig, de ikke kan klare sig i ved egen hjælp, og som de på den anden side heller ikke har mod og kræfter til at forlade. Holdningerne er derfor ved at ændre sig, og opfordringen har nu i stedet lydt: Flyt i tide. Men ligesom holdningen til at blive Længst muligt i eget hjem er modificeret, bør opfordringen Flyt i tide heller ikke tages for bogstaveligt. Hensigten er ikke at overtale eller lokke ældre til at flytte for enhver pris, men at gøre opmærksom på den risiko, den enkelte løber ved ikke at overveje og beslutte sig for boligen til alderdommen, mens muligheden for selv at bestemme er til stede. Med dette udgangspunkt fandt Ældreboligrådet og ÆldreForum behov for en bred debat om boliger til ældre, og indkaldte derfor eksperter og andre med viden på området. Der var her enighed om, at boligpolitik for ældre bør indtage en mere fremtrædende plads i den almene debat, og at både planlæggere og ældre bør være mere opmærksomme på, hvor stor betydning boligen har for den enkeltes muligheder og trivsel. 8

Der var også enighed om, at der er behov for rådgivning til ældre, der overvejer deres fremtidige boligforhold, og for flere og mere fleksible tilbud om boliger. Forskning og forsøg, der kan bidrage til mere konkret viden om boligens betydning for livet i alderdommen, blev også efterlyst. Oplysning og debat Noget tyder på, at de fleste ældre skifter bolig, fordi de tvinges af omstændigheder, og at tilpasning af boligen derfor ikke så ofte sker på tidspunkter, hvor der er overskud til at overveje, planlægge og vælge en bolig selv. Manglende trivsel på grund af uhensigtsmæssige boligforhold kan have store omkostninger - både personlige, for pårørende og det offentlige. Overvejelser om og planlægning af boliger til ældre, der hidtil fortrinsvis har drejet sig om de ældste og svageste, bør derfor omfatte boliger til ældre i videste forstand. Valg af bolig til ældretilværelsen er - hvad enten man vælger at blive boende i en uhensigtsmæssig bolig eller at ændre eller skifte sin bolig - den enkeltes valg og ansvar. Men den enkelte må gøre sig klart, at langt fra alle gener og problemer, en uhensigtsmæssig bolig kan medføre i dagligdagen, kan afhjælpes af familie, venner eller det offentlige. Og ældre bør derfor oplyses om de menneskelige og sociale omkostninger, et forkert boligvalg kan have. Øget opmærksomhed om ældres boligforhold vil også medvirke til, at der skabes flere løsninger og muligheder, og dermed forhindre at ældre på grund af manglende alternativer tvinges til at blive boende i uhensigtsmæssige boliger. Rådgivning om boligændring og boligskift For ældre, der begiver sig ud i overvejelser om at ændre boligen eller flytte, er der meget få muligheder for at få råd og vejledning om boligalternativer, økonomiske konsekvenser, praktiske problemer osv. Og forsøg med boligrådgivning for ældre i Århus og andre steder har bekræftet, at der er behov for individuel rådgivning i denne situation. Kommuner, boligorganisationer, pengeinstitutter, realkreditinstitutioner, ejendomsmæglere og andre kan hver især bidrage på deres felt; men hjælp til at danne sig et samlet overblik over mulighederne, og til at realisere dem, eksisterer kun i meget begrænset omfang. Kvalificeret rådgivning stiller krav om mange former for viden og ekspertise. Ønsker og behov kan desuden variere fra lokalområde til lokalområde. Derfor bør så mange faggrupper som muligt inddrages, grupper der både har de nødvendige faglige kvalifikationer, og kendskab til lokale forhold. 9

Den enkelte kommune har sammen med det lokale ældreråd gode forudsætninger for - ud fra lokale forhold og behov - at iværksætte og koordinere rådgivningsinitiativer, der både kan hjælpe ældre med selv at finde et egnet sted at bo, og rådgive om nogle af de problemer, der ofte opstår i forbindelse med boligændring eller boligskift. Flere og mere fleksible muligheder Flere undersøgelser viser, at mange ældre gerne vil flytte, men at det er svært at finde en attraktiv bolig. Meget tyder på, at nuværende og kommende generationer af ældre selv ønsker at bestemme og tage ansvar for tilværelsen, og at der er forventninger om flere valgmuligheder. At imødekomme blot nogle af disse ønsker og behov stiller krav om nytænkning og større fleksibilitet. Behovet for boliger til ældre betyder ikke alene, at det er nødvendigt at ombygge og opføre nye boliger, men i nok så høj grad at der skabes overblik over eksisterende boliger, og at de fordeles anderledes. Løsning af disse opgaver kræver mange former for viden og ekspertise. Planlægning og iværksættelse af initiativer bør derfor ske i tæt dialog mellem alle involverede. Også her spiller den enkelte kommune en vigtig rolle som katalysator, initiativtager og koordinator. Som et bidrag til en bedre overordnet planlægning har Ældreboligrådet foreslået By- og Boligministeriet, at der opbygges et mærkningssystem, der vil give planlæggere og boligsøgende ældre et bedre overblik over boligmassen, og som desuden kan anvendes i bestræbelserne på at øge mobiliteten, og dermed en bedre fordeling af boligmassen. Tanken er, at mærkningen af de enkelte boliger skal informere om boligens indretning, udstyr, adgangsforhold og beliggenhed i forhold til indkøbsmuligheder, transport etc. På længere sigt er det tanken, at mærkningsordningen udvides med oplysninger, der har interesse for andre aldersgrupper, fx oplysninger om beliggenhed i forhold til børneinstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Instituttet for Fremtidsforskning (1) har som bidrag til fremsynet planlægning peget på, at et betydeligt antal store ejerboliger forventes udbudt til salg om 10-15 år, hvor antallet af unge familier, der skal etablere sig, ikke er stort nok til at aftage dem. For kommuner med mange kommende ældre i denne type boliger er det derfor en god idé at fremskynde flytteprocessen, men den enkelte boligejer bør naturligvis også selv være opmærksom på dette. 10

Forskning og viden Ældres boligforhold og -muligheder skal indgå i samfundets overordnede planlægning, og de nødvendige redskaber til at håndtere disse spørgsmål skal være til stede. En målrettet planlægning og indsats kræver tilstrækkelig viden om muligheder og konsekvenser. Derfor bør der iværksættes forskning og forsøg, der kan skabe et bedre fundament for centrale og lokale beslutninger på boligområdet. En belysning af boligens betydning for livet som ældre vil fremme debat og målrettet udvikling af hensigtsmæssige boliger og boformer. Ikke mindst en forebyggende indsats kræver et velunderbygget beslutningsgrundlag. Det vil bl.a. være værdifuldt at få belyst, om forskellige boformer påvirker ældres liv og helbred, og om boformen har betydning for hjælpebehovet. Opstår behovet for hjælp fx tidligere hos ældre, der bor i besværlige boliger, og udskydes behovet modsat, hvis boligen ændres eller udskiftes på et tidligt tidspunkt, og i givet fald på hvilken måde eller til hvilken form? Med den foreliggende debat- og informationspjece ønsker Ældreboligrådet og ÆldreForum: at bidrage til en overordnet debat om ældres ønsker og behov på boligområdet, og gennem debatten sætte skub i udviklingen af flere valgmuligheder at pege på behovet for oprettelse af rådgivningstilbud, der med solid faglig ekspertise og lokalt kendskab kan rådgive om alternative bomuligheder at inspirere ældre til at overveje den fremtidige bolig at anspore kommuner, boligorganisationer, investorer, arkitekter, byplanlæggere, ældreråd og andre til sammen at finde løsninger, der imødekommer lokale behov og ønsker at pege på behovet for forskning og forsøg, der kan bidrage til mere viden om ønsker og behov og om boligens betydning for livet i alderdommen, og dermed til et bedre grundlag for langsigtede og forebyggende løsninger at viderebringe informationer og erfaringer der kan inspirere til en øget indsats. 11

Pjecen er opdelt i selvstændige afsnit, der, udover dette indledende afsnit med opfordringer og forslag, indeholder: Et afsnit med udvalgte oplysninger fra undersøgelser om ældres boligforhold og -ønsker samt om ændringer i ældres helbred, familieforhold og økonomi (resten af kapitel I). Et afsnit med inspiration til ældreråd, kommuner og andre, der overvejer at oprette en lokal boligrådgivning for ældre. Afsnittet kan også inspirere ældre, der overvejer at ændre boligen eller flytte (kapitel II). Et afsnit med beskrivelser af konkrete initiativer, der har medvirket til at lette ældres tilpasning af boligen, og som derfor kan anvendes som inspiration til en øget lokal indsats (kapitel III) 12

Hvordan bor ældre - og hvordan vil de gerne bo? Forskellige undersøgelser, der har beskæftiget sig med ældres boligforhold og -ønsker, viser, at mange ældre har konkrete ønsker til boligen i alderdommen. Undersøgelserne viser også, at mobiliteten blandt ældre er stor, men at lysten til at flytte falder med alderen. Ældre, der ikke tager højde for ændrede boligbehov mens lysten og kræfterne er til stede, risikerer derfor at blive fanget i uhensigtsmæssige boliger. Yngre ældre Det skønnes, at omkring tre fjerdedele af de 60-74-årige bor i eget hus i byernes yderområder, i parcelhuskvarterer og i landdistrikterne. Størsteparten bor i relativt store boliger, med tre værelser eller derover, der på længere sigt kan vise sig for store og uoverkommelige at holde (2). Også havepasningen kan blive et problem. Fra mange parcelhuskvarterer er der desuden langt til butikker, posthus, læge, apotek, offentlige transportmidler, og forenings-, kultur- og aktivitetstilbud. Så længe økonomi og helbred rækker til en bil, volder dette ikke problemer, men uden kan det blive vanskeligt at klare hverdagen, og risikoen for at blive isoleret er stor. Flere undersøgelser viser, at mange er opmærksomme på, at deres bolig på længere sigt kan vise sig mindre egnet. En undersøgelse fra Skive Kommune (3) har vist, at en stor bolig er en væsentlig årsag til ønsket om boligskift, men at bekymring for trapper og pasning af have og bolig også indgår. Samme forhold gør sig gældende i en undersøgelse fra Værløse Kommune (4), hvor også ændrede indtægtsforhold er nævnt som årsag til overvejelser om boligskift. Mange ønsker at flytte inden for lokalområdet, men hvis dette ikke er muligt, vil en stor del gerne bo i byen. En ny bolig med mindst tre værelser foretrækkes af de fleste. Interessen for bofællesskaber er også stor. Fx viser forsøg med boligrådgivning for ældre i Århus (5), at 15 pct. af henvendelserne skyldtes overvejelser om at flytte i bofællesskab. Ældre i landdistrikter Godt 20 pct. af de 60-74-årige - over halvdelen mænd - bor i landsbyer eller i fritliggende huse i landdistrikterne. Denne gruppe har ligesom ældre i parcelhuskvarterer langt til butikker og anden form for service, og er derfor ofte afhængige af at have bil. Hertil kommer for ældre landbofamilier de særlige forhold, der følger af en nær sammenhæng mellem arbejde og bolig. Strukturudviklingen i landbruget betyder, at bolig-, familie- og beskæftigelsesmønsteret er ændret. Mange landbrug skønnes ikke levedygtige på længere sigt, og færre i næste generation har derfor mulighed for at videreføre fami- 13

liegården. Mange yngre ældre landbofamilier bliver derfor boende i stuehuset, mens jord og besætning sælges fra. Problemstillingerne for yngre ældre i landdistrikterne, der ofte bor i forholdsvis store boliger med store haver, svarer på mange måder til parcelhusbeboernes, og der er stigende interesse for at drøfte disse spørgsmål, blandt andet i landbrugets seniorklubber. Mange af de ældste ældre ønsker at flytte til nærmeste landsby med en købmand med post- og apotekerservice, med kirkebil og rutebil til frisør og læge mv. Ældreegnede boliger er imidlertid ofte placeret i større byer, og dette miljø er ikke attraktivt for ældre, der er vant til at bo i landdistrikterne. En løsning for denne gruppe kunne være at indrette boliger til ældre i eventuelle tomme boliger i mindre landsbyer. De ældste ældre Hovedparten af de ældste ældre bor i almindelige ejer- eller lejeboliger. Det gælder for mere end tre fjerdedele af de over 80-årige, og for over halvdelen af de over 90-årige (6). Men mange i denne aldersgruppe, der udgør ca. 200.000 personer, bor i uhensigtsmæssige boliger. Alene trapper i eller til boligen er et problem for omkring en tredjedel. Alligevel ønsker kun en mindre del af denne aldersgruppe at skifte bolig (7). Svage ældre Ældre, der har behov for særlige boliger, udgør kun en lille del af den samlede ældregruppe. Ældreboligloven fra 1987 betød større udbud og bredde i boligtilbud til denne gruppe, og der eksisterer i dag ca. 25.000 støttede ældreboliger med forskellige grader af omsorgs- og servicetilbud. En del af disse ældreboliger er indrettet som egentlige plejeboliger med servicearealer og fast tilknyttet personale. Hertil kommer godt 35.000 plejehjemspladser (8) og ca. 5.000 beskyttede boliger (9). Kommende ældre Også de kommende ældre, dvs. den gruppe, der i løbet af de næste 5-10 år fylder 60 år, hører med i det samlede billede. 80 pct. af de kommende ældre bor i eget hus. Denne generation har oplevet den betydelige udvikling i boligstandarden, der er sket gennem de sidste 40-50 år, og en stor del af denne generation bor derfor i store og veludstyrede boliger. Det forventes, at denne generation også vil stille store krav til boligen i ældretilværelsen - både krav om plads og tekniske hjælpemidler - og at der samtidig hos mange er vilje og forventninger om selv at bestemme, og midler til selv at betale (10). 14

Flytter ældre? Mobiliteten blandt ældre er overraskende stor. En undersøgelse fra 1995 (11) viste fx, at omkring 70 pct. af de over 60-årige har skiftet bolig, efter de er fyldt 60 år. De fleste har skiftet en almindelig bolig ud med en anden almindelig bolig, mens kun ca. 20 pct. er flyttet til ældrebolig eller plejehjem. Undersøgelsen i Skive Kommune viste, at hver femte af de ældre fra 55-årsalderen og opefter har boet mindre end fem år i den nuværende bolig. Kun omkring en femtedel forventer at blive boende, og dette tyder på en stigende interesse for at flytte i forhold til tidligere. Undersøgelsen i Værløse Kommune viste, at ca. halvdelen af de over 45- årige er interesserede i at skifte bolig på et eller andet tidspunkt, men at interessen falder med alderen. Ældre, der ikke tager højde for ændrede boligbehov, mens lysten og kræfterne er til stede, risikerer derfor at blive fanget i uhensigtsmæssige boliger. Instituttet for Fremtidsforskning anslår, at 5 pct. af alle 55-75-årige flytter årligt. Hvis den kommende ældregeneration flytter blot lidt hyppigere, vil et antal svarende til hele generationen ønske at flytte i løbet af 15 år, og der må derfor forventes et stort behov for boliger - både med hensyn til antal og nye boligformer. Hvorfor flytter ældre? Helbred, familieforhold og økonomi er forhold, der ændres livet igennem, og som derfor indgår i boligplanlægningen. Disse forhold antages også at spille en rolle for ældres boligskift. Der eksisterer imidlertid ikke megen konkret viden om årsagerne til, at ældre flytter, og dermed heller ikke om flytningerne sker frivilligt eller af nødvendighed. De første erfaringer fra Boligrådgivningen for ældre i Århus viser, at omkring en tredjedel af henvendelserne skyldtes ændrede forhold. De fleste angav, at de var gået på pension, lidt færre angav sygdom, og den tredje gruppe angav skilsmisse og ægtefælles død som årsag. I det følgende er gengivet uddrag af undersøgelser, der har belyst ændringer i ældres helbred, familieforhold og økonomi. 15

Helbred Ældreforskningen bekræfter, at sårbarheden over for sygdom øges med alderen. Nogle sygdomme svækker funktionsevnen, men påvirker ikke levetiden afgørende. Samtidig viser nyere forskning, at der er langt flere muligheder for at forebygge og kompensere for svækkelse og funktionstab. Ikke alle får problemer med helbredet, og der er stor forskel på, hvornår i livet eventuelle problemer opstår. Fx viste en stikprøve (12) blandt godt 700 ældre, at ca. 30 pct. af kvinderne og 10 pct. af mændene i alderen 60-69 år ikke kunne bære 5 kg., og dermed havde problemer med at bære større indkøb. I aldersgruppen 70-79 år havde flere problemer, idet ca. 40 pct. af kvinderne og knap 20 pct. af mændene havde besvær med at bære denne vægt. Samme undersøgelse viste, at nogle har problemer med fysisk udfoldelse. Ca. 25 pct. af kvinderne og ca. 15 pct. af mændene i alderen 60-69 år kunne ikke gå 400 meter uden at hvile. I gruppen 70-79 år var antallet steget til ca. 40 pct. af kvinderne og 25 pct. af mændene. Også trapper kan være et problem. Ca. 20 pct. af kvinderne og ca. 15 pct. af mændene i alderen 60-69 år oplyste, at de ikke kunne gå fra én etage til en anden uden at hvile. Også her stiger problemet med alderen, idet 40 pct. af kvinderne og ca. 20 pct. af mændene i alderen 70-79 år havde problemer. Selvom fysisk svækkelse oftest viser sig efter 80-årsalderen, viser en anden større undersøgelse, at trapper i eller ved boligen kun er et problem for ca. en tredjedel af alle over 80 år (13). De fleste klarer sig uden hjemmehjælp. Kun knap 13 pct. i aldersgruppen 67-79 år får varig hjemmehjælp. I aldersgruppen 80 år og derover får 45 pct. denne hjælp. Ændrede familieforhold og dermed ændringer i husstandens størrelse Ændrede familieforhold og dermed ændringer i husstandens størrelse kan også spille ind i overvejelserne om den fremtidige bolig. Statistikken viser, at der efter 55-års alderen er et overtal af kvinder, og at dette stiger med alderen. I 1995 var der blandt de 70-årige 122 kvinder for hver 100 mænd, og blandt de 80-årige 165 kvinder for hver 100 mænd (14). Godt halvdelen af alle par, der i dag er omkring 50 år, må regne med at være enlige, når de runder 70 år (15). Økonomi (16) Nogle ældre oplever markante ændringer i økonomien ved arbejdsophør og bliver måske af den grund nødt til at flytte. Ældres gennemsnitlige indkomst adskiller sig imidlertid ikke meget fra den gennemsnitlige indkomst hos befolkningen i den erhvervsaktive alder. 16

Økonomisk velstillede ældre har i højere grad mulighed for at vælge mellem flere boligtilbud og boligformer, hvis de ønsker at flytte. Det vil dog ofte være en forudsætning, at den aktuelle bolig sælges, og at friværdien investeres i en ny ejer- eller andelsbolig, eller bruges til husleje i en lejebolig. I 1993 havde ældre over 67 år en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap 7.000 kr. om måneden. Til sammenligning var den tilsvarende indkomst for aldersgruppen 18-66-årige 8.500 kr. om måneden. (Den disponible indkomst udgør indkomsten efter skat, inklusive boligydelse, men før boligudgift.) De 20 pct. ældre med de højeste indkomster, havde en disponibel indkomst på mere end 98.000 kr. årligt. Blandt de 18-66 årige havde 50 pct. en disponibel årsindkomst på over 95.000 kr. (medianen). Lidt over 1 pct. ældre havde en disponibel indkomst på over 200.000 kr. om året. Formuen hos ældre over 67 år udgjorde i alt 275 mia. kr. Det svarer næsten til den samlede formue hos de 18-66-årige, selv om antallet af ældre kun udgjorde ca. en femtedel af 18-66-årige. Ældres gennemsnitlige formue udgjorde 384.000 kr., mens de 18-66-årige i gennemsnit havde en formue på 85.000 kr. Der er dog meget store forskelle i størrelsen og sammensætningen af ældres formue, og for ældre med en nettoformue på mindre end 1 million kr. udgjorde værdien af ejerboligen godt 2/3 af nettoformuen. 17

II. Den rette bolig - hvilken bolig? 18

II. Den rette bolig - hvilken bolig? Hvorfor tænke på den fremtidige bolig? Interesser, behov og prioriteringer ændres livet igennem, og en bolig, der opfylder behovene i én periode i livet, kan i andre af livets faser vise sig mindre hensigtsmæssig. Boligen er den væsentligste ramme om livet i alderdommen. Ændringer i helbred eller førlighed kan gøre dagligdagen besværlig og endog hæmme udfoldelsesmulighederne, fx hvis det bliver vanskeligt at vedligeholde boligen eller haven, hvis trapper gør det vanskeligt at komme ind og ud af boligen, eller hvis boligens beliggenhed gør det vanskeligt at nå til aktiviteter og indkøbsmuligheder. En uhensigtsmæssig bolig kan således ikke alene betyde afhængighed af hjælp fra andre, men også nedsat livskvalitet. Den rette bolig vil derimod kunne give tilværelsen et væsentligt kvalitetsløft. Nogle bor allerede i den rette bolig, mens andre må overveje at ændre boligen eller flytte. Hvis ældre tvinges til at skifte bolig på grund af ændret økonomi eller svigtende helbred, er der stor risiko for, at det sker på et tidspunkt, hvor situationen i forvejen er belastet, og hvor det derfor er svært at overskue en flytning. Der er også risiko for, at ældre tvinges til at flytte til en bolig, de ikke selv vælger eller bryder sig om. Ældreboliger tildeles ikke efter et almindeligt ventelisteprincip, men til de personer, der skønnes at have det største behov. Ingen kan derfor forlade sig på, at kommunen stiller en ældrebolig til rådighed på det tidspunkt, den enkelte selv føler, behovet opstår. Nogle ændringer i livet er forudsigelige, andre ikke, og den enkelte afgør selv, hvad der skal lægges vægt på, når den fremtidige bolig overvejes. Overvejelserne giver bedst mening, hvis de finder sted, mens der er mulighed for selv at bestemme. Hvordan ser den rette bolig ud? Hvordan en ældreegnet bolig ser ud, afhænger først og fremmest af behov og ønsker. Størrelse, indretning, pris, beliggenhed, omgivelser og socialt miljø spiller en rolle for den enkeltes vurdering af, om en bolig er attraktiv at blive gammel i. Nogle generelle forhold medvirker til, at boligen ikke begrænser udfoldelsesmulighederne eller trivslen. Hvis der opstår fysiske skavanker eller bilen må opgives, er det en fordel: 19

at beliggenheden giver let adgang til offentlig transport og andre servicetilbud at adgangsforholdene gør det nemt at komme ind og ud af boligen, som det fx er tilfældet i boliger i stueplan eller med elevatoradgang at der ikke er trapper inden døre, og at boligen kan indrettes, så der er mulighed for at anvende hjælpemidler. Mange boliger lever allerede op til disse krav. Hvis ikke kan fx adgangsforhold eller indretning ofte ændres. Ældrecheck af boligen Boligrådgivningen for ældre i Århus tilbyder individuel rådgivning og generel information om bomuligheder i den tredje alder. Rådgivningen tilbydes alle kommunens indbyggere over 55 år. Boligrådgivningen anbefaler, at den enkelte giver boligen et ældrecheck, dvs. gennemgår boligen for at finde ud af, om den egner sig til det liv, man ønsker at leve som ældre. Det anbefales, at der som første led i ældrechecket udarbejdes en liste over de kvaliteter, der værdsættes i den nuværende bolig, fx: Bosted og nærmiljø Boligens størrelse Boligens indretning Have og andre uderum Naboskab, familie og venner Næste skridt er at overveje, hvilke problemer der kan forudses ved at blive boende, fx når man går på pension, hvis man bliver alene, hvis kræfterne aftager, hvis der opstår sygdom, eller hvis man skal klare sig uden bil. Det kan fx være: Afstand til offentlige transportmidler, indkøbsmuligheder, læge, apotek og posthus m.m. Afstand til aktiviteter, fx i foreninger, kirke, klubber, motionscentre, kulturinstitutioner eller aktivitetscentre Naboskab, familie og venner Vedligeholdelse af bolig, have og andre uderum Upraktisk boligindretning 20

Boligens størrelse Økonomi. Hvor kan der hentes råd og vejledning? Ændringer af boligen og omlægning af haven Nogle af de praktiske problemer, der kan forudses, er der råd for: (17) Beboere i almene og private lejeboliger, der flytter, kan i visse tilfælde få økonomisk kompensation for egne udgifter til forbedringer af lejligheden, fx udgifter til visse energi- og ressourcebesparende ændringer, tekniske ændringer eller forbedring og renovering af køkken og badeværelse. Lejernes mulighed for sådanne forbedringer er beskrevet i pjecerne Byggeog Boligstyrelsen informerer lejere i privat boligbyggeri om nye installationer og Tillæg til vejledning om drift af almene boliger, der er omtalt i litteraturlisten sidst i denne pjece. Arkitekter og håndværkere kan rådgive om muligheder for at ændre boligens indretning og adgangsforhold, så den bliver nemmere at færdes i og vedligeholde. Boligrådgivningen for ældre i Århus anbefaler, at der indhentes to tilbud. Hvis man bor i en privat andelsbolig, fremgår det af foreningens vedtægter, om boligen kan ændres. Havearkitekter kan rådgive om omlægning af haven, så den kræver mindre pasning. Der bør indhentes to tilbud. En anden mulighed er at melde sig ind i en haveforening og benytte foreningens konsulenter. Personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan søge kommunen om hjælp til at indrette boligen bedre. Hjælpen kan gives til både ejer- og lejeboliger, og dermed også til bofællesskaber. Kommunen rådgiver om mulighederne for at modtage hjælp. Hvordan finder man en ny bolig? Erfaringerne fra blandt andet Boligrådgivningen for ældre i Århus viser, at boligmarkedet kan være vanskeligt at overskue. Nogle ældre- og pensionistorganisationer og enkelte kommuner og ældreråd tilbyder rådgivning til ældre, der overvejer at flytte eller ændre boligen. Rådgivningen informerer ofte om boliger i lokalområdet, og om kilder til flere oplysninger og råd, fx hos boligorganisationer, ejendomsmæglere, advokater, banker og revisorer. 21

At finde en ny bolig kræver ofte, at man også selv er aktiv, fx ved at kontakte ejendomsmæglere og advokater, boligorganisationer eller andelsboligforeninger eller annoncere efter fx byttelejlighed. Lejere i det almene og private byggeri har ret til at bytte lejlighed, når de har boet i lejligheden i mindst tre år. I nogle tilfælde skal begge lejere være berettigede til den bolig, de ønsker at bytte sig til. Fx kan man kun bytte sig til en almen ældrebolig, hvis man opfylder betingelserne for at få en sådan bolig, eller hvis kommunalbestyrelsen giver tilladelse. Udlejer kan i visse tilfælde modsætte sig et bytte og bør derfor kontaktes på forhånd. Nogle foreninger og organisationer hjælper i jagten på en ny bolig, og en kontakt til disse kan være en hjælp: Optagelse på venteliste til almene lejeboliger i hovedstadsområdet BoligButikken for Hovedstadsområdet oplyser om almene lejeboliger i syv almene boligorganisationer i hovedstadsområdet. Interesserede kan optages på venteliste til alle syv boligorganisationer ved henvendelse til BoligButikken for Hovedstadsområdet på tlf. 33 32 80 11. Hjælp til oprettelse af bofællesskaber Boligtrivsel i Centrum rådgiver ældre, kommuner, ældreråd, organisationer og boligorganisationer om bofællesskaber. Foreningen deltager i informationsmøder og hjælper med at oprette studiekredse, hvor interesserede ældre sammen kan afklare de sociale, økonomiske og fysiske betingelser for et kommende bofællesskab. Foreningen rådgiver også om opførelse af bofællesskaber. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til foreningen, adressen fremgår af oversigten sidst i denne pjece. Foreningen Bofællesskaber for Ældre er et samlingssted for ældre, der ønsker at oprette et bofællesskab. Foreningen har blandt andet udgivet en oversigt (en registrant) med oplysninger om eksisterende bofællesskaber. Registranten er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til foreningen, adressen fremgår af oversigten sidst i denne pjece. Mulighederne for at oprette bofællesskaber beskrives også i pjecerne Bofællesskaber i det støttede byggeri - for dig der tænker på at oprette et bofællesskab og Bofællesskaber i det støttede byggeri - for de særligt udsatte grupper, der er omtalt i litteraturlisten sidst i denne pjece. Hjælp til afklaring af økonomi I forbindelse med boligændring eller boligskift kan der være behov for at få overblik over økonomien: 22

ATP oplyser om størrelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond oplyser om størrelsen på indestående i Fonden og om regler for udbetaling Pensionskasser og pengeinstitutter oplyser om størrelsen af private pensioner Ejendomsmæglere kan vurdere salgsprisen for private boliger. Det anbefales at få en vurdering fra mindst to mæglere Flere pengeinstitutter tilbyder at opstille et personligt pensionsbudget Kommuner vejleder om mulighederne for: Efterløn, folke-, og førtidspension Boligstøtte til leje-, ejer- og andelsboliger Personligt tillæg til pensionister til betaling af varmeudgifter (varmetillæg) Tilskud til energibesparende forbedringer. (Tilskud kan søges af pensionister, der modtager varmetillæg, men også af ejere, der udlejer boliger til ældre, der modtager varmetilskud) Lån eller garanti for banklån til betaling af beboerindskud eller depositum ved indflytning i ny bolig Lån til betaling af ejendomsskatter m.m. (Lån kan søges af boligejere, der er fyldt 65 år, eller som modtager førtidspension eller efterløn.) Ny bolig? - Hvilken type? Mange former for boliger kan indgå i flytteovervejelserne. Fx findes ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger både som lejligheder i etagebyggeri, som rækkehuse og som selvstændige huse. Bofællesskaber kan både indrettes i ejerboliger, andelsboliger og i lejeboliger. I nogle boligformer stilles der særlige krav for at komme i betragtning, som derfor også må indgå i overvejelserne. Private lejeboliger I private udlejningsboliger bestemmer udlejeren, hvem boligerne skal udlejes til, og denne kan derfor oplyse om eventuelle retningslinier for udlejningen. 23

Almene lejeboliger Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter venteliste. Ventetiderne kan være meget lange, og det er tit nødvendigt at kontakte den relevante boligorganisation en del år i forvejen for at blive skrevet op. Beboere i familieboliger, der ønsker at flytte til en anden familiebolig i samme boligorganisation, kan opnå en ny bolig hurtigere ved at skrive sig på en intern venteliste. Enkelte boligorganisationer har, blandt andet som følge af en forsøgsordning, familieboliger, som ældre har fortrinsret til. Forsøgsordningen er omtalt i afsnittet Initiativer der letter ældres boligskift. Almene ældreboliger er indrettet til ældre og til personer med handicap. Nogle af boligerne er indrettet som plejeboliger, dvs. som moderne plejehjem med fast tilknyttet personale og lokaler til fx genoptræning, cafeteria, køkken, frisør eller fodpleje. Der er stor forskel på den hjælp og service, der tilbydes i de enkelte plejeboliger. Almene ældreboliger udlejes kun til ældre eller personer med handicap, der samtidig har et særligt behov for at bo i sådanne boliger. Ledige boliger udlejes oftest til de personer, som skønnes at have det største behov. Tildelingen sker derfor ikke efter venteliste, og ansøgere har ikke selv indflydelse på tidspunktet for indflytning. Kommunen kan oplyse om mulighederne for at komme i betragtning til en almen ældrebolig. Andelsboliger Private andelsboliger kan opføres som lejligheder, rækkehuse eller selvstændige huse. Der kan ydes økonomisk støtte til nyopførelse af andelsboliger. Støtten vil blandt andet være betinget af, at boligernes beliggenhed, indretning og adgangsforhold gør dem egnede for ældre. Andelsboliger kan også etableres i tidligere udlejningsbyggeri, hvor andelshaverne køber lejlighederne af den tidligere ejer. Indehavere af andelsboliger organiseres i andelsboligforeninger, hvor beboerne har et fælles ansvar for bebyggelsen. Andelsformen kræver ofte en vis indsats af beboerne, men det fællesskab, der bygges op, kan være af stor værdi for deltagerne. Den enkelte andelsboligforening fastsætter regler for overdragelse af foreningens boliger. Andelsboligforeningen oplyser prisen på foreningens boliger, og hvordan man kommer i betragtning. Der er ofte venteliste. 24

Bofællesskaber Ældre har i de senere år vist stigende interesse for bofællesskaber, hvor beboerne efter ønsker og behov opbygger sociale og praktiske fællesskaber. Ordet bofællesskab dækker over en lang række forskellige boformer, men er ofte både noget at være sammen i - og noget at være sammen om. De fleste bofællesskaber for ældre er indrettet som selvstændige boliger med eget køkken og badeværelse, kombineret med fællesarealer. Der er mange muligheder for at oprette bofællesskaber. De kan etableres i ejerboliger, som andelsboliger, i private lejeboliger, i almene familieboliger og i almene ældreboliger. Bofællesskaber kan etableres i nybyggeri og i eksisterende ejendomme, fx i en villa eller i en boligopgang, hvor en lejlighed indrettes til fællesareal. Fra 1. januar 1998 er mulighederne for at oprette bofællesskaber i det støttede byggeri forbedret, og beboerne har fået mulighed for at få indflydelse på, hvem der flytter ind. Bofællesskaber fungerer ofte bedst, hvis deltagerne på forhånd er enige om de sociale betingelser. Det kan fx være omfanget af fælles aktiviteter, og om pligten til at deltage i aktiviteterne, eller om bofællesskabet kun skal bestå af ældre eller af flere generationer. Flere foreninger rådgiver og hjælper interesserede i gang med at oprette bofællesskaber. Oplysninger om eksisterende bofællesskaber fås hos disse foreninger og hos nogle lokale boligorganisationer og andelsboligforeninger. Foreningerne er omtalt i afsnittet Hjælp til at oprette bofællesskaber. Sommerhus som helårsbolig Pensionister og efterlønsmodtagere kan på visse betingelser bo i deres sommerhus hele året. Én af betingelserne er, at man har ejet sommerhuset i mindst 8 år. Alle betingelser er beskrevet i pjecen Otium i sommerhuset, der er omtalt i litteraturoversigten sidst i pjecen. En række forhold bør overvejes, før der træffes beslutning om at bo i sommerhus hele året, fx om indkøbsmulighederne i området er så spredte, at det kan give praktiske problemer i hverdagen. Spørgsmål om kloakeringsforhold, snerydning, og om den kollektive trafik eller renovationen indskrænkes i vinterhalvåret bør undersøges hos kommunen. Kommunen oplyser også om mulighederne for at få hjemmehjælp. 25

III. Eksempler på boligplanlægning i kommuner og andre initiativer, der letter tilpasningen af ældres boliger. 26

III. Eksempler på boligplanlægning i kommuner og andre initiativer, der letter tilpasningen af ældres boliger Erfaringerne fra blandt andet Boligrådgivningen for ældre i Århus viser, at ældre, der overvejer at tilpasse deres bolig, ofte løber ind i en række problemer. Det kan fx være vanskeligt at få overblik over mulige og attraktive boliger i lokalområdet, måske mangler der attraktive boliger, eller det kan være vanskeligt at overskue alt det praktiske, der skal undersøges og tages stilling til i forbindelse med en flytning eller ombygning. Lokale initiativer som fx kommunal planlægning, der tilgodeser ældres boligbehov, etablering af boligrådgivning eller øget information kan ikke alene lette ældres tilpasning af boligen, men også give flere afledte gevinster. Gevinsterne kan opnås, hvad enten tilpasningen sker ved en ændring af boligen eller ved flytning. Når ældre flytter, frigør de ofte en stor bolig til yngre (børne)familier. Initiativer, der gør det lettere for ældre at finde en anden attraktiv bolig, kan på den måde bidrage til en bedre fordeling af boligmassen. Nogle ældre vil efter en tilpasning af boligen bedre kunne klare daglige fornødenheder, gå på indkøb, besøge venner og familie og deltage i samfundslivet, og dermed også være bedre i stand til at vedligeholde deres fysiske og psykiske ressourcer. Initiativer, der tilskynder ældre til at tilpasse boligen, må derfor formodes at mindske eller udskyde behovet for hjælp for nogle ældre. I det følgende afsnit beskrives en række konkrete initiativer, der har skabt et bedre grundlag for den enkelte kommunes planlægning af boligområdet, eller på anden måde lettet ældres boligtilpasning. Nogle initiativer er iværksat af kommuner, andre af ældreråd, boligorganisationer eller andre med interesse for boligområdet. Boligplanlægning i kommuner Undersøgelser af ældres boligønsker og -behov mv. Greve Kommune har sammen med 4 boligselskaber undersøgt boligønskerne hos de 50-70-årige i kommunen. Undersøgelsen beskriver blandt andet den aktuelle boligsituation, og hvor mange der ønsker at flytte. Også ønsker til den fremtidige boligform og -størrelse, den geografiske placering, den maksimale boligudgift og til boligens omgivelser er beskrevet. 27

Med baggrund i undersøgelsen er der blandt andet opført 72 ældreboliger i det område, hvor borgerne udtrykte størst interesse for at bo. Resultaterne af undersøgelsen har desuden givet anledning til politisk debat i byrådet. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten De 50-70-åriges boligønsker i Greve Kommune, juni 1996. Skive Kommune og to boligorganisationer undersøgte i 1994 de 55-74- åriges boligønsker for at forbedre grundlaget for kommunens planlægning. Undersøgelsen omfattede halvdelen af kommunens ældrebefolkning. Undersøgelsen beskriver blandt andet den aktuelle boligsituation, hvor mange der ønsker at flytte og hvorfor. Også ønsker til den fremtidige boligform og - størrelse, og hvilke kvaliteter der lægges vægt på i en ny bolig, fx geografisk placering, beskrives. Det fremgår også hvilke boligændringer de ældre, der ønsker at blive boende, anser for nødvendige. Undersøgelsen tyder på, at ønskerne varierer med køn og alder, om der er tale om par eller enlige, og hvor i kommunen de adspurgte bor. Undersøgelsen er foretaget af arkitekt Bente Lindstrøm og beskrevet i rapporten Parcelhusgenerationen bryder op - en boligundersøgelse i Skive. Værløse Kommune undersøgte i 1988 de daværende boligforhold og ønsker blandt kommunens indbyggere over 45 år. Undersøgelsen er blandt andet anvendt i forbindelse med en revision af kommuneplanen i 1995. Undersøgelsen beskriver tilfredsheden med den daværende bolig og ønsker til den fremtidige boligform og -størrelse. Der ses endvidere på sammenhængen mellem alder og ønsket om at flytte, og på sammenhængen mellem størrelsen på den nuværende bolig og ønsket om at flytte. Dele af undersøgelsen er behandlet i rapporten Undersøgelsen af nuværende boligforhold og fremtidige ønsker blandt de på 45 år og derover, 1995. Fredericia Kommune har vedtaget at tilrettelægge boligplanlægningen, så kommunens borgere over 60 år sikres fri adgang til at vælge den boligform, der imødekommer den enkeltes ønsker, behov og økonomiske formåen. Det indebærer, at der skal opføres eller indrettes boliger svarende til befolningsudviklingen i denne aldersgruppe. Målet er, at der i år 2006 ikke længere er ventelister til de boliger, ældre ønsker at bo i. Dette gælder uanset de ældres fysiske og psykiske situation. Udbygningen af ældreboligerne skal indgå i planlægningen af lokalområderne for at sikre, at relevante og nødvendige faciliteter er til stede i nærmiljøet. Løbende forbedring af de svageste ældres boligsituation indgår også i boligplanlægningen. 28

Kommunens ældreråd deltog i udformningen af forslaget til de målsætninger, som kommunalbestyrelsen efterfølgende vedtog. Ældrerådet deltager desuden i debatten om fremtidige bo- og boligformer for ældre i kommunen. Vejle Kommune vedtog i 1997 en langsigtet bolig-temaplan for at sikre et varieret udbud af boliger til grupper med særlige boligbehov, herunder ældre. Kommunen satser på seniorboliger, hvor aktive over 55 år kan bo blandt andre ældre. Formålet er at styrke beboernes ressourcer og øge livskvaliteten. Kommunen iværksatte også en række andre initiativer om seniorboliger: Der blev gennemført en undersøgelse af de 50-64-åriges ønsker til en fremtidig bolig. Resultaterne er beskrevet i rapporten Spørgeskemaundersøgelse blandt de 50-64-årige, November 1994. Et idékonsortium med overvejende lokale interessenter skitserede et forslag til en bebyggelse i Vejle midtby for seniorer fra hele Syd-Østjylland, der har en bedre økonomi end gennemsnittet. I skitsen prioriteres central beliggenhed, tryghed, sikkerhed og muligheder for aktiviteter højt. Idékonsortiets forslag er beskrevet i Rapport fra Idékonsortiet for den ideelle seniorbolig, December 1995. Kommunen udformede et idéoplæg til anvendelse af et kommunalt areal, der på forhånd var reserveret til boliger. Arealet blev solgt med klausul om, at der skulle bygges seniorboliger, og at projektet skulle være beboerstyret allerede i byggefasen. Bebyggelsen skulle have et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, og kunne opføres dels som støttet, dels som privatfinansieret byggeri. Kommunen brugte blandt andet undersøgelsen af ældres boligønsker og idékonsortiets rapport som inspiration ved udformningen af idéoplægget. Vejle Kommune skønner, at idéoplægget har været med til at inspirere foreninger og andre investorer til at opføre i alt 200 seniorboliger i kommunen. Det nævnte kommunale areal blev solgt til opførelse af Seniorbofællesskabet Kongskær, der har 45 seniorboliger, fordelt på 25 almene boliger, 17 private andelsboliger, og 3 private ejerboliger. Seniorbofællesskabet er brugerstyret med vægt på fællesskab mellem beboerne. Ca. 70 ældre deltog aktivt i beslutningerne under opførelsen af byggeriet, og beboernes særlige ønsker til netop deres bolig blev vægtet højt. Hvis særlige ønsker til indretningen ikke kunne samle flertal og dermed blive standard i boligerne, kunne beboerne få ønskerne opfyldt mod særskilt betaling. Projektet var organiseret med flere arbejdsgrupper, en besluttende styregruppe og en beboerkonsulent, der fungerede som bindeled mellem beboergrupper og teknikere. Fremgangsmåden sikrede, at mindretallets ønsker blev hørt. 29

Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle var bygherre på seniorbofællesskabet, der stod klar til indflytning i 1997. For at sikre boligerne for personer over 55 år, er byggeriet opført som et forsøg med dispensation fra reglerne om udlejning af almene boliger og om salg af private andelsboliger. Projektet er beskrevet i Slutrapport for Forsøgsprojektet Nye Bo- og Boligformer i Seniorbofællesskabet Kongskær i Vejle. Yderligere oplysninger om seniorbofællesskabet kan fås ved henvendelse til Grundejerforeningen Kongskær Seniorboliger. Adressen fremgår af oversigten sidst i denne pjece. Senior Center Denmark A/S har sammen med Odense Kommune undersøgt behovet for større seniorboliger til kommunens ældre. Senior Center Denmark A/S er et videns- og udviklingscenter, der koordinerer samarbejde mellem erhvervsliv, forskning og kommuner om produktudvikling m.m. til seniorer. Odense Kommune deltog i undersøgelsen for at bidrage til et alsidigt udbud af boliger, der kan fremme mobiliteten på boligmarkedet og frigøre store ejerboliger til unge familier med børn. Ved at fremme det ustøttede byggeri forventes det støttede byggeri desuden at blive aflastet. Målgruppen er 55-75-årige, der bor i store villaer (over 170 kvm.) med betydelig friværdi, og som formodes at ville skifte den store bolig ud med en mere overkommelig, forudsat der eksisterer tilstrækkeligt attraktive alternativer. Undersøgelsen viste, at der er stor interesse for sådanne boliger. Undersøgelsen belyser desuden ønsker til boligernes beliggenhed, bebyggelsesform, størrelse, indretning og fællesfaciliteter, samt beboernes alderssammensætning og tidshorisonter for ønsket om boligskift. Der er udvalgt to skitseforslag til opførelse af seniorboliger, som endnu ikke er realiseret, blandt andet fordi det ikke er lykkedes at finde egnede byggegrunde. Undersøgelsen er beskrevet i rapporterne Senior Ejerbo 2000 - Undersøgelse af grundlaget for større seniorboliger, November 1996 og Senior Ejerbo 2000 - Behovet for større seniorboliger i Odense, En spørgeskemaundersøgelse, Februar 1997. Rapporterne er omtalt i litteraturlisten sidst i denne pjece. 30