1 København, den 29. februar 2016 KENDELSE Klager mod Indklagede Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2015. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på vederlag som krævet i forbindelse med, at klagernes ejendom blev solgt kort tid efter indgåelsen af formidlingsaftalen. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klagerne ønskede at sælge deres ejendom, og klagerne indgik derfor den 27. juni 2015 en formidlingsaftale med indklagede om salg af ejendommen til en kontantpris på
2 2.575.000 kr. Det fremgik af formidlingsaftalen bl.a.: Den 16. juli 2015 underskrev køberne købsaftale om køb af ejendommen for 2.575.000 kr. Klagerne underskrev købsaftalen den 17. juli 2015. Den 24. juli 2015 sendte indklagede faktura til klagerne. Det fremgik heraf bl.a.:
3 Det fremgår af mailkorrespondance af 23. oktober 2015 mellem klagerne og køberne af ejendommen, at køberne af ejendommen havde fundet klagernes ejendom på internettet, og at køberne havde fået ejendommen fremvist 2 gange. Den 26. oktober 2015 skrev klagerne til indklagede, at klagerne var af den opfattelse, at indklagede havde krævet for meget i vederlag for salg af klagernes ejendom. Det fremgik af klagernes brev bl.a.: Vi fik af salgschef [ ] før aftale om salget blev indgået følgende at vide ifm. salær: 1) Man kunne til-og fravælge i div. pakker for at ændre i prisen 2) Der var absolut ingen rabat muligheder 3) Det blev nævnt at annoncering på [inkls] hjemmeside, (internet opsætning) kostede 12.000kr+moms, i alt 15.000kr 4) Det blev nævnt at annoncere på Facebook, koster 1.000kr inkl. moms 5) Det blev aftalt at der kun skulle betales for de ydelser som der blev udført
4 på ejendommen, fx åbent hus og andre tiltag. 6) Alle fremvisninger inkl. åbent hus arrangementer skulle ske af [ ], salgschef med mindre han var optaget af anden fremvisning. Samlet honorar jf. Faktura nr. 12.396 / [ ], vedlagt er på 88.368kr. Indklagede svarede, at afregningen af salget efter indklagedes opfattelse var korrekt. Indklagede oplyste videre, at indklagede havde korrigeret med 1.000 kr. for, at klagerne ikke havde været boostet/annonceret på internettet. Indklagede havde videre eftergivet udgift til boligmagasinet. Klagerne har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på hele det krævede vederlag. Indklagede har ikke afholdt åbent hus arrangement, hvorfor indklagede skal modregne 12.500 kr. Der var aftalt en særlig rabat på 18.750 kr., hvilken rabat ikke er givet. Indklagede har ikke annonceret på Facebook og internet for 15.000 kr. Disse beløb skal modregnes. Klagernes krav er på i alt 46.250 kr. I forbindelse med indklagedes vurdering af klagernes ejendom spurgte klagerne indklagede, om det var muligt at aftale rabatter, hvortil indklagede svarede, at indklagede kørte med faste priser, og at der absolut ingen mulighed var for at aftale rabat. Til gengæld kunne man til- og fravælge diverse pakker. Det blev desuden oplyst, at selvom klagerne havde indgået en aftale om salg, ville indklagede sørge for modregning i den/de pakker, som der ikke blev brug for. Indklagede forklarede også, at han selv ville stå for alle fremvisninger, og kun i særlige tilfælde, hvor han var forhindret, ville en anden tage over. Det var imidlertid en medarbejder, som viste ejendommen frem. Det blev mundtligt aftalt, at et samlet salær skulle beløbe sig til i alt 80.000 kr. herfra skulle trækkes de ydelser, som ikke var blevet afholdt, når ejendommen var blevet solgt. Ejendommen blev solgt på en uge. Der var 4 til 5 fremvisninger i alt. Der blev ikke afholdt åbent hus arrangement. Indklagede har krævet fuld betaling af internetopsætning, selvom ejendommen kun var lagt op på indklagedes egen hjemmeside. Klagernes naboer har fået rabat på at sælge deres ejendommen gennem indklagede dette på trods af, at indklagede har oplyst, at der ikke gives rabatter.
5 Indklagede har bl.a. anført: Indklagede har krav på betaling af hele sin faktura. Indklagede skal indledningsvis anføre, at boligen blev solgt for 375.000 kr. mere, end en anden ejendomsmægler havde vurderet den til. Klagerne og indklagede har indgået en resultatafhængig formidlingsaftale. Vederlaget udgør 68.750 kr., markedsføring 18.750 kr. og udlæg 6.577 kr., eller i alt 94.077 kr. Der er ikke indgået aftale om rabat af nogen art. Indklagede har aldrig lovet, at indklagede selv skulle tage sig af alle fremvisninger. Indklagede har sagt, at han ville tage fremvisninger, hvis det passede med køber og indklagedes kalender, men at det vigtigste var, at indklagedes butik var fleksibel i forhold til køber. Indklagede solgte til udbudsprisen, og på mødet med klagerne, hvor købsaftalen blev underskrevet, tilbød indklagede, at klagerne ville få en rabat på Facebook på 1.250 kr. og en rabat på avisannoncering på 2.500 kr. Dette på trods af, at der er indgået en resultatafhængig aftale, hvorfor klagerne ikke havde krav på rabat. Nævnet udtaler: Det fremgår af formidlingsaftalen, at indklagede ved salg af ejendommen har krav på betaling af samtlige ydelser angivet i formidlingsaftalen punkt 6.1., i alt 94.077 kr. Der er således mellem parterne indgået en resultatafhængig formidlingsaftale. Da der er indgået en aftale om resultatafhængigt vederlag, har indklagede ved salg krav på det fulde vederlag, uanset at indklagede ikke som her på grund af en kort salgsperiode har udført alle aftalte ydelser. Nævnet finder det ikke godtgjort, at det mundtligt var aftalt, at klagerne skulle have rabat ved hurtigt salg af ejendommen, eller at klagerne kun skulle betale for de ydelser, der var udført. Nævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at det var aftalt, at det udelukkende var indklagede, som skulle fremvise ejendommen, hvorfor nævnet ikke finder anledning til kritik af indklagede i forbindelse med, at det var indklagedes medarbejder, som fremviste denne. Konklusion: Klagen tages ikke til følge.
6 Kendelsen offentliggøres, og forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 32, punkt 13. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand