Gentofte-Plan 212
Titel: Gentofte-Plan 212 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 211 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Dan Turèlls Plads I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.
Gentofte-Plan 212 INDLEDNING... 5 VISION OG STRATEGI... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER... 2 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER... 36 < < Kommunens økonomi, 37 < < forudsætninger, 45 < < Befolkningsprognose 211-223, 48 < < Planlægningsforudsætninger, 51 < < Styring i Gentofte Kommune, 58 MÅL OG ØKONOMI... 6 < < Teknik og Miljø, 61 < < Idræt og Fritid, 67 < < Kultur og Bibliotek, 72 < < Skole og Fritid, 77 < < Dagtilbud for småbørn, 83 < < Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge, 87 < < Sociale institutioner for børn og unge, 93 < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 99 < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte, 14 < < Pleje og omsorg, 18 < < Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 113 < < Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 118 < < Beredskab Gentofte, 123 INVESTERINGSOVERSIGT... 127 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT... 135 BILAG: BUDGETAFTALE... 144
Gentofte-Plan 212 Indledning 5 Indledning Målområder Gentofte-Plan 212 Kommuneplanlægning Kvalitetskontrakt Gentofte- Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning i et dokument Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 13 målområder. < < Teknik og Miljø < < Idræt og Fritid < < Kultur og Bibliotek < < Skole og Fritid < < Dagtilbud for småbørn < < Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge < < Sociale institutioner for børn og unge < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte < < Pleje og omsorg < < Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering < < Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme < < Beredskab Gentofte Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj og er en samling af, Kvalitetskontrakt og Strategi for kommuneplanlægningen/kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med, Strategi for kommuneplanlægningen/kommuneplan og Kvalitetskontrakt i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan 212 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned.
6 Indledning Gentofte-Plan 212 Lovkrav Om Kvalitetskontrakter Med loven om kvalitetskontrakter pålægges kommunalbestyrelsen at udarbejde en kvalitetskontrakt for udvikling af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen, og skal hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på de opstillede mål. Endvidere pålægger loven kommunalbestyrelserne og regionsrådene inden udgangen af funktionsperiodens første år at udarbejde en udbudsstrategi Målene i kvalitetskontrakten indgår i Gentofte-Plan 212. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Den endelige kommuneplan 29 blev vedtaget sammen med Gentofte-Plan 29. I Gentofte-Plan 212 indgår Strategi for kommuneplanlægningen 212, som efter høring danner grundlag for udarbejdelse af ny Kommuneplan 213. Om Lovkrav Gentofte-Plan 212 lever op til de lovkrav, der er for budget, kvalitetskontrakter og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Kommunen skal endvidere for hvert serviceområde opstille kvantificerbare mål for udviklingen af kvaliteten. Disse mål udgør kommunens kvalitetskontrakt. Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. tet skal offentliggøres.
Gentofte-Plan 212 Indledning 7 Gentofte-Plan samler kommuneplanlægning, budget og kvalitetskontrakt i ét dokument Læsevejledning Gentofte-Plan 212 består af to hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 212 og Gentofte-Plan 212 - Økonomioversigter. Gentofte-Plan 212 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og strategi for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget i form af nøgletal for det pågældende område. Målene til kvalitetskontrakten indgår sammen med de øvrige mål i beskrivelsen af det enkelte målområde. Herved skabes sammenhæng mellem kommunens eksisterende arbejde med målsætninger og lovens krav til kvalitetskontrakten. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 212. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan 212. I hæftet Gentofte-Plan 212 Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Kommuneplan 29 gælder også i 212. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden (21 211) tage stilling til om kommuneplanen skal fornys. Kommuneplan 29 blev vedtaget med Gentofte- Plan 29 og er optrykt i et særskilt hæfte. Her fremgår den vedtagne Kommuneplan 29 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse.
Gentofte Kommune er en grøn kommune med skove, parker og udsigt til Øresund med strande og hyggelige havnemiljøer. Vision og strategi Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: < < Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. < < At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. < < At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. < < At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. < < At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde.
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 9 Udmøntning af vision og politikformulering i Gentofte-Plan 212 Kommunalbestyrelsen arbejder til stadighed på at nuancere og virkeliggøre visionen for Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsen har som led i dette arbejdet med en række politikområder for at udvikle nye ideer og målsætninger på områderne til Gentofte- Plan 212. Kommunalbestyrelsen udvalgte på et fælles seminar fem politikområder, som efterfølgende blev drøftet i en række arbejdsgrupper nedsat på tværs af partier og udvalg. De fem politikområder blev udvalgt fra en længere liste med en række potentielle emner herunder økonomisk politik, perspektivplan for handicapområdet, beskæftigelsesindsatsen og kultur. De fem politikområder var: < < Sundhed, forebyggelse og miljø < < Gentofte som kulturby < < Fremtidens ældre < < Ungelivet < < Dagtilbudsområdet De tværgående grupper afrapporterede deres ideer på et seminar for den samlede kommunalbestyrelse, hvor gruppernes arbejde blev drøftet. Resultatet af drøftelserne var en række ideer, tanker og mulige forslag til målsætninger, som er indgået i drøftelserne frem mod vedtagelsen af budgettet og formuleringen af en budgetaftale med 17 af kommunalbestyrelsens 19 medlemmer. aftalen er indarbejdet i Gentofte-Plan 212. De enkelte ændringsforslag fremgår af bilaget til Gentofte-Plan 212. Udover den konkrete budgetaftale for 212 har politikformuleringsprocessen dannet baggrund for en række politiske drøftelser, som fortsætter i 212 her kan nævnes arbejdet med at udnytte kommunens status som frikommune (særligt på ungeområdet), kulturområdet og strategien for kommuneplanlægningen. Frikommuneforsøget beskrives neden for. Arbejdet med strategi for kommuneplanlægning og kommuneplan beskrives i et efterfølgende afsnit.
1 Vision og strategi Gentofte-Plan 212 Frikommune Gentofte Kommune er sammen med Gladsaxe Kommune udvalgt til at indgå i Frikommuneforsøget. Som del af finanslovsaftalen for 211 blev det aftalt, at der skal ske en yderligere indsats for afbureaukratisering i kommunerne. Derfor blev der fra 212 igangsat et fireårigt forsøg med 9 frikommuner. Den siddende regering fastholder frikommuneforsøget. På grund af regeringsskiftet starter den del af frikommuneforsøget, som kræver lovændringer først fra sommeren 212, når den nødvendige lovgivning er på plads. Frikommuneforsøget skal give ny inspiration til den fremtidige statslige regulering af den kommunale opgaveløsning, ligesom det også skal inspirere kommunerne til nye interne organiserings- og ledelsesformer. Frikommuneforsøget er en mulighed for at gå videre, end det er muligt med udfordringsretten der kun dækker enkeltstående forenklinger. Frikommuneforsøget skal flytte grænser. Der kan gives mulighed for, at frikommunerne kan opfylde lovgivningens formål ved at gøre tingene anderledes, end det i dag kræves, ligesom der kan gives mulighed for, at frikommunerne kan fravige lovgivningens indholdsmæssige krav. Frikommuneforsøget skal endvidere sætte fokus på: < < Udvikling og afprøvning af helt nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service på med henblik på en bedre arbejdstilrettelæggelse og ressourceanvendelse. < < Et opgør med unødvendige proceskrav og dokumentation baseret på sædvane. < < Øget rum for politisk ledelse og prioritering med fokus på borgernes behov. < < Øget fagligt handlerum for den enkelte medarbejder til at iværksætte innovative og effektive indsatser i samarbejdet med borgeren. Frikommuneforsøget sigter således mod at styrke det kommunale selvstyre. Gennem et større lokalt råderum i tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen, bliver det muligt at yde en mere fleksibel borgerservice, der er tilpasset lokale forhold. Gentofte og Gladsaxe kommuner har formuleret et frikommuneforsøg, der som udgangspunkt har tre spor: et ungespor, et psykiatrispor og et administrations- og regelforenklingsspor.
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 11 Øvrige tværgående indsatsområder Udover de fem ovenstående temaer fra politikformuleringsgrupperne, frikommuneforsøget og kommuneplansstrategien er der fem øvrige indsatsområder fra tidligere år, som stadig er i fokus for kommunalbestyrelsens arbejde. Nogle af disse indsatsområder har givet sig udslag i tværgående politikker og strategier, mens andre er mere overordnede fokusområder. Centralt i hele kommunens arbejde står Service i Udvikling der dækker over arbejdet med at skabe nye måder at levere service på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. Service i Udvikling står fortsat som den vigtigste ledelsesmæssige opgave i de kommende år. Service i Udvikling fokuserer på, at organisationen udvikler og innoverer sin service og tænker nyt. De øvrige indsatsområder skal ses i lyset af Service i Udvikling. Borger- og brugerinddragelse har igennem en årrække været et indsatsområde for Gentofte Kommune. Borger- og brugerinddragelse tager mange former, som alle har det til fælles, at kvaliteten af den leverede service forbedres. Det kan være gennem traditionelle høringer på planområdet eller gennem brugerdreven innovation. Et nyt aspekt af borger- og brugerinddragelse er den stigende inddragelse af frivillige i opgaveløsningen. Gentofte Kommune vil fortsætte denne udvikling og søge at inddrage frivillige i højere grad og på flere områder for at forbedre servicen til borgerne. Digitalisering har ligeledes været et indsatsområde gennem en årrække. Fremmest i digitaliseringsindsatsen står kommunens prisvindende selvbetjeningsløsning Genvej, der skal være borgernes foretrukne og digitale indgang til det offentlige. Borgeren skal i Genvej kunne betjene sig selv i en og samme service døgnet rundt. Digitalisering ses som en vigtig del af arbejdet med at udvikle og forbedre den kommunale service både gennem Genvej og gennem en stigende anvendelse af velfærdsteknologi. Gentofte Kommunes visioner for arbejdet med digitalisering er beskrevet i Den Digitale Strategi som findes i afsnittet med tværgående politikker og strategier. Et konkret eksempel på udviklingen af den kommunale service er det tværgående fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved at arbejde med sundhed i alle sine opgaver, kan kommunen fremme den ressource sundhed udgør for borgerne. Gentofte Kommunes visioner om sundhedsfremme er beskrevet i Sundhedspolitikken, som findes i afsnittet med tværgående politikker og strategier. Motivation og inspiration til at bevægelse og idræt indgår som en integreret del af hverdagens aktiviteter
12 Vision og strategi Gentofte-Plan 212 For at kunne løfte den store udfordring med konstant at forbedre og udvikle den kommunale service er det nødvendigt, at Gentofte Kommune både nu og i fremtiden kan fastholde, udvikle og rekruttere de rette medarbejdere og skal derfor både indad til og udad til være kendt for at være en attraktiv arbejdsplads. Arbejdet med at fastholde kommunen som en attraktiv arbejdsplads forankres i HR-strategien, som har været rammen for udvikling af personalepolitikker, fælles ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, udviklings af modeller til fremme af trivsel og arbejdsglæde og gennemførelse af trivselsdialoger på alle arbejdspladser. Strategi for kommuneplanlægningen på vej mod Kommuneplan 213 Gentofte et godt sted at leve, bo og arbejde Hovedvisionen Gentofte et godt sted at leve, bo og arbejde profilerer kommunen, og kommunen vil fortsat være kendt for et højt serviceniveau, en lav beskatning, en sund økonomi og som en veldreven miljøbevidst grøn kommune i bevægelse, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, søer, strand og hav, det rige kulturliv samt fritidsmulighederne, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for kommende generationer. Gentofte Kommunes vision og strategi for den fysiske planlægning er en del af Gentofte-Plan, der udmøntes og realiseres gennem kommuneplanen. Udarbejdelse af kommuneplanen indgår som en integreret del af Gentofte-Plan og den årlige evaluering, herunder at der i første halvdel af valgperioden på fire år skal vedtages en strategi for kommuneplanlægningen, der skal danne grundlag for den efterfølgende kommuneplanrevision. Kommunalbestyrelsen har derfor som en del af Gentofte-Plan 212 udarbejdet en strategi for kommuneplanlægningen, der indeholder Kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen, oplysninger om den planlægning, der er gennemført, siden Kommuneplan 29 blev vedtaget, og en beslutning om, hvordan kommuneplanen vil blive revideret. Strategien for kommuneplanlægningen sendes i høring i mindst 8 uger og efter høringsperiodens udløb igangsættes arbejdet med forslag til Kommuneplan 213, der vil indgå som en selvstændig del af næste års Gentofte-Plan. Der vil blive udarbejdet en fuld revision af den gældende Kommuneplan 29, med særlig vægt på fokusområderne i Kommuneplanstrategi 212.
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 13 Vangede bydelscenter er blevet renoveret med nyindretning af Dan Turèlls Plads Eksisterende og nye fokusområder I Kommuneplan 29 var der fokus på grøn struktur, planer for kommunens bydele og kulturarv. Kulturarven er fuldt implementeret som begreb i kommuneplanen, ligesom den grønne struktur er indtænkt på strategisk niveau, der efterfølgende har udmøntet sig i Grøn Strukturplan. De regionale retningslinjer fra Regionplan 25 blev indarbejdet i Kommuneplan 29, men en række regionplanretningslinjer bortfalder først, når de statslige vand- og naturplaner træder i kraft i Kommuneplan 213. I Forslag til Kommuneplan 213 vil der fortsat blive sat fokus på den grønne struktur, bydelsplanlægning og kulturarv samt en række emner, der indgår i Landsplanredegørelse 21. Landsplanredegørelsen lægger op til, at planmyndighederne inden for samme geografiske område skal tænke deres planlægning sammen, så den ses som en del af en større sammenhæng. Trafik, natur og klima- og miljømæssige forhold går på tværs af grænserne, og det må planlægningen derfor også. For hovedstadsområdet lægges der i landsplanredegørelsen vægt på, at kommunernes planlægning forholder sig til mere miljøvenlig trafik, tættere byer, tæt byggeri ved stationerne, grønne områder samt afbalanceret, regional vækst. Herudover tilføjes nye fokusområder som Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik, trafikale udfordringer, detailhandel, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.
14 Vision og strategi Gentofte-Plan 212 Grøn Strukturplan som løftestang til sundhed og trivsel Udviklingen af den grønne struktur i Gentofte skal fastholdes og styrkes ved at implementere den grønne strukturplan i Kommuneplan 213, og ved konkret at udmønte Grøn Strukturplan i handleplaner for den overordnede grønne planlægning og med potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, friluftsliv, sundhed og rekreation i hverdagen. Planer for kommunens bydele Borger- og brugerinddragelsen prioriteres højt, og der er en lang tradition for, at forskellige planer bliver til i et tæt samarbejde mellem borgerne og Gentofte Kommune. I den kommende planperiode vil kommunen videreudvikle samarbejdet, så visionerne for den enkelte bydel kan blive en platform for de forskellige udviklingstræk, der bidrager til billedet af Gentofte. Bydelsplanlægningen skal medvirke til at fastlægge en fælles strategi for kvalitet i bymiljøet samt udfoldelsesmuligheder for borgerne, som vil blive afspejlet i den konkrete planlægning. Det er intentionen, at bydelscentrene skal udvikles og forskønnes i arkitektonisk samklang med omgivelserne. I tilknytning hertil er der sat penge af til at plante træer, opsætte inventar og udforme anlæg til fremme af bevægelse i bydelscentrene. I Vangede bydelscenter er der gennemført et projekt med en ny udformning af bydelscenteret og en ny indretning af Dan Turèlls Plads med skulptur, bænk og beplantning. Kulturarven Der er i Kommuneplan 29 udpeget og afgrænset kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiden, og der er udpeget historiske vejforløb, bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i kommunen. Kulturarven er et værdifuldt aktiv Kulturarven er et værdifuldt aktiv for kommunen, og visionen er at få udløst det fulde potentiale i kulturarven, så denne væsentlige samfundsressource kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Som et eksempel på inddragelse af kulturarven i det moderne byliv kan nævnes Københavns befæstning, som løber igennem ni kommuner i en ring omkring København. Det militære kulturlandskab er repræsenteret med betydningsfulde og markante anlæg i Gentofte Kommune, som skal sikres og aktiveres i det moderne byrum. Målet er at revitalisere det samlede befæstningsanlæg og gøre de forskellige dele tilgængelige for offentligheden: I Gentofte drejer det sig især om Garderhøj Fort, Nordre Oversvømmelse inklusiv Hvidørebækken samt Charlottenlund Fort. Arbejdet med at synliggøre og istandsætte Befæstningen og skabe mulighed for fysisk aktivitet og oplevelser fortsætter i de kommende år i samarbejde med de øvrige kommuner, Realdania, Kulturarvstyrelsen og Naturstyrelsen.
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 15 Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Med udgangspunkt i Kommunes Sundhedspolitik, Trafikpolitik og Idræts- og bevægelsespolitik samt Grøn Strukturplan er visionen at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgerne i kommunen. Muligheden for at integrere fysisk aktivitet i det offentlige rum har stor betydning, og målet er, at en bred og sammenhængende indsats i hele kommunen skal forbedre borgernes sundhed. Kommunen har endvidere en intention om at arbejde intensivt med forebyggelse og sundhedsfremme for blandt andet at skabe trivsel og forebygge livsstilssygdomme blandt borgerne. For at opfylde dette har kommunen vedtaget at inddrage forebyggelse og sundhedsfremme i alle kommunens opgaver, hvilket bl.a. udmønter sig ved, at motivation og inspiration til at bevægelse og idræt skal indgå som en integreret del af hverdagens aktiviteter. Gentofte Kommune har gode forhold for fysisk udfoldelse For at sikre en forankring for en sund livsstil skal der være gode forhold for fysisk udfoldelse, som kan understøttes med sundhedsfremmende aktiviteter. Herunder en nærhed til udfoldelsesmuligheder, flere grønne stiforbindelser, der kan skabe bedre sammenhæng i og på tværs af bydelene og en forbedring af forholdene for gående og cyklende trafikanter. Gentofte Kommune deltager endvidere i flere projekter med bl.a. nabokommunerne om bedre tilgængelighed på stisystemer og cykelpendlerruter på tværs af kommunegrænser og arbejder aktivt for en cykelstrategi for Københavns Befæstning, med det formål at gøre det samlede fortidsminde mere tilgængeligt. Flere eksisterende byrum og grønne områder ønskes taget i brug, og som mulige forslag til bevægelsesprojekter kan bl.a. nævnes aktivitetsløjper til gang/løb/cykling/rulleskøjtning, der forbinder grønne og rekreative områder, omdannelse af p-pladser udenfor arbejdstid til leg og bevægelse og etablering af sansehaver til både børn, ældre og handicappede. Gentofte Kommune vil arbejde for, at der skabes de bedst mulige rammer for at skabe liv i byens rum. Gentoftes borgere har mulighed for en bred vifte af kultur- og fritidsfaciliteter både i kommunale og andre offentlige og private faciliteter og anlæg, og herudover har byens rum en central rolle for livet i kommunen og som et omdrejningspunkt for det sociale liv. Byrummene skal derfor være imødekommende, karakterfulde og tilgængelige for alle. De offentlige byrum omfatter pladser, veje, stier og grønne områder og skal udnyttes bedst muligt til de forskellige formål. Der skal være velindrettede arealer til sikker afvikling af trafik for både bilister, cyklister og fodgængere, og der skal være områder til forskellige former for eks. leg og bevægelse, idræt, rekreation og fordybelse, udfoldelse af kunst og andre kulturelle formål. Borgerne skal opleve en aktiv, smuk og levende kommune, og dette kan bl.a. ske ved at indpasse mere sportsprægede ungdomsaktiviteter og motionsredskaber til voksne på nogle legepladser, så alle generationer kan røre sig, samt kultur- og arkitekturruter gennem kommunen.
16 Vision og strategi Gentofte-Plan 212 Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier, og arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Kommunens arkitekturpolitik skal først og fremmest bevare og skabe en smuk kommune med frodige villakvarterer, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder. Byens rum og pladser skal indrettes til forskellige former for ophold og rekreation med en arkitektonisk helhed med omgivelserne og udføres med en høj æstetisk kvalitet i valg af belægninger, belysning, andet byudstyr og beplantning. Trafikale udfordringer Indpendling og udpendling er forholdsvis stor, og det viser, at Gentofte ligger meget centralt i hovedstadsregionen i forhold til arbejdskraft og arbejdspladser og ikke mindst infrastrukturmæssigt som en del af et internationalt byområde i Øresundsregionen. Der er samtidig en nærhed til mange forskellige tilbud lige uden for kommunegrænsen, hvilket er en del af livskvaliteten ved at bo midt i en storbyregion. En af udfordringerne ved at være en del af hovedstadsregionen er den trafikale belastning og dermed opgaven med at få samtænkt både den private og offentlige transport i ønsket om en bedre håndtering heraf. Udviklingen i hovedstadsregionen sætter trafikken under pres, og det skaber behov for rammer, der kan sikre gode transportforhold både for cyklister, biler og den kollektive trafik, så det er let at komme på arbejde, uden at man skal bruge unødig meget tid på transport. Gentofte Kommunes trafikpolitik skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde, og i forhold til den øvrige kommunale planlæg Gentofte Kommune ønsker gode transportforhold for både cyklister, biler og den kollektive trafik
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 17 ning. Gentofte Kommune vil fortsat indgå i en dialog omkring udviklingen af den kollektive trafik, da væksten i biltrafikken og nabokommunernes retningslinjer for trafikafvikling, trængselszoner og parkering kan indebære en påvirkning og et parkeringspres på vejnettet i Gentofte. Ringbyvisionens betydning for Gentofte Kommune Fingerplan 27 giver mulighed for, at der i fremtiden kan etableres en letbane/metro langs Ring 3 fra Lundtofte til Avedøre Holme. Siden 1947 har Fingerplanen udgjort det bærende planlægningsredskab i hovedstadsområdet, men ændrede bosætningsmønstre og erhvervslokalisering vest for København har skabt et stigende behov for at kunne bevæge sig på tværs af fingrene. Trafikløsningen lægger op til, at der skabes en ny, bæredygtig Ringbyvision for byerne langs Ring 3. Visionen peger fremad på den samlede udvikling af hovedstadsregionen og har fokus på det grønne, det sociale og det mangfoldige i moderne byer. Ringbyvisionen kan ses som et bybånd, der ikke alene knytter fingrene i fingerplanen sammen, men også forbinder hele Øresundsregionen og danner basis for en virkelig gennemgribende byfornyelse af rigtig mange arealer, som i de senere år har mistet den betydning og brug, de havde i tidligere tiders industrisamfund. Letbanen vil gå fra Lundtofte til Avedøre Holme og derefter over Øresundsbroen til Malmö og op langs den svenske kyst tilbage til Hesingør og retur til Lundtofte. Med etablering af en eventuel letbane, bringes et par områder i Gentofte Kommune i spil. Letbanens standsningssted mellem Lyngby Station og Buddinge Station vil afkaste nyt stationsnært kerneområde (6 m fra en station) i Gentofte Kommune ved bl.a. erhvervsområderne Grusbakken/Sandtoften og Nybrovej/ Knæbjerget (og på en del af den fredede Gammelmosen). Der vil ligeledes blive standsningssted på Buddinge Station, som også afkaster stationsnært kerneområde i Gentofte Kommune. Et stationsnært kerneområde giver planlægningsmæssig mulighed for en fortætning og højere bebyggelsesprocent, men Ringbyvisionen kan her også være med til at sikre den regionale grønne og blå struktur på tværs af kommunegrænserne, bl.a. gennem et samarbejde om etablering af sammenhængende stiforløb. Gentofte Kommune ønsker at fremme brugen af de grønne områder med udvikling af et tværkommunalt stinet og sikre og udvikle attraktive og lettilgængelige grønne områder. Ovenstående standsningssteder kan på sigt medføre en større kollektiv trafikdækning med krydsningspunkt til det øvrige banesystem og busser. Letbanen kan ligeledes være med til at skabe en højere fremkommelighed til og fra arbejdssteder langs Ring 3 for borgere, erhvervsliv og pendlere i Gentofte Kommune.
18 Vision og strategi Gentofte-Plan 212 Handelsstrøgene skal have et rart og livligt bymiljø med en arkitektonisk kvalitet i gadebilledet Detailhandel Detailhandelsstrukturen skal efter planloven fremme et varieret butiksudbud, og de enkelte bydelscentre og lokalcentre skal have en god dagligvareforsyning og forsyning af udvalgsvarer. De enkelte centre skal understøttes med tilstrækkelige rammer for etablering af ny detailhandel, og der skal skabes attraktive byrum, så der bidrages til et godt byliv med et varieret udbud og en tilstedeværelse af offentlig service. I 27 blev planlovens detailhandelsbestemmelser revideret, ligesom der i efteråret 28 blev udstedt et landsplandirektiv "Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet". Kommunerne i hovedstadsområdet er stadig omfattet af landsplandirektivet, men der er varslet en ændring inden for den nærmeste fremtid, og de nye bestemmelser vil indgå i den videre kommuneplanlægning. Der er lagt op til, at en ændring af loven kan give mulighed for at planlægge for flytning af butikker, der er større end planlovens maksimale butiksstørrelser og allerede ligger i bymidten til en anden placering i bymidten. Eksempelvis kan der være tale om, at et utidssvarende butikscenter, der allerede ligger i bymidten, kan rives ned og genopføres samme sted, eller flyttes til en anden placering i bymidten. Det er i den eksisterende kommuneplan fastlagt, at der lægges vægt på en fortsat udvikling af detailhandelen i kommunens bydelscentre og lokalcentre. Målet er, at handelsstrøgene har et rart og livligt bymiljø med en arkitektonisk kvalitet i gadebilledet, herunder også, at der bliver en klar linje og en sammenhæng i det offentlige byudstyr.
Gentofte-Plan 212 Vision og strategi 19 I tilknytning hertil kan der som led i bydelsplanlægningen sættes fokus på en fortsat forskønnelse af byrummene, bl.a. gennem indretning af attraktive byrum, der også tager sigte på at støtte og forbedre detailhandelens muligheder. Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Klimaplanlægningen skal sikre, at kommunen også fremover tager sin del af ansvaret for at opfylde de internationale CO2 sparemål, og at kommunen kan leve op til at være klimakommune med de muligheder, der er for at mindske klimaændringerne og sikre et godt miljø. Kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med 2 procent om året frem til 225 og har derfor vedtaget forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 21 22, samt en klimatilpasningsstrategi. Strategien indeholder en række initiativer, der skal udmøntes i den fremtidige byplanlægning ved at søge at fremme reduktionen af CO2 og konsekvenserne af fremtidige klimaændringer. For at skabe bæredygtige byområder skal der i planlægningen tages højde for de klimaforandringer, som drivhuseffekten forventes at medføre. Kommunen vil sætte gang i endnu flere projekter til gavn for klimaet og arbejder målrettet på at reducere udslippet ved at mindske energiforbruget i kommunens bygninger og påvirke trafikbelastningen. Ifølge planloven skal kommunen offentliggøre en strategi for bæredygtig udvikling inden udgangen af 211. Strategi for bæredygtig udvikling 212-215 var i offentlig høring i efteråret 211. Kommuneplanstrategien omfatter generelle, planmæssige målsætninger som baggrund for udarbejdelsen af Kommuneplan 213, mens Strategi for bæredygtig udvikling indeholder målsætninger for konkrete miljømæssige tiltag, der danner baggrund for udarbejdelse af handlingsplaner for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen skal udformes, så den vil medvirke til en virkeliggørelse af strategi for bæredygtig udvikling. I Strategi for bæredygtig udvikling 212-215 er der ud over en overordnet vision beskrevet mål og handlinger i forhold til bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Visionen er, at der tænkes helhedsorienteret i planlægningen, at der sættes fokus på bæredygtige tiltag i planlægningen af byens udvikling, og at der tænkes langsigtet ved nybyggeri og byfornyelse, så der kan arbejdes hen mod en bæredygtig by med et lavere ressourceforbrug og en reduceret miljøbelastning. Strategien føres ud i livet gennem de årlige handleplaner.
Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resume af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget.
Gentofte-Plan 212 tværgående politikker og strategier 21 Idræts- og bevægelsespolitik Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken blev vedtaget i 25 sammen med mål og indsatsområder for perioden 25-8. I 29 blev der udarbejdet nye mål og indsatsområder for perioden 29-12. I samme anledning blev visionen udvidet med yderligere et punkt. Overordnet vision 25 216 Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil 216, hvor den vil blive taget op til revision. < < Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. < < Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idræts- og bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 4 aktive, hvor ca. 15 er under 18 år. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 6 foreninger og 23. aktive, heraf ca. 12. under 18 år. Omkring 4 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 4 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. < < Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. < < Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse
22 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 212 Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag. Den skal danne grundlag for en fælles indsats og en vedvarende dialog, hvor alle involverede har mulighed for at bidrage med idéer og holdninger til realiseringen af det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune. I 24 vedtog kommunalbestyrelsen Børne- og Ungepolitikken baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: Mit ansvar Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. Min udvikling Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. Mine voksne Børne og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Mine muligheder Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Min sundhed Sunde børn og unge leger, lære og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. Gennem årene er Børne- og Ungepolitikken blevet realiseret gennem en række projekter, der på hver deres måde bidrager til det gode børneog ungeliv. Nogle projekter er store og omfattende, andre er små. Nogle projekter når ud til en bred målgruppe, og samtidig er der plads til mere eksklusive og eksperimenterende tiltag. Fælles for alle projekter, som støttes gennem Børne- og Ungepolitikken, er, at de har et udviklingsperspektiv, og flere projekter har derfor også medvirket til at ændre den eksisterende praksis. Børne- og Ungepolitikkens midler går ikke til drift eller til aktiviteter, som må forventes at være en del af almindelig pædagogisk praksis i Gentofte Kommune. Projekterne er en vigtig del af arbejdet med systematisk at synliggøre og konkretisere politikkens værdier. De gør det mere overskueligt og håndgribeligt at integrere Børne- og Ungepolitikken i det daglige arbejde. Børne- og Ungepolitikkens styregruppe arbejder målrettet med at styrke det tværfaglige samarbejde om målgruppen. Der fokuseres på at understøtte kendskabet til politikkens indhold samt muligheden for at få sparring og økonomisk støtte til egne projekter. Det er enkelt at ansøge om midler i Børne- og Ungepolitikken, og sagsbehandlingen er imødekommende, kort og fleksibel. Det betyder, at Børne- og Ungepolitikken kan følge med udviklingen og reagere hurtigt på aktuelle udfordringer og behov i arbejdet med børn og unge. Den tætte dialog med ansøgerne prioriteres ud fra den betragtning, at udviklingen og realiseringen af Børne- og Ungepolitikken skal ske på tværs af de kommunale opgaveområder og i tæt samarbejde med dem, der i hverdagen engagerer sig i arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Yderligere oplysninger Læs om Børne- og Ungepolitikken på www.gentofte.dk
Gentofte-Plan 212 tværgående politikker og strategier 23 Arkitekturpolitik Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Yderligere oplysninger Der kan læses mere om arkitektur og arkitekturpolitik på kommunens hjemmeside: www.gentofte.dk/arkitekturpolitik www.gentofte.dk/arkitekturogkulturarv På Atlas over bygninger og bymiljøer kan der findes oplysninger om bevaringsværdierne i kommunen: Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Et af målene i Arkitekturpolitikken er at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme
24 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 211 Strategi for bæredygtigudvikling og klima Gentofte Kommune vedtog i 211 Strategi for en bæredygtig udvikling 212 215 som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Det er tredje gang, kommunen udarbejder en 4-årig strategi for en mere bæredygtig udvikling. Den første strategi Udvikling og miljø i Gentofte fra 24 fastsatte rammerne for en pionerlignende indsats med fokus på at feje for egen dør, dvs. reducere miljøbelastningen fra kommunens egen drift f.eks. gennem miljøledelse, energirenovering af kommunens ejendomme og udfasning af pesticider. Den anden strategi Gentofte en grøn kommune fra 27 omfattede også kommunens blå og grønne ressource, klimaet blev en helt central dagsorden, og gennem kampagner begyndte kommunen at arbejde for at fremme en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed. Samtidig blev arbejdet lagt i fastere rammer gennem årlige politisk vedtagne handleplaner med konkrete initiativer. Med Strategi for en bæredygtig udvikling 212 215 sætter kommunen i endnu højere grad fokus på at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et tæt samarbejde om en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner på en lang række områder, og dels gennem årlige Agenda 21-handleplaner med særligt fokus på det adfærdsmæssige og borgerrettede aktiviteter. Hvad er bæredygtighed? Brundtlandrapporten introducerede i 1987 begrebet bæredygtig udvikling med definitionen: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtig udvikling har tre dimensioner: Samfundsmæssig nytteværdi, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Helt kort sagt handler bæredygtighed om at levere samfundets kerneydelser bedre og billigere og med mindre belastning af miljøet. Strategi for en bæredygtig udvikling 212 215 omfatter visioner, strategier og mål indenfor følgende 4 indsatsområder fastlagt af planloven: Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. Indsatsen for en bæredygtig udvikling er tæt forbundet med kommunens klimaindsats, og den borgerrettede klimaindsats er en naturlig del af de årlige Agenda 21-handleplaner Klimaindsats Gentofte Kommune vil være en miljø- og klimavenlig kommune og tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser i forhold til at reducere CO ² - udslippet globalt. Derfor vedtog kommunen i 21 Klimaplan for Gentofte Kommune 21-22 som beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, nemlig: 1. At reducere CO ² -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk enhed med 12 % i år 22 forhold til år 27 2. At nedsætte CO ² -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året fra 29-225 3. At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen
Gentofte-Plan 211 tværgående politikker og strategier 25 De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner, som er: Delplan 1: Kortlægning af CO -udledning i ² Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 28 af udledningen af CO ² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger 211-216 Energihandlingsplanen for kommunens bygninger 211-216, som omfatter tre primære indsatsområder: el-besparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. Gentofte Kommune reducerer sit CO ² -udslip Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 23, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. Delplan 4: Handleplan for Agenda 21 De årlige Agenda 21-handleplaner omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes, så de kan modstå klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som, i det omfang ressourcerne er tilrådighed, kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO ² -udledningen. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer.
26 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 211 Digital strategi Det digitale samfund Gentofte Kommune fortsætter det ambitiøse arbejde med at digitalisere de områder af den kommunale virksomhed, hvor der er en servicemæssig og effektiviseringsmæssig gevinst at høste. Den digitale strategi sætter derfor rammer for ny udvikling ved at sætte fokus på: < < De gode erfaringer så vi udnytter viden optimalt < < At skabe reel forandring vha digitalisering fx skabe mulighed for bedre og mere selvbetjening, hvor det er muligt < < Øget service for borgerne fx ved at udnytte potentialet endnu mere på Genvej < < Organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, så der sker en øget effektivisering og professionalisering, og < < Kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter, herunder andre kommuner om smarte og effektive løsninger. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor som mål at anvende: 1. IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov. 2. de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service, og derved skabe digital selvbetjening der hvor det giver god mening 3. de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere. 4. IT til at udvikle, effektivisere og professionalisere vores opgaveløsning og beslutningsprocesser. 5. IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice. For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder. b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data. c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder, herunder kommunale samarbejdsfora. d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser, eksempelvis på gentofte.dk. e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen. Gentofte Kommunes digitale indsatsområder udvikles over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Indenfor ovenstående rammer, bliver der i de kommende år igangsat konkrete projekter på skoleområdet og på Social og Sundhedsområdet med særligt fokus på udvikling af velfærdsteknologi Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser og business cases for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi, så det sikres at det fulde digitaliseringspotentiale udnyttes.