SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted



Relaterede dokumenter
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Digital Læring Indsatsområde

Klatretræets værdier som SMTTE

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Politik for udviklende fællesskaber

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

PLR Børnehuset Overvænget

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Inklusion i Hadsten Børnehave

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Æblehaven. Formål:

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

7100 Vejle 7100 Vejle

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

B A R N E T S K U F F E R T

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Inklusion. hvad er det????

Digital Læring Indsatsområde

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Tegn på læring sådan gør I

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Lær det er din fremtid

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Forord. Indholdsfortegnelse

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Barnets alsidige personlige udvikling

Evaluering af inklusion

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Pædagogiske læreplaner i praksis

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Læreplaner. Vores mål :

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Pædagogisk udviklingsplan

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Musik og digital læring Indsatsområde

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Pædagogiske læreplaner

Digital strategi i paddehatten

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Transkript:

Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Forældrene er en ressource og tager medansvar. Projekt Barnets bog. Forskning viser, at meningsfulde relationer medvirker til oplevelsen af tilhørsforhold, og forebyggelse af eksklusion. Dette fokus tages for at videreudvikle det eksisterende samarbejde med forældrene, i forhold til understøttelse af det samlede relationsarbejde til fordel for børnenes selvværd, identitetsskabelse og sociale kompetencer. Styrkelse af, at forældre er medskaber af relationer børnene imellem. Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Delmål Beskriv Jeres delmål: Børn:

At børnene erfarer, at være en del af meningsfulde relationer. At øge børns viden og andres relationer. Forældre: Inddrage forældrene i vigtigheden af, at de bidrager til styrkelse af børnenes relationer. Personale: Dialog om vigtigheden af forældre som medskabere. Styrkelse af samarbejdet med forældrene som medskabere af den pædagogiske praksis. At bruge forældrenes bidrag aktivt i hverdagen. (forskning viser, at forældre gerne vil bidrage til fællesskabet; psykolog Hans Andersen og Michael Husen.) Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. ----------------------------------------------------- Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Konkret pædagogisk praksis Børn: Ejerskab til projektet ved aktiv inddragelse i projektet. At børnene i samarbejde med forældrene laver deres egen Barnets bog. Giver barnet en følelse af det er mig som er ekspert nu ved at være lyttende. Interesseret og stille spørgsmål til det barnet fortæller. Vi vil gerne bruge Barnets bog på mange forskellige måder (fra passiv til aktiv læring) og i forskellige størrelser af grupper. At give barnet redskaber til at kunne vidensdele med de andre børn og personale, når bogen bliver fundet frem. Ved børn i udsatte positioner: Vil vi voksne være ekstra behjælpelige og opmærksomme på barnet (og forældrene) får den støtte og vejledning, det/de har behov for. Vi voksne vi være skarpe på

ressourcesynet og den positive tilgang, som være bevidste om at det er barnet som er eksperten. Personale: Fortælle nye forældre om projektet, ved første besøg. At nye børn og forældre laver Barnets bog sammen første dag i børnehaven, så denne dag bliver noget særligt. Og at det nye barn bliver præsenteret overfor de andre børn, ved hjælp af bogen til samling. Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Forældre: Grundig information til forældrene, nå der holdes forældrekaffe og derved gives mulighed for at sætte nye billeder i bogen. Forældrene tager billederne, fremkalder dem og laver bogen sammen med børnene. Sikre at der ikke er nogle forældre der sidder alene, men at vi alle hjælper med at fylde bordene op. At vi alle er behjælpelige med at få samtale forældrene i gang og sikre noget vidensdeling mellem forældrene. Børn: At børnene ofte henter deres bøger, kigger i dem og fortæller om dem til stuens andre børn og voksen. At vi får mere samtale med børnene omkring deres netværk bl.a. i spisesituationerne. At børnene med stolthed i stemmen og kropssproget fortæller om deres netværk. Personale: At personalet føler sig klædt bedre på, i forhold til viden omkring barnet og dens netværk. At personalet får bedre samtaler med børnene, bl.a. i spisesituationerne ved at kunne inddrage viden omkring barnets

nedværk. At personalet oftere vælger at læse i en af børnenes bøger i hyggestunder, frem for en almindelig bog. Forældre: At forældrene bakker op omkring projektet og viser en positiv tilgang til det. At forældrene giver udtryk for glæde over, at opleve hvad bogen giver deres eget barn af viden. At forældrene giver udtryk for at de føler sig som en større del af forældregruppen. At forældrene giver udtryk for at de føler større kendskab til de andre børn og forældre i gruppen. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) Børn herunder børn i udsatte positioner Vi vil have en fast dag, Tirsdag, hvor temaet altid er barnets bog. Vi vil tage billeder af de mange situationer, hvor børnene sidder med deres bøger ud over samling. Personale Ved hele tiden at italesætte og anerkende eller undre sig til hinanden over vores fleksibilitet og evne til at få alle med i projektet. Sikre at forældrene får mulighed for at sætte nye billeder i bøgerne ved forældrekaffe. Forældre Snakke med forældrene om, hvad og hvordan de oplever at deres barn får noget ud af Barnets bog.

Voksenperspektiv: Evaluering: Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Vi har været gode til at overholde vores aftaler, og alle bidrager forsat til, at projektet er en aktiv del af børnenes hverdag på stuen. Vi har været meget ansvarlige og opfyldt vores roller som aftalt. Dette er forsat et vellykket projekt, uanset i hvilken sammenhæng børnene finder deres bøger frem, sker der læring og relationer børnene imellem, samt en masse sproglig udvikling. Vi oplever at de største af vores børn selv indbyrdes for lavet mange turtagninger, fordi de er nysgerige på det der sker i hinandens bøger. Vores tiltag fik den ønskede effekt, og er en vigtig del af hverdagen på stuen. Vores forældre er meget arrangeret i projektet, ligesom børnene. Vi vil forsætte med projektet i det fremtidige arbejde på stuen, ved at gøre det til en af stuens kendetegn og mærkesager. Bogen bliver allerede nu brugt i mange forskellige sammenhæng på stuen af både børn og voksne. Vi ønsker ikke at ændre på projektet, da det fungerer som det er tiltænkt nu. Vi oplever at alle børn og forældre, uanset udfordringer kan deltage i projektet, og at mulighederne for forskellige former for grupperinger er meget store. Sidegevinsten er, at projektet giver rigtig mange muligheder for sprog og sprogudvikling. Vi er blevet opmærksomme på, at et fælles projekt mellem børn, forældre og personale, kan give så meget udvikling og læring til hverdagen, ved et simpel tiltag. Projekt barnets bog er kommet, for at blive.

Børneperspektiv: Evaluering: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Vi oplever forsat, at børnene finder stor tryghed og stolthed ved deres bog og gerne vidensdeler med hinanden. Ud over den ugenlige planlagte samling med barnets bog, kan børnene selv finde bøgerne frem, når de har lyst til det. Dette vil vi fasteholde ved at forsætte projektet. Når bøgerne er fremme oplever vi, at børnene vidensdeler med hinanden og at det enkelte barn føler sig som eksperten, der mestre lige netop denne bog. Projektet forsættes. Vi oplever at børnene har fået nye muligheder til at udvikle sig igennem, ved hjælp af egne og hinandens bøger. Børnene har fået et visuel redskab til at understøtte deres fortællinger og inspirerer til endnu mere sprog. Børnene har været med fra starten, ved at være informeret og en aktiv del af projektet. Børnene har været meget bevidst om deres roller i processen og skabelsen af bogen, samt når der bliver fyldt nye billeder i. Og de er meget bevidste om deres roller i den daglige brug af bogen. Dette kom til udtryk ved at børnene satte og sætter ord på disse ting både over for os personale og forældre. Vi har fået mere fortællendede børn, i længere samtale med både de andre børn og os voksne. Børnenes selvværd og sociale kompetancer er blevet forbedret, ved at anerkende dem i det det de kommer fra og den de er som personer. Vi har inddraget børnene i evalueringen, ved at snakke om, hvad der er godt ved bogen.

Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? Tegninger?