entreprenøren NR. 3/2011 SEPTEMBER SE I R K S GÆLD Foto: Stig Larsen KI YT DY N T E? R IVITET ER FO VI OV MISKE AKT R Å T S KONO DEN Ø KØBENHAVN VOKSER, MEN FÅR DEN VOKSEVÆRK?
ANNONCE SITECH SIDE 2 2
INDHOLD: entreprenøren nr. 3 - september 2011 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 Telefax 36 70 50 63 Internet: www.entreprenoeren.dk E-mail: entreprenoeren@forlaget-coronet.dk Udkommer 10 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet 19. 08. 2011 Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810, 1/7-09 - 30/6-10). Tryk: Scanprint as Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms). Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S, telefon 35 25 34 00 telefax 36 70 50 63. 3
GÆLDSKRISEN I USA OG EUROPA I DE SENESTE DAGE ER TRUSLEN OM EN NY ØKONOMISK RECESSION, ET SÅKALDT DOBBELT DYK, BLEVET MERE PÅTRÆNGENDE. AKTIEHANDLERE PÅ VERDENS BØRSER HAR VÆRET I PANIK, DER ER ÅBENT SPEKULERET I, AT KRISEN KUNNE BLIVE SLUTNINGEN PÅ EUROEN OG SÅGAR EU, OG RENTESPÆNDET MELLEM SYDEUROPÆISKE LANDE OG TYSKLAND ER ØGET PÅ TRODS AF ALLE REDNINGSFORSØG. MIDT I DET HELE HAR VERDENS SUPERMAGT USA, MÅTTET LIDE DEN TORT AT FÅ SIN KREDITVÆRDIGHED NEDJUSTERET AF RATING BUREAUET STANDARD & POOR S FRA DET ULTIMATIVE AAA TIL DET NÆSTBEDSTE AA+. AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER I REALDANIA Hvor meget af dette er hysteri i medierne og blandt kællingerne på fondsbørsen? Hvor meget er populistiske udmeldinger fra neo-konservative amerikanske politikere? Eller fra kommentatorer og forfattere, der higer efter mediernes søgelys for at markedsføre sig selv? Og står vi virkelig over for et nyt dyk i den økonomiske aktivitet? DEN AMERIKANSKE STATSGÆLD OG GÆLDSLOFTET Årsagen til at krisen eskalerede, i det mindste på overfladen, var problemerne med at sikre, at USA kunne overholde forpligtelserne på sin statsgæld. Disse problemer har ikke noget at gøre med, om landet er velhavende nok til at betale af på gælden, men skyldes de politiske rammer for, om USA må optage de lån, der er nødvendige for at kunne overholde landets forpligtelser. I USA er det sikret i forfatningen, at alene kongressen kan optage gæld på statens vegne. Det vil sige, at kongressen principielt skal godkende ethvert lån. I praksis har man siden 1. verdenskrig opereret med gældslofter på engelsk debt ceiling), altså et loft for, hvor stor den samlede gæld må være nominelt. Sådan et loft forældes hurtigt. I takt med inflation og den økonomiske vækst i samfundet, kan et gældsloft fra 1. verdenskrig hurtigt blive alt for lille til at have nogen praktisk betydning. Derfor er gældsloftet sat op løbende af Repræsentanternes hus, mest som en formssag med få års mellemrum og uanset om det var en demokratisk eller en republikansk præsident, der sad. For økonomer giver det ikke mening at tale om størrelsen af den offentlige gæld løsrevet fra resten af samfundet. Det svarer til at tale om en persons gæld, uden at sætte det i forhold til hans indkomst, og dermed hans tilbagebetalingsevne. Vi kender det fra realkreditinstitutterne, der rask væk accepterer, at man låner 3 til 3.5 gange så meget som ens årlige husstandsindkomst. For et samfund er husstandsindkomsten lig med bruttonationalproduktet. Det er et nationalregnskabsbegreb, der svarer til summen af alle de indkomster, der skabes i et samfund. Økonomer sætter statsgælden i forhold 4
SOM SENATOR STEMTE OBAMA SELV NEJ TIL EN FORØGELSE AF GÆLDSLOFTET I 2006 OG KALDTE DET LEDELSESSVIGT, AT USA HAVDE BRUG FOR ET HØJERE GÆLDSLOFT MEN DET VAR SELVFØLGELIG OGSÅ FØR FINANSKRISEN til bruttonationalprodukt, BNP, eller på engelsk GDP (Gross domestic product). Men mens et realkreditinstitut gerne vil låne en person 300% af hans indkomst til et hus, mod at have pant i huset, så er grænserne for det forsvarlige, når et helt land stifter gæld, mere snævre. Indenfor den økonomiske og monetære union i EU er det tilstræbt, at statsgælden højst burde være på 60% af BNP. I praksis ligger mange lande i EU højere, og udenfor EU er Japan i den absolutte top med en statsgæld på 229% af BNP. Økonomer er ikke enige om, hvad der er et forsvarligt gældsniveau. Der er argumenteret for, at statsgæld over 100 110% bli- 5
IYWdjh IYWdjhkYa [h :WdcWhai stærkeste I j kya a [h [ :WdcWh : ai st ærk keste t leverandør leverandø le d r W\ cwia_d[h j_b [djh[fh[dªh# e] Xo]] ][XhWdY^[d$$$ W\ cwia_d[h j_b [djh[fh[dªh# e] Xo]][XhWdY^[d$$$ IYWdjhkYa 7%I [h :WdcWhai ij ha[ij[ b[l[hwdzªh W\ [djh[fh[dªhcwj[h_[b _ ahw\j IYWdjhkYa 7%I [h :WdcWhai ij ha[ij[ b[l[hwdzªh W\ [djh[fh[dªhcwj[h_[b _ ahw\j W\ alwb_j[jifhezkaj[h" fhe\[ii_ed[b i[hl_y[ e] l[z Wj l h[ [d jhel hz_]" [\\[aj_l W \ al lwb_j[jifhezka aj[h" fhe\[ii_ed[b i[hl_y[ e] l[z Wj l h[ [d jhel hz_]" [\\[aj_l e] f b_z[b_] iwcwhx[`zifwhjd[h \eh Wbb[ akdz[h$ e ] f b_z[b_] iwcwhx[ [`ZifWhjd[h \eh Wbb[ akdz[h$ IYWdjhkYa 7%I _cfehj[h[h e] \eh^wdzb[h do[ cwia_d[h e] kzijoh \hw C7D?JEK" IYWd jhkya 7%I _cfehj[h[h e] \eh^wdzb[h do[ cwia_d[h e] kzijoh j \hw C7D?JEK" AEC7JIK" 7JB7I" C99BEIA;O E= D;KIED#;9EJ;9$ A EC7JIK" 7JB7I" C99BEIA;O E= D;KIED#;9EJ;9$ Z[j do[ +,& &c( ijeh[ Xhk]jY[dj[h _ Ia_l[ [h Z[h Wbj_Z YW$ )&& Xhk]j[ j[b[iaef#?? Z[j do[ +,&&c ijeh[ Xhk]jY[dj[h _ Ia_l[ [h Z[h Wbj_Z YW$ )& & Xhk]j[ j[b[iaef# b ii[h[" [djh j [fh[dªhcwia_d[ cwia_d[ [h e] WdZ[j X[ib ] ]j[j cwj[h_[b$ _[b b ii[h[" [djh[fh[dªhcwia_d[h e] WdZ[j X[ib ]j[j cwj[h_[b$ I IYWdjhkYa 7%I ^Wh l haij[zi\wy_b_j[j[h e] if[y_wbl hajª` j_b Wbb[ cez[bb[h e] awd YWdjhkYa a 7%I ^Wh ^ l hai a j[zi Zi\WY_b_j _b_j[j[h e] if[y_wbl h _ b ajª`` j_b Wbbb[ b cez[bb[h Z bb e] awd a j_bx oz[ Z[ X[Zij[ i[hl_y[w\jjw Wb[h$ j_bxoz[ Z[ X[Zij[ i[hl_y[w\jwb[h$ God G od service servicce er en selvfølge selvfølge 24-7 2 247 døgnvagt d øgnvag t Udenfor Ude enfor no normal rmal åb åbningstid ningstid 96 9 6 147 147 =WhWdj[h[j ^` bf _dz[d\eh ( j_c[h = WhWdj[h[j ^` bf _dz[d\eh ( j_c[h nedbrud ved nedb rud H[fWhWj_ed W\ b_\j[" j[b[iaefb ii[h[ H[fWhWj_ed W\ b_\j[" j[b[iaefb ii[h[ e] [djh[fh[dªhcwj[h_[b e] [djh j [fh[dª ªhcWj[h_[b _ b L[bkZZWdd[Z[ i[hl_y[cedjªh[h L[bkZZWdd[Z[ [ i[hl_y[cedjªh[h BWdZiZ aa[dz[ i[hl_y[ c[z ). X_b[h BWdZiZ aa[dz[ i[hl_y[ c[z ). X_b[h LW]jj[b[\ed kz[d\eh Xd_d]ij_Z LW]jj[b[\ed kz Z[d\eh Xd_d]ij_Z Katkjærvej K atkjærvej 5, DK-7800 DK-7800 Skive Metalgangen Meta algangen 1-3, DK-2690 DK-2690 Karlslunde Karlslunde info@scantruck.dk, in nfo@scantruck.dk, www.scantruck.dk www.scantruck.dk K Kontakt ontakt os på tlf tlf.:.: 6 +45 96 147 14 47 147
STATSGÆLDEN I USA 14.000.000.000.000 $ ver problematisk. Et hurtigt blik over lande med høj og lav gæld i forhold til BNP afslører, at tingene ikke er så enkle. Den ultimative test på, om et lands gældsniveau er forsvarligt er, om landet kan optage lån til en rimelig rente, altså om markedskræfterne bedømmer landet som kreditværdigt. Markedskræfterne kan sætte både populistiske politikere, snusfornuftige økonomer såvel som rating bureauer til vægs med et snuptag. I sidste instans er det markedet, der har ret. Når der er forskel mellem, hvad der er fornuftigt at udlåne til en husstand og til et helt land, så hænger det sammen med, at hvis husstanden kommer i uføre, så har man pant i huset og kan sælge det på ejendomsmarkedet. Hvis et helt land kommer i problemer, er der ingen anden udvej end at restrukturere gælden hvis først skaden er sket, og landet ikke kan betale tilbage, så hjælper det ikke at øge skatterne og skære ned på det offentlige forbrug. Når sådanne tiltag kommer for sent, gør de kun ondt værre ved at ødelægge den økonomiske vækst og sende BNP ud i et frit fald. Grækenland er tæt på en sådan situation netop nu. En husejer har også en fast rente på sit lån, mens et land med en betydelig statsgæld hele tiden skal ud og skaffe ny finansiering, hvor investorerne kræver en stadig større rente, i takt med at risikoen stiger. Der er derfor en stor systemisk risiko ved et gældsplaget land. Den afspejler sig i rating selskabernes vurdering af landet kreditværdighed, men også i den mer-rente, som landet skal betale på de internationale lånemarkeder. Der er mange grafer i omløb med data for udviklingen i den amerikanske statsgæld opgjort i forhold til BNP. Ovenstående er taget fra Wikipedia og viser hvordan gælden har udviklet sig under forskellige præsidenter fra 1940 2010. Der var en betydelig gældsætning for at finansiere 2. verdenskrig, og gælden er nu på vej op nær dette niveau, idet den dog af IMF prognosticeres til at forblive noget under. Iflg. IMF s WEO database er USA s gæld i 2011 på 99.5% af BNP og vil stige til 111.9% i 2016. Det 7
Kilde: Wikipedia amerikanske statsgældskontor, the Bureau of the Public debt har på sin hjemmeside omfattende historiske data tilbage til 1790, se www.publicdebt.treas.gov. GÆLD PÅ NATIONSBASIS, BRUTTO STATSGÆLD I % AF BNP I 2011. RANGORDNET EFTER GÆLDENS RELATIVE STØRRELSE Japan 229.1 Grækenland 152.3 Italien 120.3 Irland 114.1 USA 99.5 Portugal 90.6 Frankrig 87.6 Tyskland 80.1 Indien 68.2 Brasilien 65.7 Spanien 63.9 Danmark 45.6 Kina 17.1 Rusland 8.5 Kilde:IMF, WEO database En så simpel opgørelse som brøken gæld i forhold til BNP kan selvfølgelig kritiseres. Statslig gæld kan skjules ved, at man skiller gældsbærende enheder ud via privatisering og gør dem til private enheder, hvor værdien af deres aktiver kan indgå i en balance. Et land kan for eksempel også nedbringe sin gældsætning, hvis den vælger at lade private virksomheder opføre motorveje, broer og tunneller i OPP regi, fremfor at bygge dem selv og finansiere dem over finansloven! Alene at se på gæld, og se bort fra, hvad den optagne gæld er brugt til, samt hvilke aktiver, samfundet råder over i form af infrastruktur og videnkapital, er selvfølgelig også forkert. Der kan nævnes en lang række lande med meget lav statsgæld i forhold til BNP, som dog langtfra tåler sammenligning med samfund som Japan og USA. F.eks. har Rwanda en statsgæld på kun 23.5%, mens kriseramte Hviderusland har 25%. Alligevel er USA trods sin 100% gæld dog nok bedre stillet end både Rwanda og Hviderusland. BETYDNINGEN AF DE AMERIKANSKE NEO- KONSERVATIVE Af det foranstående skulle man tro, at det var en formssag at forøge det amerikanske gældsloft. Det blev det imidlertid ikke. Med en brutto statsgæld på 14 trillion dollars på engelsk (hvor betegnelserne er anderledes end på dansk) svarende til 14 billioner dollars på dansk, eller 14.000 milliarder dollars eller 14.000.000 millioner dollars, altså 14 millioner millioner dollars, er tallene så svimlende, at få almindelige mennesker kan overskue dem. Det gør det let for politikere at bruge tallene i deres skræmmekampagner. Det er let for politikerne at problematisere gælden, og sammenkæde et gældsloft med politiske tiltag for at nedbringe gælden. Sådanne tiltag kan i sig selv være fornuftige strukturelle reformer, men de kan også være et udslag af en ren og skær modstand mod at have en offentlig sektor af en vis størrelse i et land, og/eller udtrykke, at man ikke forstår eller accepterer en økonomisk politik, der forsøger at bekæmpe en krise gennem underskud på offentlige finanser. Siden den moderne økonomis fader John Maynard Keynes fremsatte sin General Theory har det været god latin, at et land ikke skal køre sine finanser på samme måde som en husholdning. I tilfælde af en økonomisk krise, kan staten operere med et underskud på sine finanser for at stimulere forbrug og investeringer. Samtidig er det mere effektivt at øge de offentlige udgifter fremfor at give skattelettelser for de samme penge, et forhold kendt som det balancerede budgets multiplikator. Denne økonomiske grund-visdom kan diskuteres på en række punkter, f.eks. har man anført, at skattelettelser kan give dynamiske effekter og skabe mere vækst, ligesom man kan anføre, at et stort offentligt underskud kan presse renten op og presse private investeringer ud (en crowding out effekt). I værste fald kan man så ende med at have temmelig værdiløse offentlige prestigeinvesteringer på bekostning af rationelle investeringer i erhvervslivet. På trods af denne kritik, er Keynes s lære dog stadig god latin, og de fleste økonomer vil i dag erkende, at omfattende offentlige sparetiltag (austerity measures) risikerer at bremse økonomien. Det får man dog ikke den amerikanske tea party bevægelse til at skrive under på! Flere af de neo-konservative kommentatorer rasede mod præsident Obama i et tonefald, vi i Europa har svært ved at forstå. F.eks. kaldte Bret Stephens, en kommentator på Wall Street Journal præsidenten for dum og kold. Det fandt vej til Jyllands Posten, der imidlertid ikke tog sig tid til at researche, hvem Bret Stephens egentlig er. Stephens, der er tidligere redaktør på Jerusalem Post, har før anklaget Obama for at være anti- Israelsk. Samtidig har Stephens hyldet Ariel Sharon for at have sat væbnet ind mod den palæstinensiske intifada. Stephens støtter også militær aktion mod Iran og så videre. På den europæiske scene ville man spørge sig selv, om manden var rigtig klog USA ville ifølge Finansministeriet løbe tør for penge den 2. august 2011. Kongressen nåede en aftale den 31. juli. Flere analytikere har sat den reelle deadline til ca. den 15. august. Der er imidlertid både økonomer og politikere, der har hævdet, at det ville have en meget begrænset økonomisk effekt, såfremt loftet ikke blev hævet. Da Standard & Poor s efterfølgende nedgraderede USA s kreditværdighed og aktiemarkederne reagerede med stor voldsomhed må man nok sige, at disse kommentatorer i bedste fald har spillet hasard med økonomien. Men i USA er vilkårene sådan i politik. Det burde præsident Obama vide. I 2006 stemte han nemlig som senator selv imod at forhøje gældsloftet! Han erklærede da, at hele debatten og afstemningen var et tegn på, at landets 8
entreprenøren En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger. Læs mere på www.uponor.dk 9
ledelse havde svigtet. En del af Obama s daværende indlæg kunne faktisk klippes ud og bruges ordret af Tea party bevægelsen i dag! Kort sagt: Gældsloftet er og bliver ren og skær politik. Tonen kan være hysterisk og skinger, men det skal tages med et forbehold. Det er en del af Washington s politiske spil. TRUSLEN FRA DEN SYDEUROPÆISKE GÆLDSKRISE I Europa har en række lande med forskellige grader af statslig gældsættelse været indblandet i en gældskrise. Det er Island, Irland, Grækenland og Portugal, med en vis bekymring for, om krisen ville brede sig til Spanien og Italien. I Østeuropa har Ungarn været ramt og har tidligt modtaget en bail out. Et hurtigt blik på listen over gældsplagede lande viser, at mens Grækenland og Italien har et relativt højt gældsniveau, så har andre sydeuropæiske lande, der er ramt af gældskrisen såsom Spanien det slet ikke. Den krise, de er ramt af, er således i høj grad også en tillidskrise, hvor de finansielle markeder tvivler på troværdigheden af de foreliggende oplysninger, og tvivler på den politiske vilje til at gennemføre nødvendige reformer, samtidig med at det er en reaktion på voldsomme realøkonomiske tilbage - slag i de pågældende lande. Gældskrisen indebærer også, at krisen kan sprede sig fra land til land, fordi et land, der ikke kan honorere sine forpligtelser fuldt ud påfører kreditorer i andre lande betydelige tab. Lande, der har et tæt økonomisk samarbejde, kan således smitte hinanden på samme måde som en sygdomsepidemi kan sprede sig fra person til person. Smitten kan både være god og dårlig. Hvis for eksempel franske banker mistænkes for at ligge inde med store mængder af italienske og spanske obligationer, der bliver risikable, så er det selvfølgelig skidt og kan udløse en fransk bankkrise. Men hvis investorerne i panik flygter væk fra italienske og spanske obligationer og søger mod sikker havn i Skandinavien, så kan de købe danske realkreditobligationer og presse kursen op på dem til glæde for de danske boligejere. Den glæde som medierne også har skrevet om kan vise sig illusorisk. Går det galt i store økonomier som Italien og Spanien, så undgår vi ikke at blive ramt, når hele Euro-områdets økonomiske vækst går ned. De europæiske problemer, i særdeleshed de græske, har rødder mange år tilbage i tiden, til langt før at finanskrisen udviklede sig i USA. Der er tale om en krise af en mere strukturel karakter og med rødder tilbage i historien. Derfor kan man ikke drage umiddelbare paralleller til andre lande, om end det virker som om, at finansmarkederne ufortrødent gør dette. Grækenland havde efter II Verdenskrig en langvarig og meget blodig borgerkrig fra 1946 til 1949, mellem venstre- og højrefløj. Siden fulgte de højreekstreme kræfters kup og juntaen fra 1967 1974. I de følgende år forsøgte regeringerne at dulme spændingerne i befolkningen ved at operere med betydelige statslige finansielle underskud, og det bragte Grækenland ind på en farlig bane. Finanskrisen ramte Grækenland hårdt, da krisen var ødelæggende for græske nøgleerhverv som skibsværfter og turisme. Da de sydeuropæiske lande gik ind i Euro en, uden at deres bagvedliggende realøkonomiske BYGGEPLADS- HEGN-SÆT 1 stk. hegn 1 stk. betonfod 1 stk. befæstigelseled HOLME-/ HERREGÅRDSSTEN Grå belægningssten med slåede/tromlede kanter Mål: 14 x 21 x 5,5 cm Vægt: ca. 115 kg pr. m² 34 stk. pr. m² FIRKANTET KARM PN 32 SL/D Firkantet fast karm med dæksel Grå-jern GG20 Belastning: 12,5 t Vægt: 26 kg Passer til 315 mm rør FIRKANTET KARM PN 32 SL/R Firkantet fast karm med rist Gråjern GG20. Belastning: 12,5 t Vægt: 26 kg Passer til 315 mm rør KØBENHAVNS STØRSTE KLOAKCENTER Vi har også udlejningsmateriel til entreprenører STÆRK PRIS (Incl. moms 412,50)) PR. M 2 55 96 (Incl. moms 69,95) FRIT VALG (Incl. moms 685,-) CST/BERGER ROTATIONSLASER ALH Udendørs rotationslaser til vandret afsætning Mulighed for manuelt fald i én akse +-10% Rækkevidde: 425 meter (radius) Præcision: +-0,05 mm/meter IP 67 Leveres i kuffert med modtager og komplet batteripakke STATIV ALQRI20-B Mellemkraftigt stabilt alustativ med hurtig fiksering Led og spidser i metal Vægt: 4,1 kg KESSEL DREHFIX GULVAFLØB Med dobbelt højvandslukke KESSEL GULVAFLØB 110 MM Staufix 810 Med 2 kontraklapper STÆRK PRIS (Incl. moms 1.311,25) STÆRK PRIS 1.049,- 1.795,- (Incl. moms 2.243,75) SÆTPRIS 548,- 330,- 5.596,- (Incl. moms 6.995,-) Ekstern sælger Birger Andersen Tlf. 8252 3340 Mobil: 2162 5009 bda.km@stark.dk Ekstern sælger Lars Sørensen Tlf. 8252 3363 Mobil: 2779 4923 lns.km@stark.dk Tilbuddene gælder til d. 14. september 2011. Alle priser er afhentningspriser og incl. 25% moms. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, trykfejl og udsolgte varer samt forsinkede leverancer. Vi kan nu på alle vore 4 pladser tilbyde alt indenfor kloakmateriel til både afhentning og levering. Kom ind i vores forretninger og hør om dine muligheder hos vores kloakuddannede personale. STARK K&M Frederiksberg C.F. Richsvej 111 2000 Frederiksberg Tlf. 8252 3200 STARK K&M City Fragtvej 9 2450 København SV Tlf. 8252 3300 STARK K&M Nord Kattegatvej 21 2100 København Ø Tlf. 8252 3100 STARK K&M Brøndby Nyager 3a+3b 2605 Brøndby Tlf. 8252 3330 10
I OPRØRT FARVAND forhold svarede til det øvrige EU s, var der i virkeligheden åbnet for en fremtidig spekulation mod disse lande og stabiliteten i hele Euro-samarbejdet. Hvor denne spekulation tidligere åbenbarede sig ved en spekulation mod de svage valutaer i Euro ens forgænger, ERM-samarbejdet, i 1992, så har den efter Euroens introduktion vist sig på en anden måde, nemlig ved en stigning i rentespændet mellem Sydeuropa og Tyskland. I foråret 2010 stod det klart, at med den givne renteudvikling ville det blive umuligt for Grækenland at klare refinansieringen af gælden. I maj 2010 stiftede EU European Financial Stability Facility med 750 milliarder Euro, og sammen med IMF gik man i maj måned ind i en bail out for Grækenland med 110 milliarder Euro fulgt af en pakke for Irland i november 2010 på 85 milliarder Euro og i maj 2011 78 milliarder MER-RENTE PÅ 10 ÅRIGE GRÆSKE STATSOBLIGATIONER I FORHOLD TIL TYSKE sep nov 11 mar may jul Kilde: Bloomberg 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Euro til Portugal. Figuren t.v. viser yield spread mellem Græske 10 årige statsobligationer og tilsvarende tyske. Forskellen mellem spanske og italienske statsobligationer og de sikre tyske papirer har primo august ligget oppe på 350 400 basispoints, altså knap 4 procentpoints, hvilket også indikerer en betydelig uro i markedet og en bekymring for, om også Spanien og Italien bliver tvunget til at få restruktureret deres gæld. Mens Grækenland er en lille økonomi, så er Spanien og Italien meget betydelige aktører, og en restrukturering af deres statsgæld kunne udløse en altødelæggende krise. En restrukturering af et lands gæld indebærer, at gælden tilbagebetales over en længere periode og til en lavere rente, end for- 11
udsat, og da IMF og EFSF ikke har midler nok tilsammen til at klare denne situation, må også private aktører påregne væsentlige tab. Følgen kunne blive et veritabelt sammenbrud i den finan - sielle sektor i Europa og i USA og en ny finanskrise. Som det fremgår af tabellen, så er den samlede statsgæld i Spanien og 12 STATSGÆLD I ITALIEN+SPANIEN TILSAMMEN 3.573 MILLIARDER DOLLARS Italien tilsammen på nær 3.600 milliarder dollars, mens den i Grækenland, Irland og Portugal tilsammen løber op i godt 900 milliarder dollars. Hvis man skal være hård, så kan man argumentere, at den sydeuropæiske gældskrise var en katastrofe, der blot ventede på at indtræffe: Man har haft sig selv STATSGÆLDENS STØRRELSE I MILLIARDER DOLLARS 2011 I UDVALGTE EUROPÆISKE LANDE Land BNP Gældsprocent Gæld Land BNP Gældsprocent Gæld Spanien 1485 63.9 949 Grækenland 310 152.3 472 Italien 2181 120.3 2.624 Irland 213 114.1 243 Portugal 236 90.6 214 I alt 3.573 929 Kilde: IMF, WEO databasen STATSGÆLD I GRÆKENLAND +IRLAND +PORTUGAL TILSAMMEN 929 MILLIARDER DOLLARS at takke for denne krise, fordi man har indført en fælles valuta, uden at de deltagende lande i Euro samarbejdet har overholdt den gode økonomiske skik, som et sådant samarbejde måtte forudsætte. Lande som Irland og Grækenland havde endda inden sammenbruddet en lang årrække med høj økonomisk vækst, hvor politikerne kunne have udnyttet opsvinget til at gennemføre reformer. HVOR LIGGER DEN REELLE KRISE Sideløbende med gældspanikken, er der indløbet en række økonomiske nøgletal, der viser, at verdensøkonomien ikke er på vej ind i et nyt opsving. Som altid med nøgletal er det en meget blandet buket, men tallene omfatter kvartalsdata for den økonomiske vækst i USA og Frankrig, forbrugertillidstal i USA samt tal fra det amerikanske arbejdsmarked. Hvor ledighedsraten faldt i USA i starten af 2011, så har raten siden vist en mindre stigning og en tendens til at forblive på et niveau på godt 9%. Atter andre negative tal er udviklingen på boligmarkedet, hvor huspriserne fortsætter ned. I 1. kvartal 2011 lå boligpriserne på landsplan 5% lavere end i 1. kvartal 2010, og det var tydeligt, at det amerikanske boligmarked var i fuld gang med et dobbelt-dyk. Disse tal indikerer, at forsøgene på at kickstarte økonomien ikke er lykkedes. Tilsvarende negative indikatorer kan findes for andre lande, også Danmark. Spørgsmålet er, hvilke værktøjer politikerne nu har tilbage til at bekæmpe krisen. Med en betydelig forøget statsgæld i mange lande, vil man være tilbageholdende med at øge de offentlige udgifter. Tilbage er pengepolitikken. ECB har allerede hævet renten, et træk som mange nu vil sætte spørgsmål ved visdommen i. Tilbage er nu værktøjet kvantitative lettelser, hvor centralbankerne pumper penge ud i samfundet ved at opkøbe obligationer. Skulle den europæiske centralbank ECB endelig sætte renten ned igen, er det ikke sikkert at markedet vil reagere positivt, fordi det kan blive opfattet som et desperat træk og en erkendelse af, at situationen er mere alvorlig, end man tidligere har medgivet. De negative økonomiske nøgletal afslører, at der er tungtvejende og meget reelle grunde til, at finansmarkederne nu peger strømpilen nedad. Dette er ikke et udslag af den form for dommedagsprofetier, der knytter sig til gældskriserne i USA og Sydeuropa, men mere konkrete herog-nu problemer. Forbrugerne har valgt at spænde livremmen ind, byggeriet er ikke gået i gang, og vi har desværre fortsat krise i vore økonomier nu, mens sommeren går på hæld i 2011. Den 14. august 2011.