Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet af et kalenderår. De tidligere opgørelser for 1996 og 1997 har alene omfattet stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Resumé Flere end 7.000 personer har været i behandling for narkotikamisbrug i løbet af 1998. Gennemsnitsalderen for behandlingspopulationen var 32,7 år. 19 procent er under 25 år, 39 procent er mellem 25 år og 35 år den 1.7.1998. 6 procent af klienterne er indvandrere. Hovedparten af klienterne lever enten af kontanthjælp (53 procent), førtidspension (22 procent) eller arbejdsløshedsunderstøttelse (5 procent). 7 procent har en lønindkomst. Kun 54 procent har en selvstændig bolig, 9 procent bor på lejet værelse. Resten bor hos familie og venner, på gaden eller i herberg og lignende. 18 procent har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Næsten halvdelen af de, der var i behandling i løbet af 1998, har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivningen. 26 procent af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18, 45 procent debuterede mellem 18 år og 25 år. Halvdelen af disse misbrugere injicerer heroinen, 30 procent ryger heroinen. Halvdelen af de, der var i behandling i 1998 havde brugt hash inden for den sidste måned før indskrivningen. 85 procent af disse røg hash første gang før de fyldte 18 år. Der er en regional forskel i valg af hovedstof. En del af forskellen skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Mens kun 3 procent af de misbrugere, der kom i behandling i Københavns Kommune i 1998 havde hash som hovedstof, er der mere end en femtedel, der angiver hash som hovedstof i Nordjylland, Viborg, Frederiksborg og Ringkøbing Amt. Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
2 ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Loven indeholder en overgangsordning, således at alle metadonordinationer, som var i gang den 1. januar 1996, kunne fortsætte uændret året ud. Register over stofmisbrugere i behandling Samtidig oprettedes Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Opgørelserne over stofmisbrugere i behandling for årene 1996 og 1997 omfattede kun de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Opgørelsen for 1998 omfatter alle klienter, der var i behandling på et tidspunkt i løbet af 1998. Opgørelsen vedrører altså både klienter, som blev indskrevet i behandling i 1996 og i 1997 og som ved årsskiftet 1997/1998 stadig var i behandling og klienter, der blev indskrevet i løbet af 1998. Første totalopgørelse over antal stofmisbrugere i behandling Omfanget af registreringen Dette er således den første opgørelse, hvor det er muligt at se, hvor mange stofmisbrugere der har været inde i behandlingssystemet i løbet af et år. Ud fra det samlede antal stofmisbrugere, der har været i behandling i et givet år kan der dog ikke udledes noget om, hvor stor en belastning stofmisbrugeren har været for amtskommunen. For nogle stofmisbrugere er behandlingstiden kun et par dage. Andre stofmisbrugere har været i behandling i mange år. Disse stofmisbrugere er typisk stofmisbrugere i metadonbehandling. Desuden er det ikke oplyst, hvad behandlingen omfatter. Der er eksempelvis væsentlig forskel på omkostningerne i et ambulant forløb i forhold til omkostningerne i døgnbehandling. Dog er der mulighed for at foretage sammenligninger mellem klientellet i amterne. Opgørelsen skulle således være næsten komplet. Dog mangler stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling tidligere end 1996, ligesom Kriminalforsorgen ikke indberetter til det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug. Registeret omfatter klienter, der visiteres til såvel dag-, ambulant og døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske situation. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
3 Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Det seneste skøn over antallet af tunge misbrugere i Danmark er på ca. 14.000 (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 3 1999.). Skønnet er baseret på en capture-recapture model, hvori Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede indlæggelser ifølge Landspatientregisteret indgår sammen med Registeret over Stofmisbrugere i Behandling for 1996. Tabel 1.1: Klienter indskrevet i behandling i 1996, 1997 og 1998. Nyindskrevne klienter i 1996 Nyindskrevne klienter i 1997 Nyindskrevne klienter i 1998 Indskrevne i 1996 og ikke udskrevet pr. 1.1. 1998 Indskrevne i 1997 og ikke udskrevet pr. 1.1. 1998 I alt i behandling i 1998 Københavns Kom. 768 1.456 903 217 836 1.956 Frederiksberg Kom. 76 81 47 55 64 166 Københavns Amt 429 560 318 0 369 687 Frederiksborg Amt 39 271 186 17 70 273 Roskilde Amt 24 141 82 3 44 129 Vestsjællands Amt 140 122 293 35 32 360 Storstrøms Amt 129 226 191 23 105 319 Bornholms Amt 23 13 9 18 12 39 Fyns Amt 420 375 507 100 171 778 Sønderjyllands Amt 126 151 163 30 76 269 Ribe Amt 191 176 168 62 82 312 Vejle Amt 441 327 253 149 184 586 Ringkøbing Amt 58 85 297 2 4 303 Århus Amt 326 385 135 124 298 557 Viborg Amt 30 54 97 15 39 151 Nordjyllands Amt 218 215 147 53 138 338 Hele landet 3.438 4.638 3.796 903 2.524 7.223 Antal forskellige personer i behandling i 1998 7.081 a. Klienter indskrevet i flere amter indgår i tabellen flere gange. Antallet af klienter i behandling 1998 Der var 7.223 klienter i behandling i forskellige amter i 1998, se Tabel 1.1. Mange klienter indskrives flere gange i behandling i løbet af et år, og der er desuden 142 klienter, der har været indskrevet i behandling i flere amter. I analyserne af landstallene indgår kun indskrivningen i det amt, hvor klienten sidst blev indskrevet. I disse opgørelser indgår 7.081 klienter. I sammenligningerne imellem amterne er Bornholms Amt udeladt, idet der er meget få misbrugere, der er i behandling på Bornholm. Usikkerheden på de indsamlede data er derfor høj, og en enkelt misbruger kan ændre opgørelsen for Bornholm væsentligt. Alder og kønsfordeling Kønsfordelingen blandt misbrugerne, der var i behandling i 1998 var 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen blandt indskrivningerne i 1996 og 1997. Gennemsnits- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
4 alderen blandt de behandlede i 1998 var den 1.7.1998 på 32,7 år. Dette er en overraskende svag stigning i gennem-snitsalder i forhold til gennemsnitsalderen ved indskrivning i 1997, hvor gennemsnitsalderen var 32,5 år. Hvis det var samme klientel, der var i behandling som i 1997, skulle man have forventet, at gennemsnitsalderen var steget med et år. Til sidst i artiklen beskrives de nytilkomne i behandling. Alder- og køn fordelt på amter Tabel 1.2 Tabel 1.2 viser stofmisbrugernes gennemsnitsalder den 1.7. 1998 og kønsfordeling i amterne. Der synes at være en tendens til, at der er relativt flere kvinder i behandling i amter med store byområder. At gennemsnitsalderen i Københavns Kommune er højest skyldes til dels, at andelen af nyindskrevne og dermed yngre klienter er mindre i Københavns Kommune. Misbrugernes gennemsnitsalder er højest i hovedstadsområdet og i Århus Amt. Københavnske misbrugere er ældre end i den øvrige del af landet. Dette kan også ses af, at gennemsnitsalderen pr. 1.7. 98 for de 261 nyindskrevne i Københavns kommune var 33 år, mens gennemsnitsalderen på landsplan for klienter, der angiver at være i behandling for første gang, er 29 år. Til sidst i artiklen beskrives de nytilkomne i behandling. Gennemsnitsalder den 1.7. 1998 og kønsfordeling fordelt på amter. Klienter i behandling i 1998 Amt Kvinder Mænd Antal Procent Gennemsnitsalder Antal mænd Procent mænd Gennemsnitsalder Københavns Kom. 586 30 34 1.370 70 36 Frederiksberg Kom. 45 27 36 121 73 35 Københavns Amt 220 32 35 467 68 34 Frederiksborg Amt 76 28 31 197 72 30 Roskilde Amt 37 29 31 92 71 30 Vestsjællands Amt 73 20 31 287 80 32 Storstrøms Amt 84 26 33 235 74 32 Bornholms Amt 8 21 39 31 79 39 Fyns Amt 182 23 31 596 77 30 Sønderjyllands Amt 65 24 34 204 76 31 Ribe Amt 55 18 29 257 82 31 Vejle Amt 172 29 30 414 71 31 Ringkøbing Amt 74 24 29 229 76 30 Århus Amt 162 29 33 395 71 34 Viborg Amt 38 25 28 113 75 30 Nordjyllands Amt 101 30 31 237 70 29 Hele landet 1.978 27 33 5..245 73 33 Alder og kønsfordeling er vist i Figur 1.1. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
5 Figur 1.1: Alder og kønsfordeling for klienter der var i behandling i 1998 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 0-17 18-24 25-34 35-44 45-54 54+ Kvinder Mænd Hvornår er misbrugerne i behandling i 1998 blevet indskrevet? I Tabel 1.3 vises, hvor stor en del af misbrugerne i behandling i 1998, der er indskrevet i 1998 og hvor stor en del, der er overliggere. Københavns Kommune ud- og indskriver klienterne ved skift af behandlingsform. Visse af amterne har genindskrevet klienterne ved årsskiftet grundet nye edb-systemer Tabel 1.3 De behandlede klienter i 1998 fordelt på amter og procentvist fordelt på indskrivningsår Indskrivningsår 1996 1997 1998 Københavns Kom. 11 43 46 Frederiksberg Kom. 33 39 28 Københavns Amt 0 54 46 Frederiksborg Amt 6 26 68 Roskilde Amt 2 34 64 Vestsjællands Amt 10 9 81 Storstrøms Amt 7 33 60 Bornholms Amt 46 31 23 Fyns Amt 13 22 65 Sønderjyllands Amt 11 28 61 Ribe Amt 20 26 54 Vejle Amt 26 31 43 Ringkøbing Amt 1 1 98 Århus Amt 22 54 24 Viborg Amt 11 26 64 Nordjyllands Amt 16 41 43 Hele landet 13 35 53 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
6 Nationalitet 6 pct. (419) af klienterne er indvandrere eller flygtninge. Indvandrerne kommer fra ca. 40 forskellige nationer. 95 af klienterne svarende til 1,3 pct. af misbrugerne angiver at være andengenerationsindvandrere. Også her er der forskel på amterne. I Københavns Kommune er der 12 procent indvandrere, mens der i Roskilde, Sønderjylland, Ringkøbing og Nordjyllands amter kun er én procent indvandrere. Klienternes forsørgelsesstatus Hovedparten af klienterne lever af enten kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsdagpenge (5 pct.). 7 pct. har en lønindkomst, mens 1 pct. får SU eller aktiveringsydelse, jf. Tabel 1.4. Klienternes forsørgelsesstatus svarer stort set til status ved indskrivningerne i 1996 og 1997. Tabel 1.4 Forsørgelsesstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998. Forsørgelsesstatus Antal Procentvis fordeling Kontanthjælp 3.779 53 Førtidspension 1.582 22 Lønindkomst 527 7 Arbejdsløshedsdagpenge 301 4 Sygedagpenge 250 4 Anden indtægt 144 2 SU 57 1 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 66 1 Revalidering 40 1 Uoplyst 335 5 I alt 7.081 100 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
7 Tabel 1.5 Forsørgelsesstatus i procent opdelt på amter for klienter, der var i behandling i 1998 SU og anden indtægt Kontanthjælp og revalidering Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge/aktiveringsydelse Lønindkomst Sygedagpenge Uoplyst Københavns Kom. 55 31 4 6 2 2 1 Frederiksberg Kom. 52 24 5 14 2 2 0 Københavns Amt 55 27 3 8 1 2 4 Frederiksborg Amt 60 14 5 8 2 6 5 Roskilde Amt 56 12 8 11 3 6 5 Vestsjællands Amt 54 23 3 8 1 5 7 Storstrøms Amt 55 27 3 5 3 3 3 Bornholms Amt 18 62 3 5 5 3 5 Fyns Amt 57 18 6 8 5 4 2 Sønderjyllands Amt 30 17 9 12 3 8 22 Ribe Amt 66 11 7 6 2 7 1 Vejle Amt 63 13 6 9 3 5 1 Ringkøbing Amt 53 16 2 12 1 4 12 Århus Amt 50 24 8 5 4 5 4 Viborg Amt 16 8 1 3 1 2 70 Nordjyllands Amt 54 11 10 11 8 2 4 Hele landet 54 22 5 7 3 4 5 Som det ses af Tabel 1.5 er der en væsentlig forskel på klienternes indtægtsgrundlag i de forskellige amter. På Bornholm og i Københavns Kommune er der relativt flest misbrugere på førtidspension. Dette stemmer godt overens med, at stofmisbrugernes gennemsnitsalder her er højere end i den øvrige del af landet. Samlivsstatus Mens 31 procent. af kvinderne er samlevende, er dette kun tilfældet for 19 pct. af mændene. Der er 6 procent, hvor samlivsstatus er uoplyst. Det svarer til samlivsstatus for klienter indskrevet i 1996 og 1997. Her er der også forskel amterne imellem., se Tabel 1.6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
8 Tabel 1.6 Samlivsstatus fordelt på amter, procentvist fordelt for klienter, der var i behandling i 1998 Procent Amt Enlig Samlevende Uoplyst I alt Københavns Kom. 76 22 2 100 Frederiksberg Kom. 80 20 0 100 Københavns Amt 50 15 35 100 Frederiksborg Amt 76 23 1 100 Roskilde Amt 67 31 2 100 Vestsjællands Amt 71 24 6 100 Storstrøms Amt 69 29 3 100 Bornholms Amt 62 28 10 100 Fyns Amt 76 22 2 100 Sønderjyllands Amt 63 22 15 100 Ribe Amt 73 26 2 100 Vejle Amt 76 24 0 100 Ringkøbing Amt 77 18 5 100 Århus Amt 71 28 2 100 Viborg Amt 60 29 11 100 Nordjyllands Amt 78 19 3 100 Hele landet 72 23 6 100 Børn af misbrugere 82 procent af kvinderne og 91 procent af mændene i behandling har ikke hjemmeboende børn. 789 af klienterne har ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år. I alt 1.184 børn bor sammen med en misbruger i behandling. Antallet af børn er opgjort, som om de kun boede sammen med én stofmisbruger i behandling. Derfor vil børn, der bor sammen med to stofmisbrugere i behandling, være medregnet dobbelt. Endvidere medregnes her alle børn i hjemmet, også hvis misbrugeren ikke har forældremyndigheden over barnet. Antallet af børn under 18 år, som stofmisbrugere har forældremyndighed over, er 2.077. Ca. halvdelen af disse børn (1.022 børn), hvor en stofmisbruger har forældremyndigheden, er anbragt uden for hjemmet. Boligforhold Tabel 1.7 viser klienternes boligforhold. De gennemsnitligt 54 procent der har selvstændig bolig varierer fra 40 procent i Ringkøbing Amt til ca. 63 procent i Københavns Kommune og i Københavns Amt. Kun 21 procent er registreret med selvstændig bolig i Viborg Amt, men det kan skyldes, at der for 56 ud af 152 misbrugere ikke foreligger oplysninger om bolig. Bolig hos Familie og venner er også et punkt, hvor der er store forskelle mellem de enkelte amter. I Københavns Kommune og Københavns Amt bor 12 procent hos familie og venner, mens 32 procent i Ribe Amt og 26 procent i Nordjyllands Amt bor hos familie og venner. En del af denne forskel skyldes, at der er forskel mellem amterne på, hvilke typer stofmisbrugere der kommer i behandling. Derfor er der også forskel i aldersfordeling og misbrugsmønster for misbrugere i de forskellige amter. I et Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
9 senere afsnit vil stofmisbrugsmønsteret for indskrevne i de forskellige amter blive beskrevet. Syv procent af stofmisbrugerne i behandling har Gaden eller ingen bolig som boligform. Andelen varierer fra 15 procent i Frederiksborg Amt til kun 3 procent i Ribe Amt Tabel 1.7: Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Alle indskrevne Antal Procentvis fordeling Selvstændig bolig 3847 54 Familie og venner 1191 17 Lejet værelse 650 9 Gaden/ingen bolig 484 7 Herberg/pensionat 313 4 Institution 86 1 Støttebolig/bofællesskab 34 1 Fængsel 129 2 Familiepleje 15 0 Uoplyst 227 3 I alt 7081 100 Uddannelse I Tabel 1.8 er klienternes uddannelsesniveau vist. 18 pct. af klienterne har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Til sammenligning har ¾ af befolkningen i de tilsvarende aldersklasser en uddannelse ud over folkeskolens grunduddannelse. Tabel 1.8: Uddannelsesniveau for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Uddannelse Antal Procentvis fordeling 8. klasse eller tidligere 1.497 21 9. kl. folkeskolens afgangseksamen 1.583 22 10. kl folkeskoleeksamen 1.327 19 Efterskoleuddannelse 41 1 Studentereksamen, HF, HH, HTX 258 4 EFG basisår 184 3 Erhvervsfaglig grunduddannelse 638 9 Kortere videregående uddannelse 84 1 Længere videregående uddannelse 45 0 Lang videregående uddannelse 15 0 Uoplyst 1.409 20 I alt 7.081 100 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
10 Misbrugets art Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt om hvilke stoffer, der er blevet anvendt inden for den sidste måned før indskrivning, hvor hyppigt stofferne er anvendt, indtagelsesform samt debutalder for misbruget. Fordelingen af forbruget af stoffer inden for den sidste måned før indskrivningen er vist på Tabel 1.9. Heroin er det hyppigst anvendte stof, men hash, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Fordelingen af anvendte stoffer svarer stort set til fordelingen blandt de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i 1996 og 1997. Tabel 1.9: Misbrugets fordeling på anvendte stoffer for klienter, der var i behandling i 1998 Anvendt stof Antal brugere Heroin 3.380 Hash 3.147 Metadon 2.222 Benzodiazepiner 2.057 Alkohol 1.319 Amfetamin 983 Kokain 895 Illegal metadon 711 Temgesic 305 Andet 220 Ecstasy 137 LSD 135 Opløsningsmidler 61 Antal stoffer Der er mulighed for at registrere brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol for hver misbruger ved indskrivning i behandling. I nedenstående Tabel 1.10 er angivet, hvor mange forskellige stoffer hver misbruger anvender. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. Kun 29 pct. af klienterne havde kun brugt ét stof i måneden inden indskrivningen. Langt de fleste af enkeltstofmisbrugerne bruger opioider, især heroin og metadon. Der er 713 misbrugere, hvor der ikke foreligger oplysninger om misbrugets art. For 467 misbrugere skyldes det, at de har været stoffri sidste måned. Fordelingen på antal stoffer svarer til mønsteret for tidligere år. For ti procent af misbrugerne foreligger ikke oplysninger om stofmisbrug overhovedet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
11 Tabel 1.10 Antal stoffer pr klient for misbrugere i behandling i 1998 Antal stoffer Antal klienter Procent 0 713 10 1 2.023 29 2 1.625 23 3 1.304 18 4 519 7 5 392 6 6 239 3 7 123 2 8 55 1 9 44 1 10 eller flere 42 0 I alt 7.081 100 Debutalder for hash og heroin Hash I Figur 1.2 og 1.3 er vist aldersfordelingen ved debut for de hyppigst anvendte stoffer, heroin og hash. I alt havde 3.147 misbrugere røget hash inden for den sidste måned. For 2.322 hashmisbrugere foreligger der oplysning om alder ved førstegangsbrug af hash. 85 procent (1.968) af de misbrugere, der havde røget hash inden for den sidste måned før indskrivning og hvor debutalderen er oplyst, debuterede inden de fyldte 18 år. Dette svarer til andelen i 1997, mens det i 1996 gjaldt for ¾ dele af misbrugerne, at debutalderen var under 18 år. Figur 1.2: Alder ved brug af hash første gang for klienter der var i behandling i 1998 % 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 < 18 18-24 25-34 >34 år kvinder mænd Heroin Der foreligger oplysninger om debutalder for 2.867 ud af 3.380 heroinmisbrugere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
12 Heroindebuten ligger typisk noget senere, se Figur 1.3. Af de aktuelle heroinmisbrugere hvor debutalderen er kendt, debuterede 26 pct. før de fylder 18 år, 45 pct. mellem 18 og 25, og resten senere. Dette mønster svarer fuldstændig til de misbrugere, der blev indskrevet i 1996 og 1997. Figur 1.3: Alder ved brug af heroin første gang for klienter i behandling i 1998 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 % < 18 18-24 25-34 >34 år kvinder mænd Tabel 1.11 Indtagelsesmåde for heroin opdelt på amter for klienter, der var i behandling i 1998 Heroinbrugere Indtagelsesmåde Antal Procent Injektion rygning sniffer spiser uoplyst Københavns Kom. 722 37 45 44 6 3 2 Frederiksberg Kom. 73 44 33 58 4 3 3 Københavns Amt 285 41 44 44 1 0 11 Frederiksborg Amt 126 48 48 38 5 2 6 Roskilde Amt 45 35 24 51 0 7 18 Vestsjællands Amt 202 65 34 35 1 3 27 Storstrøms Amt 234 73 50 41 4 0 5 Bornholms Amt 7 18 57 29 0 0 14 Fyns Amt 601 77 65 12 17 1 5 Sønderjyllands Amt 40 26 34 30 6 0 31 Ribe Amt 251 80 76 17 6 0 1 Vejle Amt 386 66 55 27 5 2 12 Ringkøbing Amt 97 33 67 14 6 0 13 Århus Amt 216 39 58 14 6 1 21 Viborg Amt 64 54 55 21 4 0 21 Nordjyllands Amt 102 32 35 13 0 3 50 Hele landet 3.451 49 52 30 6 2 10 Klienter i behandling i flere amter i 1998 indgår i tabellen flere gange Andel heroinmisbrugere fordelt på amter Tabel 1.11 viser antallet og andelen af misbrugere der havde heroin som hovedstof, eller som har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivningen. Af Tabel 1.11 ses, at der er store forskelle mellem amterne på, hvor stor en andel af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
13 stofmisbrugerne, der ved indskrivningen i behandling har brugt heroin, ligesom der er forskel i indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugerne i de forskellige amter. Der er relativt flest heroinmisbrugere blandt de, der var i behandling i Ribe Amt (80 procent), på Fyn (77 procent) og i Storstrøms Amt (73 procent). Indtagelsesmåde for heroin i amterne Hovedstof Mens der i Københavnsområdet er stort set lige så mange, der injicerer heroinen som rygere, er der i flere amter et forhold på en ryger for hver fem misbrugere, der injicerer heroinen (Ribe, Fyn, Århus og Ringkøbing). Kun i Roskilde Amt er der flere, der ryger heroinen end der injicerer heroinen. Dog er der kun 45 brugere af heroin i Roskilde Amt. I de amter, hvor der er en vis andel, der angiver at spise heroinen, er der nok tale om registreringsfejl. Der skal meget høje doser til for at få en virkning ud af at spise heroinen, hvorfor det er en meget dyr indtagelsesform. (Kilde: Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune). Hvis det er muligt for klienten at angive hvilket stof, der foretrækkes, bliver dette stof registreret som hovedstof. Hovedstoffet er således det stof, som misbrugeren helst går efter. Som det fremgår af Tabel 1.12 angiver 2.674 af de klienter, der har oplyst et hovedstof, at heroin er hovedstoffet. Tabellen inkluderer kun misbrugere, der har opgivet hovedstof. 1060 klienter har ikke oplyst hovedstof. Over halvdelen (1.062) af de klienter, der blev behandlet i 1998 i Københavns Kommune, angiver metadon som hovedstof. Det skyldes, at der i Københavns Kommune er forholdsvis mange stofmisbrugere, der ved indskrivningen allerede har været i metadonbehandling i andre institutioner, hvorfor det anvendte stof den sidste måned før indskrivningen er metadon. En tilsvarende høj andel, der har metadon som hovedstof ses i Frederiksberg Kommune (39 procent) og i Københavns Amt (40 procent). I Fyns Amt har kun 2 procent metadon som hovedstof, mens andelen er på ca. fem procent i Viborg, Nordjylland, Roskilde og Ribe Amter. En af de parametre, der benyttes ved sammenligning mellem stofmisbrugere inden for EU er hovedstof og indtagelsesmåde for dette stof. Når dette har interesse, skyldes det, at der er formodninger om, at indtagelsesmåde af stoffet har betydning for dødeligheden blandt stofmisbrugere. Danmark adskiller sig her fra de øvrige lande ved at have en høj andel af misbrugere, der spiser eller drikker hovedstoffet. (Metadon). Hvis heroin har været anvendt i den sidste måned før indskrivning, findes der oplysning i registeret om indtagelsesmåde for heroinen, ligesom det er oplyst, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
14 om stofmisbrugeren nogensinde har injiceret. Imidlertid er halvdelen af svarene (3456) her uoplyste, mens 968 personer angiver, at de aldrig har injiceret. Det er derfor ikke muligt at skelne injektionsmisbrugere fra øvrige stofmisbrugere i Danmark. Sundhedsstyrelsen vil forsøge at løse dette problem ved fra næste år at tilføje en registrering af alder ved første injektion, idet der også er formodninger om, at længden af injektionsmisbrugernes karriere har betydning for dødeligheden. Tabel 1.12: Fordeling af hovedstof for klienter i stofmisbrugsbehandling i 1998 Hovedstof Alle indskrevne Antal Procentvis fordeling Heroin 2.674 44,5 Ordineret metadon 1.903 31,6 Hash 699 11,6 Morfin/ketogan 162 2,7 Illegal metadon 143 2,4 Amfetamin 174 2,9 Benzodiazepiner 92 1,5 Temgesic 55 0,9 Andet 50 0,8 Kokain 46 0,8 Ecstasy 12 0,2 Opløsningsmidler 6 0,1 LSD 5 0,1 I alt 6.021 100,0 1.060 klienter, der ikke har oplyst hovedstof, er ikke medtaget i tabellen Debutalder for brug af hovedstof Opioider Alder- og kønsfordelingen ved førstegangsbrug af hovedstof svarer også til de foregående års indskrevne i behandling. For de 4.870 klienter, der har kunnet oplyse debutalder, gælder, at en tredjedel var brugere af hovedstoffet, inden de fyldte 18 år. Inden 25-års alderen havde yderligere 37 procent startet misbruget, mens 23 procent debuterede i alderen 25-34 år. Kun 7 procent er startet efter det fyldte 35. år. Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, Temgesic og morfin/ketogan. 4.937 (82 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Ved indskrivningen i 1997 var denne andel 85 procent. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 70 procent misbrugere af opioider, idet 15 procent ikke har noget hovedstof. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
Tabel 1.13 Hovedstof procentvist fordelt på amter for klienter, der var i behandling i 1998 15 Amt Opioider Hash Andet Intet hovedstof Amfetamin Københavns Kom. 86 3 2 9 0 100 Frederiksberg Kom. 77 6 1 16 0 100 Københavns Amt 82 5 2 9 2 100 Frederiksborg Amt 48 21 2 26 3 100 Roskilde Amt 44 12 11 21 12 100 Vestsjællands Amt 83 6 3 1 7 100 Storstrøms Amt 82 10 1 6 1 100 Bornholms Amt 54 10 0 33 3 100 Fyns Amt 64 10 1 24 1 100 Sønderjyllands Amt 34 13 3 46 4 100 Ribe Amt 85 5 2 7 1 100 Vejle Amt 73 10 4 10 3 100 Ringkøbing Amt 45 22 2 29 2 100 Århus Amt 50 15 6 26 3 100 Viborg Amt 52 21 3 21 3 100 Nordjyllands Amt 34 31 14 9 12 100 Hele landet 70 10 3 15 2 100 I alt Regional forskel på stofmisbrugsmønsteret Der er en regional forskel i valg af hovedstof, se Tabel 1.13. En del af forskellen skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Mens kun 3 procent af de misbrugere, der kom i behandling i Københavns Kommune i 1998 havde hash som hovedstof, er der mere end en femtedel, der angiver hash som hovedstof i Nordjylland, Viborg, Frederiksborg og Ringkøbing Amt. Det afspejler sandsynligvis i højere grad forskel i behandlingstilbud end forskel i misbrugsmønsteret i de forskellige amter. I de amter, hvor der er relativt mange hashmisbrugere i behandling, er gennemsnitsalderen for stofmisbrugerne i behandling også tilsvarende lavere, da det primært er unge, der komme i behandling for hashmisbrug. Indtagelseshyppighed Risikoadfærd Langt de fleste (88 procent) af de klienter, der har kunnet angive et hovedstof, har indtaget stoffet dagligt. Tilsvarende var tilfældet i 1996 og i 1997. Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Når der spørges til risikoadfærden nogensinde, oplyser 1.340 (19 procent) misbrugere, at de har delt værktøj med andre, mens 968 (14 procent) klienter angiver, at de aldrig har injiceret. Der er 3.456 (49 procent), der ikke har besvaret spørgsmålet. Dette skyldes bl.a., at misbrugerne fra Københavns Kommune kun bliver Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
16 spurgt om risikoadfærden inden for den sidste måned. Inden for denne periode oplyser 374 (5 procent) af misbrugere, at de har delt værktøj. Her er der 1.758 uoplyste. Da der er så mange uoplyste, kan tallene ikke anvendes til at analysere tendensen. Misbrugere i behandling for første gang Andelen af nytilkomne i behandling er de misbrugere, der blev indskrevet til behandling i enten 1996, 1997 eller 1998, og som har svaret nej til at have været i behandling tidligere Ved indskrivningen bliver klienterne spurgt, om de tidligere har været i behandling. I det følgende beskrives karakteristika for den gruppe blandt de stofmisbrugere, der var i behandling i 1998 og som ved indskrivningen angiver, at de ikke har været i behandling tidligere, se Tabel 1.14 Tabel 1.14 Antallet af misbrugere i behandling for første gang og som stadig er i behandling i 1998 fordelt på indskrivningsår Behandlet Indskrivningsår tidligere 1996 1997 1998 I alt Ja 685 1.838 2.369 4.892 Nej 187 559 1.123 1.869 Uoplyst 15 75 230 320 I alt 887 2.472 3.722 7.081 En fjerdedel (1.869) af klienterne angiver ved indskrivning, at de ikke har været i behandling tidligere, mens 69 pct. (4.892) angiver at have været i behandling før. Resten er uoplyste. Andelen af nyindskrevne svarer til de opgørelserne i 1996 og 1997. (26 procent). Misbrugerne, der bliver indskrevet i Københavns Kommune, adskiller sig fra det øvrige land, idet Københavns Kommune kun har 13 procent, der svarer nej til, om de har været i behandling før. Tabel 1.15 viser, hvordan førstegangsbehandlede fordeler sig i amterne. Den lave andel nytilkomne i Viborg amt skyldes, at oplysningen mangler for 69 procent af stofmisbrugerne fra Viborg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999
17 Tabel 1.15 Procent i behandling for første gang fordelt på amter blandt stofmisbrugere i behandling i 1998 Amt Procentdel, der angiver at være nye i behandling Københavns Kom. 13 Frederiksberg Kom. 30 Københavns Amt 23 Frederiksborg Amt 40 Roskilde Amt 43 Vestsjællands Amt 28 Storstrøms Amt 27 Bornholms Amt 13 Fyns Amt 31 Sønderjyllands Amt 26 Ribe Amt 32 Vejle Amt 32 Ringkøbing Amt 34 Århus Amt 35 Viborg Amt 14 Nordjyllands Amt 46 Hele landet 26 Heroinmisbruget Indtagelsesmåde for heroin Andelen af heroinmisbrugere blandt de tidligere behandlede er sammenlignet med andelen blandt de stofafhængige, der indskrives i behandling første gang. Andelen af heroinmisbrugere er næsten ens i de to grupper, nemlig 48 procent (2.339) blandt de tidligere behandlede sammenlignet med 51 procent (949) brugere af heroin blandt de, der indskrives i behandling for første gang. Der er forskel på måden, heroinen indtages på mellem de tidligere behandlede og de, der indskrives i behandling for første gang, se Tabel 1.16. Blandt de misbrugere, der tidligere har været i behandling, er der mere end dobbelt så mange, der injicerer heroinen som rygere, mens der er færre, der injicerer heroinen end rygere af heroinen blandt de førstegangsbehandlede heroinmisbrugere. Dette svarer til, at 58 pct. af de heroinmisbrugere, der tidligere har været i behandling injicerer, mens kun 39 pct. af de førstegangsbehandlede heroinmisbrugere injicerer stoffet. Dette skyldes formentlig, at rygeheroin er et nyere fænomen og mere udbredt blandt yngre stofmisbrugere, som er nye i behandling, end blandt ældre stofmisbrugere. Gennemsnitsalderen for de 1.121 misbrugere, der ryger heroinen, er 29,9 år, mens gennemsnitsalderen for de 1.762 misbrugere, der injicerer heroinen, er 32,2 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999.
Tabel 1.16 Indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugere i behandling i 1998 18 Hovedstof Indtagelsesmåde for hovedstof Også i valget af hovedstof er der forskel mellem de nytilkomne i behandling og de, der har været i behandling tidligere. Næsten 37 pct. (1.797) af de tidligere behandlede angiver at hovedstoffet er metadon, mens dette kun er tilfældet for 4 pct. af de nye. Hash foretrækkes også hyppigere blandt de nye i behandling. 23 pct. (423) blandt de nye angiver hash som hovedstof, mens dette kun er tilfældet for 5 pct. (224) af de tidligere behandlede misbrugere. Ovennævnte forskelle giver sig også udslag i måden, hovedstoffet indtages på, se Tabel 1.17. De fleste 54 pct. (781) nye i behandlingssystemet ryger stoffet (hash og heroin), mens 50 pct. (1.968) af de tidligere behandlede drikker/spiser stoffet (metadon). Tabel 1.17 Indtagelsesmåde af hovedstoffet blandt misbrugere i behandling i 1998 Indtagelsesmåde Behandlet tidligere Ej behandlet Uoplyst I alt tidligere antal procent antal procent antal procent antal Injektion 1.352 58 371 39 39 42 1.762 Rygning 586 25 419 44 16 17 1.021 Spiser 44 2 10 1 1 1 55 Sniffer 138 6 83 9 2 2 223 Uoplyst 219 9 66 7 34 25 319 I alt 2.339 100 949 100 92 100 3.380 Indtagelsesmåde Behandlet tidligere Ej behandlet Uoplyst I alt tidligere antal procent antal procent antal procent antal Injektion 1.191 30 371 26 45 29 1.607 Rygning 712 18 781 54 64 42 1.557 Spiser 1.968 50 233 16 40 26 2.241 Sniffer 54 1 51 4 5 3 110 I alt 3.925 100 1.436 100 154 100 5.515 1.566 misbrugere med ukendt indtagelsesmåde af hovedstoffet er udeladt af tabellen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr. 10 1999