UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke agerer normalt. Vi understøtter elevens udvikling hen mod det normale, som fx at kunne deltage i arbejdsmæssige fællesskaber. Vores speciale er stræben mod det normale. Afdelingen i sin helhed varetager et rummeligt, fleksibelt og sammenhængende undervisningstilbud, hvor den enkelte har på- og afstigningsmulighed fra 8. klassetrin til og med ungdomsuddannelse: Fra barn med skrøbelig skoletilknytning til fremmøde i lille socialitet (enkeltmandsundervisning) til undervisning i større socialitet (AU-Elevatoren) til undervisning på tværs af klasser (valgfag) til afgangsprøver til erhvervspraktik Til EGU eller anden ungdomsuddannelse UDDANNELSESAFDELINGENS TILBUD OG BEREDSKABER Haderslev Ungdomsskoles uddannelsesafdeling består pt. Af følgende elementer, som er hjemlet i Ungdomsskoleloven, Folkeskolelovens, EGU-loven og Vejledningsloven. Et væsentligt organisatorisk redskab er muligheden for samspil og synergi mellem de fire lovgivninger. Den enkelte elev hører til i et af tilbuddene / klasserne, men kan følge undervisning sammen med elever fra andre klasser. AU-KLASSERNE ELEVATOREN OG PRØVEKLASSEN To klasser mhp. opfyldelse af undervisningspligt for elever med skrøbelig skoletilknytning. Alle potentielle elever skal henvises af Skoleafdelingens konsulent for specialundervisning mm. Der tages hver gang så vidt muligt hensyn til den aktuelle elevkonstellation og dynamik i de to AU-klasser Visitationsprocedure til AU-elevatoren altid via skoleafdelingens specialkonsulent: 1. Skoleafdelingen drøfter en mulig ny elev med Uddannelsesafdelingens leder. 2. Afklarende møde uden elev og familie. Skoleafdelingens konsulent, evt. afgivende lærer introducerer problemstillingen for Uddannelsesafdelingens leder og lærere fra AU-elevatoren. Der drøftes match mellem elevens behov og AU-elevatorens tilbud og muligheder. Den konkrete elevkonstellation i AU-elevatoren har betydning for, om den nye elev kan passe ind. Der tages stilling til, om eleven skal starte eller ej. 3. Startsamtale mellem eleven med familie og AU-elevatorens lærere og leder. Der aftales starttidspunkt og konkret skema for de første uger, herunder fag og niveau. Der aftales tid for opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. 4. Eleven starter. Indenfor den første uge tildeles kontaktlærer. 1
5. Efter ca. 2 uger holdes opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. ELEVATOREN OP TIL 17 ELEVER (CA. 15-16 ÅR) 2½ LÆRERE For elever, som har brug for genoptræningstid til at ville deltage i undervisning. AU-elevatoren et undervisningstilbud for undervisningspligtige elever (8. og 9. klasse) og i særlige tilfælde 7. eller 10.-klasses alder, med skrøbelig skoletilknytning eller som gennem længere tid ikke har gået i skole. Klassen har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) 33.3. Opfyldelse af undervisningspligt. Den enkelte elev skal kunne indgå konstruktivt i klassens socialitet. Eleven skal indenfor klasserammen samarbejde om at reducere evt. negativ subkulturel dynamik. Vores første fokuspunkt er at stabiliseres fremmødet i trygge rammer. Elevens fremmødeprocent skal blive bedre over tid. Dernæst skal eleven, så vidt det overhovedet er muligt, opfylde undervisningspligten ved bl.a. at modtage undervisning svarende til folkeskolens i fagene dansk, matematik og engelsk i AUelevatoren. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis det er muligt, skal eleven gå til prøve. Hensigten vedr. struktur i AU-elevatoren er bl.a.: Undervisningstilbud med prioriteret fokus på 1) fremmøde og trivsel, 2) undervisning, 3) eksamen. Morgenopstart med indramning, dagens skema og opgavefordeling. Eleverne undervises jf. individuelle mål og muligheder. PRØVEKLASSEN OP TIL CA. 6 ELEVER (CA. 15-16 ÅR) 2 LÆRERE For elever, som er indstillet på at deltage i undervisning. AU-elevatoren et undervisningstilbud for undervisningspligtige elever (8. og 9. klasse) og i særlige tilfælde 7. eller 10.-klasses alder, med skrøbelig skoletilknytning eller som gennem længere tid ikke har gået i skole. Klassen har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) 33.3. Opfyldelse af undervisningspligt. Den enkelte elev skal ville deltage i undervisningen. Eleven skal indenfor klasserammen samarbejde om at reducere evt. negativ subkulturel dynamik. Eleven skal ville deltage i undervisning i fagene dansk, matematik og evt. engelsk. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis det er muligt, skal eleven gå til prøve. Hensigten vedr. struktur i AU-prøveklassen er bl.a.: Undervisningsfokus som det primære. Alle skal principielt deltage i undervisningen. Morgenopstart kort og skemalagt. EGU-KLASSEN CA 16 ELEVER FRA (CA. 16-18 ÅR) 3 LÆRERE Enheden har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) 33.3 og EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010). 2
EGU-klassen er ungdomsskolens heltidsundervisning knyttet sammen med erhvervsgrunduddannelse (EGU). Klassen er for den yngre del af EGU-målgruppen (udviklingsalder under 18 år). Eleven visiteres til EGU-klassen med forventning om at kunne starte EGU. Eleven er altså målgruppevurderet til EGU, og går altså i klassen både som forberedels til EGU mens der etableres praktikansættelse, og som en del af EGU-planen når der er etableret praktikansættelse. Der kan gå en vis tid fra starten i EGU-klassen til EGUuddannelsesplanen er i gang. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Så vidt det overhovedet er muligt skal eleverne modtage undervisning svarende til folkeskolens i fagene dansk, matematik og engelsk. Når EGU-uddannelsesplanen er startet, er den unge i gang med EGU, som er en 2- årig praktisk, individuel ungdomsuddannelse med flest uger i praktikansættelse og færre i individuelt udvalgte kursus- og skoledele. Ungdomsskolens heltidsundervisning kan være en skoledel. Visitation til EGU-klassen altid via UU: 1. UU hjælper den unge til besøg / orienterende samtale / Brobygning på EGU. 2. UU og eleven laver indstillingsskema, som USK modtager og forbereder. 3. Visitationsudvalget beslutter på basis af ansøgningsskemaet suppleret med ungdomsskolens kendskab til ansøgeren fra besøg, orienterende samtale eller Brobygning på EGU. 4. Startsamtale. Elev + familie + UU-vejleder + lærer + leder og elev + familie. Der aftales konkret skema for de første uger, herunder fag og niveau. Der aftales starttidspunkt. Der aftales opfølgningsmøde. 5. Eleven starter. Der tildeles kontaktlærer i løbet af den første uge 6. Opfølgningsmøde som aftaltes ved startsamtalen. 7. Eleven og EGU-vejlederen holder samtaler mhp. Etablering af praktikaftale og uddannelsesplan. Der kan etableres korte erhvervspraktikker mhp. gensidigt kendskab, før eleven indgår aftale om praktikaftale (ansættelse). 8. Elevens uddannelse starter, når den første praktikaftale starter. EGU+ - OP TIL 30 ELEVER (FRA CA. 18 TIL 29 ÅR) 1 VEJLEDER Enheden har hjemmel i EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010) og for enkelte elever også Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) 33.3. EGU+ er en uddannelse, hvor vejlederopbakningen er intensiv, bred og dyb gennem hele forløbet. Der kan indgå en begrænset mængde undervisning i Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Målgruppen er unge fra ca. 18 år. UU kan eksklusivt henvise de unge. EUD skal have været konkret overvejet eller prøvet. Kun hvis konkrete EUD-hjælpetilbud af UU er vurderet som urealistiske eller er mislykket, kan den unge med UU s mellemkomst søge om plads på EGU+. Vejlederen på EGU+ har ikke skemalagt undervisning, og er ikke en formel del af det selvstyrende team, men indgår selvfølgelig i hele ungdomsskolepersonalets tætte samarbejde. Visitation til EGU+ altid via UU indtil 25 år over 25 år så vidt muligt også via UU: 1. UU hjælper den unge til orienterende samtale med EGU+ vejlederen. 2. UU og eleven laver indstillingsskema, som USK modtager og forbereder. 3. Visitationsudvalget beslutter. 3
4. Ansøgeren og EGU+ vejlederen holder samtaler mhp. Etablering af praktikaftale og uddannelsesplan. Hvis den unge ikke har forsørgelse i ventetiden, så kan UU- og EGU-vejlederen bistå med råd. 5. Elevens uddannelse starter, når den første praktikaftale starter. UDDANNELSESPARATHED ET BEREDSKAB FOR ENKELTELEVER AD HOC Beredskabet har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) og Vejledningsloven (LBK nr 671 af 21/06/2010) (særligt tilrettelagt forløb mhp. erhvervsmæssig uddannelse). Alle 15-17-årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Målgruppen er unge, som reelt eller potentielt er ikke uddannelsesparate. Beredskabet her er etableret for at bistå UU med at løse kommunens forpligtelse om et særligt tilrettelagt forløb for 15-17-årige. Vi tilstræber et beredskab i den eksisterende klasse- og lærerteamstruktur, så at vi hen over året kan tage et begrænset antal elever ind. Der vil i hvert enkelt tilfælde være tale om særlige aftaler med UU-lederen. Det vil være nødvendigt med ressourcer fra UU i et vist omfang. UU indgår i tæt samarbejde med fx elementer som vejledning, praktikvaretagelse, skemalagt tilstedeværelsesundervisning osv. Den unges individuelle forløb kan bestå af ungdomsskoleundervisning, vejledning, praktik, ekstern (ordblinde)undervisning og brobygning. Samarbejdet mellem USK og UU skal samlet set give den enkelte unge et forløb, der giver mulighed for at blive uddannelsesparat. Visitation til Uddannelsesparathedsberedskabet altid via UU: 1. UU-leder kontakter Uddannelsesafdelingens leder i hvdert tilfæld og drøfter mulighederne og rammerne herunder UU s deltagelse med ressourcer. 2. Startsamtale mellem eleven med familie og USK-lærere og leder. Der aftales starttidspunkt og konkrete aktiviteter og skema for de første uger, herunder evt. praktiksted, skolefag og niveau. Der aftales tid for opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. 3. Eleven starter. Den unge tildeles en kontaktlærer fra UU. 4. Opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale som aftaltes ved startsamtalen. EGU SOM OPFYLDELSE AF UNDERVISNINGSPLIGT ET BEREDSKAB FOR ENKELTELEVER AD HOC Beredskabet har hjemmel i Folkeskoleloven (LBK nr 998 af 16/08/2010) 33.4-6, Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004), og evt. EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010). Målgruppen er undervisningspligtige i udskolingen, om har brug for et alternativt, praktisk tilbud jf. ovenstående hjemmel. Uddannelsesafdelingen har et struktureret beredskab til at etablere forløb. Hvor undervisnigspligtige enkeltunge i 8..-9. klasse under visse forudsætninger kan opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse. Vi har hjemmel og beredskab til at lave EGU med praktisk lærlingearbejde for skoletrætte børn, fx fra AU-elevatoren. 4
PÆDAGOGIK, FAG OG ELEVER De pædagogiske tilgange er forskellige fra klasse til klasse. I AU-klasserne Elevatoren og Prøveklassen er tilgangen mere blød, idet fremmødeproblematikken er en visitationsindikation. Vores erfaringer gør, at en blødere tilgang i starten er befordrende for et øget fremmøde. Derefter er der i princippet undervisning på normalniveau. I EGU-klassen er tilgangen mere erhvervs-relateret, og der er en forventning om, at eleven kan præstere normalt fremmøde. Til gengæld er et indlæringsproblemer en af visitationsindikationerne, som afspejles i undervisningsniveauerne. I beredskaberne vedr. uddannelsesparathed mv. tilrettelægger vi hver gang et individuelt tilbud fra grunden, som indeholder dele af vore eksisterende muligheder. ALMENE FAG Almene fag er primært folkeskolefagene dansk, matematik og engelsk, og sekundært andre folkeskolefag. Der kan samlæses og aldersintegreres på FSA- og FS10-niveau. Alle elever har dansk og matematik. Vi tilskynder og er meget åbne for, at flest muligt går til afgangsprøve. FÆLLES USK-FAG USK-fag (Unge Skal Kunne) er betegnelsen for vores valgfag. De er bredt støttende fag med livsbemestringsfokus. USK-fag er et tilbud til alle elever i AU-elevatoren, Springbrættet og EGU-klassen. Vi tilstræber at blande eleverne i USK-fag. ERHVERVSPRAKTIK Erhvervspraktik er et væsentligt element, som bruges i forskellig grad. Alle elever kan individuelt have perioder med kombinationer af deltidsundervisning og deltidspraktik. Erhvervspraktik er et tilbud til alle elever i AU-klasserne, Springbrættet og EGU-klassen. ALT KUNNE VÆRE ANDERLEDES - ELEVERNE LEVER I KONTINGENSEN Unges situation er kontingent, dvs. alt synes at være til debat, og alt synes at kunne være anderledes det synes at være den enkeltes eget ansvar at vælge. I det offentlige rum ser det ud, som om alt er muligt for den enkelte. Men vore elever har svagere kulturelle og personlige forudsætninger for at vælge, og de har heller ikke frit valg på alle hylder. De er valgsvage. Samtidig er de under valgpres, idet de ligesom deres jævnaldrende er midt i et identitetsprojekt, hvor den enkelte skal prøve sig selv af og mærke omgivelsernes reaktioner, for at definere sin egen identitet. Vi skal som professionsfaglige undervisere kunne agere på, at denne generelle ungdoms-livssituation er særlig vanskelig for vore unge. Vi skal kunne støtte de unges balanceforsøg mellem de eksistentielle dilemmaer og behov: Individualitet vs. fællesskab og tryghed vs. udfordring. KLASSEN SOM SOCIALT LABORATORIUM I processen med at definere egen identitet prøver de unge sig selv af og mærker omgivelsernes reaktioner. Derfor har de brug for omgivelser, som støtter denne 5
proces. Det gælder især vore unge, som ofte diskvalificeres i sociale sammenhænge. De har brug for klassen som socialt laboratorium, hvor vi er laboranterne, der støtter og sætter rammer for klassen. VI TAGER MEDANSVAR FOR ELEVERNES LÆRING Ikke alle unge kan tage ansvar for egen læring, og så tager vi ansvaret! Men vi skal udfordre eleverne i deres nærmeste udviklingszone (NUZO). TYDELIGE LÆRINGSMÅL Det er vigtigt at tydeliggøre progressionen for den enkelte eleverne. De skal tydeligt kunne se deres egne fremskridt. Mange af heltidsundervisningens elever har nemlig den selvforståelse at de ikke kan lære noget. Hvis de har tydelige mål som de kan styre efter og se opfyldt, så ændrer det selvforståelsen til at de kan lære noget. STAKIT ETIKET KASKET Tre begreber, som karakteriserer vores rolle og funktion for de unge: STAKIT = FORSTÅELIGE SKEMAER OG ANDRE RAMMER FOR SAMVÆR Vi sætter tydelige rammer for undervisningen på flere niveauer. Undervisning kræver, at vi er sammen. At vi mødes til den fastsatte tid. Læreren skal påtale for sent fremmøde med det med det samme og eleverne skal selvfølgelig ikke vente på læreren. Vi skriver / tegner så vidt muligt også rammerne for undervisningen og samtalerne ved at lave synlige års-, periode-, og ugeplaner, og helt ned til overskrifter/dagsorden for den enkelte lektion eller samtale. Vi indrammer ugen, dagen og lektionen med en synlig "dagsorden". ETIKET = NAVN PÅ DET FÆLLES TREDJE, FAGET/AKTIVITETEN Vi sætter navn på undervisningsaktiviteten for eleverne. Vi klassificerer undervisningens indhold / faget tydeligt, og det samme gælder formålet. Eleverne må ikke være i tvivl om, hvilket fag de har, og hvorfor indholdet er netop sådan den pågældende dag. Vi italesætter, hvor vi er på dagsordenen, fx når vi i AU har morgensamling, når vi er i gang med USK-fagene Gør-det selv Pedel eller Murerhåndværk. Vi sætter altså også fagnavne på USK-fag, så eleverne kan genkende betegnelserne senere på USK-kursusbeviset. Indenfor vore tydelige rammer, skal de unge selvfølgelig have mest mulig indflydelse på læreprocesserne, ligesom i andre skoler og uddannelser. Men de skal ikke have ansvar for egen læring. Vi har ansvar for elevens læring. KASKET = LÆRERROLLEN Elevernes deltagerforudsætninger er meget forskellige, og det omgivende hyperkomplekse samfund stiller store krav til moderne undervisere i ungdomsskolen. Undervisningen kan ikke styres med gammeldags fast ugeskema. Det kræver fleksibilitet. Derfor har lærerteamet / lærerne et professionelt råderum til planlægningen og udførelsen af arbejdet. Lærerens roller er altså både som klasserumsleder og rollemodel for eleverne, og som holdspiller i lærerteamet. 6