TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport Ref. 11651277

INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. GENERELT OM UHELDSDATA... 5 3. OVERORDNET UHELDSBILLEDE FOR FAXE KOMMUNE... 7 3.1 Status... 7 3.2 Udvikling... 9 4. UHELDSSTATISTIK... 13 4.1 Gerenelt om uheld i by og land... 13 4.2 Uheldssituationer... 13 4.3 Vejudformning... 22 4.4 Trafikanttyper... 28 4.5 Aldersfordeling... 33 4.6 Tidsvariation... 36 5. FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONENS INDSATSOMRÅDER. 38 5.1 Høj fart... 38 5.2 Sprit... 39 5.3 Manglende sele... 41 5.4 Cyklister... 43 5.5 Unge bilførere... 44 6. SAMMENFATNING AF UHELDSANALYSEN... 46 3

1. INDLEDNING I Faxe Kommunes trafikhandlingsplan indgår trafiksikkerhed som en væsentlig del af trafikstrategiarbejdet. Trafiksikkerhed betyder meget for både lokalsamfund og samfundet som helhed, da hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Hvert uheld har en omkostning, og med den baggrund fremsætter færdselssikkerhedskommissionen målsætninger og indsatsområder, som er vejledende overfor vejmyndighederne i forhold til at fokusere deres indsatser på de områder med størst potentiel effekt. Den nyeste målsætning er, at antallet af personskader i trafikken skal reduceres med 40 % frem mod 2012 med udgangspunkt i niveauet i 2005. Dertil foreslår kommissionen følgende fem indsatsområder, der samlet kan bidrage til at sikre, at målsætningen nås: Høj fart Sprituheld Manglende sele Cyklister Unge bilførere Foruden færdselssikkerhedskommissionens indsatsområder er der for hver vejmyndighed individuelle områder, hvor der med fordel kan ydes en indsats for at forbedre trafiksikkerhedsbilledet. Indsatsen kan knytte sig til specifikke uheldssituationer, vejudformninger, krydstyper, trafikanttyper herunder særligt lette trafikanter, aldersgrupper eller konkrete tidspunkter på året og døgnet. Foruden de generelle indsatsområder kan der være konkrete lokaliteter, hvor uheldsbilledet udskiller sig negativt dvs. med særlig uheldskoncentration. I nærværende uheldsanalyse foretages en gennemgang af den generelle uheldsstatistik for Faxe Kommune. I baggrundsnotatet Sortpletanalyse, december 2011 udpeges konkrete lokaliteter, som er særligt uheldsbelastede i forhold til resten af kommunen. Nærværende uheldsanalyse foretages for alle de nævnte indsatsområder for specifikke emner samt for færdselssikkerhedskommissionens landsdækkende indsatsområder. 4

2. GENERELT OM UHELDSDATA Data der anvendes i uheldsanalysen udtrækkes fra VIS opslag. Databasen indeholder adskillige parametre, der knytter sig til hvert uheld samt hvert element og person (dog ej passagerer), der er involveret i et uheld. Politi og myndigheder samarbejder om at oprette data for alle politiregistrerede uheld, men dette volder selv sagt problemer at registrere alle uheld, og derfor er VIS - databasen ikke fuldkommen for alle uheld i Danmark, men det er for nuværende det bedste redskab til uheldsanalyser af denne type. Alternativt eksisterer der en skadestueregistrering af personskader, hvor der også indsamles data for de tilskadekomne i trafikken, men dette er ikke nær så omfattende som VIS databasen og indeholder ikke uheld uden personskade. Nedenfor ses en tabel over registrerede personskader i henholdsvis landspatientregistret (skadestue) og i politiregistrerede uheld i 2007. Samlet set registrerer politiet kun 14 % af alle personskader overhovedet, og for cyklister er registreringsgraden særligt lav bare 6 %. I alt Politi Kun skadestue Kun sygehus Politiregistrerede som andel af alle registrerede uheld Personbil 18.421 3.234 15.000 187 18% Varebil 763 297 463 3 39% Lastbil mv. 651 149 490 12 23% Motorcykel mv. 3.060 533 2.426 101 17% Knallert-30 5.100 956 4.005 139 19% Cykel 17.190 1.094 15.799 297 6% Fodgænger 2.108 628 1.417 63 30% Andet eller uoplyst 499 6 449 44 1% Alle 47.792 6.897 40.049 846 14% Tabel 1 Registrerede personskader i trafikuheld 2007 i forskellige registre. Landspatientregistret indeholder ikke alle personskader i trafikuheld, og derfor indeholder VIS - databasen antageligt en endnu mindre andel end 14 % af alle personskader i trafikken. Desuden er registreringsgraden for materielskadeuheld ukendt og er antageligt endnu lavere, idet det formodes at uheldene ofte er knap så alvorlige, og der derfor ikke foreligger henvendelser til hverken politi eller skadestuer. Uheldsanalysen baseres altså på et grundlag, der kun er repræsentativt for alle uheld i kommunen, idet der ikke er kendskab til en særlig stor andel af alle uheld. Særligt skal man ved tolkning af resultater være opmærksom på, at cyklistuheld traditionelt er underrepræsenteret i VIS - databasen og uheldsstatistikken. Til at belyse udviklingen i uheldsbilledet udtrækkes data for en længere periode, som i denne analyse er fra 1995 til 2010 inkl. Den øvrige uheldsstatistik beskæftiger sig udelukkende med uheld over den seneste femårige periode 2006-2010 (behandlingen af 2011-uheld er endnu ikke afsluttet) og beskæftiger sig med uheld på kommuneveje og i kryds mellem kommuneveje og statsveje. Uheld i VIS - databasen opdeles på følgende: Personskadeuheld: Uheld med personskade Materielskadeuheld: Uheld udelukkende med materielskade, hvor rapport er optaget Ekstrauheld: Materielskadeuheld, hvor der ikke optages rapport Indledningsvis gives et overblik over det generelle uheldsbillede i Faxe Kommune, herunder status og udvikling. Efterfølgende behandles uheld for specifikke emner som uheldssituation, vejudformning, krydsuheld, trafikanttyper, lette trafikanter, aldersgrupper og tidspunkt. 5

Endeligt sættes de seneste års udvikling i Faxe Kommune inden for hvert af færdselssikkerhedskommissionens fem indsatsområder i relation til målsætningen om 40 % reduktion af personskader. Dette kan udspecificere, hvorledes forholdene i Faxe Kommune relaterer sig til målsætningen inden for hvert indsatsområde. 6

3. OVERORDNET UHELDSBILLEDE FOR FAXE KOMMU- NE I dette afsnit gives en overordnet status for trafikuheld, registreret i Faxe Kommune i perioden 2006-2010 samt i omegnskommunernes. Desuden gives et billede på uheldsudviklingen som sættes i relation til færdselssikkerhedskommissionens overordnede målsætning. 3.1 Status 3.1.1 Uheld I perioden 2006-2010 er der registreret 667 trafikuheld på vejene i Faxe Kommune, heraf er 163 personskadeuheld. På kommunevejen alene er der registreret 516 uheld, hvoraf 140 er personskadeuheld. Alt i alt er ¾ af de registrerede uheld i Faxe Kommune sket på kommunevejene. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Total Kommunevej 140 228 148 516 Statsvej 23 40 88 151 Alle veje 163 268 236 667 Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Total Kommunevej 86 % 85 % 63 % 77 % Statsvej 14 % 15 % 37 % 23 % Alle veje 100 % 100 % 100 % 100 % 3.1.2 Personskader I perioden 2006-2010 er der i de 163 registrerede personskadeuheld sket 215 personskader, svarende til 1,31 personskader pr. personskadeuheld. På kommunevejene alene er antallet af personskader 184 svarende til 1,31 personskader pr. personskadeuheld. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle tilskadekomne Kommunevej 21 93 70 184 Statsvej 1 11 19 31 Alle veje 22 104 89 215 I de resterende analyser behandles kun uheld på kommunevejene inklusiv uheld i kryds mellem statsveje og kommuneveje. 3.1.3 Faxe Kommune i forhold til omegnskommunerne På Figur 1 ses antallet af personskader i trafikken på kommunevejnettet i de omkringliggende kommuner over den femårige periode. Faxe Kommune ligger omtrent gennemsnitligt for regionen med i alt 184 personskader i kommunen på kommuneveje. 7

Figur 1 Personskader i omegnskommunerne. Imidlertid er indbyggertallet i Faxe Kommune relativt beskedent i forhold til de omkringliggende kommuner, og følgelig er antallet af personskader pr. indbygger ret højt i sammenligning 1. Figur 2 illustrerer dette. Antallet af personskader i trafikken pr. 10.000 indbyggere pr. år i Faxe Kommune er 10,3, hvilket kun overgås af Lolland Kommune. Figur 2 Personskader pr. 10.000 indbyggere pr. år for omegnskommunerne. 1 Indbyggertal er hentet fra Danmarks Statistik/Statistikbanken 8

Ses alene på de alvorligt tilskadekomne og dræbte pr. indbygger ligger Faxe kommune helt i top med 6,5 personskader pr. 10.000 indbyggere pr. år, hvilket illustreres af Figur 3. Figur 3 Alvorlige personskader og dræbte pr. 10.000 indbyggere pr. år for omegnskommunerne. 3.2 Udvikling 3.2.1 Uheld Udviklingen i uheldsbilledet er illustreret i Figur 4. Overordnet set har antallet af registrerede uheld i perioden 1995-2009 været nogenlunde stabilt. I 2007-2008 var uheldsforekomsten på landsplan generelt højere end de omkringliggende år, og dette afspejles også i uheldsstatistikken i Faxe Kommune. I 2010 er der et større fald i antal uheld i forhold til alle øvrige år. Faldet ses både i personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. 9

Figur 4 Udvikling i antal uheld i Faxe Kommune. 3.2.2 Personskader Udviklingen i antal personskader i trafikuheld er illustreret i Figur 5. I lighed med antallet af uheld, har antallet af personskader været omtrent uændret i perioden 1995-2008. Antallet af personskader var særligt højt i 2007-2008, hvilket følger samme tendens for uheldsbilledet i disse år. Imidlertid er der i 2009-2010 sket et drastisk fald i antal personskader, og det er både personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Figur 5 Udvikling i personskader i Faxe Kommune. 10

3.2.3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Med udgangspunkt i antal personskader i 2005 er færdselssikkerhedskommissionens målsætning en reduktion på 40 % frem mod 2012. Konkret for Faxe Kommune betyder det en reduktion i det samlede antal personskader fra 38 i 2005 til 22,8 i 2012. Udviklingen er illustreret i Figur 6 og sammenholdt med målsætningen. Med undtagelse af de stærkt afvigende år 2007 og 2008 overholdes den overordnede målsætning klart i Faxe Kommune. Selv hvis de det nuværende niveau holdes frem til 2012 overholdes målsætningen tillige. På figuren er indtegnet de foreløbige uheldstal for 2011 (pr. nov. 2011). Figur 6 Personskader og målsætning for alle personskader. Opdeles målsætningen på personskadegraden ses på Figur 7, at målsætningen for let og alvorligt tilskadekomne overholdes. Antallet af både alvorligt og let tilskadekomne skal reduceres fra 18 til 10,8 om året i 2012. Antallet af dræbte er imidlertid så lavt, at den gradvise reduktion i målsætningen ikke bør sammenholdes med det faktuelle antal pr. år. Der kan derfor ikke konkluderes på udviklingen i antal dræbte i forhold til målsætningen. I årene 2007-2008 var antallet af dræbte exceptionelt højt, og dette niveau var langt højere end målsætningen. Målsætningen baseres på år efter den fejlagtige opgørelse angående hjernerystelser 1997-2003 (se tekstboks)., og er derfor ikke påvirket af dette I denne analyse korrigeres ikke for afvigelsen i skadesgrad, da det ikke påvirker resultaterne, men det skal bemærkes, at antallet af alvorligt tilskadekomne mellem 1997-2003 bør korrigeres med en faktor 1,2 og let tilskadekomne skal reduceres med tilsvarende antal. Korrektion for hjernerystelser I 1997 blev forhold omkring hjernerystelse ændret, således at observation for hjernerystelse skulle indgå som let personskade i stedet for alvorlig personskade. Dette førte til, at flere med hjernerystelse er registreret som let tilskadekommen. Til og med 2003 fik misforståelsen konsekvenser for opgørelsen af personskadegraden, og man har udarbejdet generelle korrektionsfaktorer for at kompensere for afvigelser. Alvorligt tilskadekomne i denne periode bør således korrigeres med en faktor 1,2 med en tilsvarende reduktion i let tilskadekomne. 11

Figur 7 Personskader og målsætning opdelt på personskadegrad. 12

4. UHELDSSTATISTIK Selvom der de seneste par år er sket en positiv udvikling i uheldsbilledet i Faxe Kommune, er antallet af personskader i trafikken stadig højt. Det høje antal personskader pr. indbygger i Faxe Kommune bør foranledige målrettede indsatser for sortpletarbejdet samt adfærdspåvirkning af trafikantmålgrupper i kommunen. Tematisering af uheldskarakteristika er et nødvendigt redskab til at lokalisere særlige problemstillinger generelt for kommunen, og granskning af uheldskoncentrationer på kommunevejene vil kunne identificere lokale trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. I dette afsnit gives et overblik over udvalgte generelle uheldskarakteristika for uheld på kommunevejene i Faxe Kommune. 4.1 Gerenelt om uheld i by og land 4.1.1 Uheld I alt er 277 ud af 516 uheld, 54 %, sket i by og 46 % i land. Samtidig er 76 af personskadeuheldene er sket i land, hvilket svarer til 54 % af uheldene. Personskadeuheld udgør altså en større andel af uheldene i land (32 %) end i by (21 %), hvilket indikerer en større alvorlighedsgrad af uheld i land. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld By 64 148 65 277 Land 76 80 83 239 Alle uheld 140 228 148 516 Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld By 46% 65% 44% 54% Land 54% 35% 56% 46% Alle uheld 100% 100% 100% 100% Tabel 2 Uheld fordelt på by/land. Henholdsvis antal og andel. For nærmere analyser af uheld i by/land, se under afsnittene 4.2.3 Hovedsituationer i by og land og 4.3.3 Vejudformning i by og land. 4.1.2 Personskader I alt sker 112 af personskaderne i land, svarende til 61 %, og 39 % sker i by. Af de 21 trafikdræbte er 20 sket i land (95 %) hvilket er særdeles meget. De fleste af de alvorligste uheld i Faxe Kommune sker altså på landevejene. Antal Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader By 1 41 30 72 Land 20 52 40 112 Alle 21 93 70 184 Andel Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader By 5% 44% 43% 39% Land 95% 56% 57% 61% Alle 100% 100% 100% 100% Tabel 3 Personsskader fordelt på by/land. Henholdsvis antal og andel. 4.2 Uheldssituationer 4.2.1 Uheld Af de 516 registrerede uheld er 161 eneuheld (0), hvilket udgør den største andel af uheldene, 31 %. Øvrige hyppigt forekomne hovedsituationer er mellem medkørende (1) og modkørende (2) på samme vej. Tilsammen er der registreret 130 af disse uheld, svarende til 25 % af alle uheld. 13

Ses alene på personskadeuheldene er 30 % af personskadeuheldene eneuheld. Tilsvarende er 19 % af uheldene mellem modkørende trafikanter på samme vej (2). Dette er typisk mødeuheld. Eneuheld og mødeuheld udgør dermed ca. halvdelen af alle personskadeuheld i kommunen. Af materielskadeuheldene sker der forholdsmæssigt flere uheld mellem krydsende med svingning (6), 41 af materielskadeuheld end af personskadeuheld, 8 uheld. Dette er typisk vigepligtsforseelser fra en sekundærtrafikant. Disse uheldstyper er dermed knap så alvorlige, idet der er forholdsmæssigt flere materielskadeuheld end personskadeuheld af denne type. Af ekstrauheldene er 43 % eneuheld. Samtidig er 17 % af uheldene mellem medkørende. Antal uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld 0 Eneuheld 42 56 63 161 1 Medkørende 7 29 25 61 2 Modkørende 26 24 19 69 3 Medkørende med svingning 11 10 6 27 4 Modkørende med svingning 14 14 1 29 5 Krydsende 17 22 6 45 6 Krydsende med svingning 8 41 5 54 7 Parkeringsuheld 6 28 16 50 8 Fodgængeruheld 8 1 4 13 9 Øvrige uheld 1 3 3 7 Alle 140 228 148 516 Andel Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld 0 Eneuheld 30% 25% 43% 31% 1 Medkørende 5% 13% 17% 12% 2 Modkørende 19% 11% 13% 13% 3 Medkørende med svingning 8% 4% 4% 5% 4 Modkørende med svingning 10% 6% 1% 6% 5 Krydsende 12% 10% 4% 9% 6 Krydsende med svingning 6% 18% 3% 10% 7 Parkeringsuheld 4% 12% 11% 10% 8 Fodgængeruheld 6% 0% 3% 3% 9 Øvrige uheld 1% 1% 2% 1% Alle 100% 100% 100% 100% Tabel 4 Uheld fordelt på hovedsituation. Henholdsvis antal og andel. 14

Figur 8 Uheld fordelt på hovedsituation. 4.2.2 Personskader Af de 184 personskader er 51 sket i eneuheld svarende til 28 % af alle personskader. Næsten lige så mange, 48 (26 %) er sket i uheld med modkørende. Samlet set er 54 % af alle personskader sket i eneuheld eller uheld mellem modkørende. Af de 21 dræbte er 9 (43 %) sket i uheld mellem modkørende (mødeuheld). Mødeuheld er altså den klart hyppigste hovedsituation til trafikdrab i Faxe Kommune. Af de 93 alvorligt tilskadekomne er 51 (55 %) sket i eneuheld og uheld mellem modkørende på samme vej. Hovedsituation Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader 0 Eneuheld 5 23 23 51 1 Medkørende 0 4 4 8 2 Modkørende 9 28 11 48 3 Medkørende med svingning 1 7 8 16 4 Modkørende med svingning 1 10 5 16 5 Krydsende 4 8 10 22 6 Krydsende med svingning 1 3 4 8 7 Parkeringsuheld 0 5 1 6 8 Fodgængeruheld 0 5 3 8 9 Øvrige uheld 0 0 1 1 Alle uheld 21 93 70 184 Hovedsituation Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader 0 Eneuheld 24% 25% 33% 28% 1 Medkørende 0% 4% 6% 4% 2 Modkørende 43% 30% 16% 26% 3 Medkørende med svingning 5% 8% 11% 9% 4 Modkørende med svingning 5% 11% 7% 9% 5 Krydsende 19% 9% 14% 12% 15

6 Krydsende med svingning 5% 3% 6% 4% 7 Parkeringsuheld 0% 5% 1% 3% 8 Fodgængeruheld 0% 5% 4% 4% 9 Øvrige uheld 0% 0% 1% 1% Alle uheld 100% 100% 100% 100% Tabel 5 Personskader fordelt på hovedsituation. Henholdsvis antal og andel. 4.2.3 Hovedsituationer i by og land Af de 516 uheld er 277 (54 %) sket i byområde, 238 (46 %) i landområde og 1 er uoplyst. 85 (53 %) af eneuheldene er sket i landzone og 76 (47 %) i byzone. Eneuheldene sker dermed lige ofte i by som i land. Uheld mellem medkørende (bagendekollisioner) og modkørende (frontalkollisioner) sker oftest i land, idet 60 % af disse uheld sker i land og 40 % i by. Figur 9 Uheld fordelt på hovedsituation og zone. I by er de hyppigst forekomne hovedsituationer eneuheld, parkeringsuheld og krydsende med svingning. Overraskende få uheld (4 %) sker i forbindelse mellem modkørende med svingning, hvilket typisk er venstresvingsuheld i kryds. Desuden ses mindre antal uheld med medkørende på samme vej end normalt, hvilket typisk er bagendekollisioner. I land er de hyppigst forekomne hovedsituationer eneuheld, medkørende og modkørende uden svingning altså strækningsuheld. Tilsammen udgør disse tre hovedsituationer 68 % af alle uheld i land, hvoraf eneuheld alene udgør 36 % af alle uheld i land. Øvrige uheldssituationer i land er dermed af mindre betydning. 16

Tabel 6 Hovedsituationer for henholdsvis by og land. 4.2.4 Tema: Eneuheld Da den hyppigst forekomne uheldssituation i Faxe Kommune er eneuheld er det valgt at foretage en næranalyse af dette tema. I by er der sket 76 eneuheld svarende til 47 % af de 161 eneuheld og i land er der sket 85 svarende til 53 %. Der er de seneste to år sket et fald i antal eneuheld i Faxe Kommune i forhold til de foregående år. 17

Figur 10 Udvikling i antal eneuheld (Hovedsituation 0). Eneuheldene er kortlagt på følgende kort. Det fremgår at eneuheld forekommer både i by og landområder. Det ses også, at eneuheld med personskade forekommer hyppigt på landet, hvor der i byområder er flest materielskadeuheld. 18

Figur 11 Eneuheld i Faxe Kommune. Eneuheldene sker primært med bil, idet 125 er sket med bil (78 %). Alle dræbte i eneuheld er sket i bil, hvor det for de øvrigt tilskadekomne fordeler sig mere på øvrige trafikanttyper, hvor knallertførere i eneuheld har pådraget sig forholdsvis mange personskader, i alt 9. Trafikanttype Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle eneuheld Bil 31 43 51 125 Varebil 6 6 12 Lastbil 1 1 4 6 MC/KN45 3 2 1 6 Knallert 7 2 9 Flygtet/ukendt 2 1 3 Alle uheld 42 56 63 161 Figur 12 Eneuheld fordelt på trafikanttype og uheldsart. 19

Trafikanttype Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Bil 5 16 17 Varebil 0 0 0 Lastbil 0 1 0 MC/KN45 0 2 1 Knallert 0 4 5 Flygtet/ukendt 0 0 0 Alle uheld 5 23 23 Figur 13 Personskader i eneuheld fordelt på trafikanttype og personskade. De fleste eneuheld forekommer på lige strækning, idet 84 (52 %) er sket her. I øvrigt sker mange af eneuheldene i kurver (34 %). Vejtype Trafikanttype i eneuheld Lige strækning 84 Kurver 55 Kryds 18 Øvrigt 4 Alle uheld 161 Figur 14 Vejtype i eneuheld. 4.2.5 Tema: Mødeuheld Da der er sket forholdsvis mange mødeuheld/frontalkollisioner i Faxe kommune, og at alvorligheden af disse uheld typisk er stor, er det valgt at foretage en temaanalyse af denne hovedsituation. Der er over de seneste fem år været fald i antal mødeuheld i Faxe Kommune. Figur 15 Udvikling i antal mødeuheld (Hovedsituation 2). Mødeuheldene er kortlagt på følgende kort. Det fremgår at mødeuheld forekommer i land samt i de største byer Haslev og Faxe. En stor del af mødeuheldene med personskade forekommer i land. 20

Figur 16 Mødeuheld i Faxe Kommune. Af de i alt 69 mødeuheld er 42 (61 %) sket i land og 27 (39 %) i by. Heraf er der sket 26 personskadeuheld, hvor det for 20 af dem er sket i landzone. Mødeuheld med personskade sker altså primært i landzone, og dette er typisk de mest alvorlige uheld. For materielskadeuheld ses en mere lige fordeling mellem by og land. Uheldsart By Land Alle uheld By Land Alle uheld Personskadeuheld 6 20 26 23% 77% 100% Materielskadeuheld 13 11 24 54% 46% 100% Ekstrauheld 8 11 19 42% 58% 100% Alle uheld 27 42 69 39% 61% 100% Figur 17 Mødeuheld fordelt på by/land samt uheldsart. Alvorligheden af mødeuheld giver sig også til udtryk i skadegraden, hvor der i et mødeuheld gennemsnitligt forekommer 0,69 personskader pr. uheld, hvor det for alle uheld i kommunen er 0,36 personskader pr. uheld. 21

I land er der sket 39 personskader og i by bare 9 personskader. Personskader i mødeuheld forekommer dermed mest i landzone. I landzone er der 30 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i mødeuheld, hvilket svarer til 32 % af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i Faxe Kommune. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader By 0 7 2 9 Land 9 21 9 39 Alle uheld 9 28 11 48 Figur 18 Personskader i mødeuheld fordelt på by/land. 4.3 Vejudformning 4.3.1 Uheld I alt er 162 uheld sket i kryds svarende til 31 % og 212 er sket på lige vej svarende til 41 %. Desuden en del uheld i kurver, 15 %. Bemærkelsesværdigt få uheld, 21, er sket i indkørsler, men dette kan skyldes at indkørsler også kan betragtes som kryds. Der ses nogenlunde samme fordeling af vejudformning mellem uheldsarterne, dog sker der relativt flere personskadeuheld på lige vej (41 % af personskadeuheld) end materielskadeuheld på lige vej (34 % af materielskadeuheld). Vejudformning Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld Kryds 49 86 27 162 Rundkørsel 1 2 2 5 Indkørsel 4 15 2 21 Kurve 20 25 31 76 Lige vej 57 78 77 212 Sti/Stikrydsning 4 1 4 Øvrig 5 22 4 31 Uoplyst 4 4 Alle uheld 140 228 148 516 Andel Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle uheld Kryds 35% 38% 18% 31% Rundkørsel 1% 1% 1% 1% Indkørsel 3% 7% 1% 4% Kurve 14% 11% 21% 15% Lige vej 41% 34% 52% 41% Sti/Stikrydsning 3% 0% 1% 1% Øvrig 4% 10% 3% 6% Uoplyst 0% 0% 3% 1% Alle uheld 100% 100% 100% 100% Tabel 7 Uheld fordelt på vejudformning. Henholdsvis antal og andel. 22

Figur 19 Uheld fordelt på vejudformning. 4.3.2 Personskader Generelt modsvarer personskadefordelingen i vejudformningen helt uheldsforelingen for samme. Dvs. der forekommer flest personskader på lige vej, 82, og dernæst i kryds, 58. Antal Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total personskader Kryds 7 28 23 58 Rundkørsel 0 1 0 1 Indkørsel 0 4 1 5 Kurve 3 14 10 27 Lige vej 9 42 31 82 Vej og sti 0 0 1 1 Sti/Stikrydsning 0 1 2 3 Øvrig 2 3 2 7 Uoplyst 0 0 0 0 Alle uheld 21 93 70 184 Andel Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total person skader Kryds 33% 30% 33% 32% Rundkørsel 0% 1% 0% 1% Indkørsel 0% 4% 1% 3% Kurve 14% 15% 14% 15% Lige vej 43% 45% 44% 45% Vej og sti 0% 0% 1% 1% Sti/Stikrydsning 0% 1% 3% 2% Øvrig 10% 3% 3% 4% Uoplyst 0% 0% 0% 0% Alle uheld 100% 100% 100% 100% Tabel 8 Personskader fordelt på hovedsituation. Henholdsvis antal og andel. 23

4.3.3 Vejudformning i by og land Lige vej er den hyppigst forekomne vejudformning i både by og land, idet der er sket henholdsvis 108 og 104 uheld på lige vej. I øvrigt sker mange krydsuheld i by, 91 (56 % af krydsuheld) og mange kurveuheld sker i land, 48 (63 % af kurveuheld). Figur 20 Uheld fordelt på vejudformning og zone. For by-uheld er de hyppigst forekomne vejudformninger kryds og lige vej med henholdsvis 33 % og 39 % af uheldene. Dermed sker 72 % af alle uheld i enten kryds eller lige vej. For uheld i landzone er næsten alle uheld sket på lige vej, i kurve eller i kryds med henholdsvis 44 %, 20 % og 29 % af alle landuheld. Samlet set er 72 % af uheldene sket på lige vej eller i kurve. Største forskel mellem by og land er, at der forholdsmæssigt er væsentligt flere uheld i kurver i land end i kurver i by. 24

Figur 21 Vejudformning for henholdsvis by og land. 4.3.4 Tema: Krydsuheld Da mange uheld sker i kryds er det valgt at foretage en temaanalyse af krydsuheld. Denne temaanalyse foretages med uheld, der er angivet som krydsuheld, og det totale antal uheld afviger derfor en smule fra den forrige opgørelse af krydsuheld, der brugte vejudformningen som parameter. Der er fra 2008 og frem været et markant fald i antal krydsuheld i Faxe Kommune i forhold til de foregående år. 25

Figur 22 Udvikling i antal krydsuheld (Krydsuheld er ja ). Af de 516 uheld i Faxe Kommune er 101 registreret som krydsuheld. 58 krydsuheld er sket i by og lidt færre, 43, er sket i land. Imidlertid sker der flest personskadeuheld i land-kryds end i by-kryds. Dette kan skyldes, at krydsuheldene i land er mere alvorlige end i by. By Land Alle uheld By Land Alle uheld Personskadeuheld 13 17 30 22% 40% 30% Materielskadeuheld 37 19 56 64% 44% 55% Ekstrauheld 8 7 15 14% 16% 15% Alle uheld 58 43 101 100% 100% 100% Tabel 9 Krydsuheld fordelt på by/land samt uheldsart. I alt sker 35 personskader i kryds svarende til 19 % af alle personskader i kommunen. Hovedparten af personskader i krydsuheldene sker i land, 63 %. Dette er på trods af at der sker færrest krydsuheld i land. Det gennemsnitlige antal personskader pr. krydsuheld er for land 0,51 og for by 0,22. Uheld i land-kryds giver altså markant flere personskader end i by-kryds, hvilket også indikerer, at alvorligheden i land er langt større end i by. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader By 1 8 4 13 Land 3 11 8 22 Alle uheld 4 19 12 35 Tabel 10 Personskader i krydsuheld fordelt på by/land. Den hyppigst forekomne hovedsituation i krydsuheld er 6-krydsende med svingning, som typisk er vigepligtsforseelser fra en trafikant fra en sekundærvej i et prioriteret kryds. Desuden er der forholdsvis mange uheld med hovedsituation 5-krydsende uden svingning. Der er også sket en del eneuheld i kryds. Hovedsituation i kryds Uheld Andel 0 Eneuheld 18 18% 1 Medkørende 6 6% 26

2 Modkørende 3 3% 3 Medkørende med svingning 10 10% 4 Modkørende med svingning 14 14% 5 Krydsende 18 18% 6 Krydsende med svingning 29 29% 7 Parkeringsuheld 1 1% 8 Fodgængeruheld 2 2% Alle uheld 101 100% Tabel 11 Krydsuheld fordelt på hovedsituation. I alt har 21 krydsuheld involveret lette trafikanter, hvoraf de 16 er i by. Pga. det lave antal uheld med lette trafikanter i kryds, vurderes det ikke at være et udpræget problem for Faxe kommune. Antallet af uheld med lette trafikanter (cyklister) hænger naturligvis også sammen med en begrænset cykeltrafik. By Land Alle uheld Uheld uden lette trafikanter 42 38 80 Uheld med lette trafikanter 16 5 21 Alle uheld 58 43 101 Tabel 12 Krydsuheld og lette trafikanter. 27

4.4 Trafikanttyper 4.4.1 Uheld Nedenstående tabel viser partkombinationer for trafikanterne i uheld inklusiv faste genstande. Rækkefølgen i parterne angiver ikke elementnummer. Bil Bil-Bil 153 30% Bil-Varebil 37 7% Bil-Lastbil/Bus 24 5% Bil-MC 15 3% Bil-Knallert 31 6% Bil-Cykel 30 6% Bil-Fodgænger 10 2% Bil-Genstand 90 17% Bil-øvrigt 45 9% Alle biluheld 435 84% Lastbil/Bus Lastbil-Bil 24 5% Lastbil-varebil 2 0% Lastbil-Lastbil 2 0% Lastbil-Knallert 2 0% Lastbil-Cykel 2 0% Lastbil-Fodgænger 1 0% Lastbil-Genstand 6 1% Lastbil-Øvrigt 1 0% Alle lastbiluheld 40 8% Varebil Varebil-Bil 37 7% Varebil-Varebil 3 1% Varebil-Lastbil 2 0% Varebil-MC 1 0% Varebil-Knallert 3 1% Varebil-Cykel 3 1% Varebil-Fodgænger 1 0% Varebil-Genstand 9 2% Varebil-Øvrigt 10 2% Alle varebiluheld 69 13% Knallert Knallert-Bil 31 6% Knallert-Varebil 3 1% Knallert-Lastbil/Bus 2 0% Knallert-Knallert 3 1% Knallert-Cykel 5 1% Knallert-Fodgænger 0 0% Knallert-Genstand 5 1% Knallert-øvrigt 7 1% Alle knallertuheld 56 11% Cykel Cykel-Bil 30 6% Cykel-Varebil 3 1% Cykel-Lastbil/Bus 2 0% Cykel-Knallert 5 1% Alle cykeluheld 40 8% Tabel 13 Partskombinationer i uheld. 28

De involverede parter i uheldene er primært biler, hvor der i 435 af de 516 uheld har været en bil impliceret svarende til 84 %. Den hyppigste modpart i biluheld er andre biler, som udgør 153 uheld (30 % af alle) samt påkørsel af faste genstande på eller uden for kørebanen med 90 uheld (17 % af alle). I alt har 8 % af alle uheld inkluderet lastbiler/busser og 13 % har inkluderet varebiler. Bemærkelsesværdigt er det, at hele 11 % af alle registrerede uheld har involveret knallerter. Knallerter har primært være i uheld med biler. Knallertuheld er altså et udpræget problem i Faxe Kommune. 4.4.2 Personskader Langt de fleste personskader er sket på bilister. I alt er 106 bilister kommet tilskade hvilket er 58 % af alle personskader i Faxe kommune. Derefter følger knallerter, som står for 16 % af alle personskader. De dræbte fordeler sig på 13 i biler, 3 i varebiler og 5 på MC/Knallert45. Figur 23 personskader fordelt på elementart. 4.4.3 Tema: Cyklist- og knallertuheld I kommunen har der været en knallert involveret i 56 uheld og en cyklist i 40 uheld. Samlet har 91 uheld involveret cykler eller knallerter. I alt er 29 knallertførere og 16 cyklister kommet til skade, svarende til 25 % af alle personskader i kommunen. Der foretages derfor en temaanalyse af uheld med disse trafikanter. Generelt ses en lettere faldende tendens for uheld med cykler/knallerter. 29

Figur 24 Udvikling i uheld med cykler/knallerter. Uheld med cyklister og knallerter forekommer primært i byerne, hvilket fremgår af følgende kort. Der ses en markant uheldskoncentration i Haslev. 30

Figur 25 Uheld med cykler og knallerter i Faxe Kommune. I lighed med kortlægningen, sker hovedparten af cyklist/knallertuheld i by, 74 %. Over halvdelen af cyklist/knallertuheld i land er personskadeuheld, hvilket indikerer uheldene i land er alvorlige. By Land Alle uheld By Land Alle uheld Personskadeuheld 25 14 39 64% 36% 100% Materielskadeuheld 30 7 37 81% 19% 100% Ekstrauheld 12 3 15 80% 20% 100% Alle uheld 67 24 91 74% 26% 100% Tabel 14 Cyklist/knallertuheld fordelt på By/land. Der er ingen dræbte cyklister eller knallertførere i Faxe Kommune. Derimod er 45 tilskadekomne, hvoraf de 67 % er i byer. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle personskader By 0 18 12 30 Land 0 8 7 15 Total 0 26 19 45 31

Tabel 15 Personskader i uheld med cykler/knallerter. I alt er 43 % af cykel/knallertuheldene sket i kryds og 31 % på lige vej. Uheld på lige vej er ofte på lokaliteter med blandet trafik i kørebanen eller ve indkørsler, som fejlagtigt er angivet som lige vej. Personskade uheld Materielskade uheld Ekstrauheld Alle uheld Andel Kryds 16 19 4 39 43% Rundkørsel 1 1 2 2% Indkørsel 3 3 2 8 9% Kurve 4 3 7 8% Lige vej 10 9 9 28 31% Sti/Stikrydsning 4 4 4% Øvrigt 1 2 3 3% Alle 39 37 15 91 100% Tabel 16 Uheld med cykler/knallert fordelt på vejudformning. 32

4.5 Aldersfordeling Aldersfordelingen af personer i uheld foretages på baggrund af aldersgrupperinger, som afspejler forskellige transportbehov. 0-5 år: Børn og spædbørn, som ikke færdes på egen hånd. 6-15 år: Skolebørn uden mulighed for kørekort til motorkøretøjer. 16-17 år: Ældste skoleelever med mulighed for knallertbevis. 18-24 år: Unge trafikanter med mulighed for kørekort. 25-74 år: Arbejdende og mobile personer. >74 år: Ældre med begrænset mobilitet og transportbehov. Aldersfordelingen for personer i uheld i henhold til disse grupperinger er vist i Figur 26. I aldersgruppen 18-24 år er der flest implicerede i uheld og også flest personskader til trods for, at aldersgruppen spænder over 7 årgange og de fleste andre 10 årgange. Det ses samtidig, at fra 45-års alderen falder hyppigheden for personer impliceret i uheld. Personskader følger samme tendens. Medpassagerer, der ikke har pådraget sig personskade indgår ikke i VIS - databasen og tælles dermed ikke med som involveret part i uheld. Antallet af uskadte personer i databasen er derfor et udtryk for antal uskadte førere. Personskadede medpassagerer tæller med i statistikken. Figur 26 Aldersfordeling og personskadegrad for personer i uheld. Kønsmæssigt er der klart overvægt af uheld med mænd, idet 66 % af alle involverede parter er mand. Særligt i aldersgrupperne 16-17 og 18-24 år er mænd overrepræsenterede, idet ca. 75 % af personer i uheld i disse aldersgrupper er mænd. 33

Figur 27 Aldersfordeling og køn for personer i uheld. Køretøjstypefordelingen for aldersgrupperne afspejler de udfoldelsesmuligheder, som personerne har gennem livet. Cykeluheld sker primært for 6-15 årige, som endnu ikke har mulighed for knallertbevis eller kørekort. Knallertuheld forekommer primært for 16-17 årige, som endnu ikke kan have kørekort, men også for ældre personer op til 54 år. Derefter ses ingen nævneværdig personmængde i knallertuheld. Personer i bil stiger drastisk, når kørekort bliver en mulighed og falder derefter gradvist. Figur 28 Aldersfordeling og trafikanttype for personer i uheld. 34

Nedenstående Figur 29 viser køretøjtypernes andel for hver aldersgruppe. For 6-15 årige skolebørn har 54 % af de implicerede parter været på cykel, for 16-17 årige har 67 % af de implicerede parter været på knallert og for de 18-24 årige har 81 % af de implicerede parter været i personbil. For de øvrige aldersgrupper udgør bil også en meget høj andel, dog typisk lidt lavere end for 18-24 årige. Figur 29 Aldersfordeling og trafikanttype for personer i uheld vist som andel af aldersgruppe. Uheldsrisikoen udtrykt som antal personer i uheld pr. 10.000 indbyggere er et mål for, hvor hyppigt en personer i hver aldersgruppe er impliceret i uheld i forhold til, hvor mange indbyggere der er i aldersgruppen. Uheldsrisikoen giver derfor et mere reelt billede af, hvor hyppigt en person i Faxe Kommune impliceres i et uheld. Uheldsrisikoen er klart størst for aldersgruppen 18-24 år, idet der er 142 ud af 10.000 indbyggere impliceret i uheld om året, hvilket er over tre gange så hyppigt som gennemsnittet. I aldersgruppen 25-34 år er der også mange personer i uheld i forhold til resten, idet uheldsrisikoen er ca. to gange så høj som gennemsnittet. Fra 25 års alderen falder uheldsrisikoen jævnt. 35

Figur 30 Personer i uheld pr. 10.000 indbyggere pr. år fordelt på aldersgruppe. 4.6 Tidsvariation Uheldenes fordeling over året er vist i Figur 31. De mest uheldsbelastede måneder er januar og november. Færrest uheld ses i februar og marts. Uheldsforekomst stiger hen over foråret og topper i maj-juni, falder i sommermånederne og stiger igen i løbet af efteråret. Figur 31 Uheld fordelt på måned. 36

Årstiderne påvirker transportvanerne, hvilket afspejles i uheldsstatistikken. Uheld med cykler/knallerter vokser således hen over foråret, er højt gennem sommeren, og falder igen fra november. De måneder med flest cykler/knallerter involveret i uheld er maj-juni og august-oktober. Figur 32 Cykel/Knallertuheld fordelt over året. Uheldenes fordeling over døgnet viser at der er en markant stigning i uheld i eftermiddagstimerne, som topper i spidstimerne. I morgenspidstimerne sker der væsentligt færre uheld, hvilket ofte skyldes, at man om morgenen er mere opmærksom samt mere hensynsfuld i trafikken. Desuden udgør personskadeuheldene en stor andel af alle uheld i nattetimerne, hvilket kan skyldes høj fart og spritkørsel og herved potentielt større risiko for alvorlige uheld. Figur 33 Uheldenes fordeling over døgnet. 37

5. FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONENS IND- SATSOMRÅDER Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om reduktion af personskader i trafikken fra 2005 til 2012 med 40 % skal i høj grad bæres af de fem indsatsområder fart, sprit, sele, cyklister og unge. For Faxe Kommune betyder det, at en reduktion af personskader for hvert indsatsområde kan bidrage til, at Faxe kommune samlet set overholder målsætningen. I dette afsnit gives et overblik over, hvorledes billedet ser ud for Faxe Kommune for hvert indsatsområde, og om det går den rigtige vej for hvert indsatsområde med henblik på at overholde målsætningen. Desuden er personskaderne for hvert indsatsområde kortlagt (bortset fra uheld med trafikanter uden sele og uheld med unge bilførere, da disse er personafhængige og ikke lokalitetsafhængige). 5.1 Høj fart Fartuheld defineres som et uheld, hvori en eller flere parter har haft en skønnet hastighed højere end den tilladte hastighedsgrænse. Reduktion af fart mindsker uheldsrisikoen alvorlighedsgraden af uheldene drastisk og kan forebygges både på lokaliteter samt gennem kampagner og oplysning. I Faxe kommune er der registreret 51 fartuheld i perioden 2006-2010, heraf 18 med personskade. Dette tal skal ses i lyset af, at der i mange tilfælde ikke er registreret en skønnet hastighed for de implicerede parter, og tallet er derfor reelt større. I 2005 er der registreret 3 personskader i fartuheld, hvilket skal reduceres til 1,8 i 2012 for fartuheld specifikt. I forhold til denne målsætning overholder Faxe Kommune generelt målsætningen for fartuheld. Reduktionen af personskader i fartuheld medvirker altså til, at Faxe Kommune kan overholde den samlede målsætning, om end tallene er så små, at der ikke bør konkluderes for meget. Figur 34 Personskader i fartuheld sammenholdt med målsætningen. Der sker mange fartuheld byerne, men også på landevejene. De mange fartuheld i byerne kan ske pga. lave hastigheder i forhold til landevejene, hvor hastigheden er høj og fremkommeligheden der- 38

med er stor. Trafikanterne er således vant til at færdes med 80 km/t i kommunen, og når de når ind i byerne, forceres hastigheden med større risiko for uheld. Figur 35 Fartuheld. 5.2 Sprit Sprituheld defineres som et uheld, hvori en eller flere af parterne har været alkoholpåvirket med en promille over grænsen på 0,5. Sprituheld er i sig selv svære at forhindre, da en alkoholpåvirket trafikant agerer anderledes end forudset, men forebyggende kampagner kan være med til at reducere antallet af spritkørsler og dermed risikoen for sprituheld. I Faxe Kommune er der i perioden 2006-2010 registreret 93 sprituheld heraf 41 med personskade. Dette svarer til, at der i 18 % af alle uheld i kommunen har været sprit involveret. Dette tal er forholdsvis højt. Fra 2005 til 2010 er der dog generelt sket en gradvis reduktion i personskader i sprituheld. I årene 2003-2005 er der sket gennemsnitligt 11 personskader i sprituheld om året, hvilket i 2012 skal reduceres til 6,6. I forhold til færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af personskader med 40 % fra 2005 til 2012, heriblandt personskader i sprituheld, overholder Faxe 39

Kommune målsætningen for sprituheld specifikt. (Det er ikke relevant at sammenligne år 2005 med øvrige år, da der er en markant afvigende tendens i netop 2005. Derfor tages gennemsnittet for 2003-2005 som udgangspunkt for målsætningen.) Reduktionen af personskader sprituheld medvirker altså til, at Faxe Kommune kan overholde den samlede målsætning. Figur 36 Personskade i sprituheld sammenholdt med målsætningen. På landevejene er sprituheldene primært med personskade og i byer primært med materielskade. Forskellen kan skyldes, at de materielskadeuheld der sker på landevejene typisk er eneuheld og ikke rapporteres til politiet, da der er sprit involveret, hvorimod der i byer oftere påkøres genstande og andre trafikanter, som derigennem indrapporterer uheldet. 40

Figur 37 Sprituheld. 5.3 Manglende sele Personskade uden sele defineres som at en personskadet trafikant ikke har anvendt sele, uanset om vedkommende er fører eller passager. Målsætningen går på at reducere antallet af personskader på trafikanter uden selebrug. I Faxe Kommune er der i perioden 2006-2010 registreret 33 personskader på personer uden brug af sele. I årene 2003-2005 er der sket gennemsnitligt 6,3 personskader på personer uden sele om året, hvilket i 2012 skal reduceres til 3,8. I forhold til færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af personskader på personer uden sele med 40 % fra 2005 til 2012, overholder Faxe Kommune ikke målsætningen for manglende selebrug specifikt. (Det er ikke relevant at sammenligne år 2005 med øvrige år, da der er en markant afvigende tendens i netop 2005. Derfor tages gennemsnittet for 2003-2005 som udgangspunkt for målsætningen.) Da målsætningen ikke overholdes for indsatsområdet sele bidrager dette indsatsområde ikke til, at Faxe Kommune kan overholde den samlede målsætning. Målrettede indsatser for selebrug bør foretages, så man kan styrke en po- 41

sitiv udvikling for personskadede trafikanter i Faxe Kommune med henblik på at overholde den samlede målsætning. Figur 38 Personskader på personer uden sele sammenholdt med målsætningen. Af de personskadede uden sele er 30 passagerer enten på forsæde eller bagsæde, hvilket udgør 40 % af alle personskader på personer uden sele. Det er dermed både førere og passagerer der kommer til skade, når de ikke bruger sele. Figur 39 Personskader på personer uden sele fordelt på personart. 42

5.4 Cyklister Et cyklistuheld defineres som et uheld, hvor en af parterne har været cyklist. Målsætningen går på at reducere antallet af personskadede cyklister. I Faxe Kommune er der registreret 16 personskader på cyklister, hvilket er meget lavt. I 2005 er der i Faxe Kommune registreret 6 personskader på cyklister, som i målsætningen skal reduceres til 3,6 i 2012. I forhold til denne målsætning overholder Faxe Kommune klart målet om reduktion af personskadede cyklister, om end tallene er så lave, at der ikke bør konkluderes for meget, idet små variationer i personskader giver store udsving forholdsmæssigt. Figur 40 Personskader på cyklister sammenholdt med målsætningen. Cyklistuheldene er næsten udelukkende sket i byerne, hvor de største cyklistmængder færdes. På landeveje kan separate stisystemer og mindre cykeltrafik være medårsag til de få uheld her. For mere statistik om cyklistuheld se under 4.4.3Tema: Cyklist- og knallertuheld. 43

Figur 41 Cyklistuheld. 5.5 Unge bilførere Unge bilførere er nye, urutinerede trafikanter, og et uheld med unge bilførere defineres som et uheld, hvor mindst en af bilførerne er mellem 18-24 år. Bil inkluderer her bil, varebil, lastbil og bus. Målsætningen går på at reducere det samlede antal personskader i uheld med unge bilførere, altså personskader på trafikanter i og uden for det køretøj, der føres af en ung trafikant. I perioden 2006-2010 er der i Faxe Kommune sket 58 personskader i uheld med unge bilførere, hvilket svarer til 32 % af alle personskader i kommunen. Unge bilførere er dermed involveret i uheld, der forårsager en stor del af personskader i kommunen, men dette er ikke ensbetydende med, at unge bilførere forårsager uheldene de er bare medvirkende i uheldet. 31 af personskader er på de unge bilførere selv, 6 personskader er på medpassagerer i køretøjet ført af en ung bilfører og 21 personskader er sket på andre trafikanter. I 2005 er der i Faxe Kommune registreret 16 personskader i uheld der har involveret unge bilførere, hvilket skal reduceres til 9,6 i 2012 for at overholde målsætningen. I forhold til dette overholder Faxe Kommune generelt set målsætningen, idet der er en faldende tendens over årene, men små udsving undervejs kan i sidste ende medvirke til, at reduktionen ikke kan overholdes. 44

Figur 42 Personskader i uheld med unge bilførere sammenholdt med målsætningen. 45

6. SAMMENFATNING AF UHELDSANALYSEN Uheldsanalysen peger overordnet set på områder, hvor der kan gøres et arbejde for at forbedre trafiksikkerhedsforholdene i Faxe Kommune. Generelt set står det ikke så godt til for Faxe Kommune når man ser på antallet af personskader i trafikken pr. indbygger for perioden 2006-2010. I alt har 6,5 personer pr. 10.000 indbyggere kommet alvorligt til skade på kommunevejene hvert år, hvilket er det højeste antal blandt alle kommuner på Sjælland/Lolland/Falster. I perioden 2006-2010 er der på kommunevejen i Faxe Kommune sket 516 uheld med 184 personskader, hvoraf 21 er trafikdræbte. Generelt ses en faldende tendens i antal personskader og uheld, og sammenholdes med færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af uheld med 40 % frem mod 2012 med udgangspunkt i niveauet for 2005 ser det ganske positivt ud for Faxe Kommune, idet målsætningen allerede er nået. Til det skal siges, at niveauet i 2005-2008 generelt var rigtigt højt og dette bidrog også til den dårlige uheldsstatistik for kommunen, men de sidste års nedgang er medvirkende til, at Faxe Kommune for tiden ser en positiv udvikling. Nærværende uheldsanalyse har beskrevet uheldene i Faxe Kommune for perioden 2006-2010 ved at kortlægge uheldsmønstre og analysere udvalgte temaer. By/Land I alt sker 54 % af uheldene i land og der er tendens til at uheldene er alvorligere i land end i by, idet der oftere sker personskade. 20 ud af 21 trafikdræbte i perioden er forekommet i land. De alvorlige landevejsuheld i Faxe Kommune vurderes dermed at være et stort problem. Hovedsituation Eneuheld er den hyppigst forekomne uheldstype og udgør 31 % af uheldene. Der sker stort set lige mange eneuheld i by som i land. I øvrigt sker der mange strækningsuheld, og bagendekollisioner og frontalkollisioner udgør tilsammen 25 % af alle uheld i kommunen. Uheld med krydsende trafikanter sker hyppigst i byerne. De fleste personskader sker i eneuheld, 28 %, og frontalkollisioner, 26 %, og 43 % af de trafikdræbte er i frontalkollisioner på landeveje. For eneuheldene specifikt sker 52 % på lige vej og 34 % i kurver og resten i kryds/indkørsler eller øvrige lokaliteter. Der er altså klart flest eneuheld på strækninger. Eneuheld og frontalkollisioner på landevejene vurderes at være et stort problem i Faxe Kommune. Vejudformning Den hyppigst forekomne vejudformning ved uheldene er lige vej, men krydsuheld forekommer også i 31 % af tilfældene, hvor der sker lidt flere krydsuheld i by end i land. I land er der dog større sandsynlighed for at krydsuheldet er et personskadeuheld. Der sker i øvrigt bare 21 uheld med lette trafikanter i kryds, hvilket er ganske lidt. Langt de fleste personskader, 45 %, er sket på lige vej og 32 % er sket i kryds. Strækningsuheld er dermed den mest uheldsbelastede vejudformning i Faxe Kommune. Trafikanttyper Den hyppigst sete trafikanttype i uheldene er bil, som er medvirkende i 84 % af uheldene. Derefter kommer knallert, som er medvirkende i 11 % af uheldene og cyklister i 8 %. 46

Det høje antal uheld med knallert involveret giver sig også til udtryk i personskader, hvor 16 % af alle personskadede trafikanter i kommunen er på knallertførere, hvilket kun overgås af bilister. I alt er 74 % af alle uheld med enten cykler/knallerter sket i by og 43 % af uheldene sker i kryds. I øvrigt er der ingen dræbte cyklister eller knallertførere i analyseperioden. Knallerter og biler i uheld vurderes dermed at være de største problemområder for trafiksikkerheden i Faxe Kommune. Aldersfordeling De 18-24 årige er stærkt overrepræsenterede i uheld, idet de er impliceret over tre gange så hyppigt i uheld som en gennemsnitlig borger set i forhold til indbyggertallet. I denne aldersgruppe er det primært bilister, der forulykker. I alderen 6-15 (skolebørn) er over halvdelen af de uheldsimplicerede parter cyklister. I alderen 16-17 år (knallertalderen) er 66 % af de implicerede parter i uheld på knallert. For de øvrige aldersgrupper er 75 % bilister. Knallertførere i alderen 16-17 år og unge generelt mellem 18-24 år vurderes dermed at være det største problemområde trafikantgruppemæssigt i Faxe Kommune. Tidsvariartion Uheldsstatistikken viser, at uheldsforekomsten stiger hen over foråret, falder i sommerperioden og stiger igen i løbet af efteråret. Cyklist/knallertuheld forekommer primært i perioden april-oktober. Der ses desuden en markant større uheldsforekomst om eftermiddagen end øvrige tidspunkter. I forhold til tidsvariationen for uheldene i Faxe Kommune vurderes der ikke at være anormaliteter. Færdselssikkerhedskommissionens indsatsområder Selvom Faxe Kommune generelt set følger færdselssikkerhedskommissionens målsætning om reduktion af personskader i trafikken er der indsatsområder, hvor det halter. Herunder følger indsatsområderne unge bilførere og sele ikke målsætningen, idet udviklingen ikke er positiv nok. Imidlertid er uheld med høj fart, sprituheld og cyklister involveret under målsætningsniveauet, og niveauet skal bare holdes frem til 2012. 47