Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Relaterede dokumenter
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Dagsorden Politisk dagsorden fra BUTM18 - Dannelse, uddannelse og inddragelse. Aktuelle Interesser

Forord. Læsevejledning

Præsentation. Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Hvordan kan skolerne implementere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen?

Princip 0 - Model for Søndersøskolens principper

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Fælles Skoleudvikling

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Aftale mellem BUU og Brug Folkeskolen om Brug Folkeskolens aktiviteter

2017 indsatsplan for Risbjergskolen. Forældretilfredshed

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Velkommen i skolebestyrelsen. 21. januar 2017

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Mødet indledes med en kort rundtur på Afd. Absalon ved Pædagogisk leder Michael Larsen ca. 20 min. Vi mødes i skolens fællesrum.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Stillings- og personprofil

Skolestrategi juni 2014

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Årsberetning Korsvejens Skole Christensen, Kristina

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

REFERAT Emne: Skolebestyrelsesmøde

Referat af skolebestyrelsesmøde på Kildevældsskolen 21. august 2018 kl

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Skolebestyrelsernes dag

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

I modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Referat - Skolebestyrelsesmøde Skolecenter Jetsmark

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skolernes mål og handleplaner

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Transkript:

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier i folkeskolen, arbejder med Lær med Familien: det politiske udvalg med ansvar for skoleområdet, forvaltningen med ansvar for skoleområdet, skolebestyrelsen, skoleledelsen, særlige ressourcepersoner (tovholdere), pædagogisk personale, elever og forældre. Opgaven er forskellig for de forskellige aktører, men fælles er, at alle bør opnå en grundlæggende viden om, hvorfor det er vigtigt at samarbejde med familierne om elevernes læring. Samtidig skal hver aktør kende egen rolle i forhold til at understøtte, at det sker. Elevens læring står i centrum, og er det alle aktører retter deres opmærksomhed mod. I Lær med Familien tager vi udgangspunkt i denne model, som rummer de relevante aktører: Forældre Personale Pædagogisk Tovholderne Elevens læring Skoleledelsen Skolebestyrelsen Forvaltningen Politisk udvalg Opbakningen fra aktørerne i de yderste ringe i cirklen bidrager til at fastholde og dermed forankre indsatsen over længere tid. 2

Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen kan retningssætte og understøtte familiesamarbejdet i forhold til elevernes læring på den enkelte skole. Skolebestyrelsen kan styrke samarbejdet med forældre om deres børns læring på følgende måder: 1. Princip Skolebestyrelsen kan udarbejde retningsgivende principper for skolens arbejde med forældresamarbejde i forhold til elevernes læring. Det kan være et selvstændigt princip eller elementer i de lovpligtige principper Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet og Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen jf. 44 i folkeskoleloven. Principformuleringerne skal afspejle de mål og værdier, der er belæg for, har betydning i forhold til forældresamarbejde om barnets læring: a. At alle forældre ses som en ressource for barnets læring og dermed er i stand til at understøtte det, barnet lærer i skolen og barnets læring i det hele taget. b. At skolen tager ansvar for at inddrage forældrene i, hvordan de kan understøtte elevens opnåelse af de konkrete læringsmål. c. At skolens samarbejde med forældrene har barnets læring i centrum. d. At skolen, i samarbejdet med forældrene, har fokus på barnets progression. e. At skolens samarbejde med forældrene også tager hensyn til forældres forudsætninger og hjemmets ressourcer. f. At skolen sikrer tydelig kommunikation med forældrene om elevernes læring, og hvad formålene er med undervisningen. a. En redegørelse fra skolelederen for arbejdet med og resultaterne af forældresamarbejdet samt ved at spørge ind til, hvad ledelsen gør ift. personalet og forældrene for at holde fremdrift i arbejdet, ikke mindst i forbindelse med implementering af Lær med Familien. b. Status fra personale- og elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen om deres syn på samarbejdet og resultaterne i hverdagen. c. Tilbagemeldinger fra kontaktforældrene om deres tilfredshed med samarbejdet om deres barns læring, fx gennem et årligt møde eller spørgeskema. d. Resultater fra eventuel forældretilfredshedsundersøgelse. 3. Kommunikation Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter kan bidrage med kommunikation med øvrige forældre om skolens holdninger til og arbejde med forældresamarbejde i forhold til elevernes læring. Det kan fx ske på forældremøder, til mødet for årsberetningens fremlæggelse eller besked på ForældreIntra. I særlig grad kan skolebestyrelsen have fokus på skolestartsforældre. Skolebestyrelsens personaleog elevrepræsentanter kan bidrage med formidling til deres egne baglande. Samlet set kan skolebestyrelsen give skole-hjemsamarbejdet om børns læring opmærksomhed, udarbejde principper, føre tilsyn og virke som ambassadører for Lær med Familien over for forældre og personale. Skolebestyrelsen skal sikre sig, at budgetfordelingen giver skolelederen reel mulighed for at realisere skolebestyrelsens hensigter i princippet. 2. Tilsyn Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolens arbejde med forældresamarbejde, bl.a. i forhold til skolens principper. Det kan fx indføjes i skolebestyrelsens årshjul, så det er på dagsordenen en gang om året. Skolebestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet inddrage: 3

Forvaltningen med ansvar for skolevæsenet Skoleforvaltningen kan understøtte familiesamarbejdet i forhold til elevernes læring på kommunens skoler. Skoleforvaltningen kan styrke samarbejdet med forældrene om deres børns læring på følgende måder: 1. Ejerskab Skoleforvaltningen kan tage ejerskab for Lær med Familien og arbejde for, at indsatsen udbredes til alle skoler i kommunen. 2. Tilsyn Skoleforvaltningen kan føre tilsyn med, om skolerne arbejder systematisk og målrettet med forældresamarbejde i forhold til elevernes læring i regi af Lær med Familien. Dette tilsyn kan ske følgende steder: a. Tilsyn med, om skolebestyrelserne har fastsat det lovpligtige princip om Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet og Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. b. Tilsyn med, om skolelederne har tilstrækkeligt fokus på forældresamarbejde ift. kommunalbestyrelsens skolepolitik, skolebestyrelsens principper og ved brug af Lær med Familien. c. Kvalitetsrapport kan tilføres en ekstra målsætning om forældresamarbejde i forhold til elevers læring. Skoleforvaltningen udvikler relevant datasæt, så målopfyldelsen kan monitoreres, fx gennem forældretilfredshedsundersøgelse. 3. Støtte Støtten kan antage følgende former: a. Skoleforvaltningen kan tilbyde skolerne kommunal pædagogisk konsulentbistand inden for forældresamarbejde. b. Skoleforvaltningen kan tilbyde efteruddannelse af tovholdere på skolerne, der får speciale i skole-hjem-samarbejdet i regi af Lær med Familien. c. Skoleforvaltningen kan allokere midler til skolerne til deres udvikling af forældresamarbejde i regi af Lær med Familien. d. Skoleforvaltningen kan etablere videndeling mellem skolerne. Samlet set kan skoleforvaltningen prioritere implementeringen af Lær med Familien på kommunens skoler, holde igen med andre projekter under denne implementering samt bistå med support og facilitering via kommunale ressourcepersoner. 4

Det politiske udvalg for skolevæsenet Kommunalpolitikerne kan retningssætte og understøtte en prioritering af familiesamarbejde i forhold til elevernes læring. Kommunens politiske udvalg for skolevæsenet kan styrke samarbejdet med forældre om deres børns læring på følgende punkter: 1. Skolepolitik Skoleudvalget kan sørge for, at forældresamarbejde i forhold til elevernes læring bliver en prioritet i kommunens skolepolitik eller børne- og ungepolitik. Det kan fx være gennem formulering af: a. At kommunen vil styrke skolernes samarbejde med forældrene om deres børns læring. b. At kommunen vil styrke kommunikationen med forældrene om, hvordan de kan etablere et godt læringsmiljø for barnet i hjemmet. 2. Skolestrategi Skoleudvalget kan træffe beslutning om: a. At anbefale Lær med Familien til alle kommunens skoler til sikring af et godt forældresamarbejde i forhold til elevernes læring. b. At kommunen vil støtte skolebestyrelserne i deres arbejde for at styrke samarbejdet med forældrene om deres børns læring. c. At kommunen tager ansvar for at understøtte skolerne i deres arbejde for øget forældresamarbejde. 3. Forældretilfredshedsundersøgelser Skoleudvalget kan træffe beslutning om at iværksætte årlige forældretilfredshedsundersøgelser. Forældretilfredshedsundersøgelserne skal indhente forældrenes syn på skolevæsenet, herunder hvor tilfredse de er med samarbejdet med skolerne om deres børns læring. Resultaterne skal bruges af kommunen og skolerne til at højne kvaliteten af samarbejdet, herunder skolernes samarbejde med forældrene i forhold til elevernes læring. 4. Dialog med skolebestyrelserne Skoleudvalget kan sørge for, at forældresamarbejde sættes på dagsordenen én gang årligt til de lovpligtige dialogmøder (eller det fællesrådgivende organ) med skolebestyrelserne jf. folkeskolelovens 46 a. Mødet kan tage udgangspunkt i resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen for de enkelte skoler og kan tilrettelægge en videndeling mellem skolerne om succeser og forhindringer i arbejdet. Det kan også adressere, hvordan kommunen bedst kan støtte skolerne i deres arbejde med forældresamarbejde. Samlet set kan det politiske udvalg prioritere implementering af Lær med Familie på kommunens skoler, holde igen med andre projekter under denne implementering samt sikre, at politikker og strategier på området afspejler, at skole-hjem-samarbejde om børns læring er af høj prioritet. 5