VOKSENLIV ET DØGNSTØTTENDE TILBUD EFTER 85 INDLEDNING Socialpsykiatrisk Center Slagelse etablerer et døgnstøttende tilbud Voksenliv - for borgere i alderen 18-40år med et massivt støttebehov, men med et ønske om at bo i egen bolig. Vi ved i dag, at selv borgere med massive psykiske vanskeligheder kan komme sig og blive selvforvaltende borgere med lidt eller helt uden støtte. Derfor er målet for selv borgere med et stort støttebehov, at de på sigt bliver så selvhjulpne som muligt i egen bolig og i livet generelt. Denne gruppe borgere blev tidligere traditionelt støttet i døgninstitutioner og kun i meget få tilfælde udsluset fra døgninstitutionerne. En række undersøgelser har imidlertid vist at, at større eller massiv periodevis støtte til denne målgruppe i eget hjem, ofte resulterer i en højere grad af selvhjulpethed og selvforvaltning af eget liv. Voksenliv er et eksempel på, hvordan udviklingen af sociale indsatser går i retning af en deinstitutionalisering, hvor en individuelt tilrettelagt indsats bygges op omkring normale leve- og boligforhold. Denne tilgang baseres på housing first-princippet, som består i, at der tidligt i et indsatsforløb etableres en stabilisering af boligsituationen i form af en permanent boligløsning samtidig med, at der gives den fornødne individuelle sociale støtte til den enkelte. Voksenliv er et alternativ dels til de mere klassiske 107 døgntilbud, men også til forskellige private/anden aktør tilbud rettet mod målgruppen. MÅLGRUPPE Voksenliv er et døgnstøttende tilbud til skrøbelige, udsatte og sen- modne unge (18-40år), som ønsker at bo for sig selv, og som på nuværende tidspunkt har behov for omfattende støtte til at klare sig i egen bolig og til at mestre livet generelt. Målgruppen for tilbuddet er forholdsvis bred,der er tale om: Borgere med massive psykosociale udfordringer Borgere med let til moderat autisme Borgere med psykiatrisk lidelse i henhold til jvf icd-ti* i skala fra F06-F99 Borgere med hjerneskade og psykiatrisk overbygning Borgere med psykiatrisk lidelse med overbygning af hjerneskade Væsentligt for målgruppen er borgerens ønske om at bo i egen bolig og ikke mindst borgerens motivation for progression og personlig udvikling.
Det er essentielt, at borgeren er motiveret for at samarbejde om at udarbejde en handleplan med individuelle mål og arbejde målrette efter denne handleplan med støtte fra Voksenliv. Eftersom støtten foregår med udgangspunkt i borgerens eget hjem, er det ikke en hindring, at borgeren har et misbrug, og indsatsen kan om relevant - inkludere støtte til behandling i regi af fx misbrugscenter. Side 2/9 MASSIV PERIODEVIS STØTTE I EGEN BOLIG (HOUSING FIRST) KONTRA DØGNTILBUD Tilbuddet Voksenliv retter sig imod borgere med et massivt støttebehov, som ikke nødvendigvis vil profitere af et institutionaliseret døgntilbud. Det kan have en række konsekvenser at bo i et døgntilbud, hvor den enkelte ikke bor i egen bolig og måske ikke tager tilstrækkeligt ansvar for sin bolig og sin dagligdag på samme måde som, hvis den enkelte bor i egen bolig. Institutionelle rammer kan påvirke den enkeltes adfærd. Personalet er helt tæt på, hvilket kan være en hjælp, men også kan betyde, at den enkelte lægger ansvaret fra sig og ikke prøver at finde løsninger i eget liv, som han/hun måske ville gøre, hvis hjælpen var en lille smule længere væk. Der er også en fare for at blive stigmatiseret af sine omgivelser. Døgntilbud kan risikere at marginalisere den enkelte på en måde, som ikke altid er befordrende for at komme sig fra psykisk sygdom og atter blive selvforvaltende i eget liv. En borger, der bor i egen bolig og har et dagsprogram i hverdagen, er tættere på det almindelige liv. Rent fysisk befinder borgeren sig i civilsamfundet, hvor alle andre også bor og færdes. På den måde er det lettere for den enkelte at være mere og andet end sin udfordringer, hvilket netop er meget centralt i en recovery-proces. Der vil være nogle andre typer reguleringsmekanismer i spil, når man f.eks. bor ved siden af mennesker, der ikke er omfattet af et døgntilbud. Der vil være andre netværksmuligheder og andre forventninger til den enkelte i omgivelserne. De fleste andre mennesker lever deres hverdagsliv i civilsamfundet og i mindre lokalmiljøer præget af en vis form for diversitet og mangfoldighed. Et tilbud som Voksenliv tager ikke borgeren væk fra denne normaliserende ramme, men tager netop afsæt i, at borgeren bor i egen bolig. Egen bolig er platformen for Voksenlivs systematiske støtte mhp. at borgeren kommer til at fungere i civilsamfundet sammen med og på linie med alle andre. Er der ikke partout behov for et institutionaliseret døgntilbud, og flytter borgeren alligevel ind i et sådant, kan det sætte borgerens udviklingsproces i stå eller i værste tilfælde tilbage et tilbud som Voksenliv vil supplere den tilbudsvifte CHP og SCS har, ved netop at støtte den enkelte i det miljø, han/hun lever i eller ønsker at leve i og i det lys være et mindre indgribende tilbud.
DEN BRÆNDENDE PLATFORM HVORFOR ER DETTE TILBUD VIGTIGT? I Slagelse Kommune er udgifterne til 107 tilbud steget markant de senere år. Der er tale om en stigning på 40 % på 3 år, og denne kurve er for opadgående. Ydermere er der borgere, der ender med at blive boende i 107 døgntilbud i flere år, hvilket ikke er hensigten og ej heller befordrende for den enkeltes udvikling og recovery-proces. Der er altså et stort behov for at en række af de borgere, der nu bor i et 107 tilbud eller fremadrettet evt. tilbydes et 107-tilbud. Det er hypotesen, at en del af disse borgere vil have mere gavn af netop ikke at blive placeret i et institutionaliseret døgntilbud, men derimod i højere grad vil profitere af at blive boende - eller komme til at bo - i egen bolig med mulighed for massiv støtte. Altså Housing First; at borgeren bliver i eller flytter ind i egen bolig, hvor der tilknyttes en flydende døgnstøtte, som kan justeres efter behov. Side 3/9 HVAD ØNSKER VI? Vi ønsker at tilbyde borgeren den rette rehabiliterende ramme, der kan støtte op omkring den enkeltes recovery-proces hen imod at leve et mere selvforvaltende selvmestrende liv. For nogle borgere med psykiske vanskeligheder vil en periode i et 107 tilbud være en nødvendighed. I disse henseender kan Voksenliv tilbyde den overgang, der ofte er nødvendig ved overgangen fra døgntilbud til egen bolig. Andre borgere vil slet ikke have brug for et 107 tilbud. Ved brug af Voksenliv vil vi i en række tilfælde helt kunne undgå at placere unge borgere i et døgntilbud, men derimod tilbyde massiv støtte i egen bolig og støtte på vejen til et mere selvforvaltende liv med mindre eller ingen støtte. Vores mål er at skabe progression i den enkeltes udviklingsproces og øge mestring af eget liv. Støtten gradueres løbende afhængig af denne progression og altid med borgeren i centrum. MENNESKESYN OG RAMME FOR TILBUDDET I Socialpsykiatrisk Center Slagelse arbejdes ud fra et anerkendende og systemisk menneskesyn. Udgangspunktet er, at mennesket er socialt og udvikler sig i relationer og sociale fællesskaber. Det betyder, at muligheden for bedring fremmes i positivt støttende samspil med andre mennesker. Vi møder borgeren som medborger og betragter den enkelte som aktør i eget liv derfor skræddersyer vi indsatsen i samarbejde med borgeren og har fokus på, hvad der virker for den enkelte. Vi lægger vores fokus på sundhed, ressourcer og kompetencer frem for sygdom, svagheder og dysfunktionalitet. Det er helt essentielt, at borgeren oplever sig inddraget og hørt og forstår sig som hovedansvarlig i sit eget forløb og liv. Og vi tilrettelægger indsatsen, så vi bedst muligt understøtter den enkeltes vej til at mestre livet ved egen kraft.
Voksenliv er bygget på 5 tænkninger, som er rygraden i måden at tænke på, forholde os og arbejde på i SCS. De 5 tænkninger er forbundne, griber ind i hinanden og supplerer hinanden: Recovery-støtte; Vi tror på, at mennesker med selv alvorlige psykiske vanskeligheder kan komme sig og blive sundere, stærkere og gladere. Recovery er en unik individuel proces, som den enkelte gennemlever for at komme sig. Det er vores opgave at tilbyde den rehabiliterende ramme og den socialfaglige platform, der skal til for, at vi kan inspirere og støtte den enkelte borger i sin proces for at komme sig. Mindsteindgreb; Det er et meget stort indgreb i den enkeltes liv at være i psykisk krise eller have massive psykiske vanskeligheder. Derfor er vi særligt opmærksomme på, at vi ikke griber for meget ind i borgerens liv, og vi vælger altid det mest relevante og mindst muligt indgribende tilbud sammen med den enkelte borger. Netværk; Det er sammen med andre, at vores selvværd og identitet bliver dannet og udviklet. Derfor er det sammen med andre mennesker, at muligheden for at få det bedre er størst. Netværk og pårørende er noget af det, der har størst indflydelse på den enkeltes recovery. Derfor arbejder vi for at styrke borgerens netværk og relationer til andre mennesker. Medinddragelse og medborgerskab; Psykiske vanskeligheder og et massivt støttebehov hindrer ikke nødvendigvis, er man stadig i stand til at træffe valg og tage ansvar for sit eget liv. Vi støtter den enkelte i at være aktiv medborger, der i vid udstrækning tager ansvar for eget liv og for sin omverden. Vi møder derfor borgeren med tilpassede forventninger og krav. På den måde understøttes borgeren i udvikling af sine kompetencer og sit potentiale og mulighed - for at spille en aktiv og myndig rolle i sit eget liv. Bevægelse, krop og sind; Fysisk aktivitet har stor betydning for den enkeltes proces mod at komme sig. Der er både sundhedsmæssige, sociale og psykologiske fordele ved fysisk aktivitet, når man har psykiske vanskeligheder. Det er sundt for kroppen at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet er socialt inkluderende og kan hjælpe med, at den enkelte føler samklang med verden og skaber resonans med andre mennesker. Psykisk krise og ustabilitet medfører en manglende evne til at integrere tanker, følelser og sanser. Netop ved at arbejde systematisk og metodisk med fysisk aktivitet kan tanker, følelser og sanser integreres, og evnen til at mærke sig selv kan reetableres. Derved styrkes forudsætningen for, at den enkelte kan komme sig og atter mestre eget liv. Side 4/9
AMBITIONSNIVEAU FORVENTET PROGRESSION I VOKSENLIV Det forventes, at den individuelt tilrettelagte massive, målrettede indsats, som er udformet og formuleret i samarbejde med borgeren, vil skabe en positiv udvikling hos den enkelte, dels indenfor ½-1år, dels på længere sigt. Forventet progression indenfor ½-1år: Borgeren føres i retning af mindre indgribende foranstaltninger mindsker sit støttebehov Skabe forudsætninger for, at borgeren i langt højere grad kan håndtere og mestre personlige udfordringer At borgeren i højere grad selv kan klare hverdagens praktiske gøremål i egen lejlighed At borgeren har fået et styrket forhold til sit netværk og evt. udvidet sit netværk og øget sin deltagelse i fællesskaber udenfor egen lejlighed Borgeren opnår større forståelse for egen situation og oplever at have flere handlemuligheder i livet generelt Side 5/9 Forventet progression på længere sigt: Flere borgere klarer livet i egen bolig med lidt eller helt uden støtte - færre borgere flytter i 107-tilbud Flere borgere påbegynder uddannelse eller arbejde evt. på særlige vilkår - færre borgere får førtidspension og modtager langvarigt kontanthjælp SUCCESKRITERIER At der er afholdt 4 netværks samtaler pr. år At borgeren har noget at stå op til i hverdagen At der i samråd med borgeren lægges en plan for job/uddannelse/aktivering eller klargøring At borgeren dyrker motion på ugentlig basis (om relevant) At der i samråd med borgeren og evt. netværket udarbejdes budget og, at borgeren får hel eller delvis forståelse af egen økonomi At der 1 gang om ugen afholdes en F.I.T.-samtale med borgeren At der i samråd med borgeren udarbejdes et ugeskema, som indeholder: job/uddannelse/ aktivering eller klargøring hertil Motion (individuelt eller med støtte) struktur i hjemmet (rengøring oprydning, indkøb, madlavning og hygiejne) Aftaler (f.eks. jobcenter/psykiater/læge/misbrugscenter) Samtaler (F.I.T./netværk)
Sociale aktiviteter (madgrupper netværksgrupper udflugter - 104 besøg - motionsgrupper mm.) METODER I Voksenliv foregår arbejde tæt sammen med borgeren. Der benyttes en pamflet af metoder, der alle erfaringsmæssigt understøtter recovery: Netværkssamtaler /tilpasset åben dialog ; Der inviteres til netværksmøder ca. hver 3 måned eller efter behov, med alle relevante parter. Formålet er bl.a., at borgeren og netværket nedbryder tabuer, afstemmer, træner dialogen, og det sikres, at der arbejdes i samme retning. Målet er, at alle italesætter det, de hører, ser og føler og bliver bedre til at gå i udbytterig dialog med hinanden. Ydermere, at borgeren opnår større viden om at få/fastholde relationer og, at alle opdager, hvilke ressourcer der i forvejen findes i netværket. F.I.T. (Feedback Informal Treatment); F.I.T. er et samtaleværktøj og et effekt- og dokumentationsredskab. Medarbejderne og borgeren har ugentlige samtaler med fokus på tiden siden sidst og målene i handleplanen med udgangspunkt i F.I.T.. Metoden indikerer på en simpel og visuel måde overfor både borger og medarbejder, hvorvidt der arbejdes relevant og i den rigtige retning. F.I.T. sikrer maksimal borgerinddragelse og sikrer, at indsatsen hele tiden justeres, så den er hjælpsomt for borgerens proces. Fysisk aktivitet; der arbejdes systematisk og metodisk med fysisk aktivitet som en vej til at integrere tanker, følelser og sanser og dermed etablere evne til at mærke sig selv. Aktiv deltagelse i civilsamfundet; medarbejderne stimulerer og inspirerer til, at borgeren har noget at stå op til i hverdagene (job - uddannelse eller klargøring hertil) altså en tilpasset døgn rytme. Herunder værdisnak (hvordan vil jeg gerne, se ud og opfattes, hvad er mine drømme og mål etc.) Eksponering; Træning i hverdagsudfordringer for at blive mere selvhjulpen (f.eks. komme i en butik, komme i et motionscenter, være blandt andre, sidde til at møde, tage bussen etc.) Den socialpædagogiske - og terapeutiske indsats; Der bliver løbende afstemt med borgeren, så der er en klar fælles forståelse af hvilke udviklingsområder der holdes fokus på. Der vil være pædagogisk støtte på div. udfordringer i hverdagen såsom; tøjvask, hygiejne, rengøring, økonomi, m.m. Borgeren skal tage aktiv del i, hvilke udviklingsområder der ønskes støtte til, så borgeren er motiveret for at indgå i et udviklende samarbejde. I den pædagogiske indsats skal være fokus på samarbejde med andre aktører omkring borgeren jobcenter, uddannelse/skole/ arbejdsplads, læge, misbrugscenter m.fl. I den terapeutiske indsats er der fokus på struktur, træning og samtaler med henblik på at øge funktionsdueligheden. Organisering af samarbejdet med borgeren; Side 6/9
Borgeren får ved samarbejdets opstart tilknyttet støttepersoner som er koordinerende gennem forløbet. Faste ugentlige konferencer, hvor tilknyttede støttepersoner drøfter relevante temaer/problematikker/muligheder i fællesskab med borgeren Supervision er en fast del af støtten, hvor borgeren kan deltage.... Støtten foregår både i og udenfor hjemmet alt efter behov og udfordringer Der arbejdes individuelt og i gruppe udfra de fastsatte mål Daglig kontakt (der arbejdes efter uge skema derudover efter behov) Ugentlige samtaler med en støtteperson med fokus på at graduere og visualisere udviklingsområder med udgangspunkt i F.I.T..(samtaleværktøj) Der inviteres til netværksmøder ca. hver 3. måned med alle relevante parter. Deltagelse i samtaler med eksterne aktører (f.eks. jobcenter, misbrugscenter, psykiater, banken, uddannelse m.fl.) Side 7/9 YDELSESKATALOG FOR VOKSENLIV Struktur i hverdagen Ugeskema Ugentlige samtaler Individuelt støtte Gruppe tilbud Støtte til økonomi Ugentlige aktiviteter Fitness og motions tilbud Tilgængelighed i hele døgnet F.I.T. FUR fuld udredning Bisidder Statusmøder Fleksibel planlægning Supervision Hjemmebesøg Praktisk vejledning i hjemmet (tøjvask, rengøring m.m) Netværksarbejde Kostvejledning Åben Dialog Sociale medier Transportstøtte Opsøgende ved manglende kontakt Ungecafé (Cafe R)
Mindmotion RAMMERNE FOR BORGERNE Bor i egen lejlighed Benytte væresteder og cafeer i SCS Benytte fitness.dk med og uden støtte. Benytte relevante gruppetilbud i SCS Benytte basen b. la i forbindelse med social træning og arrangementer m.m Arbejde målrettet med målene i handleplanen Side 8/9 VISITATION Der visiteres altid gennem minimum to møder, hvor sagsbehandler, SCS-medarbejder og borger (og gerne borgerens netværk) deltager. Borgeren skal mellem møderne tænke over om tilbuddet er meningsfuldt, og om han/hun er motiveret til at indgå i et samarbejde med tilbuddet. 1. Visitationsmøde er et dialogbaseret gensidigt informationsmøde. Her deltager alle relevante aktører. Borgeren, sagsbehandlere, borgerens primære netværk, tidligere støtte, tilbuddet og leder. 2. Visitationsmøde. Forventningsafstemning, interview mellem tilbuddet, borgeren og relevant netværk udpeget af borgeren. Samarbejdsaftale mellem borgeren og tilbuddet udarbejdes. Har borgeren ikke egen bolig, skal der igangsættes en proces, hvor der findes en bolig. LOVGIVNING Hjemmebesøg ( 85, 83 og 104) 85; Jf. serviceloven med fokus på målene i handleplanen. 83 jvf. serviceloven med fokus på træning i praktiske færdigheder, rengøring tøjvask hygiejne indkøb altid med borgerens medvirken. 104 jvf. serviceloven træning i sociale færdigheder, vende sig til at være blandt andre og begå sig med andre ORGANISERING SAMARBEJDSSTRUKTUR Der etableres en styregruppe, der består af leder af myndighed, repræsentanter fra psykiatrirådgivere, samt leder og medarbejderrepræsentanter fra Voksenliv. Styregruppen mødes efter et fastsat mødeinterval for at sikre kontinuerlig dialog omkring borgerne i tilbuddet og udviklingen af tilbuddet og andre organisatoriske aspekter. Styregruppen har til
opgave at give og modtage feedback, bidrage til refleksion over metoder, indhold, tilgange, procedurer, organisering mm. mhbp. at styrke Voksenliv på alle fronter. EFFEKT - DOKUMENTATION Der vil helt fra starten være et stort fokus på at dokumentere og effektmåle og på den måde være i stand til at synliggøre, hvordan den enkelte profiterer af Voksenliv. F.I.T.-redskabet vil blive brugt til sammen med borgeren løbende at justere indsatsen, så den giver mening for den enkelte og er understøttende ift. de mål, der er formuleret sammen med borgeren. På den måde sikres maksimal borgerinddragelse og ikke mindst, at vi kun gør det der giver mening for den enkelte proces mod at komme sig. F.I.T. som redskab samler løbende resultaterne af borgerens scoringer, dels ORS-skalaen (Outcome Rating Scale, hvor målet er, at indfange borgerens oplevelse af den forgangne uge udfra 4 parametre), dels SRSskalaen (Session Rating Scale, hvor borgeren scorer samarbejdet mellem medarbejder og borgeren udfra 4 parametre). Disse resultater samles i grafer, som tydeligt angiver flow eller mangel på samme i borgerens udviklingsproces og i samarbejdet mellem borger og medarbejder. Grafer, som er et vigtigt dialogværktøj i samarbejdet med borgeren, men som også opsamler vigtig viden om progression eller mange på samme. F.I.T. arbejdet indeholder skemaer, der udfyldes hver uge, hvor det angives hvorfor han/hun scores som han/hun gør, og hvad der skal være anderledes for, at indsatsen kommer til at virke endnu bedre. Således indeholder F.I.T. også en prosa -dokumentation, der konkret viser, hvilke tiltag der skrues ned og op for, og hvad der bliver gjort undervejs og hvordan. I Voksenliv indsamles hver måned F.I.T.-scalaer og tilhørende skemaer, som sammenfattes og således på sigt vil udgøre en oversigt over effekt og resultater samt en oplagt mulighed for at dykke ned i, hvad der virker og hvad der ikke virker. Side 9/9 December 2014