Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende computeren som arbejdsredskab. Spørgsmålet står så tilbage; kan medialiseringsredskaber i undervisningen rent faktisk øge den mundtlige sproglige refleksion hos eleverne? Vi har i forløbet Crime & Forensic Science lagt fokus på, at anvende forskellige it- redskaber for at kunne anskue, hvorvidt det har en indflydelse på elevernes læring. Vi lever i en tid, hvor krimigenren bliver eksponeret i medierne i en grad, som ikke er set før. Det gælder via tv- dokumentarudsendelser, kriminaltekniske serier, kriminalfilm og krimibøger. Den elevgruppe, vi har fokus på i forhold til vores undervisning, udviser stor interesse for denne genre, og det var den primære årsag til, at det blev grundlaget i udviklingen af vores forløb. Genrens popularitet betyder imidlertid også, at udbuddet af materiale - især på den elektroniske front er enormt, og det gav os mulighed for mange forskellige tilgange til emnet. Dette sikrer en variation i undervisningen, hvilket øger lysten til læring hos den enkelte elev. Blandt udvælgelseskriterierne i forhold til det valgte materiale, vi har valgt at bygge vores forløb op omkring, har været, at nogle af teksterne også giver mulighed for at anvende helt grundlæggende elementer fra det litterære analyseapparat som personkarakteristik og sproglig opmærksomhed. Endvidere peger Htx- bekendtgørelsen på at Engelsk A skal skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere ikke bare i almene, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge men også i de tekniske. Dette skabes der mulighed for ved at udvælge noget kernestof også med teknisk terminologi. Vi vil, ud fra de erfaringer vi gør os med medialiseringsredskaberne i det forløb vi har planlagt, undersøge, om vi som lærere oplever at eleverne i højere grad reflekterer over sproget og dermed øger læringen. 1: Brug af websites Da vi ønskede at bibringe eleverne den tekniske terminologi i forhold til emnet fandt vi siden http://www.yourdiscovery.com/crime/home/index.shtml. Det var et stort ønske for os i forhold til det videre forløb, at eleverne skulle forstå indholdet af denne side fuldstændigt, hvorfor vi fandt behov for at afsætte tid i forløbet til et systematiseret ordforrådsarbejde. Således udtænkte vi en ordforrådsøvelse, hvor vi prioriterede det meget højt at eleverne blev aktiveret. Eleverne blev bedt om individuelt på gule post- its at beskrive hver af de funktioner, de forskellige scientists har i efterforskningen af en sag. Efterfølgende gik de på tur rundt i klassen og beskrev indholdet af deres sedler (uden at nævne hvilken scientist det var), og vedkommende havde så opgaven at skulle gætte, hvem det var ud fra beskrivelsen. Denne elevcentrerede arbejdsform bevirkede, at vi oplevede en motiveret og engageret flok elever, som gik meget højt op i arbejdet med udfærdigelsen af de gule post- its. Vi tolkede dette som et udtryk for, at den enkelte elev ikke ønsker at dumme sig over for en kammerat ved ikke at kunne forklare noget på korrekt indholdsmæssig og grammatisk vis ej heller kunne gætte noget selv. En gevinst ved denne individuelle sprogproduktion blev, at vi oplevede en langt mere korrekt fremstilling af den givne information.
I denne øvelse kombinerer vi altså mulighederne indenfor websites med helt basal ordforrådsindlæring. Vi mener samtidig, at eleven kan udvide sin viden omkring emnet, i større grad ved brug af websites, da en grad er interaktivitet er mulig. 2: Film i undervisningen For at efterprøve elevernes viden fra post- its- øvelsen analyserede vi afsnittet Viva Las Vegas. Øvelsen gik på, at eleverne skulle gøre sig notater om den række af mord, de ser i afsnittet og herudfra i grupper analysere hvordan hvert mord bliver opklaret og ved hjælp af hvilke eksperter og materialer. Eleverne gik naturligt nok til opgaven med seriøsitet, da vi fortalte dem inden vi så afsnittet, at de i grupper af fire bagefter skulle analysere et af mordene hver. Det er helt tydeligt, at det, at de får en viden om, at produktkravet bliver offentligt betyder en større grad af korrekthed og kompleksitet. Heldigvis smittede seriøsiteten også af på glæden ved opgaven, da de forskellige mord var af vidt forskellig art og derfor krævede forskellige analytiske vinkler. Vi udnytter i denne øvelse elevernes visuelle læringsstil kombineret med lyd. Præcis denne læringsstil bliver sjælendt tilgodeset, hvilket da også tydeligvis motiverede en stor del af klassen. 3: Elevers lydoptagelser På basis af gennemgået teori om The criminal mind (http://www.yourdiscovery.com/crime/home/index.shtml) udmøntet som en genfortællingsøvelse og en efterfølgende analyse blev eleverne bedt om at udfærdige deres egen criminal story. De havde på dette tidspunkt i kraft af de indledende øvelser allerede et kendt ordforråd, og dette var vi overbeviste om ville betyde meget for det sproglige output. Vores opfattelse var desuden, at hvis de blev udfordret i at skulle skabe en fortælling selv, ville de også bedre kunne huske indholdet af Criminal minds Det indholdsmæssige krav var, at de skulle sætte sig i morderens sted og agere denne person i fortællingen. Dette med tanke på at de ville engagere sig på anden vis, når de selv skulle være en aktør i deres egen fortælling. Vi forestillede os at dette ejerskab i forhold til sin sprogproduktion virkelig ville motivere dem! Samtidig gav det os mulighed for at repetere indholdet af The criminal mind på en anderledes vis. Ud over at have fokus på at skrive historien er der fokus på adverbier, og der ligger et krav i opgaven om, at der skal indgå et vis antal adverbier (småadverbier, mådesadverbier og længere adverbielle udtryk), som skal highlightes i det uploadede dokument. Denne produktive brug af allerede kendte ord var det vores håb ville konsolidere den enkelte elevs ordforråd. Endelig var kravet til fortællingen, at den skulle afleveres som indtalt pod- cast! I denne øvelse er der fokus på sproglig bevidsthed og refleksion på flere plan. Grammatisk er eleverne blevet opmærksomme på adverbiernes placering, da de skulle highlightes i dokumentet, hvilket er sket under skrivningen af historierne, som er den første fase af øvelsen. I anden fase skal eleverne indtale deres historier, og her oplever vi, at der opstår endnu et refleksionsniveau. Ved at indtale historierne og dermed høre sig selv, gør flere elever brug af at rette egne sproglige fejl undervejs. Det at gentage en øvelse giver
tydeligvis mere sproglig korrekthed og et mere komplekst sprog. Altså har lydoptagelsen gjort det muligt for eleven at komme på et højere sprogligt niveau. Vi oplevede en gruppe dybt engagerede elever, som gik til opgaven med stor motivation og seriøsitet. Dette tolker vi som et signal om at det at skulle indtale krævede noget ekstra af dem, og samtidig har vores fornemmelse også været at eleverne synes opgaven var anderledes kreativ og sjov. Udfaldet af afleveringerne var overraskende positivt: Mængden af alle typer grammatiske fejl var betragteligt nedsat i forhold til forrige afleveringer og samtidig var det bemærkelsesværdigt, at det eleverne læste højt ofte ikke var behæftet med grammatiske fejl til forskel til den vedhæftede selvsamme fortælling på skrift. Den enkelte elev har altså i takt med selv at skulle formulere en historie og formidle den mundtligt lært en del om grammatik på delvis ubevidst vis. En spændende form for læring synes vi. 4: Blog Målet med denne øvelse er primært større elevaktivering, herunder særligt elever, der normalt ikke deltager. Ved brug af blog er håbet at forme en affektiv platform, hvor der er mindre frygt for at dumme sig. Sekundært er der fokus på større sproglig refleksion, mere sproglig korrekthed og selvfølgelig viden om emnet. Eleverne har hjemmefra læst en short- story og 10 spørgsmål hertil er lagt ud på en blog. Opgaven består i, at eleverne skal besvare minimum 5 spørgsmål og hertil kommentere på 3 elevsvar. Det kan være svært at få elever i tale/diskussion i klassen, da mange elever er generte og bange for at lave fejl. I hverdagen er det ofte de samme 3 elever der gerne vil svare på de lærerstillede spørgsmål, og ved brug af en blog, er håbet, at flere elever vil udveksle meninger og diskutere, da tidsfristen for output ikke ligger lige for. Eleverne går koncentrerede til opgaven, hvor de først sidder og arbejder med spørgsmålene. Deres viden om at deres produkt bliver tilgængelig for andre giver større korrekthed i sproget. De har her tid til at reflektere over både svarene på spørgsmålene, men også sprogets rigtighed. Elevernes tilbøjelighed til at fokusere på betydningen og dermed overse andre sider af den sproglige form, bliver her udfordret. Der er ingen tvivl om, at flere elever får givet deres mening med på vejen i form af, at de er bundet til et vis antal opgaver de skal besvare. Men i bloggen er også plads til, at alle kan deltage i diskussionerne på lige fod, da de ikke er pressede på tid, som de normalt er, når der skal besvares spørgsmål mundtligt på klassen. Hertil har de tid til at tænke på rigtigheden af sproget, hvilket bliver vigtigt for dem, da de andre elever også kan læse, hvordan de besvarer spørgsmålene eller kommenterer andres svar. Der er en summen blandt eleverne som omhandler både svar på spørgsmål, men også sprogrelaterede problemstillinger, som viser en øget refleksion over sproget! Det er gennem interaktionen, hvor fokus er på kommunikation og betydning, at eleven kan sikre sig at han/hun har forstået opgaven(altså elevens analyse og fortolkning af den læste short story) via betydningsafklaring på bloggen hvor de får respons fra medstuderende. Svarene og kommentarerne i bloggen er af blandet kvalitet. Det er tydeligt, at de dygtigste i klassen har taget lidt let på opgaven, hvorimod mange af de elever, som normalt ikke er mundtligt aktive, kommer til
orde, og har helt sikkert fået noget ud af lektionen, som de ved den mundtlige gennemgang eller ved regulære spørgsmål på papir ikke havde haft mulighed for. Altså sker der her en øget aktivering af flere elever gennem brugen af medialiseringsredskabet. 5: Elevers filmoptagelse Målet er her sproglig opmærksomhed via sproglig dybdebearbejdning. Eleverne bliver tvunget til at rette deres opmærksomhed på et bestemt grammatisk emne og arbejde med det i dybden. Motivationen er medialiseringsredskabet, som eleverne skal bruge i deres formidling af emnet, hvor de også øver deres præsentationsteknik. Eleverne har gruppevis fået tildelt grammatiske problemstillinger, som de skal redegøre for og udarbejde øvelser omkring. I mange tilfælde er eleverne gode til at arbejde med grammatiske opgaver, hvor der gennemgås en problemstilling på klassen, som efterfølgende bliver fuldt op på med opgaver. Problemet ligger i, at mange ikke formår at gøre brug af reglerne i praksis, altså har eleverne glemt hvad grammatikken handlede om, når de selv skal formulere sætninger. Man får ofte fornemmelsen af, at elevernes hukommelse ligger i papiret, både ved fremlæggelser og når de laver grammatikopgaver. I et forsøg på at få eleverne til at huske de grammatiske regler, skal eleverne gøre rede for grammatiske problemstillinger på en filmoptagelse, som skal vises på klassen. Igen er det offentlige produktkrav et forsøg på at øge elevernes sproglige opmærksomhed. Det primære fokus er, at eleverne er tvunget til at sætte sig godt ind i grammatikken, da den skal præsenteres på en video, hvor de ikke må stå med hovedet nede i et stykke papir, som de mange gange gør, når de enten fremlægger på klassen eller laver grammatikopgaver med et indsnævret fokus. Der er fokus på kontakt til modtageren og at formidle budskabet uden papir ved brugen af filmoptagelsen. Det at eleverne ikke kan knytte sig til et stykke papir i formidlingsfasen betyder, at de har rettet deres opmærksomhed på outputtet, som bliver til læring i processen. Eleverne griber opgaven an på meget forskellig vis, og der er ingen tvivl om, at flere elever får reflekteret over grammatikken på en måde, som de ikke normalt gør. Det at de selv skal udvikle øvelser til et grammatisk område betyder også, at de reflekterer over grammatikken fra en anden vinkel. Det er tydeligt at de har været afprøvende og udledt regelmæssigheder som de bruger til at formulere regler i deres filmoptagelse. Flere er meget kreative i deres tilgang til opgaven, men hvorvidt de husker reglerne bedre, er svært at måle på! Det er uden tvivl også en ulempe, at eleverne er delt ud på forskellige grammatiske problemstillinger, og derfor ikke får den samme indsigt i alle problemstillingerne. Visningen af videoerne på klassen er til stor underholdning for eleverne, hvilket også gælder for de øvelser de har udviklet, men det sproglige refleksionsniveau er ikke på det højeste. Det at få elever til at bruge filmoptagelse i undervisningen er ikke i sig selv sprogligt udviklende, men det er uden tvivl en motivationsfaktor, hvis offentlige produktkrav giver sproglig bevidsthed, mere korrekthed og kompleksitet. Det giver ligeledes eleverne en sikkerhed, da de kan tage optagelserne igen, hvis de laver fejl, som de ikke har mulighed for ved en klassefremlæggelse.
6: Konklusion Det indgår i lærerens metodefrihed at tilrettelægge undervisningen ud fra professionelle overvejelser over elevernes læring. Den store udfordring for underviseren bliver altså at foretage de nødvendige didaktiske overvejelser i forhold til at sikre, at der også sker en læringsproces, når medialiseringsredskaber indgår som en integreret del af undervisningen. Vi mener, at vi ud fra analysen af vores forløb kan konkludere at medialiseringsredskaber af enhver art er en gave til undervisere, de kreative udfoldelsesmuligheder, som redskaberne inviterer til, motiverer langt de fleste unge mennesker og øger hermed den enkelte elevs glæde i forhold til at lære. Vi har imidlertid ikke fundet dokumentation for, at en lærer opnår bedre resultater ved at bygge undervisningen på ét konsekvent gennemført læringssyn. Heller ikke brugen af medialiseringsredskaber vil kunne levere den optimale undervisning alene. En undervisning bygget på varierende læringsstile, må være en optimal form for undervisning, hvor man som lærer, er med til at udgøre elevernes udviklingsbetingelser gennem planlægningen.