Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004
2
Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Organisatorisk: Arbejdet med de udsatte børn og unge bliver primært varetaget af familierådgiverne i sektionen Familie og Børn, som er en del af afdelingen "Familie og Sundhed" der hører til direktionsområdet "Børn og Kultur". I afdelingen er ansat 10 familierådgivere, 3 handicaprådgivere, 1 pædagogisk konsulent, 3 administrative medarbejdere og en sektionsleder. Familierådgiverne er placeret i 2 teams og har tilknyttet en socialfaglig leder. Der er pt. ca. 500 aktive familierådgiversager. Der har gennem de sidste år været ca. 100 anbragte børn og unge, tendensen er svagt faldende. I de øvrige sager er der iværksat rådgivning, vejledning, behandling og truffet beslutning om egentlige foranstaltninger. Faglig indsats: I Hillerød Kommune har både forebyggelses- og anbringelsesområdet været højt prioriteret. I forbindelse med finansieringsomlægningen, hvor amt og kommune tidligere delte udgifterne til forebyggelsen, valgte kommunen at fastholde de forebyggende indsatser med den fremtidige 100 % kommunale finansiering. Der er i dag 5 såkaldte eksterne huse, der tilsammen udgør resurseviften og dækker ambulante og dagforanstaltninger for børn i alderen 0 18 år samt deres familier. Fra 1.1. 2001 blev der dannet 5 distriktnetværksgrupper geografisk placeret i de 5 store skolers nærdistrikter. Netværksgrupperne er sammensat af 4 ledere fra det almene (skoleleder, repr. for daginstitutionslederne, SFOleder, klubleder samt 3 fagpersoner fra Familie og Sundhed sundhedsplejerske, psykolog og familierådgiver). I gennem de sidste par år er der sket en intensivering og kvalificering af det tværfaglige samarbejder i netværksgrupperne der er igangsat konkrete målrettede forebyggende initiativer, og vejen fra et barn i vanskeligheder til undersøgelses- og sagsvaretagelse er blevet lettere, mere smidig og kvalificeret. Begrebet Fælles børn Fælles ansvar er implementeret i det tværfaglige samarbejde. For tiden har et fælles kompetenceudviklingsforløb i form af en konsulentuddannelse bidraget til et fælles værktøj og sprog på tværs af faglighederne. Anbringelsesområdet er ligeledes prioriteret. Der har været iværksat en "Kortlægning af anbringelsessager i Hillerød Kommune pr. 1.8. 2002", hvor en udviklingskonsulent har forestået en kvantitativ analyse af de aktuelle anbringelsessager. Anbefalingerne fra denne kortlægning blev behandlet og godkendt af Børne- og Familieudvalget i december 2002. Af disse fremgår det 3
At det tværfaglige samarbejde i afdelingen bliver styrket At resursesynet bliver fremmet i arbejdet med de udsatte børn, unge og familier At barnets og den unges stemme bliver synlig og tydelig At 38-undersøgelsen bliver kvalificeret og udgør platformen for "bestillerfunktionen" - herunder tydeliggørelse af formål, fokus, omfang, og afslutning. At den tidlige indsats bliver kvalificeret - herunder støtte familieinddragelse i den tidlige fase At der sker en tæt koordination og opfølgning med de forebyggende indsatser i kommunen At der sker en prioritering af metodeudviklingen - herunder igangsættelse af familierådslagning som beslutningsmodel At der sker en kvalificering og kvalitetssikring af handleplanerne i samtlige anbringelsessager - herunder den opfølgende revurdering hver 6. måned At forældrene bliver støttet - også under barnets/den unges anbringelse uden for hjemmet At den lokale anbringelsesstrategi bliver fulgt op med etablering af lokal døgninstitution, der kan tilbyde en differentieret vifte af anbringelser (fx observation, deltidsanbringelse, aflastning mv.) At anbringelsesviften skal udvides med henblik på at tilgodese børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt inddrage muligheden for slægtsanbringelser. At der skal ske en kvalitativ analyse af et antal sager - dels hvor der er iværksat forebyggende indsatser og dels hvor der er truffet beslutning om anbringelse Den kommende Anbringelsesreform : Socialministeren har sat en anbringelsesreform på dagsordenen i Folketinget, som fokuserer på 6 temaer: 1. Tidlig indsats - hvilket også indebærer et øget resursesyn, en større opmærksomhed på det udpegede barns søskende, nedbringe antallet af anbringelser af de 14-16 årige, da forskningen dokumenterer, at anbringelsen ofte bryder sammen. Sagsbehandlere skal i højere grad arbejde som konsulenter if. skoler og daginstitutioner - tidligt samarbejde med lærere og pædagoger og nedbringe barriererne i det tværfaglige samarbejde. 2. Bedre inddragelse af familiens eget netværk og slægt. Anbefaling af familierådslagning, undersøge muligheder for slægtsanbringelse. 3. Øge fokus på systematisk sagsbehandling - krav til kvalitetsstandarder og mere præcise krav til 38 undersøgelsen, efterfulgt af enten beslutning om indsats og opfølgning eller om afslutning. 4. Sikre større kvalitet og kontinuitet i anbringelsen. Handleplanerne skal synliggøre målene, der skal følges op på disse og fokus på sko- 4
legang skal øges. Forskning viser, at anbragte børns skolegang er væsentligt ringere end andre børns. Nu skal de bringes på niveau. 5. Forøget fokus på efterværn. Sikre et mere fleksibelt efterværn med efterfølgende langvarig kontakt fra anbringelsesstedet eller anden kontinuerlig kontaktperson, som sikrer, at den unge kommer i uddannelse/beskæftigelse. 6. Børns retssikkerhed skal forøges. Børn skal høres og deres meninger inddrages, de skal sikres klageadgang - herunder en udvidet klageadgang til de større børn. Som det fremgår af vor lokale analyse og efterfølgende udarbejdelse af kompetenceudvikling og udviklingsprojekter i afdelingen "Familie og Sundhed" matcher vore lokale indsatser og målformuleringer i udpræget grad den varslede anbringelsesreform. Faglige værdier: Som det fremgår, har der gennem de seneste år været et intensiveret udviklingsarbejde omkring de mest udsatte børn og unge i kommunen. I det tværfagligt sammensatte visitationsudvalg drøfter vi de komplicerede børne- og familiesager, hvor der er behov for at træffe beslutning om, at barnets/den unges hverdagsliv afgørende bliver ændret - enten fordi der skal henvises til en dagforanstaltning eller, at der skal ske en anbringelse af barnet/den unge. I arbejdet med sagsoplæg, refleksioner i temaet, drøftelser og beslutninger i visitationsudvalget anser vi følgende værdier som væsentlige: Værdier om barnets/ den unges omsorg: Vi anser som det væsentligste, at det er barnets eller den unges behov for omsorg, personlig støtte, undervisning, udvikling af sociale og følelsesmæssige kompetencer og forpligtende, troværdig, tillidsfuld og kontinuerlig kontakt med voksne og andre børn, der er i fokus. Når en lokalforanstaltning skal besluttes eller en anbringelse uden for eget hjem skal foranstaltes, tager vi udgangspunkt i, at barnets/den unges egen forholdemåde til hvad der skal ske, får afgørende betydning - heri indgår også barnets/den unges vurdering af, hvad der i hverdagen har hindret, at barnet/den unge har haft rimelige og udviklende opvækstvilkår. Vi arbejder for, at alle der er i kontakt med de udsatte børn og unge anerkender, at udviklingsmæssige mål, som er gældende for andre børn, fx venskaber, relation til familie, uddannelse m.m., er mindst lige så vigtige for disse børn og unge. 5
Værdier om forældrenes betydning og inddragelse: Vi er opmærksomme på, at forældrene skal inddrages i beslutningsprocessen på en måde, der samtidig sikrer, at forældrenes ansvar over for barnets fastholdes i det omfang, det er muligt. Forældrerollen kan i forbindelse med en anbringelse udøves på en mere differentieret og afstemt måde end vanligt - afhængig af de resurser og muligheder, der kan mobiliseres undervejs i forløbet. Begrebet - deltidsforældre - kan omsættes i konkrete aftaler om, hvorledes samspillet mellem forældre og barn/ung udvikler sig. Værdier om det nære netværk og resurser: Vi ønsker at inddrage en vurdering af familiens og det nære netværks egne resurser med henblik på, om der i slægten eller nære omgivelser er personer, der kan inddrages som betydningsfulde voksne for barnet/den unge. Betydningsfulde voksne (fx en lærer, en pædagog) kan også være en støtte for barnet/den unge under anbringelsen. Uanset hvor dårligt et barn fremtræder, er barnets familie, lærere, kammerater m.m., ressource, som barnet anvender til at håndtere sit liv så godt som muligt. Enhver indsats skal respektere og forsøge at bygge videre på de positive relationer barnet har opbygget. Ved anbringelse undersøger vi altid, om der kan være mulighed for en slægtsanbringelse for at styrke kontinuiteten i barnets liv mest muligt. Værdier om nærmiljøets betydning og kontinuitet i kontakt og relationer: Vi tillægger nærmiljøet og det liv, som barnet faktisk lever til trods for sine vanskeligheder, stor betydning, som en ressource og stabiliserende faktor for barnet eller den unge. Barnet har mange af sine ressourcer i sine kompetencer i at manøvrere i den verden, det lever i. Vi lægger særligt vægt på, at der kan tilvejebringes anbringelsessteder i nærområdet. Barnet/den unge skal udsættes for færrest mulige brud i relation til familien, til jævnaldrende til andre betydningsfulde voksne (lære, pædagoger), hvorfor anbringelser i nærmiljøet vil være at foretrække, hvis anbringelsesstedet vel og mærke har de fornødne kvaliteter til at rumme barnet/den unge. Dette er også gældende ved slægtsanbringelser. Vi lægger vægt på ved afsøgningen af et muligt anbringelsessted, at man i anbringelsesstedet er i stand til at etablere et respektfuldt samarbejde med barnets forældre og søskende - herunder have nænsomhed og forståelse for det følelsesmæssige og kulturelle dilemma, som barnet/den unge må bære, når det skal rumme de meget forskellige livsvilkår, der gælder hjemme og i anbringelsesstedet. 6
Værdier om visitation, matchning og pris: Vi lægger vægt på ved visitationen og den efterfølgende afsøgning af et muligt anbringelsessted, at både barnet/den unge samt forældrene er involveret og inddraget i beslutningen om, hvad der er det bedst mulige sted og dermed er medinddragede samarbejdsparter i forbesøg og konkrete aftaler. Vi tillægger det stor betydning, at samarbejdspartnere kan omsætte de mål, som er vigtigst for barnet og dets udvikling i en sammenhængende hverdag og er i stand til at følge op på, om indsatsen har den ønskede effekt. Vi tager højde for ved udvælgelsen af det bedst mulige tilbud til barnet/den unge, at der sker en afvejning af pris og indsats/ydelser, da - en høj pris ikke i udgangspunktet er lig med høj kvalitet. Vi sikrer, at der i handleplanen er konkrete evaluerbare mål, der er anerkendt af barnet / den unge. Vi afvejer, hvorvidt der kan tilvejebringes alternative løsninger med mulighed for god eller bedre effekt. Værdier om samarbejdet med kurator: Vi ønsker ved anbringelsen, at der fastlægges en klar opgavefordeling mellem kurator og familierådgiver, når der er tale om familiepleje-, slægtsanbringelse eller et opholdssted. Støtten og tilsynet anser vi som en væsentlig forudsætning for, at barnet/den unge kommer til at trives og udvikler sig i overensstemmelse med de mål og delmål, som fremgår af handleplanen. Kurator skal i videst muligt omfang indgå i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med familierådgiver og har samtidig opgaven at sikre anbringelsesstedet de nødvendige kompetencer/efteruddannelse, som sikrer, at det anbragte barn får optimale vilkår under anbringelsen. Familie og Børn i en omstillingstid: Aktuelle aktiviteter og mål i sektionen: Helt aktuelt arbejder vi i "Familie og Børn" med implementeringen af metodeudviklingsprojekterne Familierådslagning" og "Den konsultative metode". Endvidere er 38-undersøgelsen sat på dagsorden for den kommende periode. Det er intentionen at udarbejde et dynamisk og procesorienteret redskab, der med barnet/den unge i centrum belyser "barnet i vanskeligheder". Fokus skal både være på relationerne til barnet i familien og i de nære omgivelser. Der skal også ske en fokusering på de øvrige og mere udefra kommende faktorer, der bidrager til at fastholde barnet/familien i vanskeligheder. Familierådgiverne er centrale parter i det tværfaglige samarbejde i distriktnetværksamarbejdet, hvor det er intentionen sammen med psykolog og sundhedsplejerske at styrke den forebyggende indsats bl.a. i kraft af 7
anvendelsen af den konsultative tilgang og med iværksættelse af målrettede forebyggende initiativer. Der tilbydes løbende ekstern supervision i de 3 teams, hvor der bliver anvendt forskellige supervisionsmodeller og -metoder. Der skal ske en intensiveret lokal indsats i forhold til udsatte unge mellem 14 og 17 år. Der arbejdes for tiden med et nyt ungdomspolitisk oplæg, som vil betyde et ændret indsats på ungeområdet - herunder udvikling af alternative indsatser over for de mest kriminalitetstruede unge med henblik på at nedbringe antallet af det indtil nu stigende antal anbringelser inden for denne målgruppe. Den interne omlægning af strukturen i "Familie og Børn" med 4 teams - henholdsvis team A, B og H samt det administrative team vil blive fulgt op i løbet af 2004 med en evaluering af, om det organisatorisk udvikler sig hensigtsmæssigt - herunder vurdering af koordinationsudvalgets virke samt betydningen af ansættelsen af en socialfaglig leder, der sammen med sektionslederen betyder en samlet socialfaglig ledelsesmæssig opprioritering af sektionen. Dette vil indebære en intensivering af sammenkædningen af det faglige og de økonomiske aspekter, når der træffes beslutninger om ydelser i sektionen. Ledelsesmæssige mål og aktiviteter: Lederne fra Familie og Børn udgør sammen med chefpsykolog, ledende sundhedsplejerske og afdelingschefen det tværfaglige ledelsesteam i afdelingen Familie og Sundhed. De overordnede målsætninger for 2004 fremgår af den vedlagte virksomhedsplan. Bestræbelser på at skabe helhed og sammenhæng i indsatserne har været igangsat gennem de sidste par år. Vore 5 eksterne huse varetager såvel forebyggende som behandlende og døgnforanstaltende indsatser i forhold til de børn, unge og familier, som sundhedsplejen, PPR og Familie og Børn henviser. Ledelsen har deltaget i kompetenceudviklingsforløbet "Den konsultative metode" sammen med 36 medarbejdere fra afdelingen. Dette er ensbetydende med et fælles afsæt for forholdemåden til "børn og unge i vanskeligheder". I den kommende tid bliver der igangsat et implementeringsforløb, der også inddrager henviserne - dvs. ledere fra skoler og daginstitutioner samt lærere og pædagoger. Det næste skridt vil være den konkrete indsats over for børn, unge og voksne. Fagpersonerne i ekspertrollen skal afløses af et ligeværdigt samarbejde, hvor den professionelle i højere grad har en lyttende og nysgerrig position - fremfor en ansvarstagende og løsningsgivende. Dette får også betydning internt i organisationen, hvor der vil blive iværksat initiativer, der fremmer rolle- og funktionsdelingen mellem "bestiller" og "udfører". Lederteamet er endvidere optaget af at styrke det tværfaglige samarbejde mellem sektionerne, drøfte og løse snitfladeproblematikker mellem sek- 8
tionerne, samt mellem de interne og eksterne enheder og fokuserer på brobygningen til det almene, dvs. prioriterer initiativer og indsatser der har et inkluderende og normaliserende perspektiv i forhold til børn og unge med særlige behov. Endelig skal her også fremhæves sigtet mod at styrke vurderingen og kontrollen af resurseforbruget og de økonomiske konsekvenser, når man iværksætter ydelser og indsatser - såvel på det forebyggende som det anbringende felt. Hillerød Kommune April 2004 9