Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring)



Relaterede dokumenter
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

EUD 10 Erhverv og Sundhed

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

Bilag til styrelsesvedtægten

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Politik for unges uddannelse og job

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Mål og Midler Ungdomsskoler

Holstebro Kommunes integrationspolitik

SKOLEPOLITIK

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Evaluering af EUD10, EUD10-forløbet i elevperspektiv

Hops på Jobs. Gartneriet Thoruplund. Holluf Pile skole. VVS Firmaet TH. Jensen A/S. 1. Projektbeskrivelse s a. Brev til virksomhederne s.

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2016

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

10. KLASSE GRUNDFORLØB

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Lær det er din fremtid

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Tværgående indsats for ledige unge

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Beskæftigelsesplan 2015

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Workshoppens program

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

Kendskab til karrierevalgsprocesser klasse

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning til alle borgere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

Forslag om EUD10 Aarhus

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde.

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Susanne Minds Evaluator VIA University College Susanne Minds VIA

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Støttemuligheder under uddannelse

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Eksempel på uddannelsesplan 1

Forældreinformation klasse

Transkript:

Initiativ Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Personale Angiv antallet af ledere, lærere eller øvrigt personale, som har været i berøring med indsatserne. Elever Angiv antallet af elever, som har været i berøring med indsatserne. Hovedformål Hovedformålet for denne aftale er at konceptudvikle, afprøve, indkøre og forankre et særligt tilrettelagt og udvidet UEA, intensivt vejledningsog afklarende EUD brobygningsforløb for sent ankomne uledsagede etnisk minoritetsunge fra ikke vestlige lande. Et tilknyttet formål er desuden at udvikle og forankre samarbejdsrelationerne for de relevante lokale aktører omkring indsatsen. Der vil indgå ca. 18 etnisk minoritets Ledere: Undervisere/vejledere: Øvrige: Piger i alt: Drenge i alt: Etniske minoritetspiger: Etniske minoritetsdrenge: Claus Jensen, Lissi Larsen Fidaim Gashi, Martin H. Andersen, Kim Bjerrum 3 15 I hvilken grad er hovedformålet og succeskriterierne nået? UU Viborg og andre samarbejdsaktører i projektet har gennemført delindsatserne fra projektbeskrivelsen om minoritetsunge i overgangen til en erhvervsuddannelse i indsatsperioden juli til december 2012. Følgende delindsatser er blevet afviklet og afprøvet UEA orientering, karrierevejledning, intensiv vejledning, mentorordning, udvidet brobygning og fagrelateret undervisning Begrundelse:

unge i forløbet. Indsatsperiode 1.juli 2012 til 31.december 2012. Der har igennem projektet deltaget i alt 18 minoritetsunge fra tredje verdens lande, og hovedformålet og succeskriterierne er nået.

Indsats I-EU-N-S-030 Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til ungdoms uddannelse (EUD) Beskrivelse jf. indsatsaftale: Indsatsen er koordineret i et tæt samarbejde mellem henholdsvis Mercantec, Viborg Ungdomsskole og UU Viborg, hvor den sidstnævnte har haft koordineringsrollen af den samlede helhedsindsats under projektperioden Viborg kommune har i de seneste par år modtaget en del uledsagede unge fra tredje verdens lande, som har behov for en særlig indsats i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Sent ankomne uledsagede unge bosat i Viborg kommune indgår i et særligt opkvalificerende forløb. Tilbuddet er fysisk placeret på Viborg Ungdomsskole, men er ikke en del af grundskolens 10 klasse, og den daglige undervisning varetages af henholdsvis Sprogcenter Viborg og Viborg Ungdomsskole. Hvad er faktuelt gennemført og hvilke erfaringer har det bidraget med i forhold til aktiviteter, proces, effekt og forankring UEA orientering Karrierevejledning Intensiv vejledning Udvidet brobygning Fagrelateret undervisning Mentorordning Indholdselementerne UEA orientering, udvidet brobygning og afklaringsforløb, intensiv vejledning, fagrelateret undervisning og mentorstøtte, har taget afsæt i de unges behov og forudsætninger for at gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. De unge har modtaget undervisning i UEA med udgangspunkt i de unges nuværende kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i Danmark. De øvrige tiltag har ligeledes taget udgangspunkt i de unges ønsker og forudsætninger for henholdsvis valg og gennemførelse af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse Tilbuddet har haft til formål at de unge igennem forløbet bliver afklaret om uddannelsesmulig heder samt får tilstrækkelige faglige såvel som sproglige kompetencer i forhold til erhvervsuddannelse i Danmark. Men slet ikke i den grad, at de efterfølgende helt problemfrit kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Med afsæt i de unges nuværende kundskaber vedrørende uddannelse og erhverv i Danmark, har forløbet haft udgangspunkt i information og vejledning i forhold til uddannelse og erhverv i Danmark. Endvidere har forløbet særligt lagt vægt på dialogen med de unge omkring uddannelsessystemet og erhvervsmulighederne lokalt, nationalt og deraf internationalt Tilbuddet har bla bidraget til, at hovedparten af de unge fra projektet, er blevet mere afklaret med sig selv i forhold til uddannelsesmulighederne samt vejen til den ønskede uddannelse Jf. foranstående har de unge fortsat behov for hjælp og støtte fra aktørerne omkring dem, herunder særligt i forhold til overgangen til en erhvervsuddannelse men også under uddannelsesforløbet. Der er under indsatsens forløb aftalt nærmere og lagt planer indsatspartnerne imellem om det fortsatte arbejde med og samarbejde om disse opgaver overfor de omhandlede unge Samarbejdet blandt aktørerne omkring indsatserne med de unge har fungeret meget tilfredsstillende. Således, har de unge kunne se sammenhæng mellem de forskellige indsatser i forhold til deres uddannelsesmæssige situation. Igennem forløbet har de unge været i kontakt med forskellige aktører omkring projektet, som tilsammen har medvirket til at de unge er blevet godt rustet til fremtidens udfordringer vedrørende uddannelse og erhverv i Danmark.

Der er konkret arbejdet med: UEA orientering har medvirket til, at de unge har tilegnet sig bred viden og kendskab til uddannelses- og erhvervs muligheder og derigennem indset værdien af gennemførelse af en uddannelse. Endvidere har UEA orienteringen dannet grundlag for de unges videre arbejde i forhold til uddannelsesplanlægning, og har været med til at opkvalificere vejledningssamtalerne i forhold til uddannelsesplanen. (UEA orienteringen for denne indsats finder sted i perioden august 2012 til juni 2013, hvoraf de første 4 måneder er henført til denne aftale med Fastholdelseskaravanen) Som nævnt ovenfor, har UEA orientering haft til formål at give de unge mere viden samt større indblik i arbejdsmarkedet samt uddannelsessystemet i Danmark. Igennem de 40 lektioner, har undervisningen været præget af information, vejledning og rådgivning indenfor området. Ydermere har de unge skulle arbejde med egne personlige og faglige egenskaber i forhold til uddannelses - og erhvervsmulighederne her i landet Nogle af emnerne som de unge konkret har arbejdet med er som følger: De 7 intelligenser Værdiskjold - værdier og uddannelse Værdier i en verden med mange muligheder Min fritid - overvejelser Orientering om uddannelse og arbejdsmarked At vælge en uddannelse www.ug.dk Jobbarometer Uddannelseskompas Studievalg E-vejledning Uddannelsesvælgeren De unge undersøger erhvervs - og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet Erfaringer fra forløbet Forløbet har været en succes for hovedparten af de unge igennem projektet. De unge har således givet udtryk for, at UEA undervisningen har givet dem større forståelse og indsigt i uddannelses- og jobmulighederne i Danmark. De unge for hvem sprogforståelsen har været en særlig udfordring, har udbyttet af UEA undervisning måske været knap så høj. I den forbindelse er det vigtigt at præcisere, at de unges dansksproglige kundskaber er ret afgørende for udbyttet af sådant forløb. I forhold til placering jf undervisning i danskuddannelse, bør de unge som minimum være på Danskuddannelse 2 niveau. Herudover er erfaringer fra forløbet, at de unge generelt har svært ved at indgå i projektarbejdsformen og at de måske ikke forbinder gruppearbejdet som rigtig undervisning. Dette kom bla til udtryk i undervisningssammenhæng, når de unge skulle arbejde sammen i små grupper om en konkret opgave, hvor samarbejde, udveksling af

synspunkter, viden og erfaringer er nødvendig. Derfor er det vigtigt at introducere de unge omkring formålet med undervisningsformen og den anvendte pædagogik, så de får mest ud af undervisningen. En anden dimension i forhold til de unges udbytte af forløbet afhænges af de unges forudsætninger for at indgå i de forskellige læringsstrategier der anvendes igennem forløbet. Det er på baggrund af den viden, holdninger og følelser de unge allerede har, at de kan lære noget nyt. Intensiv vejledning har bidraget til, at de unge er blevet bedre i stand til at træffe et uddannelsesvalg, som bygger på de unges ønsker og forudsætninger for gennem førelse af uddannelse. Ydermere har vejledningen hjulpet de unge med synliggørelse af uddannelses mulighederne for dem, kravene herfor samt hjælp til at arbejde målrettet og struktureret i forhold til deres uddannelsesmål. Intensiv vejledning har været givet til de unge både i form af individuel vejledning og gruppe vejledning. (Intensiv vejledning for denne indsats har fundet sted i perioden fra august til december 2012) Intensiv vejledning er gennemført med de unge, som går på hold 602 på Viborg ungdomsskole. Hold 602 består primært af sent ankomne uledsagede etnisk minoritetsunge. Intensiv vejledningen er gennemført med henblik på at bidrage til, at de unge bliver bedre i stand til at træffe et uddannelsesvalg. Uddannelsesvalget skal bygge på de unges ønsker samt forudsætninger for gennemførelse af uddannelse. Ydermere har vejledningen synliggjort uddannelsesmulighederne for de unge, kravene hertil samt hjulpet til at arbejde målrettet og struktureret i forhold til deres uddannelsesmål. Intensiv vejledning har været givet til de unge både i form af individuel vejledning og vejledning i grupper. Indsatsen har været gennemført i tæt samarbejde med personalet på Viborg ungdomsskole og de unges sagsbehandlere i integrationsafdelingen i Viborg kommune. Dette samarbejde har været med til at sikre en god kommunikation mellem den unge, personalet ved ungdomsskolen, sagsbehandleren og UU-vejlederen. Bl.a. har der været afholdt statussamtaler hvor alle 4 parter deltog. Samtalerne har været med til at afklare tvivlsspørgsmål for alle involverede parter samt sikret, at alle var orienteret om hvad der skete i den unges liv og at der blev arbejdet hen imod sammen uddannelsesmål. Karrierevejledning har bidraget til, at de unge er blevet bedre i stand til at lave langsigtede mål foran sig samt lært at arbejde systematisk og målrettet i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Karrierevejledning har endvidere givet de unge større indblik i uddannelses - og erhvervs mulighederne i Danmark, hvilket har været med til synliggørelse og bevidstgørelse af de mål de unge måtte have og på den måde har Karrierevejledning på 20 lektioner har haft til formål, at få de unge til at tænke uddannelse og beskæftigelse på kort såvel som på lang sigt. Igennem forløbet skulle de unge løse forskellige opgaver omkring der relaterede sig til unges planer om uddannelse og beskæftigelse i Danmark. Dette har bevirket i, at de unge skulle forholde sig til mange af de faktorer som indgå i karrierelivet, og deraf diskussion, refleksion under hele forløbet. Nogle af de emner, som karrierevejledning har beskæftiget

de fået indsigt i, at én uddannelsesvej ikke nødvendigvis kun fører til ét bestemt job, men giver mulighed og afsæt for flere forskellige jobmuligheder og fremtid. (Karrierevejledning for denne indsats finder sted i perioden fra august 2012 til juni 2013, hvoraf de første 4 måneder er henført til denne aftale med Fastholdelseskaravanen) sig med er som følger: Hvad indeholder begrebet karriere - og har alle en karriere? Valgbevidst og/eller valgubevidst? Mit liv om 15 år? Hvordan nå jeg mit karrieremål? Lønarbejderlivsformen Karrierelivsformen Den selvstændige livsform Erfaringer fra forløbet Forløbet har været godt for de fleste af de unge, men som bekendt, er de unge forskellig fra hinanden og har derfor også fået forskellige udbytte af forløbet. Nogle af erfaringer herfra er, at de unge fortsat har udfordringer med at finde sig selv i forhold til de uddannelses- og beskæftigelsesmål som de hver især har. De unge skal derfor fortsat øve sig på at arbejde systematisk, målrettet og planmæssigt, hvis deres uddannelses - og erhvervsmål skal realiseres. Mentorstøtte hvor de unge er hjulpet med at navigere i forskellige arenaer, støttet i at udvide deres netværk og skabt motivation for at arbejde målrettet i forhold til uddannelse og erhverv Mentorerne har den faglighed der har været brug for til at rykke de unge, og har trukket på den store erfaring fra arbejdsmarkedet, som de har med sig. (Mentorstøtte for denne indsats finder sted i perioden fra august 2012 til juni 2013, hvoraf de første 4 måneder er henført til denne aftale med Fastholdelseskaravanen) Mentorordning er blevet afviklet med i alt 18 timer, og har omhandlet 6 unge, som efter deres endte danskuddannelsesforløb, skulle overgå til enten en ordinær uddannelse eller en anden form for ungdomsuddannelse. Ordningen er formuleret som et tilbud til de unge. Formålet med mentor (karrieretræner) har været, at hjælpe unge med at navigere i de forskellige sammenhænge der vedrører deres tanker omkring uddannelse og erhverv i Danmark. Her tænkes der bl. a. på hvorledes en arbejdsplads fungerer med de normer og værdier der eksisterer i det danske samfund. Aktiviteter som virksomhedsbesøg hvor de unge kan se et specifikt job, skal hjælpe de unge med at skabe forståelse for et fremadrettet ønske om at vælge og påbegynde erhvervsrettet uddannelse. Hvad går opgaven ud på? Mentors (karrieretræners) opgave er gennem konkrete samtaler og virksomhedsbesøg sammen med de unge at få den unge ansporet til at undersøge konkrete job på en virksomhed og efterfølgende. undersøge omkring de uddannelsesmuligheder/krav der ligger inden for de konkrete undersøgte områder. Hvorfor inddrage VFF?

Baggrunden for at inddrage VFF er, at Viborg Kommune har tidligere i år med stor succes brugt mentorer fra VFF i et projekt der handler overgangsfasen for unge i 9. - 10. til ungdomsuddannelserne. Det drejer sig fastholdelse i overgangsfasen fra grundskolens afslutning frem til ultimo oktober, idet det er i denne periode der er risiko for det største frafald fra ungdomsuddannelserne. Mentorerne er anvendt fra VFF repræsenterer en mangfoldig baggrund både med hensyn til erfaring og uddannelsesmæssige baggrund. Fælles for dem er ønsket om at ville gøre en forskel for unge mennesker. Den erfaring som mentorerne er i besiddelse af vil den unge i dette fastholdelsesprojekt for sent ankomne kunne drage uvurderlig fordel af i forhold til at lære omkring det danske samfunds indretning både i relation til arbejds- /uddannelsesliv men samtidig er mentoren også eksponent for en foreningskultur som indgår som en stor del af mentorernes private liv. Hvilke forventninger har vi? Vores forventninger til de unges udbytte af samtalerne og virksomhedsbesøgene med mentorerne (karrieretrænerne) er, at de unge er blevet kvalificeret i forhold til indsigt i hvorledes fungere konkrete arbejdsfunktioner på konkrete virksomheder. Endvidere skal de unge kunne se nytteværdien af tage uddannelse samt blive kvalificeret til at kunne se hvorledes den unges berøringsflade med foreningslivet kan give en mere facetteret indgang som borger i det danske samfund. Udfaldet I forbindelse med mentorordningen har der været afholdt møder med karrieretrænerne (mentorerne) og drøftet indhold og mulige opgaver med de unge. Der har været etableret virksomhedsbesøg, og én af de unge har fået et regulært tilbud om læreplads/arbejde, når han er færdig med skolen. Det endelig udfald af mentorforløbet er svært at sige noget om, da forløbet stadig kører. Dog fornemmer vi manglende stabilitet hos de unge, hvilket efter al sandsynlighed hænger sammen med det faktum, at de alle er tæt på at skulle i gang med en eller anden form for ungdomsuddannelse eller opkvalificerende forløb til ungdomsuddannelse. Evaluering og erfaringer Med hensyn til evaluering af de unges udbytte, er det målet at de unge fremlægger deres oplevelser og læring på et samlet møde onsdag d. 6. feb. 2013.

Udvidet brobygning er tænkt som integreret brobygning, hvor forløbet mellem erhvervs uddannelsen og undervisningen i relation til denne indsats har hængt meget tæt sammen. I stedet for den normale brobygning, hvor de unge præsenteres for en eller flere indgange, har de unge deltaget i et projekt, hvor flere forskellige indgange integreres. På den måde har udvidet brobygning på erhvervsuddannelserne bl.a. hjulpet de unge med at blive præsenteret for en række uddannelsesindgange herunder uddannelsesmuligheder, uddannelseskrav, uddannelsesmiljø, arbejdsformer, kontakt med andre unge i gang med uddannelse osv. Udvidet brobygning har endvidere bidraget til, at de unge har sat sig godt og grundig ind i ovennævnte elementer vedrørende uddannelse og erhverv, så de efterfølgende kan træffe et velovervejet og kvalificeret uddannelsesvalg. Forløbet er afviklet med udgangspunkt i de unges feltinteresser i forhold til deres ønsker og tanker vedrørende valg af uddannelse og erhverv. Områder som er præsenteret for de unge er eks. auto, mad til mennesker, tømrer, vvs og de merkantile uddannelser. Udvidet brobygning har består af to uger, og der har været kalkuleret med 18 unge, som er fordelt på to hold. (Brobygningsforløbet er gennemført indenfor perioden fra august til december 2012) Den udvidede brobygning har været gennemført som et forløb i 2 faser: Udvidet brobygning på erhvervsskolen: Den udvidede brobygning på erhvervsskolen varede 2 dage pr indgang. Det særligt effektive her er, at der har været en rød tråd og nøje planlagt sammenhæng til den fagrelaterede undervisning på ungdomsskolen, så eleverne har kunnet gennemgå et reelt et forløb med meningsfuld sammenhæng. Det betyder konkret, at de elementer, der blev arbejdet med på ungdomsskolen, blev der arbejdet videre med i brobygningen. Eleverne opnåede derved en dybere forståelse af både teori og praksis på erhvervsskolen. Alle elever har været på alle indgange, hvilket har givet dem et bredt overblik over erhvervsuddannelsernes indgange og muligheder. Problematisk har dog været, at nogle af eleverne tidligere år har været i ordinær brobygning i enkelte indgange. De havde derfor en afslappet forventning om, at de vidste det hele om netop dette fag. Eleverne har dog efterfølgende sagt, at de dermed har opnået større indsigt i netop denne indgang. Reelt har mindst én elev af denne årsag skiftet uddannelsesønske. Der har været afholdt evalueringsmøde med eleverne på Viborg Ungdomsskole. Eleverne havde et positivt indtryk af erhvervsskolelærernes dygtighed, og de mener, de har lært meget om EUD. På Hotel og Restaurantskolen blev der arbejdet med at integrere brobygningseleverne i en del af den almindelige undervisning i afdelingen. Det fungerede som en meget fin introduktion til det arbejdsmiljø og klima, som er i afdelingen for alle elever. De fik også et stærkt indtryk af, hvad der faktisk kræves for at gå på Mad til Mennesker. De etniske elever var meget glade for også at opleve undervisningen integreret på almindelige hold, og dette var en meget positiv oplevelse for eleverne. Et par stykker overvejer at starte på EUD og har planlagt møder med Mercantecs etniske mentor. Kritik af forløbet er, at det måske har været et noget sammenpresset og kompakt forløb, hvor der har været megen viden at absorbere. Forløbet har været inspirerende for, hvorledes Mercantec

fremover arbejder med etnisk brobygning. Det åbner mulighed for at udvikle etniske brobygningsforløb, hvor den praktiske tilgang er mere formaliseret - praksisorienteret brobygning. Fagrelateret undervisning har været planlagt og tilrettelagt mellem lærerne fra Viborg Ungdomsskole og faglærerne fra Mercantec. Målet med fagrelateret undervisning har været, at de unge bliver ordentlig klædt på i forhold til fagbegreber, som de kommer til at arbejde med på erhvervs uddannelserne. Lærere på Viborg Ungdomsskole har, på baggrund af samarbejdet med faglærerne på Mercantec, gjort sig didaktiske overvejelser, så der har været sammenhæng mellem undervisningen i dansk og matematik og det projekt, der arbejdes med på Mercantec. Derved har der været skabt afsæt for karrierevejledning, og de unges oplevelse af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked er gjort mere tydeligt. Fagrelateret undervisning i denne indsats har ydermere bidraget til udvikling af nye metoder omkring undervisningsindhold og samarbejde med relevante aktører, der er omkring de unge i overgang til erhvervsuddannelse (Fagrelateret undervisning er gennemført indenfor perioden fra august til december 2012) Faglig læsning på Viborg ungdomsskole: Faglig læsning er, at lærerne fra erhvervsskolen har gennemført et fagligt forløb på ungdomsskolen, hvor der via praktiske eksempler har været anskueliggjort, hvad der arbejdes med på indgangen. Formålet med den faglige læsning har været at introducere til indgangen og udvide deres faglige forståelse - herunder fagsprog - før den egentlige brobygning, så eleverne har været bedst muligt forberedt. Den faglige læsning har varet 2 dage pr indgang, 1 dag pr hold på ungdomsskolen. Det gælder hold 601 og 602, som er opdelt i forhold til deres danskkundskaber. Det ene hold er på mellemskoletrinnet i dansk, det andet hold på udskolingsniveauet. I høj grad er der gjort brug af forskellige praktiske redskaber og objekter for at vise, hvad EUD-faget handler om. Fx har auto-afdelingen konkret haft en motor med på ungdomsskolen, så eleverne har kunnet se, høre, røre og gøre med den. Det har fremmet forståelsen i udstrakt grad, fordi der både var mulighed for at arbejde med et væsentligt element i uddannelsen og konkret tilegne sig de sproglige begreber, der bruges om en motor. Ved samarbejdsperiodens afslutning ultimo 2012, udarbejder UU Viborg denne evalueringsrapport til Fastholdelseskaravanen. Den beskriver ved besvarelse af nærværende evalueringsskema processens forløb, resultater i form af antal unge fra ordningen overgået til EUD, positive og udfordrende erfaringer samt ordningens blivende forankring Det etniske perspektiv Fastholdelseskaravanen er oprettet med henblik på at sikre, at især Indsatsaftalen har været medvirkende til, at enkelte unge er påbegyndt med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse mens

etniske minoritetsunge i højere grad gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Hvordan har samarbejdet gennem denne indsatsaftale medvirket til dette? Forankring af indsatser I samarbejdet med skoler og UU vejledning ønsker Fastholdelseskaravanen at indsatser med positiv effekt forankres. Hvilke indsatser vil forankres i det lokale samarbejde, og hvordan sker denne forankring? andre unge har fået udvidet deres videns horisont omkring uddannelses og erhvervsmulighederne i Danmark. Ud af de 18 unge som projektet har omhandlet, er der 4 unge der er startet med Erhvervsgrunduddannelsen(EGU), 3 unge er startet på VUC Viborg, og de resterende unge fortsætter på Ungeprojektet i Viborg Ungdomsskole Med afsæt i de forskellige erfaringer fra projektet, vil UU Viborg i samarbejde med andre aktører omkring de unge, fortsat have fokus på uddannelse omkring gruppen af minoritetsunge i kommunen. Derfor fortsætter UU Viborg, i samarbejde med andre aktører, med indsatserne som UEA orientering og mentorordning. Supplerende tekst Evalueringsskemaet er udfyldt af: Fidaim Gashi - UU Viborg