Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent



Relaterede dokumenter
Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Fedtsyrer i frisk græs

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Nyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Opnået

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Mælkeproduktion uden grovfoder

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

330 | Skanderborg - Hårby - Veng - Nørre Vissing - Låsby | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

SEGES P/S seges.dk 1

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Foderplanen Fokusområde:

Det lugter lidt af gris

309 | Skanderborg - Galten - (Herskind) | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Mollerup Mølle. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

MILJØ SUNDHED VELFÆRD

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Crimpning og ensilering af korn

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Transkript:

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

feb- apr- jun- aug- okt- dec- feb-1 apr-1 jun-1 aug-1 okt-1 dec-1 feb-2 apr-2 14 12 1 8 6 4 2 Leverbylder et sundhedsproblem hos lette slagtekalve Lette kalve Ungtyre jun-2 aug-2 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm Procent med leverbylder

Stor forskel i frekvens mellem besætninger 35 Procent besætninger 3 25 2 15 1 5-5 5 1 15 2 >25 Procent kalve med leverbylder pr. besætning S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Forskel mellem racer 14 12 Procent af slagtede dyr 1 8 6 4 Køer Lette kalve Ungtyre 2 Stor malkerace Jersey Kødkvæg S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Vomforandringernes indflydelse på tilvæksten Antal dyr 7 7 6 6 Patologisk vurdering (+) og + +(+) og ++ +++ Daglig tilvækst Gram Forholdstal 1.119 1 1.78 96 1.62 95 1.42 93 (Jørgensen et al., 1971) S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Tilvækst for 1.647 tyre i én besætning Vægt, kg 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Tilvækst, gram pr. dag Uden leverbylder Med leverbylder Signifikans 694 713 NS 1.71 1.58 NS 1.221 1.21 * 1.37 1.286 * 1.28 1.27 * 1.266 1.226 * 1.288 1.197 * (Efter Norman, 1982) S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Nedbrydning af tørstof i nylonpose 1,9,8 Tørstof nedbrudt,7,6,5,4,3,2,1 3 6 9 12 15 18 21 24 27 3 33 36 39 42 45 48 51 Inkubationstid, timer Hvede Byg Majs Milo S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Nedbrydning af tørstof i nylonpose 1,9,8 Tørstof nedbrudt,7,6,5,4,3,2,1 Sukkerroeaffald Majsglutenfoder Sojaskaller 3 6 9 12 15 18 21 24 27 3 33 36 39 42 45 48 51 Inkubationstid, timer S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Forsøgsresultater fra Kvægbrugets Forsøgscenter 22 Hold Antal dyr i alt Stivelsesrig Halm 1 Antal dyr med leverbylder 4 5 1 Daglig tilvækst, g pr. dag 1) 1.371 1.385 1.397 1.32 FE pr. kg tilvækst 1) 5,1 5, 5,4 5,4 1) Gennemsnittet er korrigeret for afvigelsen i startvægt Halmmelasse Halmmelasse 11 Halm 9 Fiberrig 11 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Vombelastningsindeks Vurdering af råvarens kulhydratbelastning i vommen Råvare Melasse Hvede Rug Byg Havre Roepiller +3-35% melasse Citruskvas Majs Roepiller +8-1% melasse Majsglutenfoder Roepiller u/melasse Indeks 14 13 12 11 15 15 95 95 95 9 9 Råvare Hvedeklid Grønpiller ekstra Grønpiller plus Grønpiller standard Rapskage Rapsskrå Sojaskrå Majsbærme Sojaskaller Olie/fedt Mineraler o.l. Ærter 9 NB! Værdierne er vejlende og tager pt. ikke højde for evt. ændringer under formaling og forarbejdning Indeks 65 65 6 55 55 55 55 5 5 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Eksempler på brug af indeks Stivelsesrig ration Fiberrig ration Råvare Indeks Kg foder indeks/1 Kg foder indeks/1 Hvede 13 45,3 58,9 2 26 Byg 11 22,8 25,1 22,8 25,1 Roepiller u/melasse 9 - - 2 18 Grønpiller plus 6 - - 8 4,8 Sojaskrå 55 2 11 18 9,9 Melasse 14 5 7 5 7 Olie/fedt 3 3 Mineraler o.l. 3,9 3,2 Sum 1 12 1 9,8 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Eksempler på brug af indeks Råvare Hvede Byg Roepiller u/melasse Ærter Majsglutenfoder Citruskvas Hvedeklid Raps-/soja-/solsikkeskrå Rapskage Melasse Olie/fedt/Mineraler o.l. Sum Indeks 13 11 9 9 9 95 65 55 55 14 Kalvevækst Kg foder indeks/1 35,1 45,6 2 22 1 9 - - 5 4,5 2,4 2,3 3 2 12 6,6 6,6 3,6 2 2,8 3,9 1 98,4 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Indhold og indeks Stivelsesrig ration Fiberrig ration Kalvevækst FE pr. kg 14,4 99,3 98 Stivelse, g pr. FE 375 245 333 Ford. cellevægge, g pr. FE 88 224 174 Indeks 12 9,8 98,4 S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Handlingsplan kraftfoder! Mindre stivelse! Flere fordøjelige cellevægge (minimum 18 g pr. FE)! Stivelse med lav forgæringshastighed! Bælgplanter Lavere indeks! Valsning fremfor formaling! Minimum smuld S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

8 7 6 Forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter 22 Grovfoderoptagelsens betydning for vomforandringer Procent dyr 5 4 3 2 1 1 2 3 Høj stivelse, halm Høj stivelse, halm-melasse Lav stivelse, halm Lav stivelse, halm-melasse S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Halmoptagelsen i procent af samlet foderoptagelse Procent 16 14 12 1 8 6 4 2 1 15 2 25 3 35 4 45 Vægt, kg Halm tilsat melasse Halm uden melasse S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Kraftfoderoptagelse i procent af kropsvægt 3,5 3 2,5 Procent 2 1,5 1,5 1 15 2 25 3 35 4 45 Vægt, kg Stivelsesrig ration Fiberrig ration S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Handlingsplan- grovfoder Hvordan øger vi optagelsen?! Frisk stråfoder hele døgnet! Minimum tildeling to gange dagligt! Ikke kun strøhalm! Grov snitning af halm! God kvalitet og ædelyst for eksempel! Byghalm frem for hvedehalm! Frøgræshalm eller hø frem for halm! Ensilage! Tilsætning af melasse S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Anvendte stråfodertyper Procent af besætninger 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Byghalm Hvedehalm Hø 1 2 3 4 5 Alder i uger (Kjeldsen et al., Rapport nr. 96, 22) S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Spørgeundersøgelse viste! Ud af 143 besætninger åd 27% enten ofte eller altid op af deres stråfoder.! I ca. 5% af besætningerne blev stråfoderet kun tildelt minimum en gang dagligt.! I ca. 1% af besætningerne blev der kun tildelt stråfoder i boksen. S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Indsatsområder Fodring! Stabil foderoptagelse! Sørge for god grovfoderoptagelse! Ændre kraftfodersammensætning! God kvalitet god ædelyst S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm

Indsatsområder Sundhed og Management! Mindre sygdom færre leverbylder! Stærke kalve ved indkøb?! Håndtering i forbindelse med indsætning! Holdopdeling/sektionering! Fodring og foderskift! Stabile fodrings- og pasningsrutiner S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine Flintholm