Evaluering af Korta programmet

UFL-rapport Nr 2007:01 Göteborgs universitet Utbildnings- och forskningsnämnden för lärarutbildning Evaluering af Korta programmet En læreruddannelse på Göteborgs Universitet Vibe Aarkrog Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

UFL-rapport Göteborgs universitet Utbildnings- och forskningsnämnden för lärarutbildning Nr 2007:01 Evaluering af Korta programmet En læreruddannelse på Göteborgs Universitet Vibe Aarkrog Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Göteborgs universitet Utbildnings- och forskningsnämnden för lärarutbildning Box 100 405 30 Göteborg tfn 031-786 0000 (vxl) fax 031-786 5515 www.ufl.gu.se Rapport nr 2007:01 ISSN 1652-7038 Vibe Aarkrog Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet 2

Forord I denne rapport redegøres der for resultaterne af en evaluering af Korta programmet. Korta programmet er en læreruddannelse, der varer 18 måneder og gennemføres på Göteborgs Universitet. Evalueringen er gennemført på baggrund af et opdrag fra Utbildnings- och forskningsnämnden för lärarutbildning (UFL) ved Göteborgs Universitet. I oplægget til opdraget hedder det om formålet med evalueringen: Syftet med utvärderingen är att identifiera potentiella förbättringsområden i den granskade utbildningen. (Utvärderingsuppdrag). Evalueringen er gennemført i perioden februar til juli 2007 og omfatter de studerende, der begyndte på uddannelsen i efteråret 2005 og som således har afsluttet denne, samt de studerende, der begyndte på uddannelsen i 2006, og som afslutter uddannelsen januar 2008. Datamaterialet omfatter en spørgeskemaundersøgelse til de studerende, interview med de forskellige aktører på uddannelsen og et seminar hvor formålet var, at aktørerne kunne diskutere de foreløbige resultater af evalueringen. Endelig omfatter datamaterialet lærernes evalueringsrapporter, der bygger på skriftlige og mundtlige evalueringer ved afslutningen af de enkelte kurser. Som det vil fremgå af evalueringen, er det overordnede indtryk, at der er stor tilfredshed med Korta programmet. Alligevel håber jeg, at evalueringsresultaterne kan anvendes som inspiration til at gøre en god læreruddannelse endnu bedre. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har bidraget til evalueringen, for et godt og behageligt samarbejde. Vibe Aarkrog Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Juli 2007 3

Innehållsförteckning Forord... 3 1. Ordforklaring og læsevejledning... 5 1.1 Læsevejledning... 5 2. Resume... 6 3. Evalueringens formål, indhold og metode... 9 3.1 Hvad kendetegner Korta programmet?... 9 3.2 Formål og indhold med evalueringen... 10 3.1 Datamaterialets omfang... 12 4. De studerende og deres udbytte og generelle vurdering af korta programmet... 14 4.1 Hvem er de studerende?... 14 4.2 De studerendes udbytte og generelle vurdering af korta programmet... 15 5. Indhold og organisering af HFU... 19 5.1 Relevansen af kurserne... 19 5.2 Lærernes formidling af det faglige stof... 24 5.3 Vejledning og eksamensarbejde... 25 5.4 Organisering og sammenhæng... 25 6. VFU og praksisseminarerne... 31 6.1 Praksisseminarerne... 34 7. Samspillet mellem HFU og VFU... 37 8. Hensynet til de studerendes forudsætninger... 42 9. Udvikling af kommunikative færdigheder... 46 4

1. Ordforklaring og læsevejledning Her følger en liste over den danske oversættelse af de centrale svenske ord og begreber i forbindelse med evalueringen af Korta programmet. Svensk Ämnesdidaktik Betyg Handledar Hemtentan Institution Lagom Lokale lärarutbildere Program Termin Yrke Dansk Fagdidaktik Karakter Vejleder Skriftlig hjemmeopgave Institut Passende Lokale vejledere Uddannelse Semester Erhverv 1.1 Læsevejledning Kapitel 2 giver et resume af formålet med evalueringen, datamaterialet og resultaterne. Dette kapitel er skrevet til dem, der ikke har så megen tid. Resumeet er samtidigt den samlede konklusion på rapporten. I kapitel 3 karakteriseres Korta programmet som udgangspunkt for en beskrivelse af indholdet af evalueringen og af datamaterialets indhold og omfang. I kapitel 4-9 redegøres der for resultaterne af evalueringen. 5

2. Resume Formålet med evalueringen af Korta programmet er formuleret således i evalueringsopdraget: Syftet med utvärderingen är att identifiera potentiella förbättringsområden i den granskade utbildningen. Med henblik på at kunne pege på de potentielle forbedringsmuligheder er der udarbejdet et evalueringsdesign, der tager udgangspunkt i karakteristika ved Korta programmet. Evalueringen fokuserer således på følgende temaer: De studerendes generelle opfattelse af og tilfredshed med Korta programmet Indholdet og organisering af HFU Organisering og indholdet af VFU og praksisseminarerne Samspillet mellem teori og praksis og mellem HFU og VFU Hensynet til de studerendes forskellige forudsætninger, det vil sige til studerende med erhvervserfaring, henholdsvis med akademisk/almen baggrund Udvikling af kommunikative færdigheder. Datamaterialet omfatter: Spørgeskema til de studerende på årgang 05 og 06 Interview med studerende, lærere, studievejleder, kursusadministrator og VFUledere Kursusevalueringer Øvrigt materiale om uddannelsen. Evalueringen af Korte programmet viser, at: 1. De studerende er godt tilfredse med uddannelsen; det gælder både den højskoleforlagte uddannelse (HFU) og den virksomhedsforlagte uddannelse (VFU). 2. De studerende vurderer, at alle kurserne i HFU-delen er relevante, men at nogle er mere relevante end andre. Således bliver didaktik og fagdidaktik igen og igen fremhævet som særligt relevante. De studerende ønsker mere undervisning i HFU 6

der ligger tæt op af selve udførelsen af lærergerningen, for eksempel et kursus i konflikthåndtering. Til gengæld ønsker de en reduktion af kurset i holdbar udvikling. 3. Der er relativt megen kritik af organiseringen af HFU-delen, hvad angår den kursusansvarliges muligheder for at råde over de økonomiske midler til kurset og bemande kurserne. Det, at uddannelsen gennemføres på forskellige institutter, styrker det faglige niveau, men det stiller krav om en tydelig ansvarsfordeling og et højt informationsniveau. 4. De studerende er tilfredse med længden og placeringen af VFU. Hovedparten er ligeledes tilfredse med vejledningen, de arbejdsopgaver, de får mulighed for at varetage i praktikken, relationen til VFU-leder, VFU-vejlederne og andre kolleger i VFU. En mindre del af de studerende er relativt utilfredse, og det fremgår af deres kommentarer, at de har savnet mere vejledning både fra VFU-vejledere og VFUlederne. 5. De studerende lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem HFU og VFU, hvilket blandt andet kommer til udtryk i deres kommentarer til VFU-delen af uddannelsen. Her savner de nemlig en bedre tidsmæssig kobling af didaktik, fagdidaktik og læringsteori med praktikken i VFU. 6. De studerende peger flere steder på behov for mere information. Det gælder internt på HFU-delen, hvor organiseringen af kurserne indebærer, at de gennemføres på forskellige institutter, stiller ekstra krav til informationsniveauet. Det gælder endvidere HFU s information, om hvor de studerende skal i praktik og information til VFU om deres forpligtelser i forbindelse med praktikken. 7. Ifølge de studerende er der god sammenhæng mellem teori og praksis eller mellem HFU og VFU på nogle kurser, medens de kniber mere på andre. Resultaterne af evalueringen peger på, at der skal arbejdes videre med en styrkelse af kontakten mellem HFU og VFU, herunder, at VFU-vejlederne skal have tidsmæssig mulighed for i større udstrækning af kunne deltage i aktiviteter for eksempel på universitetet. De studerendes svar viser desuden, at de henfører den manglende sammenhæng mellem teori og praksis til, at de har for lidt tid i VFU til at være lærlinge. 7

8. Der er stor positivitet over for, at studerende med almene og studerende med erhvervsfaglige forudsætninger undervises på samme hold. Evalueringen peger på, at studerende med erhvervsfaglig baggrund har et mere anvendelsesorienteret syn på teori end studerende med almen baggrund. Evalueringen viser også, at studerende med erhvervsfaglig baggrund har relativt vanskeligere ved at lære sig den akademiske skrivestil og derfor skal bruge megen tid på dette. 9. Ifølge de studerende er der for mange skriftlige hjemmeopgaver. Ikke mindst i forbindelse med VFU-delen af uddannelsen oplever de studerende, at de skal for meget på en gang. Derudover kunne de tænke sig mere feedback på deres skriftlige arbejde. 10. De studerende lægger vægt på at få mulighed for at reflektere både i VFU og på praksisseminarerne. På grund af stoftrængsel er der ifølge de studerende for lidt tid til dette, og de ønsker, at refleksion over erfaringer fra VFU spiller en central rolle på praksisseminarerne. Generelt peger evalueringen på nogle tilbagevendende temaer og problemstillinger. Den ene væsentlige problemstilling drejer sig om organiseringen af HFU-delen, herunder den kursusansvarliges beføjelser i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kurser. Organiseringen af HFU-delen har betydning for informationen af de studerende, hvad angår ikke blot den røde tråd i HFU-delen, men også samspillet med VFU. Den anden væsentlige problemstilling drejer sig om koblingen af teori og praksis. Den dukker op i forbindelse med de studerendes vurdering af relevansen af de forskellige kurser, i deres ønsker om vejledning i VFU-delen og endeligt i forbindelse med forskellen på at være studerende med almen henholdsvis erhvervsfaglig baggrund. Evalueringen viser, at Korta programmet er bedre end sit rygte, i den forstand at de studerende er blevet positivt overrasket over det høje teoretiske niveau. Men netop det høje teoretiske niveau medfører, at man kan forbedre uddannelsen på forskellige områder. 8

3. Evalueringens formål, indhold og metode I dette kapitel redegøres der for karakteristika ved Korta programmet for på denne baggrund at beskrive de centrale temaer i evalueringen. Derudover gives der en oversigt over omfanget af datamaterialet. 3.1 Hvad kendetegner Korta programmet? Korte programmet er en læreruddannelse for kommende lærere, der svarer til 60 point og varer 18 måneder eller tre semestre. Den indeholder højskoleforlagt uddannelse (HFU), der gennemføres af forskellige institutter på Göteborgs Universitet og virksomhedsforlagt uddannelse (VFU), hvor den studerende er i praktik på en grundskole eller et gymnasium. HFU udgør i alt 40 point og indeholder følgende tre temaer med tilhørende kurser fordelt på tre semestre: Første semester: Lärarprofessionens samhällsuppdrag, der omfatter kurserne Skolans plats i samhället og Skolans arbete A og B. Andet semester: Lärarprofessionens didaktiske uppdrag, der omfatter kurserne: Yrkes- och ämnesdidaktik i fokus A, Teorier om lärande og lärandets villkor og Yrkes- och ämnes-didaktik i fokus B. Tredje semester: Lärarprofessionens elevuppdrag, herunder kurserne Mänskliga möten og Vetenskaplig metod. Derudover gennemfører de studerende deres Eksamensarbete. VFU udgør i alt 20 point og gennemføres vekslende med HFU på de første to semestre. I første semester er der to VFU-perioder af hver fem uger og i andet semester tre VFUperioder af henholdsvis en, syv og tre uger. For hver VFU-periode er der beskrevet nogle mål, som den studerende skal nå og nogle forslag til indholdet af praktikken. I forbindelse med de samfundsmæssige kurser på første semester i VFU en skal den studerende koncentrere sig om skolens organisering, værdigrundlag og samarbejde med det omgivende samfund. I denne første VFU-periode følger den studerende de erfarne lærere 9

i VFU, men deltager også selv i gennemførelse af dele af undervisningen, møder med videre. I den anden VFU-periode i første semester går den studerende tættere på, hvordan selve undervisningen foregår og skal nu selv have ansvaret for gennemførelse af undervisningssekvenser. I andet semester skal VFU spille sammen med HFU-undervisningen i fagdidaktik og læring, og den studerende skal følgelig undervise og i det hele taget tage ansvar for det, som indgår i lærerrollen, for eksempel planlægge og gennemføre lektioner. På den sidste VFU-periode skal den studerende beskæftige sig med blandt andet karaktergivning. Under hele VFU lægges der vægt på den studerendes evne til at anvende IKT. Uddannelsen rekrutterer såvel studerende med almen akademisk baggrund, der sigter mod at skulle undervise i de almene boglige fag og studerende med en erhvervsfaglig baggrund, der sigter mod at skulle undervise i erhvervsfaglige eller kunstneriske fag. Korta programmet er således kendetegnet ved: At være relativt kort. At veksle mellem teori og praksis, herunder at tilstræbe en sammenhæng mellem teori og praksis. At indeholde både didaktiske, læringsteoretiske og samfundsmæssige elementer. At rekruttere studerende med såvel almen akademisk som erhvervsfaglig baggrund. 3.2 Formål og indhold med evalueringen I opdraget til evalueringen af Korta programmet beskrives formålet således: Syftet med utvärderingen är att identifiera potentiella förbättringsområden i den granskade utbildningen. Det betyder, at der i nærværende rapport på baggrund af en redegørelse for resultaterne af evalueringen peges på de udfordringer eller spørgsmål, som resultaterne giver anledning til i forhold til en videreudvikling af uddannelsen. 10

Evalueringen drejer sig om første gennemløb af uddannelsen (efteråret 2005- januar 2007) og den del af andet gennemløb (efteråret 2006 til januar 2008), der ligger inden for evalueringsperioden. Det læringsmæssige formål med og karakteristika ved Korta programmet er ifølge Förslag till uppläggning av det Korta lärarutbildningsprogrammet, AOU 60 p : Korta programmet henvender sig til studerende, der allerede har en akademisk uddannelse eller solid erhvervserfaring med relevans for lærergerningen og rekrutterer således aldersmæssigt modne studerende. Uddannelsen skal være hele universitets anliggende og omfatter derfor flere fakulteter og dermed flere institutter. Der skal være samspil mellem HFU og VFU, hvor VFU indgår som del i det enkelte kursus. Der lægges vægt på teoretisk refleksion i relation til VFU blandt andet på praksisseminarerne og skriftlig dokumentation over de studerendes refleksioner (s. 6). Dette udmøntes i en række krav til uddannelsen, der adskiller den fra tidligere læreruddannelser: Mere vægt på, at VFU er omdrejningspunktet i uddannelsen, det vil sige, at der lægges et større ansvar over på VFU-lederne og de lokale vejledere, og der indføres praksisseminarer. Skolerne skal medvirke til, at teoretisk viden og praktiske erfaringer kan spille sammen (s. 8) Tydeligere fokus og struktur i semestrene. Der stilles krav om, at der er en tydelig sammenhæng mellem de enkelte delkurser inden for det enkelte semester (s. 6). Kommunikative færdigheder i form af læsning af komplicerede tekster og mundtlig og skriftlig formulering (s. 6). Der lægges særligt vægt på, at de studerende formulerer sig skriftligt om deres uddannelse (s. 12). Der lægges vægt på refleksion over egen læring og udvikling af fagidentitet som lærer (s. 7). Sammenhæng mellem teori og praksis er både HFU og VFU anliggende (s. 7). Samarbejdet skal også omfatte bedømmelsen af de studerende (s. 9). Der lægges vægt på vejledning (s. 12) og på at hjælpe studerende, der ikke har erfaring med akademisk skrivning. De studerende skal kunne fungere sammen i en studiegruppe (s. 7). I uddannelsen skal der være mulighed for, at studerende med akademisk baggrund kan kvalificere sig til erhvervet som lærer, og at studerende med erhvervserfaringer kan skifte fra udøvelsen af et erhverv til et andet. Da de to grupper af studerende 11

optages på samme hold, lægges der vægt på, at studerende med erhvervserfaring, kan inddrage deres erhvervserfaring, således at der sker en afstemning mellem de studerendes forudsætninger og forventninger og kursernes indhold (s. 3). Udover en redegørelse for de studerendes udbytte og vurdering af uddannelsen, skal følgende temaer således indgå i evalueringen: Indholdet og organisering af HFU Organisering og indholdet af VFU og praksisseminarerne Samspillet mellem teori og praksis og mellem HFU og VFU Hensynet til de studerendes forskellige forudsætninger, det vil sige til studerende med erhvervserfaring, henholdsvis med akademisk/almen baggrund. Udvikling af kommunikative færdigheder. 3.1 Datamaterialets omfang Datamaterialet omfatter: Elektronisk spørgeskema til de studerende årgang 2005 og 2006 samt båndede individuelle interview med syv studerende, heraf tre med akademisk og fire med erhvervsfaglig baggrund. Interviewene har haft en varighed på 30-45 minutter. Båndede delvis individuelle/ delvis gruppeinterview med følgende syv HFU-lærere, en studievejleder og en kursusadministrator samt med to VFU-ledere. Hovedparten af interviewene har haft en varighed på 30-45 minutter. Evalueringer af de enkelte kurser. Disse evalueringer anvendes hovedsageligt til at tjekke, om de resultater, der fremgår af spørgeskema- og interviewundersøgelserne kan bekræftes i kursusevalueringerne. Seminar for hfu-lærere, vfu-ledere og studerende med henblik på at diskutere resultaterne af evalueringen og formulere forslag til videreudvikling. Seminariet drejede sig om de tre temaer, som ifølge evalueringsresultaterne især giver anledning til videreudvikling af Korta programmet : Indholdet og rækkefølgen i HFU- og VFU-delene af uddannelsen, herunder vægtningen af de forskellige kurser, organiseringen af HFU og samspillet mellem HFU og VFU. Formålet med seminaret var også at undersøge, om aktørerne kunne genkende de resultater, der var fundet i evalueringen. 12

Øvrigt materiale om baggrunden for og indholdet af Korta programmet. Spørgeskemaundersøgelsen har desværre givet en ringe svarprocent, idet 14 ud af 138 studerende (svarprocent 10) fra årgang 05 og 25 ud af 123 studerende årgang 06 (svarprocent 20) har besvaret skemaet. Den lave svarprocent kan skyldes, at de studerende oplevede, at de allerede havde svaret på lignende spørgsmål i evalueringerne af de enkelte kurser, og eller at spørgsmålene var formuleret på dansk. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indgår i evalueringen, men det er vigtigt at tage højde for den lave svarprocent. Da der er et vist overlap til spørgsmålene i kursusevalueringerne, kan spørgeskemaundersøgelsen og kursusevalueringerne understøtte hinanden. Redegørelsen for evalueringsresultaterne bygger på en vurdering af, om de forskellige udsagn optræder flere gange ikke blot i for eksempel interviewene men især på tværs af interview, spørgeskemaundersøgelse og kursusvurdering. Som det fremgår ovenfor, anvendtes seminaret for de forskellige aktører i juni måned derudover som et validitetstjek. I det følgende redegøres der for resultaterne af evalueringen, først af de studerendes generelle udbytte og dernæst med fokus på de særlige karakteristika ved Korta programmet, som er beskrevet ovenfor. 13

4. De studerende og deres udbytte og generelle vurdering af korta programmet Kapitlet indledes med en kort karakteristik af de studerende. Herefter følger en redegørelse for de studerendes generelle tilfredshed med og opfattelse af uddannelsen, herunder deres opfattelse af informationen om uddannelsen. 4.1 Hvem er de studerende? Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er syv ud af ti studerende kvinder og aldersmæssigt er hovedparten af de studerende mellem 25 og 40 år. De studerende, der har besvaret spørgeskemaet, har som højeste uddannelsesbaggrund hovedsageligt en akademisk uddannelse, men en relativt forskellig uddannelsesbaggrund, der blandt andet omfatter ph.d., økonom, ingeniør, sygeplejerske, jurist, magister eller cand phil i forskellige humanistiske eller naturvidenskabelige fag, eksamen fra gymnasium og en enkelt værktøjsmager. De studerende, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer en forholdsvis bred arbejdserfaring, der blandt andet omfatter: lærer, sygeplejerske, økonom, postbud og miljøkonsulent. På årgang 05 har otte af de 14 studerende haft arbejde ved siden af deltagelsen i Korta programmet og på årgang 06 har ligeledes syv af de 25 studerende haft arbejde. De fleste af dem, der har svaret, har mellem fem og ti timers erhvervsarbejde om ugen. Langt hovedparten af de studerende på årgang 05 har ifølge oplysninger fra kursusadministratoren gennemført uddannelsen; ifølge spørgeskemaundersøgelsen har omkring to ud af de 14 studerende overvejet at afbryde uddannelsen, hvilket en studerende på årgang 05 har begrundet således: Det har varit många otroligt dåliga moment i utbildningen. Det mesta beror på att det inte funnits en helhetsbild i programmet och därmed har man inte haft någon dialog. Samt att de lärare vi haft ofta sett oss vuxna som mindre ovetande gymnasieelever. 14

Tre studerende på 06 har overvejet at afbryde uddannelsen, og de har begrundet deres overvejelser således: Det är dålig struktur och kort framförhållning på schema. Det är även för lite träning på konflikthantering. Ville inte arbeta som lärare. Fel yrkesval. Det fremgår således, at der kan være mange forskellige grunde til, at de studerende overvejer at afbryde eller måske ligefrem afbryder uddannelsen. På årgang 05 var der ifølge kursusadministrator 111 studerende, der ville uddanne sig til at undervise i almene fag og derfor havde en almen akademisk baggrund og 26, der sigtede mod undervisningen i erhvervsrettede fag og havde en erhvervsrettet baggrund. Blandt de 14 studerende på årgang 05 svarer ti, at de søgte ind på uddannelsen med en akademisk baggrund og fire, at de søgte ind med en erhvervsfaglig baggrund. På årgang 06 er der ifølge kursusadministrator 79 almene studerende og 24 erhvervsrettede studerende, og i spørgeskemaundersøgelsen har 20 af de 25 studerende en akademisk og fem en erhvervsfaglig baggrund. Blandt besvarelserne fra årgang 05 er der altså en overrepræsentation af studerende med erhvervsfaglig baggrund (men tallene er små!) medens andelen af årgang 06 studerende med erhvervsfaglig baggrund i spørgeskemaundersøgelsen svarer til den samlede andel studerende med erhvervsfaglig baggrund. 1 4.2 De studerendes udbytte og generelle vurdering af korta programmet Hovedparten af de studerende, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, har haft et positivt udbytte af uddannelsen. Og dette er ligeledes det gennemgående indtryk i interviewene med de studerende. De studerende er generelt tilfredse med både HFU- og VFU-delene af uddannelsen og med, at VFU kun indgår i de første to semestre. 1 I øvrigt svarer antal studerende ikke helt til det, der er opgivet i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet, hvor der var 138 05-studerende og 123 06-studerende? 15

De studerende er tilfredse med, at man på uddannelsen tilstræber, at HFU og VFU skal supplere og berige hinanden, men det fremgår også, at koblingen af teori og praksis og af HFU og VFU er en fortsat udfordring, sådan som denne lidt fortvivlede kommentar viser: Det känns som två olika världar det man läser och det man upplever. (studerende årgang 06). I interviewene hvilket i øvrigt også fremgår i nogle af kursusevalueringerne - er det gennemgående indtryk, at de studerende er blevet positivt overraskede over uddannelsens niveau. De udtrykker således, at læreruddannelsen har haft et dårligt rygte af at være for slap, hvilket har ledt de studerende til at tro, at de kunne gennemføre uddannelsen med venstre hånd. Dette har vist sig at være en undervurdering, hvorfor de studerende blandt andet har erkendt, at det er vanskeligt at have job sideløbende med studiet. Hovedparten af de studerende svarer således, at de opfatter det faglige niveau som passende på samtlige kurser. Blandt de studerende på årgang 06 er der dog en relativ større andel (en tredjedel), der vurderer det faglige niveau på kurset Skolens plats i samhället som for højt. Måske er årgang 06 s vurdering udtryk for, at disse studerende stadig har i frisk erindring, at dette var det første kursus på uddannelsen, og at de i forhold til deres forventninger overraskedes over det relative høje niveau. Senere hen - i det tilbageblik, som årgang 05 anlægger, vurderes niveauet anderledes. Samtidig giver de studerende udtryk for, at ambitionerne nogle gange er lidt for høje. De kalder det korvstopping. Dette skyldes ikke blot stoftrængsel, men også at nogle af de teoretiske tekster er vanskelige at læse og forstå, at de studerende løbende skal udarbejde skriftlige opgaver, og at det kan være vanskeligt at leve op til kravene på både HFU og VFU; det sidste gælder især på andet semester. De studerendes svar viser sammenfattende, at man i den videre udvikling af Korta programmet både skal overveje, hvordan det faglige niveau skal være men ikke mindst, hvor meget de studerende skal lære. Med andre ord: De studerendes kritik vedrører i høj grad det kvantitative: Man skal nå for meget på for kort tid. De studerende er generelt tilfredse med seminarerne og praksisseminarerne og med vægtningen mellem seminarer og forelæsninger. I interviewene fremgår det dog, at det er vigtigt, at seminarerne giver mulighed for at tage udgangspunkt i de studerendes erfaringer og behov (ikke mindst praksisseminarerne), og at formen klart adskiller sig fra forelæsningerne. Ifølge interviewene med de studerende og kursusevalueringerne varierer kvali- 16

teten af HFU-seminarerne, og her lægger de studerende vægt på, at lærerne ikke forelæser på seminarerne men i stedet skal være gode til at lede en diskussion. Dette stiller også krav om, at de studerende er aktive: Kraven på "aktivit deltagande" i seminariegrupperna borde skärpas. Allt för många sitter bara av tiden och deltar inte i diskussionen. Det har blivit slappare ju längre in i läsåret vi kommit. (studerende årgang 06). I forbindelse med seminarerne i HFU fremhæver flere studerende, at de skriftlige krav har været for omfattende. Hovedparten af de studerende er tilfredse med den information, de har fået før uddannelsens start. Informationen har væsentligst drejet sig om indholdet af HFU og VFU og om uddannelsens faglige krav, som omkring halvdelen af de studerende svarer, at de har fået information om. En mindre del af de studerende mener, at de har fået information om omfanget af det skriftlige arbejde på studiet og om indholdet af de enkelte kurser. Interviewene viser, at nogle studerende opfatter, at der er relativt meget skriftligt arbejde på uddannelsen, og at de gerne ville informeres bedre om disse krav før uddannelsens start. De studerende har givet forskellige kommentarer om informationen, for eksempel: Informationen kom väldigt kort tid innan kursstart. Innehållet var dock utförligt när det väl kom. Bättre helhetsbild över hela utbildningen bör ges före start. Jag fick mest kursplaner och de är svåra att förstå utan att man får helheten. Man vet ju inte riktigt vad "lärarprofessionens samhällsuppdrag" t ex kommer att innehålla i praktiken. I synnerhet "Mänskliga möten" verkar göra mig besviken när det gäller innehållet. Bara en massa teorier istället för spännande klassrumsmetodik! Vi fick ett sammanställt material om vad som visade de stora dragen, det var bra. Men under kursens gång har informationen om upplägget varit usel (från schemaläggning till kursernas upplägg). Informationen om den praktiska biten var i stort sett frånvarande. Dålig kommunikation mellan pedagogen och studenten. Eftersom programmet har rykte om sig att vara relativt slappt, vore det på sin plats med infor- 17

mation som pekar på att programmet innebär ganska mycket arbete. (För att detta skall vara trovärdigt måste man nog hänvisa till exempelvis kursutvärderingar). De studerende lægger således vægt på, at de får information om de faglige krav og om det specifikke indhold af de enkelte kurser set i forhold til uddannelsens helhed. Såvel i spørgeskemaundersøgelsen som i interviewene fremgår det, at de studerende især savner mere information undervejs i uddannelsen, blandt andet fordi kurserne ligger på forskellige institutter. De studerende har for eksempel savnet bedre information om skemaændringer. Jeg vender tilbage til de studerendes behov for information i redegørelsen for resultaterne vedrørende såvel HFU- som VFU-delene af uddannelsen. 18

5. Indhold og organisering af HFU I dette kapitel redegøres der først for de studerendes og lærernes opfattelse af indholdet, undervisningen og vejledningen på HFU og dernæst for organiseringen af HFU med vægt på planlægning og gennemførelse af de enkelte kurser. 5.1 Relevansen af kurserne Da uddannelsen er tilrettelagt som en vekseluddannelse, hvor de studerende veksler mellem HFU og VFU, vil de studerende naturligt løbende vurdere relevansen af den teoretiske undervisning i forhold til den praktiske udførelse af lærergerningen. De studerende er blevet spurgt om deres opfattelse af relevansen af de forskellige kurser, hvor de havde svarmulighederne: relevant, delvis relevant og ikke relevant. Langt hovedparten af de studerende opfatter samtlige kurser som relevante eller delvis relevante. Medens en nogenlunde lige stor andel af de studerende på årgang 05 opfatter alle kurserne som relevante, er der nogle forskelle i opfattelsen blandt de studerende på årgang 06: Relativt flere af de studerende på årgang 06 synes således at opfatte de kurser, der ligger tættest på udførelsen af lærergerningen, som mere relevante end de kurser, der har en relativt mere perifer rolle i forhold til lærergerningen. Således opfatter 21 ud af 25 kurset: Lärarprofessionens didaktiska uppdrag, herunder Yrkes och ämnesdidatik i fokus A som relevant, og 11 af 25 opfatter kurset: Teorier om lärande och lärandets villkor som relevant Til sammenligning opfatter otte ud af 25 kurset Lärarprofessionens samhällsuppdrag, herunder Skolans plats i samhället som relevant 2 og seks ud af 25 Skolans arbete som relevant. Dette fremgår også af de studerendes kommentarer vedrørende relevansen af kurserne (årgang 06): För lite didaktik och metodik, och för mycket teori! Hur kan man utexaminera gymnasielärare i Fysik utan att ge en enda poäng specifik Fysikdidaktik?? 2 De studerende på årgang 06 havde ved tidspunktet for dataindsamlingen kun gennemført kurserne til og med Teorier om lärande og lärandets villkor. 19