Social mobilitet Social mobilitet i Danmark set i et internationalt perspektiv

Social mobilitet Social mobilitet i Danmark set i et internationalt perspektiv Martin D. Munk Velfærdsfordeling Arbejdspapir 9:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Social mobilitet Social mobilitet i Danmark set i et internationalt perspektiv Martin D. Munk Velfærdsfordeling Arbejdspapir 9:2003 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspap irer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

Om projektet Undervisningsministeriet bad i februar 2003 Socialforskningsinstituttet om at udarbejde en rapport om social mobilitet. Rapporten belyser bl.a. omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer der hæmmer eller fremmer social mobilitet samt hvilke former for indsatser, der især synes at have betydning for omfanget af social mobilitet. Nærværende arbejdspapiret udgør delrapport I i den samlede afrapportering til Undervisningsministeriet, som i alt omfatter tre delrapporter. Dette arbejde blev afsluttet 31. marts 2003. Arbejdspapiret bygger på litteratur fra Danmark og fra internationale studier samt i mindre omfang på nye analyser på eksisterende data (herunder registeranalyser via Undervisningsministeriets statistiske kontor). Betydningen af uddannelse for social mobilitet er et centralt element. En tak rettes til stud.scient.soc. Jonas Holst-Jensen, Socialforskningsinstituttet/Sociologisk Institut, Københavns Universitet, som har udført et stort arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspapiret. De nye beregninger på Undervisningsministeriets registerdata med kommentarer er udarbejdet af henholdsvis cand.polit. Hans Bruhn, Undervisningsministeriet og cand.scient.pol. Jens Storm, Undervisningsministeriet i et samarbejde med fil.dr. Martin D. Munk. Cand.polit., ph.d. Azhar Hussain, Socialforskningsinstituttet, har bidraget med beregnede indkomstselasticiteter på registerdata fra Socialforskningsinstituttet. I rapporten vises, at uddannelse er en vigtig faktor i relation til social mobilitet. Faktorer som strukturelle forandringer, konjunkturudvikling, arbejdsmarkedets åbenhed og fleksibilitet mv. spiller imidlertid også ind. Konjunkturudvikling behandles i forbindelse med den forskningsmæssige belysning af faktorer, der fremmer/hæmmer social mobilitet. Når det gælder beskrivelsen af hidtidige indsatser og forslag til kommende indsatser, har arbejdsgruppen vurderet, at denne type faktorer, herunder arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedstilknytningen, kun inddrages, når der er en relation til uddannelsessystemet.

Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...5 STRUKTUR...6 I DEFINITION AF MOBILITET OMFANG...7 II MEKANISMER OG FAKTORE R - BEGREBSAFKLARING...9 STUDIER AF SOCIAL MOBILITET...13 III OMFANG...13 Social position...13 Uddannelse...17 Indkomst...29 IV MEKANISMER OG FAKTORER...44 Kohorter og uddannelsesinflation...44 Uddannelsesstrukturen har forskellig betydning i de europæiske lande...48 Kognitive evner og gener...49 Processer...57 KONKLUSION OG SAMMENFATNING...58 TABELLER...66 FIGURER...88 LITTERATURLISTE...93-4 -

Indledning I notatet belyses omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer der hæmmer og fremmer social mobilitet samt hvilke forhold, der synes at have betydning for omfanget af social mobilitet. Notatet bygger på litteratur fra Danmark og fra internationale studier samt i mindre omfang på nye analyser af eksisterende data. Betydningen af uddannelse (fx uddannelsessystemer) for social mobilitet vil være central i det omfang, der findes relevant og pålidelig viden herom. Dette skal ses på baggrund af, at den sociale mobilitet, underforstået den opadgående mobilitet, ikke er så stor som politisk ønsket. 1 Eller sagt på en anden måde: livschancerne er ikke lige store for forskellige befolkningsgrupper. Notatet indledes med en begrebsdefinition af social mobilitet. Social mobilitet i Danmark og internationalt lægges frem med hensyn til dels omfanget af social mobilitet og dels de mekanismer og processer, der fremmer og hæmmer social mobilitet i opadgående retning. Social mobilitet beskrives i forhold til de tre stationer social position ( arbejdsstilling ), uddannelse og indkomst. Disse punkter belyses navnlig i forhold til den opadgående mobilitet på hele skalaen. Det skal understreges, at faktorer her forstås som baggrundsvariable (forældreuddannelse, køn osv.). Ved mekanismer og processer forstås de samfundsmæssige strukturer, der virker og som eksempelvis kommer til udtryk ved, at børn og unge fra knapt så ressourcestærke familier, alt andet lige, har ringere livschancer end deciderede ressourcestærke familier, eller det kan være konjunkturer (fx i form af arbejdsløshed) som indebærer færre muligheder. Endvidere virker evner/dispositioner, mikro-niveau i skolen, indretning af dag- og uddannelsesinstitutioner, veje i uddannelsessystemet, uddannelsesinflation, netværk, sprog, læsevaner, aktiviteter i foreningslivet, udrustning i familien m.m. også i mobilitetsprocessen. I notatet refereres der til repræsentative danske og internationale kvantitative studier samt en række teoretiske og kvalitative studier, der forsøger at knytte de to typer af studier sammen. I Munk (1998, 1999, 2002e) findes uddybende beskrivelser og gennemgange af navnlig ældre litteratur samt teoretisk litteratur (se i øvrigt litteraturlisten). 1 Et relevant spørgsmål er, om man via aktiviteter i specielle områder, eksempelvis eliteidræt har mulighed for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag (se Munk 1998). Det viser sig, at personer med en betydelig sportskapital kan anvende denne i forsøget på at skaffe sig positioner såvel uden for som inden for idrætsfeltet. - 5 -

I notatet anvendes primært nyere litteratur og forskning til at belyse social mobilitet. Den ældre litteratur og en del af den nyere litteratur har en række indbyggede problemer af teoretisk og metodisk karakter (jf. McIntosh & Munk 2002a, 2002b). I Munk (2003b) findes en teoretisk perspektivering af mobilitetsbegrebet, hvor der peges på begrebet om rekonversionsstrategier, dvs. forvandlingstrategier. I er påpeget en række af de metodiske og statistiske problemer som findes i dansk og international forskning. Struktur I notatets første hovedafsnit defineres og beskrives mobilitetsbegrebet, herunder betydningen af dette. Desuden lanceres fænomenet strukturel mobilitet, der refererer til de radikale ændringer, der har fundet sted i samfundet gennem de sidste 30-40 år på grund af erhvervsstrukturen. I andet hovedafsnit (uddannelsesforløb, uddannelsesstruktur, inflation, læringsformer etc.) peges der på de faktorer og mekanismer, som fremmer og hæmmer social mobilitet. Endvidere påvises, at livsbaner kan afvige positivt fra de mest sandsynlige livsbaner, hvilket indebærer, at personer kan opleve opadgående social mobilitet, såfremt en række anerkendte ressourcer og kompetencer erhverves og udvikles. Dermed kan chancen for opadgående mobilitet øges for den enkelte person. Disse ressourcer og kompetencer defineres og fremstilles, bl.a. i sammenhæng med kognitive evner, der både skal ses som noget personligt og historisk skabt. I tredje hovedafsnit beskrives omfanget af den sociale mobilitet (social position, uddannelse og indkomst). Nye indkomstmobilitetsanalyser fra SFI er indarbejdet. Til slut diskuteres en ny undersøgelse baseret på data fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik, hvor uddannelses- og indkomstmobilitet analyseres. Der er foretaget en analyse af de personer, som er opadgående mobile i fødselsårgangene 1960-1967, målt i året 2000, både med hensyn til mobilitet mellem forældrenes forskellige uddannelsestrin og eget uddannelsestrin samt hvorvidt de opadgående mobile personer formår at oppebære samme indkomstniveau som andre personer, som ikke har bevæget sig meget uddannelsesmæssigt. I det fjerde hovedafsnit fokuseres på de mekanismer/faktorer, som har betydning for - 6 -

den opadgående mobilitet, både i forhold til social position, uddannelse og indkomst. Det drejer sig om faktorer som, i hvilket år man er født og uddannelsesinflation samt -struktur. Disse fænomener fremstilles på basis af danske og internationale studier. Endeligt har vi fokuseret på mekanismer som kognitive evner, hvor også sammenhængen mellem uddannelse og kognitive evner belyses. I den forbindelse er både PISAstudiet og et videregående nyt studie præsenteret, som peger på vigtigheden af ikke alene kognitive evner, men også kulturel kapital. I øvrigt vil betydningen af familiestruktur og køn også blive belyst. I. Definition af mobilitet omfang Den sociale mobilitet udtrykker, hvor stor en andel der har byttet social position i relation til sin opvækst. Hvis denne mobilitet er beskeden, indebærer det ofte, at den sociale reproduktion er udtalt, dvs. afstanden mellem forskellige sociale grupper og generationer i samfundet reproduceres. Omvendt, hvis mobiliteten er stor, kan samfundet tolkes som værende mere åbent. En del af mobiliteten skyldes, at samfundet ændres strukturelt. Når der tages højde for dette, siger fluiditeten noget om, hvorvidt der er lige muligheder for uddannelser og arbejde, hvorved man kan sige noget om den mobilitet, der ikke er forårsaget af strukturelle forhold. I mobilitetsforskningen har man forestillinger om, at individer og sociale grupper kan være opadgående eller nedadgående. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper eller lignende, idet det bemærkes at der er forskellige teorier om sociale grupper eller sociale klasser. Af tabellerne i notatet fremgår de konkrete grupperinger af social gruppe, uddannelse og indkomstgruppe (som anvendes forskelligt i forskellige undersøgelser). Social mobilitet defineres som bevægelsen af individer eller grupper fra en vis social position til en anden, men det kan også være cirkulation af objekter, værdier, kulturelle effekter blandt individer og grupper: Det kan blive betegnet som horisontal mobilitet, når individet eller gruppen bevæger sig på det samme sociale niveau set ud fra: indkomst, levevilkår-niveau, prestige, arbejdsmæssig status, uddannelsesmæssige privilegier eller når bevægelsen (transitionen), migrationen, skiftet og diffusionen af kulturelle ob- - 7 -

jekter er inden for det sociale lag i populationen. Vertikal mobilitet, som er bevægelsen af et individ, gruppe eller kulturelt objekt fra et socialt lag til et andet socialt lag, opadgående eller nedadgående, kan foregå på forskellige rangstiger: den økonomiske: når et individ, en gruppe eller kulturel værdi passerer fra en fattig til en rig klasse eller vise versa; den arbejdsmæssige: når bevægelsen er fra et lavere til et højere arbejdsstratum eller vice versa.. (Sorokin 1933: 554). 2 Den mobilitetsform, der har været den mest analyserede og diskuterede er den vertikale, idet man politisk er optaget af at skabe gode livschancer for alle. Sorokin mener, at vertikal social mobilitet stort set findes i alle samfund, idet individer flytter sig ved, at hele grupper flyttes, som fx efter Anden Verdens Krig. Så kan man spørge: Hvilke åbenbare fordele er der for høj mobilitet i et samfund? 1. Den kan øge den økonomiske effektivitet, da et samfund med en åben fluid social struktur har en større sandsynlighed for, at positioner, der kræver specielle færdigheder, faktisk besiddes af individer med disse specielle færdigheder (high abilities). Et samfund med høj fluiditet er også på den baggrund bedre til at tilpasse sig ydre og interne forandringer. 2. Set fra individets perspektiv, skal social mobilitet sikre, at færre personer kommer på den forkerte hylde, og at muligheden for at stige i status vil være til stede i enhver situation og tilskynde til en større udnyttelse af den enkelte persons kapaciteter. Som en konsekvens kan der derfor, blive tale om en mindre følelse af personlig frustration og en større mulighed for social harmoni (eller det modsatte). Man har således ofte fokuseret på at undersøge grundlaget for i hvilken grad intelligensreserven kunne mobiliseres og udnyttes optimalt, fx gennem uddannelsesforordninger (jf. også Glass 1954). Nytten af mobilitetsstudier er omdiskuteret, da der ofte er blevet fokuseret på mobiliteten af individer, og ikke på at forstå mobiliteten som en del af generelle sociale processer (jf. Mach & Wesolowski 1986; Breiger 1990b; Kelley 1990; Blackburn & Prandy 1997; Miller 1998; Munk 1998; McIntosh & Munk 2002a; Munk 2003a; DiPrete 2003 3 ). Det er såle- 2 Egen oversættelse. 3 DiPrete påpeger bl.a. betydningen af de enkelte landes mobilitetsregimer (systemer). - 8 -

des afgørende ikke alene at fokusere på individers mobilitet, men også på mobiliteten som en integreret del af generelle sociale processer og strukturer. Flere mobilitetsstudier viser, at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer, herunder navnlig arten og omfanget af erhvervsstrukturen. Opadgående mobilitet kan således i betydeligt omfang forklares ud fra ændringen af jobstrukturen over tid (jf. Munk 1998, 2002e; Hassler, Mora og Zeira 2002; Hansen 2003b). Eksempelvis er der langt færre landmænd og selvstændige i dag end tidligere samtidigt med, at der er langt flere funktionærer. Dette fænomen kaldes for strukturel mobilitet. I notatet anvendes begrebet intergenerationel mobilitet og social mobilitet synonymt og refererer ofte til mobiliteten mellem mindst to generationer, dvs. en persons mobilitet i forhold til forældre, men som antages at være medieret af forskellige forhold. 4 Det er navnlig opadgående intergenerational mobilitet, der fokuseres på i fortolkningerne af analyserne, dvs. social mobilitet mellem forældrebaggrund, typisk målt på social position, indkomstniveau eller uddannelse og egen tilsvarende position, idet mobilitetsstudier ikke alene drejer sig om at analysere mobilitet som forholdet mellem den sociale oprindelse (faderens erhverv) og personens erhverv, men som et forhold, der er betinget af flere betingelser. II. Mekanismer og faktorer - begrebsafklaring For at klarlægge grundene til, at personer og grupper flytter sig opad i det sociale hierarki, har samfundsvidenskaben etableret forskellige typer af undersøgelser. I de kvantitative studier søger man at finde de faktorer, i betydningen formelle baggrundsvariable, som eksempelvis forældres arbejdsstilling, uddannelse, tidspunkt for fuldført uddannelse, køn osv., der kan forklare mobilitet opad - og nedad. I de kvalitative studier søger 4 Desuden er man ofte interesseret i den intragenerationelle mobilitet, dvs. personens egen horisontale jobmobilitet kaldet for karrieremobilitet. Derudover eksisterer der tværgående mobilitet, dvs. mobilitet som går på tværs af henholdsvis horisontal eller vertikal mobilitet. Studier af social mobilitet har ikke været opmærksomme på, at det sociale rum tillader flere bevægelser. Det sociale rum er stedet, hvor familien reproduceres og forsøger at fastholde positioner. Reproduktionsstrategierne - overlevelsesstrategierne - afhænger af sammensætning og størrelse af kapital og af forskellige reproduktionsmidler, så som arv, skikke, arbejdsmarked, uddannelsessystem m.v., formidlet, gennem personers (dispositioners) rettethed mod fremtiden (som et svar på forventede objektive muligheder). Hvis kapitalforholdene eller disse midler ændres, er det nødvendigt at tilpasse reproduktionsstrategierne gennem rekonversion af den kapital, man besidder eller i værste fald ikke har, til andre former for kapital. Det drejer sig fx om konversion af økonomisk kapital til uddannelseskapital (jf. Munk 1998, 2003b). - 9 -

man at finde frem til de underliggende mekanismer og processer, der yderligere kan forklare opadgående social mobilitet. Det kan være personers uddannelsesforløb fra daginstitution til videregående uddannelse, herunder overgange i uddannelsessystemet, særlige skoleformer, skoletests, personlige forudsætninger/evner, sprogforhold, interaktion, forskellige læringsformer, lærerroller, foranstaltninger som vejledning og brobygning i uddannelsessystemet, uddannelsesstruktur, uddannelsesinflation osv. I kvalitative studier kan man endvidere være interesseret i at beskrive den praksis, der indskriver sig i givne institutioner og som er afgørende for det enkelte individ i uddannelsessystemet. I nogle af disse studier har man undersøgt mønsterbrydere, et begreb der er blevet anvendt til at beskrive individer/grupper, som bevæger sig meget langt, fra en næsten umulig position (med sociale problemer) til en bedre position. Dette behandles ikke direkte her (se Munk 2001a og Jæger 2003 for en uddybning 5 ). Det er imidlertid vigtigt at forklare, hvorfor individer under givne samfundsmæssige omstændigheder bevæger sig væk fra den mest sandsynlige bane, givet social baggrund m.v. Individer kan påvirkes på den ene eller anden måde, således at kursen i livsbanen ændres og opleves som det der kaldes for livsbaneeffekt. Der findes livsbaner, der mere minder om livsbaner fra andre sociale grupper. Der findes effekter i livsbanen, som man ikke bør se bort fra, når der redegøres for en chance for en given social position samt sammenhængene mellem social position og praktiske handlinger. Sociale positioner afhænger på den ene side af oprindelsesforhold og på den anden side af livsbane. Dette indebærer, at der findes personer for hvem det lykkes at forvandle ressourcer til nye veje i samfundet (jf. Munk 1998). I mobilitetsforskningen søges de faktorer og effekter, der bedst forklarer uddannelsesniveau og senere status på arbejdsmarkedet og indkomst. Man ved fra nyere amerikanske studier (se fx. Bowles, Gintis & Osborne 2001; McIntosh & Munk 2002b), at det er nødvendigt at inddrage mange relevante forhold og karakteristika i livsbanen med henblik på at forklare succes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet etc. På den bag- 5 jf. Elsborg et al. 1999: der er blevet kritiseret (se DPT, september 4/1997). Denne undersøgelse om mønsterbrydere, som omfatter 24 personer i alderen 25-65 år, og som derfor ikke er repræsentativ, viser i og for sig ikke noget nyt. National og international uddannelsessociologisk forskning fra 1960erne og fremad har tidligere peget på, hvorfor børn af nedre sociale lag klarer sig ringere eller føler sig dårligt tilpas i uddannelsessystemet, da megen uddannelseskultur bygger på konkurrence, alliancer, uskrevne regler osv., som alle grupper ikke er forberedt på. - 10 -

grund anvendes begreberne ressourcer og kompetencer i notatet for at forklare de forhold der betinger opadgående social mobilitet, idet både ressourcer fra familien (uddannelse, indkomst, social position, kulturelt miljø, kognitive evner etc.), fra uddannelsesinstitutioner (indretning af veje, særlige skoler, pædagogik etc.) og fra personen selv (egne ressourcer, evner, kapacitet etc.) antages at være forudsætninger for opadgående mobilitet. Der er med andre ord en anerkendelsesside, som er afgørende at pege på, dvs. de værdier, egenskaber og karakteristika, der anerkendes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet osv. (jf. Bourdieu 2000; McIntosh & Munk 2002b). Dette betinger mulighederne for opadgående social mobilitet, da det er vigtigt, at det enkelte individ i konkrete situationer ved og forstår, hvorledes man skal agere for at klare sig godt i de forskellige sammenhænge, man passerer og virker i gennem livet. De ressourcer som anerkendes er: kulturel kapital (dannelse, gefühl, kropslige ressourcer m.v.), som man typisk får adgang til via familien eller signifikante personer, uddannelseskapital via uddannelsessystemet, der er garant for titler og kvalifikationer som objektiverede kulturelle varer og goder (malerier, bøger, opslagsværker, instrumenter, maskiner, multimedier osv.), videnskapital i mere bred forstand (kognitive evner, social kapital, dvs. netværk via kontakter og foreninger) samt økonomisk kapital, defineret gennem familiens indkomst og egen indkomst (Bourdieu 1986). Besiddelse af sådanne kapitaler eller mangel på samme giver muligheder og barrierer med hensyn til at forvandle og omsætte kapital til holdbare positioner i livsbanen. Denne forvandlingsproces er en måde at anskue social mobilitet på. Derved bliver social mobilitet ikke blot opfattet som bevægelser mellem faderens (evt. moderens) sociale position og egen social position, men som noget mere komplekst, hvor flere faktorer spiller ind i en sådan proces. Det er således summen og sammensætningen af den totale kapital, som udgøres af kulturel kapital i dets forskellige former, social kapital og økonomisk kapital (medieret af den sociale oprindelse), der har betydning for uddannelsesforløb og i sidste ende positionen på arbejdsmarkedet, etc. På den baggrund er det afgørende, at de forskellige uddannelsesstrategier ses som en integreret del af de generelle forvandlingsstrategier. - 11 -

På den baggrund antages det, at kulturelle ressourcer ikke alene handler om formelle eksamensbeviser og skolegang, men ligeledes om andre former for ressourcer, fx sproglige, musiske, litterære. Men det kan ligeledes handle om at have adgang til bøger og læsevaner i hjemmet etc. Disse ressourcer kan komme til at virke som kulturelle kompetencer, der kan medvirke til at skabe grobund for lyst til at virke i sociale sammenhænge som fx. at deltage i musik og idræt, at gennemføre uddannelse over en vis tid og at udfolde sig i arbejdslivet. Vi kan således pege på tre afgørende etaper i livsbanen: I) at kapital, der arves fra familien og erhverves gennem socialisering og opdragelse i institutioner, kan virke som ressourcer for individet og samfundet, II) at ressourcer kan blive forvandlet og omsat til kompetencer, man kan anvende konkret, III) at ressourcer og kompetencer kan omsættes til strategier og forvaltning af eget liv. Kapital arves og erobres ved at skemaer bliver inkorporeret i børnene (habitus), hvorved deres adfærd ofte kommer til at ligne forældrenes adfærd og forestillinger igennem livet. Her defineres habitus som et sæt af erhvervede dybtliggende dispositioner/evner til at opfatte og vurdere verden, og dermed den intelligens en person har. Tesen fra sociologisk og psykologisk forskning er, at habitus læres i barndommen, således at social adfærd udføres på måder, der ligner forældrenes adfærd. På den baggrund vil der i notatet peges på sider af ressourcer og kompetencer, som kognitive evner og forvandlingsstrategier. Når man taler om kognitive evner, kan der være en tilbøjelighed til at fokusere på individets egenskaber og muligheder, og her er det vigtigt ikke at glemme, at disse evner skabes historisk og institutionelt - i et sammenspil mellem individualitet og kollektivitet, som allerede den franske uddannelsesforsker Émile Durkheim pegede på for ét hundrede år siden. Dermed antages både indretningen af uddannelsessystemet og indlæringen at spille en vigtig rolle (jf. Shavit & Müller 1998; Hannan et al. 2000). Opdragelsen er med andre ord vigtig, dvs.: den - 12 -

voksne generations indvirkning på dem, som endnu ikke er modne til samfundslivet. Dens mål er at vække og befordre en række fysiske, åndelige og moralske kræfter i barnet, kræfter som dels afkræves barnet af samfundet som helhed, dels af det særlige miljø (Durkheims definition, jf. Østerberg 2002: 149). Studier af social mobilitet III. Omfang Den danske litteratur om social mobilitet er forholdsvis begrænset, idet der kun findes nogle studier. I forrige århundrede var det navnlig Kaare Svalastoga og forskere ved Socialforskningsinstituttet (Erik Jørgen Hansen) som gennemførte studier heraf, som ikke specielt fokuserede på mønsterbrydere, men imidlertid på opadgående mobilitet i forskellig henseende. I USA spillede Aage Bøttger Sørensen en vis rolle i mobilitetsforskningen, men som oftest blev dennes forskning gennemført på data fra andre lande. 6 Social position Levekårsundersøgelsen, hvor man har fulgt et panel fra 1976 til 2000, er anvendt til undersøgelser af social mobilitet. Fra tidligere og nuværende studier af social mobilitet viser det sig, at der er en sammenhæng mellem social oprindelsesklasse, erhvervsuddannelsesniveau og erhvervsplacering. Denne arv viser sig, når man sammenligner fædres og børns erhvervsplacering (Bonke & Munk 2002, McIntosh & Munk 2002a samt Munk, egne beregninger 2002; se i øvrigt Hansen 2003b). Af tabel 1 ses at selv om erhvervssammensætningen rummer langt flere funktionærjob i søn-/dattergenerationen (se tabellerne 1.1 og 1.2 bagerst i notatet for tabeller for hhv. sønner og døtre samt tabellerne 1.3 1.5 for tabeller med inflow-procent), er der stadig en tydelig sammenhæng mellem egen erhvervsplacering og ens baggrund. Kun godt 7 pct. af børn med ikke-faglærte fædre bliver således overordnede funktionærer, sammenlignet med 42 pct. af de overordnede funktionærers børn. Til gengæld bliver 38 6 Se bl.a. McIntosh & Munk 2002; Munk 2000; Svalastoga 1959; Hansen 1984; Blau & Duncan 1967; Rogoff 1953; Glass 1954; Carlsson 1958; Lipset and Bendix 1959; Featherman and Hauser 1978; Bourdieu 1989; Erikson and Goldthorpe 1992a; Hansen 1984; 1995; Savage and Egerton 1997; Breen & Goldthorpe 2001; Merllié 1994. - 13 -

pct. af børnene af ikke-faglærte selv ikke-faglærte, mens det kun er tilfældet for 9 pct. af de overordnede funktionærers børn. Denne tendens, til at jo højere faderen befinder sig i stillingshierarkiet, jo højere kan barnet forventes at blive placeret, er ganske tydelig. Rekrutteringen til de forskellige stillingskategorier viser de samme tendenser (jf. tabel 1.3-1.5 bagerst i dokumentet). De ikke-faglærte arbejdere er i høj grad børn af ikkefaglærte og selvstændige i landbrug. Det ses endvidere, at egenrekrutteringen i landbruget er meget høj over 80 pct. af landmændene er landmandsbørn. De overordnede funktionærer kommer fra mange forskellige oprindelser, hvilket i høj grad skyldes, at der er sket en forøgelse af denne gruppes antal fra forældregenerationen til den yngre generation. At der er flere funktionærjob i søn-/dattergenerationen er også et aspekt, der slår igennem, hvis vi regner ud, hvor mange der er opadgående mobile. De opadgående mobile forstås som den procentdel af stikprøven, der har opnået en højere stilling end faderens. I dette tilfælde vil det sige de, der ligger over diagonalen (elementerne gående fra det øverste venstre hjørne diagonalt gående til det nederste højre hjørne) i tabellen. I dette tilfælde vil det sige de, der ligger over diagonalen. De udgør 983 personer, ud af stikprøvens i alt 2.006. 43 pct. af stikprøvens personer har oplevet en opadgående mobilitet i forhold til stilling, 34 pct. har oplevet nedadgående mobilitet, og 23 pct. har ikke umiddelbart oplevet nogen social mobilitet. I alt har 77 pct. af stikprøvens personer oplevet enten nedadgående eller opadgående mobilitet. Opdeles disse procentandele på køn, kan der spores en lille forskel kønnene imellem. Det er således 79 pct. af døtrene, som har oplevet mobilitet, mens dette gør sig gældende for 75,5 pct. af sønnerne. 44 pct. af døtrene har oplevet opadgående mobilitet, mod sønnernes 42 pct., mens sønnerne har oplevet en nedadgående mobilitet på 33,5 pct. mod døtrenes 35 pct. De immobile udgør hhv. 21 pct. hos døtrene og 25 pct. hos sønnerne. - 14 -

Tabel 1. Sammenhæng mellem faders og søns/datters social position. 2000. Procentandel. Outflow-procent. Personens stilling, indhentet i 2000: Ikkefaglært Faglært Selvstændige Underordnet Funktionær Selvstændige Overordnet Selvstændig I Oplysninger i landbrug funktionær i by med funktionær i by med alt om faders uden lederansvar under 20 mere end stilling indhentet ansatte 20 ansatte i 1976: og liberalt erhverv Ikke-faglært 38,1 13,3 2,3 3,0 1,9 25,5 8,6 7,4 100 Faglært 22,9 12,4 1,5 6,4 3,4 30,7 9,0 13,9 100 Selvstændige i Landbrug 31,6 8,2 19,4 4,6 2,3 16,0 6,5 11,4 100 Underordnet funktionær uden lederansvar 20,3 10,3 1,9 6,1 5,5 24,2 7,7 23,9 100 Funktionær 18,7 9,4 3,7 18,7 15,0 4,7 27,1 2,8 100 Selvstændige i by med under 20 ansatte 13,1 13,1 1,6 0,8 2,5 32,8 14,8 21,3 100 Overordnet funktionær 8,6 7,3 1,3 4,6 3,3 22,5 11,3 41,1 100 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 2,0 2,0 2,0 0 14,3 14,3 14,3 51,0 100 Pct. andelen er defineret ved forholdet mellem den enkelte værdi i rækkecellen og den samlede rækkesum i procent. Disse forhold ser imidlertid anderledes ud, hvis der tages højde for den strukturelle mobilitet, dvs. ændringen i fordelingen over tid. Den strukturelle mobilitet udgør 34 pct., hvorfor de opadgående mobile kun svarer til 24 pct. Andelen af de nedadgående mobile svarer til 19 pct. 7 Hvis man ser på de kønsopdelte mobilitetsprocenter, bliver forholdet mellem sønnerne og døtrene vendt om. Den strukturelle mobilitet for døtrene er på 46 pct., mens den kun er på 29 pct. for sønnerne. Det svarer til, at 26 pct. af sønnerne er opadgående mobilitet, mens dette kun svarer til ca. 19 pct. af døtrene. Den nedadgående mobilitet, der ikke er forårsaget af strukturelle forhold, svarer til 20 pct. for sønnerne, mens den svarer til ca. 15 pct. for døtrene. Betydningen af den strukturelle mobilitet bliver derfor særlig vigtig i forholdet mellem de to køn. 7 De reelle mobilitetsandele er alle udregnet som produktet af andelen af henholdsvis opadgående og nedadgående mobilitet og den såkaldte cirkulationsmobilitet, der generelt udregnes som forskellen mellem summen af opadgående samt nedadgående mobilitet og den strukturelle mobilitet. - 15 -

At den strukturelle mobilitet har betydning kan også spores i de ændringer, der er sket i erhvervssammensætningen over tid. Disse ændringer bliver tydelige, når det observeres, at andelen af fædrene, som tilhørte de 3 funktionærkategorier var på 20 pct., mens andelen er steget til hele 50 pct. i næste generation. Derudover er der i forældregenerationen 26 pct. selvstændige landmænd, mens der kun er 6,5 pct. i barnegenerationen. Den strukturelle mobilitet ses også af rekrutteringstabellerne (jf. tabel 1.3-1.5). De viser, at over 20 pct. af de, der enten er blevet underordnede funktionærer eller funktionærer kommer fra ikke-faglærte forældre. Derudover viser tabellerne, at andelen af landmandsbørn er stor i alle stillingskategorierne størst i selvstændige landmænd, ikke-faglærte arbejdere og selvstændige i by med under 20 ansatte men dette kan forklares i den store andel af landmænd, der var i forældregenerationen. Hansen (2003b) forholder sig også til den store andel af ikke-faglærte landmandsbørn. Han påpeger dog, at det i høj grad er de ældste landmandsbørn, der er endt som ikkefaglærte arbejdere. Således er 30 pct. af de i år 2000 54-63-årige landmandssønner endt i kategorien ikke-faglært arbejder, mens dette kun gør sig gældende for 22 pct. af de i år 2000 44-53-årige sønner (Hansen 2003b). Hansen analyserer ligeledes i et vist omfang de opadgående og de nedadgående mobile (idet beregningsmetoden og klassifikationen af social position er anderledes end den ovenfor anvendte, hvorfor der bliver en forskel i mobiliteten for kvinder og mænd). Hansen nåede frem til, at blandt de 54-63- årige mænd, der i sin tid voksede op i arbejderklassen i bred betydning, nemlig oprindelse i klassen af almindelige funktionærer og arbejdere, fik 45 pct. en placering uden for arbejderklassen. Blandt 54-63-årige kvinder var det tilsvarende tal kun 25 pct. Blandt 44-53-årige mænd var det tilsvarende tal 40 pct., og for 44-53-årige kvinder 29 pct. 20 pct. af landmændenes børn oplevede opadgående mobilitet, mens 55 pct. børn af selvstændige var opadgående mobile (jf. email-korrespondance, marts 2003). I Hansen (2003b) isoleres en gruppe af opadgående mobile, der defineres som børn af almindelige funktionærer eller arbejdere, som har destination i en af de to øverste stillingskategorier, som udgør 14-15 pct. af mændene og 7-10 pct. af kvinderne, mens de - 16 -

nedadgående mobile udgør 3-7 pct. af mændene og 6-7 pct. af kvinderne (jf. tabel 17.9). Det er umiddelbart således, at mændene i højere grad oplever en opadgående mobilitet, mens kvinderne er en smule mere tilbøjelige til at opleve en nedadgående. Der er således langt flere, der oplever opadgående mobilitet end nedadgående mobilitet. Hansen påpeger de strukturændringer, der kan have været med til at påvirke mobiliteten, idet det fremhæves, at det kan være svært at adskille den mobilitet, der er kommet af strukturelle ændringer fra den samlede sociale mobilitet. Der er dog ingen tvivl om, at den strukturelle mobilitet udgør en betydelig del af den samlede social mobilitet (Hout & Hauser 1992; Sobel, Hout & Duncan 1985; Erikson & Goldthorpe 1987a, 1987b, 1992a, 1992b; Munk 2002e). Uddannelse Den sociale mobilitet undersøges oftest ved at se på vejen fra social oprindelse til uddannelsessystemet, dvs. den sociale selektion. I begrebet social selektion ligger, at personer med mange ressourcer har bedre chancer for at klare de forskellige barrierer i uddannelserne, lige fra børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelser, henover erhvervskompetencegivende uddannelser til doktoruddannelser (jf. Munk 2001a, 1999 for en gennemgang). Det skal understreges, at mange hidtidige studier ikke i tilstrækkeligt grad har taget højde for, at uddannelsessystemet er finmasket med mange overgange, og at man derfor nemt undervurderede eller overvurderede betydningen af social oprindelse i forbindelse med beregningen af sandsynligheden for at gå fra et uddannelsestrin til et andet uddannelsestrin, fx fra grundskole til næste trin og videre. Dette fremhæves af Breen & Jonsson (2000), som på basis af svenske data, og en modificeret version af den såkaldte Mare-model, viser, at der er problemer med at analysere ensrettede studiebaner. Derved bør den specifikke uddannelsesstruktur i et givet land medtænkes (se Erikson & Jonsson 2000). Selvom en student går igennem samme antal overgange, har de forskellige studieretninger/baner som vælges forskellig betydning med hensyn til senere muligheder på arbejdsmarkedet. Dette peges der også på i et større komparativt studie (jf. Shavit & Müller 1998), hvor Danmark desværre ikke var med. - 17 -

Det Økonomiske Råd (2001) har gennemført en undersøgelse om uddannelsesmæssig mobilitet, som giver et billede af, hvor stor den intergenerationelle mobilitet er i forhold til uddannelse. Tabel 2 viser (se de fortløbende tabeller sidst i notatet), at der er stor forskel i uddannelsesmobiliteten. Overordnet viser tabellen, at børn af forældre med videregående uddannelse har større sandsynlighed for at få en videregående uddannelse end børn af ikke-faglærte eller faglærte personer. Andelen af børn af ikke-faglærte og faglærte, som opnår en lang videregående uddannelse, overstiger således ikke populationsandelen. Det er således kun hhv. 2,9 pct. for børn af ikke-faglærte og 5,3 pct. for børn af faglærte, der opnår en lang videregående uddannelse. Derudover viser tabellen, at der er få børn af ikke-faglærte, der opnår en videregående uddannelse - andelen er omkring 17 pct., mens lidt over 26 pct. af de faglærtes børn opnår en videregående uddannelse. Dette modsvares af, at procenterne for børn af forældre med en videregående udda n- nelse er hhv. 40 pct. for børn af forældre med en kort videregående uddannelse, 56,5 pct. for børn af forældre med en mellemlang videregående uddannelse og 68,5 pct. for børn af forældre med en lang videregående uddannelse. I øvrigt er der kun ca. 18 pct. af børn med højtuddannede forældre, der ikke får en uddannelse. Uddannelsesmobilitetschancerne er ganske forskellige, alt efter hvilken uddannelse forældrene har. En anden undersøgelse (baseret på både levekårs- og registerdata) bekræfter, at der er en betydelig sammenhæng mellem forældres uddannelse og egen uddannelse, som dog også er betinget af andre levevilkår (jf. Deding & Hussain 2002). Daginstitutioner Der findes få studier af den sociale og kulturelle mobilitet knyttet til førskoleinstitutionerne, vuggestue, dagpleje og børnehave (jf. Ellegaard 1998, 2000). De vigtigste undersøgelser tyder på, at forskellige samfundsklasser bruger daginstitutionerne forskelligt, og at der dermed foregår en social selektion. Der kan i den forbindelse peges på de sociale klassers forskellige prioriteringer og opfattelser af opdragelse. Faglærte og ikke-faglærte forældre opfatter opdragelse mere restriktivt og begrænsende modsat professionerne og andre, som mere lægger vægt på fantasi og glæde (Hansen 1995: 181; - 18 -

Hansen 1994). Analysen viser alt i alt (jf. også Jonsson 1994), at det i høj grad er middelklassens børn, som drager nytte af børnehave og vuggestue, idet det dog er relevant at notere, at data er fra begyndelsen af 1990erne, dvs. fra et tidspunkt, hvor der var færre børn pr. kvadratmeter i institutionerne. 8 Reay (1998) peger i øvrigt på, at moderens investering i børnene har en afgørende betydning for, hvorledes og på hvilken måde børnene klarer sig i livet, og det er tankevækkende, når flere og flere børn i 0-6 års-alderen opholder sig i daginstitutioner i det meste af deres vågne tid. Den sociale sortering begynder ikke i folkeskolen, den begynder før, og i denne proces virker både ressourcer og kompetencer (se også Esping Andersen 2003; 2002; Jensen et al. 2003). Uddannelsens betydning Ekspertgruppen om social arv: Social arv en oversigt over forskningsbaseret viden (1999) viste, at social baggrund betyder noget for valg af uddannelse, om man fortsætter efter grundskolen, om man har evnerne til at fortsætte, eller om man evt. dropper ud. Evnerne er betinget af social baggrund, således har børn af dårligt stillede forældre, men med gode evner, bedre muligheder for at opnå en videregående uddannelse. Social baggrund har endvidere betydning for, hvilken uddannelse man vælger efter grundskolen. Det betyder konkret, at sandsynligheden for, at børn af henholdsvis ikke-faglærte og faglærte gennemfører en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse er på hhv. 8 pct. og 19 pct. mod 53 pct. for børn af forældre med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Dette underbygges af, at børn af forældrene med en lang videregående uddannelse hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse. Det påpeges på den baggrund, at indsatsen skal placeres i uddannelsessystemet i form af bedre undervisning af de bogligt svage, bedre vejledning, og for de der dropper ud, skal meritoverførsel være lettere. Denne pointe ligger godt i tråd med den der fremføres af Andersen et al. (2001) jf. senere gennemgang (se i øvrigt Munk 2001a for en gennemgang af UTA-undersøgelserne og nogle af deres anbefalinger). 8 Set i lyset af disse undersøgelser kunne man på baggrund af registre foretage en undersøgelse af sådanne forhold i Danmark. - 19 -

Hansen (1995) rapporterede om den generation, der i 1968 gik i 7. klasse. Denne generation er blevet interviewet i flere omgange, bl.a. i 1968, 1976 og 1992. Samplen beskriver et udsnit på godt 3.000 personer fra generationen. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem, hvilken oprindelsesklasse man kommer fra, og hvilket udda n- nelsesniveau man opnår. Klassebetegnelsen er hæftet op på stillingskategorier, således at oprindelsesklasse er udtryk for forældrenes stillinger, mens destinationsklasse er personernes egen stillingsplacering i 38-års alderen. I forhold til uddannelsesvalg slår sammenhængen mellem oprindelsesklasse og uddannelsesniveau allerede igennem, når man ser på, hvem der valgte hhv. realskole eller almen skole, og de der valgte at afbryde skolegangen allerede efter 7. klasse. Tydeligere bliver det dog i forhold til hvem, som gennemførte en studentereksamen, og hvem der ikke gjorde. For de personer, som gennemførte en studentereksamen, viser det sig, at omkring halvdelen af professionernes 9 (den øverste oprindelsesklasse) børn havde en studentereksamen som 22-årig. Dette gør sig gældende for hhv. 7 pct. (sønner) og 4 pct. (døtre) for børn af ikke-faglærte arbejdere og 17 pct. (sønner) og 11 pct. (døtre) for børn af faglærte arbejdere (Hansen 1995: 105). I begge tilfælde er der en klar forskel i forhold til køn, således at det i højere grad er sønnerne end døtre fra de laveste oprindelsesklasser, der opnår en studentereksamen. Inden dette uddannelsesvalg er der dog nogle forskelle i forhold til, hvilken oprindelsesklasse den enkelte kommer fra, som er værd at bemærke. I 1968, da personerne gik i 7. klasse, blev der bl.a. foretaget en verbalprøve. Fordelingen af resultaterne fra denne prøve viser en klar sammenhæng med oprindelsesklasse. Således var det 23 pct. af børn af ikke-faglærte arbejdere, der tilhørte den bedst tredjedel på verbalprøven, mens 59 pct. fra professionerne tilhørte den bedste tredjedel. Scoren på denne verbaltest har haft betydning for, hvilken destinationsklasse personerne er endt i. Således er der under 1 pct. af de fra den dårligste femtedel i verbaltesten, som har opnået en lang videregående uddannelse, og kun lidt over 10 pct. af disse personer har opnået en videregående uddannelse, og resten har enten fået en lærlingeuddannelse eller tilhører restgruppen dvs. de ikke har nogen uddannelse. Som nævnt, er der flere børn fra de højeste oprindelsesklasser, der gennemfører en studentereksamen. Deraf følger, at der også er flere med en høj oprindelsesklasse, der 9 Professionerne er den højeste af oprindelsesklasserne, der for forældrene til undersøgelsespersonerne indeholder: Ingeniører, arkitekter, læger, lærere, advokater, revisorer o.lign. - 20 -

opnår en videregående uddannelse. Dette skift belyses bl.a., hvor oprindelsesklasse også er medregnet. I alt var over 90 pct. af sønner fra professionerne under uddannelse som 22-årige, mens dette gjaldt for ca. 80 pct. af de faglærtes sønner og ca. 65 pct. af de ikke-faglærtes sønner. Af de, der valgte at fortsætte skolen efter 7. klasse (hvad enten der er tale om realskole eller almindelig skole), er det kun godt 5 pct. af arbejdsmændenes børn fra reallinie - der var uddannelsessøgende som 22-årige. Dette er 55 pct. for børn af professionerne. Af de der opnåede en lang videregående uddannelse, kan det nævnes, at det gør sig gældende for 35 pct. af professionernes sønner, mens kun for hhv. 1 pct. for arbejdsmænds sønner og 3 pct. for ikke-faglærte arbejderes sønner. Ingen døtre af ikke-faglærte arbejdere har fået en lang videregående uddannelse. Henholdsvis 64 pct. (sønner) og 60 pct. (døtre) var i gang med eller havde afsluttet en videregående uddannelse af professionernes børn i 22-års alderen (1976). Man kan i den sammenhæng spørge om, hvem der er socialt opadgående mobile med hensyn uddannelsesniveau. Henholdsvis 26 pct. af sønnerne og 16 pct. af døtrene af faglærte arbejdere og 12 pct. og 8 pct. børn af ikke-faglærte arbejdere havde eller var i gang med en videregående uddannelse. Den skævhed i sønnernes favør, der tidligere blev observeret i forhold til hvem som fik en studentereksamen, ses således tydeligt i forhold til, at sønnerne også i højere grad opnår en videregående uddannelse. 8 pct. af de ikkefaglærtes børn i 22-års alderen var i gang med eller havde afsluttet en videregående uddannelse, mens 27 pct. var i gang med at følge i fædrenes spor (Hansen 1982: 68; se endvidere Jæger 2003). Dette svarer nogenlunde til det billede AKF har fundet, idet 10 pct. af de unge fra ressourcesvage familier bryder mønstret, medens 23 pct. følger sporet (jf. Pilegaard Jensen et al. 1997: 118). Munk (2001a, 2002b) viste i øvrigt, at der fx i 1964-årgangen er godt 5 pct. af de ikke-faglærtes børn, som er mobile. Der er således veje i systemet, som indebærer, at nogle personer med forholdsvis beskeden herkomst klarer sig, måske fordi de skaffer sig erfaringer og oplevelser, som ændrer opfattelsen af, hvorledes man kan klare sig i systemet. Meget peger dog i retning af, at det navnlig er personer med visse ressourcer, børn af faglærte, almindelige funktionærer og selvstændige, som håndterer situationerne i uddannelsessystemets lange uddannelser. Heraf ses, at personer og grupper med meget ringe ressourcer er dårligst stillet. - 21 -

Uddannelse betyder meget for opnåelse af en bestemt social position. Således gælder det for de med en lang videregående uddannelse, at over 90 pct. af dem blev ansat i de højeste to stillingskategorier. Af de der ikke opnåede en erhvervsuddannelse, er over 50 pct. ansat som ikke-faglærte arbejdere, mens stort set ingen (hhv. 1 pct. for mænd og 0 pct. for kvinder) af disse er endt i professionerne. Da der er stor sammenhæng mellem oprindelsesklasse og opnåede uddannelsesniveau og mellem opnåede uddannelsesniveau og destinationsklasse, er der også stor sammenhæng mellem oprindelsesklasse og destinationsklasse. Den opnåede stillingsgruppe som 38-årig er således også afhængig af, hvilken klasse man kommer fra. Der er over 30 pct. af professionernes børn, som selv ender i denne gruppe. For de, der er børn af ikke-faglærte forældre, er det under 5 pct. (6 pct. for sønner, 1 pct. for døtre), der opnår at komme i den øverste destinationsklasse. Denne sammenhæng kan dog være et udtryk for, at der er stor forskel i forhold til, hvem der opnår et højt uddannelsesniveau. Dette ses, hvis man betragter oprindelsesklasse og destinationsklasse særskilt for uddannelsesniveau. I det tilfælde er det faktisk de sønner, der kommer med en ikke-faglært baggrund, der har en lang videregående uddannelse, der hyppigst havner i de højeste to stillingskategorier, nemlig 96 pct. (dette tal er dog udregnet på et meget lille procentgrundlag). Der er således noget der tyder på, at det ofte er uddannelse, der medvirker til selektion (Hansen 1995: 145, 245). Hansen (1997b) sammenfatter, at flertallet af alle nulevende akademikere er børn af ikke-akademikere, bl.a. fordi antallet af akademikere er steget voldsomt, så selvrekrutteringsandelen til akademikere faktisk er faldet over tid (men chancen for at akademikerbørn bliver akademikere er stadigvæk relativt høj). En femtedel af faglærte og ikkefaglærte børn arbejder senere i professionerne (akademikere og lærere). Noget kunne således tyde på, at ressourcer fra familien delvist er udslagsgivende for, hvorledes man klarer uddannelsessystemet, men at en vis andel faktisk uddannelsesmæssigt er mobile. Opnåelse af uddannelse er påvirket af andre forhold, herunder de kognitive evner (som også senere behandles). At det er i uddannelsessystemet, at selektionen finder sted, er - 22 -

også en pointe, der nævnes af Jæger (2003), som tilmed fastslår, at der er en signifikant sammenhæng mellem at have påbegyndt en uddannelse allerede som 22-årig i forhold til at opleve en opadgående mobilitet (Jæger 2003: 22). Derudover peges der i denne analyse på, at de kognitive evner i 14-års alderen (1968) umiddelbart har meget mindre forklaringskraft for opnået lønniveau, når der samtidigt kontrolleres for uddannelse, end hvis der ikke kontrolleres for uddannelse. Således forsvinder signifikansen af de kognitive evners påvirkning af fordelingen i destinationslønnen i det øjeblik, der også testes for uddannelse. Dette taler for, at de kognitive evner i høj grad er et medierende led mellem barndommens oprindelsesklasse og ungdommens uddannelsesvalg (Jæger 2003: 25). Dette berøres også i Hansen (1995). Det ene aspekt af denne korrelation har vi allerede redegjort for, nemlig forholdet mellem oprindelsesklasse og evner. Dette forhold viste jo som nævnt tidligere at der var en stor del af de, der klarede sig bedst, der kom fra den højeste oprindelsesklasse. Ses der samtidigt på det andet aspekt, viser det sig, at der er stor forskel på oprindelsesklasse for de der klarede sig bedst i verbaltesten og fik en lang videregående uddannelse. Konkret ses der på de, der klarede sig bedst i verbaltesten og som fik en lang videregående uddannelse, jf. figur 1 Figur 1. Oprindelsesklasse? Bedste tredjedel på verbaltest- score? Lang videregående uddannelse Det er således knap 50 pct. af de drenge, som kommer fra den øverste oprindelsesklasse og klarede sig bedst i verbaltesten, der fik en lang videregående uddannelse, mens dette kun gør sig gældende for 10 pct. af sønnerne af ikke-faglærte arbejdere (Hansen 1995: 235). Verbaltestscoren kan således ikke siges at udgøre et markant medierende led mellem oprindelsesklasse og uddannelsesniveau konkluderer Hansen. Selvom der ikke var lige så mange af sønnerne af ikke-faglærte arbejdere med en god verbaltestscore, som opnåede en lang videregående uddannelse i forhold til sønner af professionerne, så er det værd at bemærke, at næsten ingen sønner af ikke-faglærte arbejdere med - 23 -

en dårlig verbaltestscore fik en lang videregående uddannelse et forhold, der ikke kun er udtalt for sønner af ikke-faglærte arbejdere, men er et fænomen, der slår igennem upåagtet af oprindelsesklasse og køn. Der var således mange, der slet ikke fik al den uddannelse, som de sagtens havde kunnet gennemføre. (Hansen 1995:236). Denne konklusion synes noget skarp, idet der i analysen kun inddrages én variabel for kognitive evner til at afdække, hvorvidt man er disponeret til at gennemføre en lang videregående uddannelse. Der kan være ræson i at argumentere for, at intelligensreserven ikke er blevet kanaliseret over i de længere uddannelser. I den forbindelse kan man argumentere for, at dette ikke er ensbetydende med, at der ikke findes andre og flere medierende faktorer mellem oprindelsesklasse og uddannelsesniveau. Udover at intelligens ofte er svær at måle en hyppigt fremført pointe er, at enkelte tests ikke skal behandles med ærbødig vigtighed (jf. eksempelvis UNICEF 2002: 8) kan der være andre faktorer, der spiller ind (se McIntosh & Munk 2002a). Disse faktorer kan sagtens have en anden karakter end umiddelbare kognitive evner, idet der fx kan være tale om andre kapitalformer end videnskapital. Her tænkes navnlig på de indledningsvist nævnte i form af kulturel og social kapital. Disse kan ligesom intelligens være svære at opfange ved kvantitative mål, da definitionen af dem ikke umiddelbart kan operationaliseres til variable til brug for statistiske udregninger. Det, at der er et medierende led, er en pointe, der også omtales af Esping-Andersen (2003) og som forfølges yderligere i dette notat. Tendenserne i Hansen (1995) bekræftes i undersøgelser fra Sverige. Erikson og Jonsson (1993) (se også Erikson & Jonsson 1996; 2000 samt Jonsson & Breen 1997) beskriver, hvor stor den intergenerationelle mobilitet er. De kigger på, hvilken uddannelse børn får i forhold til forældrenes stilling. Undersøgelsens personer er alle født i perioden 1935-49. Af disse personer er der meget få, hvis forældre kommer fra de nederste 5 (af 7) stillingskategorier, der opnår en universitetsuddannelse. Af de, der ender med en universitetsuddannelse, kommer næsten 95 pct. fra forældre, der tilhørte de øverste to stillingskategorier. Andelen af de ikke-faglærtes børn i de fem præsenterede uddannelsesniveauer falder brat allerede efter de laveste to niveauer. Af de, der kun opnår - 24 -

obligatorisk skolegang (laveste uddannelse), kommer hele 40 pct. fra ikke-faglærte forældre, og 25 pct. fra faglærte forældre. For de faglærtes børn gælder, at de er meget lidt repræsenteret i de øverste to uddannelsesniveauer, mens de udgør mellem en femtedel og en tredjedel i de nederste 3 (Erikson & Jonsson 1993: 317, tabel 9:1). Af de, der kommer fra de laveste to klasser, er det kun ca. 4 pct., der opnår en universitetsuddannelse, mens dette gør sig gældende for ca. 25 pct. af de, der kommer fra den øverste klasse (Erikson & Jonsson 1997:515, tabel 28.1). Erikson og Jonsson foretager en komparativ analyse af flere europæiske lande og ser på sandsynlighederne for, hvem der opnår en universitetsuddannelse (Erikson & Jonsson 1993:348, tabel 10:1). I alle landene er det i høj grad børn af forældre fra de øverste stillingskategorier, der opnår en universitetsuddannelse. Erikson og Jonsson laver også en analyse af, hvor meget genetiske faktorer spiller ind på kognitive evner. De finder, at ca. 25 pct. af forskellen i kognitive evner kan forklares gennem genetiske faktorer (Ibid.: 203). En undersøgelse af Zangenberg og Zeuthen (1997) viste, hvorledes det går forskellige studenterårgange over tid, hvad angår studietider, eksamenskarakter, senere indkomst osv. Eksempelvis peges der i dette studie på, at børn fra akademikerhjem langt oftere får studentereksamen eller hf end børn fra hjem, hvor ingen af forældrene har en uddannelse efter grundskolen, idet akademikerdøtre generelt opnår højere gennemsnitskarakter. Akademikerbørnene går således ofte i forældrenes fodspor. To tredjedele valgte i 1993 en lang videregående uddannelse, mens under 1/3 af børnene fra grundskolehjemmene valgte en akademisk uddannelse. Børn af forældre med lang videregående uddannelse opnår højere gennemsnit ved studentereksamen end børn af grundskoleforældre. Børn af grundskoleforældre vælger i højere grad erhvervsuddannelse. Sandsynligheden for studiemæssig succes er derimod ikke større for akademikerbørnene, når man sammenligner personer med samme karaktergennemsnit ved studentereksamen eller hf. Det kunne tyde på, at personer som først har opnået et vist fagligt niveau, klarer sig godt i uddannelsessystemet. Heinesen (1999) viste på basis af danske registerdata og data fra folkeskolens ressour- - 25 -

ceforbrug, at forældres uddannelse spiller en væsentlig rolle i forhold til, om deres barn har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Hvis en af forældrene har en lang videregående uddannelse, forøges barnets sandsynlighed for at have opnået en ungdomsuddannelse som 25-årig med ca. 20 pct., mens den forøges med ca. 10 pct., hvis forældrene har en faglig uddannelse. Disse faktorer er begge beregnet i forhold til, hvis ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Den faktor, der har den mest negative indflydelse på, om barnet har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig, er hvis barnet hverken har boet hos sin fader eller sin moder, idet sandsynligheden forværres med 30 pct. I det hele taget betyder en splittet familie en mindre sandsynlighed. Således mindskes sandsynligheden med 13 pct., hvis barnet kun har boet hos mor, med 15 pct., hvis barnet kun har boet hos far og hhv. 14 og 18 pct., hvis barnet har boet hos mor eller far og disses nye ægtefæller. Heinesen peger således på, at psykisk ustabilitet i hjemmet har indflydelse på, at man er mindre tilbøjelig til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne konklusion forstærkes af, at sandsynligheden forværres med 19 pct., hvis moderen er på kontanthjælp, og kun 7 pct., hvis faderen er på kontanthjælp. Endvidere kan det nævnes, at hvis familien har boet i en lejebolig, så forværres sandsynligheden for, at barnet har opnået en ungdomsuddannelse som 25- årig med lidt over 10 pct. Jæger, Munk og Ploug (2003) beskæftiger sig netop med, hvad tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer i barndommen betyder for, hvilket uddannelsesniveau den enkelte opnår. Disse risikofaktorer er bl.a. beskrevet som brudt familie, men dækker også over lav indkomst, sygdom i familien og mange flytninger. Heinesen (1999) måler også, på om barnet blot er påbegyndt ungdomsuddannelse som 25-årig (modsat gennemført som i forrige tilfælde). Sandsynligheden for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse falder, hvis forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, mens chancen stiger, hvis forældrene enten har en gymnasial eller en videregående uddannelse. Disse tendenser fortsætter videre i uddannelsesforløbet, således i forhold til at være i gang med eller have afsluttet en videregående uddannelse ved 25-års alderen. Derudover påpeger Heinesen, med henvisning til Davies, Heinesen og Holm (2001), at forældrenes uddannelsesniveauer betyder noget for børnenes karakterer ved gymnasiale uddannelser jf. også Zangenberg & Zeuthen i denne henseende. Alt i alt giver foræl- - 26 -

drenes forskellige uddannelsesniveau en stor forskel i livschancerne for deres børn. Heinesen fremfører en tese om risikoaversion støttet af Davies, Heinesen & Holm (2001). Denne tese forklarer, at uddannelsesvalg foretages med henblik på at undgå at ende på et lavere uddannelsesniveau end forældrene. Tesen bryder med forestillinger om human kapital, således at det ikke er det enkelte barns ressourcer og kompetencer, der er afgørende for de valg, barnet foretager i uddannelsessystemet. Følger man denne tese i forhold til en intergenerationel mobilitet, betyder dette, at de der ikke er socialt mobile, ikke er det på grund af begrænsninger i form af ressourcer og kompetencer, men at de udelukkende satser på ikke at havne på et lavere uddannelsestrin end deres forældre. Heinesen ser derfor den statiske sociale mobilitet i samfundet som et udtryk for et bevidst valg. Undersøgelserne i Davies, Heinesen og Holm er dog ikke entydige på dette område. De finder derfor ikke endegyldigt bevis for deres tese om risikoaversion i data. Denne tese kan med henvisning til en undersøgelse af Andersen (1997) problematiseres, således at valg af uddannelse ikke alene drejer sig om at undgå at ende på et lavere niveau, men også handler om, at man kan føle sig fremmed over uddannelseskulturer (se også Frykman 2003, 1998; Munk 2002d). Med hensyn til overgangen fra folkeskolens 9. klasse, viser det sig, at halvdelen regner med at fortsætte i uddannelsessystemet 10 år endnu. Nogle unge vidste dog ikke præcist, hvad de ville (gymnasie-unge), medens andre i højere grad vidste, hvad de ville (erhvervsfaglige unge). Under alle forhold tyder det ifølge Andersen (1997) på, at der ikke er så mange reelle muligheder i forbindelse med valg af uddannelse (ungdomsuddannelse). Dette hænger sammen med, at de unge, ikke-bevidst og bevidst orienterer sig efter uddannelsernes boglighed: Uddannelserne synes at indgå i en uskreven hierarkisk orden efter graden af bogligt indhold i den enkelte uddannelse. Optagelseskriterierne er først og fremmest faglige (dvs. boglige). De unge har i det hele taget erfaret, at det er de boglige kvalifikationer, som har værdi i samfundet (Andersen 1997: 23). 10 I denne kamp om uddannelse indgår personer med forskellig social oprindelse, som åbenbart i processerne i skolen finder vej til de rette hylder. I et senere afsnit om mikroprocesser begrundes denne proces med 10 Ikke overraskende er det unge med de svageste boglige færdigheder, som afbryder en uddannelse, men spørgsmålet er, om det faglige niveau og det praktiske indhold i uddannelserne kun tilsyneladende spiller ind på, om man frafalder en uddannelse (Andreasen et al. 1998: 40). Igen er det hierarkierne mellem uddannelserne, som påvirker. En given uddannelsesprestige er knyttet til graden af boglighed. Desto mere teori jo finere er uddannelserne (ibid.: 51). - 27 -

en vilkårlighed i den pædagogiske aktivitet. Forskellen mellem de fagligt stærke og fagligt svage elever fra 9. klasse kommer stærkt til udtryk i, hvorledes de stiller krav til den gode uddannelse. Sidstnævnte gruppe fremhæver især, at uddannelsen skal bestå i praktisk indlæring, at den ikke skal være for lang, hvorimod førstnævnte gruppe fremhæver, at den skal være teoretisk orienteret (se også Erikson og Jonsson 2000). Den sociale oprindelse sætter sig på den måde igennem på en række områder (Andersen 1997: 115, 121, 129, 133-134). Den sociale arv kommer fx til udtryk i, at 70 pct. af de elever, hvis fædre er overordnede funktionærer, vil søge en gymnasial uddannelse, hvorimod blot 40 pct. af eleverne, hvis fædre er faglærte eller ikke-faglærte arbejdere vil søge disse uddannelser (Andersen 1997: 129). I Rosholm, Husted og Skyt Nielsen (2002) måltes på unge andengenerationsindvandrere i alderen 18-35. Alle resultaterne er set i forhold til danskere. Andengenerationsindvandrernes forældres erhvervserfaring har stærkere effekt på efterkommernes uddannelsesvalg end danskernes har, mens uddannelse- og indkomstforhold har mindre effekt på dette. Således betyder antallet af år, hvor forældrene har været erhvervsaktive meget for, om deres efterkommere går i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Den etniske kapital samt etniske tilhørsforhold har betydning. Etnisk kapital = den etniske gruppes gennemsnitlige uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsmæssige placering etnisk tilhørsforhold = oprindelsesland. Etnisk kapital og tilhørsforhold bliver tilsammen til etnisk arv. Der er fx en klar forskel mellem pakistanerne, der klarer sig bedre og tyrkerne i uddannelsessystemet. Det har en negativ effekt på, at man som efterkommer går i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse, inden man er fyldt tredive, hvis oprindelseslandet er Tyrkiet, mens det har en positiv effekt, hvis det er Pakistan. Effekterne af etnisk arv er dog større for uddannelsesvalg, end de er for arbejdsmarkedsvalg. Påvirkningen af arbejdsmarkedsvalg foregår indirekte via uddannelse. Førstegenerationsindvandrernes lave uddannelsesniveau og dårlige integration i det danske arbejdsmarked har klart indflydelse på disse tal. De negative sider ved både den sociale og etniske arv er således ganske udtalte. Forfatterne påpeger, at grunden til at efterkommerne har dårligere forudsætninger for at fuldføre en erhvervsuddannelse er, - 28 -

at de har sværere ved at skaffe en læreplads end danskere. Dertil kommer at, efterkommerne ikke får så meget lønmæssigt ud af deres uddannelse som danskerne gør. Forklaringen kan være, at de bliver ansat i jobs, de er overkvalificerede til. Førstegenerationsindvandrernes manglende integration i uddannelses- og arbejdsmarkedssystem har grundet 1.g ernes funktion som forældregeneration stor betydning for efterkommernes livschancer (i uddannelsessystemet). Som forfatterne skriver: Integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet sker ikke automatisk over generationer. Indkomst Økonomiske ressourcer har betydning for børns muligheder. I en undersøgelse fra Danmarks Statistik (2002) (se også Bonke 2003) sammenholdes de sociale forhold blandt 30-årige i 1999 med forældrenes uddannelse og hovedindkomstkilde i 1985, dvs. da børnene var 15 år. Oplysninger om indkomst er derimod taget som et gennemsnit for 1981-85, dvs. hvor børnene var 11-15 år, og igen for børnene, da de var 30 år, i 1999 (jf. tabel 3). Når det drejer sig om indkomstmæssig social mobilitet, viser det sig, at børn typisk er placeret i højere indkomstkvartiler end deres forældre. Størstedelen af forældrene lå i 1981-85 i de to midterste kvartiler med den største gruppe i næstnederste indkomstkvartil, mens den største gruppe børn i 1999 lå i den næstøverste kvartil og en stor del i den øverste kvartil (Danmarks Statistik 2002: 173). I en tilsvarende undersøgelse fra Det Økonomiske Råd (2001) sammenholdes de 35-39-åriges egne indkomstforhold for perioden 1995-99 med forældrenes indkomst i 1980, hvilket indebærer, at børnene er et stykke inde i livsbanen, og flere har afsluttet deres uddannelse. Når det gælder sammenhængen mellem forældrenes og børnenes indkomstmæssige placering, er det ifølge Det Økonomiske Råd (2001), navnlig i 1. kvintil, dvs. laveste gruppe og i 5. kvintil, dvs. den højeste gruppe, at der er tale om manglende social mobilitet (tabel 4). Børn af forældre med de laveste indkomster har langt den største chance for at ende i samme indkomstgruppe, når man sammenligner med de andre indkomstgrupper, mens de har mindst chance for at være i øvre ende af - 29 -

fordelingen, dvs. i 5. kvintil. Modsat har børn af forældre med de højeste indkomster størst chance for at ende i samme høje indkomstgruppe, dvs. 5. kvintil., og samtidig har de den mindste chance for at ende i 1. kvintil. Børn af forældre med de laveste indkomster har - i sammenligning med de andre indkomstgrupper - også den største chance for at ende i 2. kvintil. Det kan dels kan hænge sammen med en strukturel indkomstmobilitet, dels at nogle er individuelt socialt mobile. For børn af forældre i de midterste indkomstkvintiler spores en tydelig social mobilitet. Beregnes den samlede sociale mobilitet som den kumulerede numeriske værdi af samtlige over-/underrepræsentationer bliver tallene på 0,88 (Danmarks Statistik, 2002) og 0,87 (Det Økonomiske Råd, 2001), når det drejer sig om forældres bruttoindkomst i forhold til børnenes bruttoindkomst (tabel 5). Udtrykkes den sociale mobilitet i stedet som faderens årsløn i forhold til sønnens årsindkomster, henholdsvis årslønninger bliver tallene på 0,81 (Det Økonomiske Råd, 2001) og 0,78, idet værdien 0 udtrykker ingen mobilitet og værdier omkring 1 en betydelig mobilitet (jf. Bonke 2003). Der er foretaget en række undersøgelser af indkomstmobilitetens omfang i Sverige, Finland og andre europæiske lande, ligesom der er gennemført mange af sådanne undersøgelser for USA (Solon 2002). I tabel 6 findes en oversigt over resultaterne fra undersøgelser af forholdet mellem fader-søn lønninger, idet omfanget af social mobilitet er opgjort som værdien af den procentvise ændring i børnenes indkomst som følge af en given procentændring i forældrenes indkomst elasticiteten - idet en elasticitet på 0 angiver fuld social mobilitet, og en elasticitet i nærheden af 1 angiver ingen social mobilitet. For Sverige og Finland er elasticiteterne beregnet til i størrelsesordenen 0,22-0,28, når der anvendes enkelt-årslønninger for børnene, mens mobiliteten bliver på omkring 0,13, hvis børnenes lønninger dækker over et gennemsnit for flere år. For Tyskland er elasticiteten beregnet til 0,11 under anvendelse af flere års lønninger for børnene, men børnenes gennemsnitsalder er her kun knap 23 år. For Canada er der beregnet elasticiteter på 0,23-0,26 på årslønninger for børn. Endelig finder amerikanske undersøgelser elasticiteter på mellem 0,28 og 0,41, idet de største elasticiteter den mindste mobilitet - er beregnet på oplysninger om årslønnen og den mindste elasticitet den største mo- - 30 -

bilitet refererer til oplysninger om gennemsnitsårslønninger for børnene (jf. Bonke 2003). For Danmark er anvendt et gennemsnit af børnenes timelønninger til beregningen af den sociale mobilitet for sønner i forhold til fædre, idet der også korrigeres for faderens og sønnens respektive aldre (tabel 7). Resultatet er en beregnet elasticitet på 0,19 (0,10 for døtre), hvilket kan sammenholdes med tilsvarende elasticiteter for Sverige og Finland på 0,13 og 0,28 for USA. Den sociale mobilitet i Danmark ser med andre ord ud til at være mindre end i Sverige og Finland og større end i USA. Disse resultater skal imidlertid tages med forbehold, da der er anvendt forskellige aldersafgrænsninger og andre forudsætninger. Ikke desto mindre svarer de fundne resultater delvis til beregninger af den kumulerede mobilitet. Resultaterne viser, at fader-søn mobiliteten i Danmark og Sverige er nogenlunde lige store og væsentlig større end i USA, Storbritannien, Italien og Tyskland. Dette tilskrives bl.a. en mindre indkomstulighed i de skandinaviske lande sammenlignet med andre lande (Det Økonomiske Råd, 2001). Hvorvidt andre forhold på den ene eller anden måde medvirker til at forklare de nationale forskelle, ville kræve nye undersøgelser for at kunne besvare. Hvad angår den sociale mobilitet mellem fader og datter, viser det sig, at denne både i Danmark (tabel 7) og i Canada (Corak, 2001) er større end den sociale mobilitet mellem fader og søn. Grawe (2003) opstiller modeller for den intergenerationelle indkomst-mobilitet i Nordamerika for at nuancere ovenstående billede. Dette gøres med henblik på at sammenligne USA og Canada med Europæiske lande. Grawe viser, at der er mere exceptionel mobilitet i USA end gennemsnitlig mobilitet. Den exceptionelle mobilitet dækker over de personer, som ender i en indkomstkategori meget ulig deres forældres, mens den generelle mobilitet omfatter de, som bevæger sig et enkelt eller to trin op eller ned. Grawe foretager en undersøgelse af den intergenerationelle indkomst-mobilitet i USA på baggrund af to undersøgelser, The Natonal Longitudinal Survey (NLS) og The Panel Study of Income Dynamics (PSID). NLS fortæller, at der er mindre indtjeningsvedholdenhed for sønner af fattige end for sønner af rige. Det er således i høj grad de - 31 -

fattige, der oplever social mobilitet. I Canada finder Grawe, at forældres indkomst betyder meget lidt for børns indkomst, fx er forældrenes påvirkning af barnets indkomst på under 10 pct. for de højeste indkomstgrupper. Der konkluderes, at den exceptionelle opadgående mobilitet er meget mere fremtrædende i Nordamerika end i Europa. Således er der bl.a. i England en mere rigid vedholdenhed i forbindelse med de øverst grupper, hvilket medfører, at høj indkomst hos forældrene i højere grad også medfører en høj indkomst hos børnene. Derudover mener Grawe, at Canada generelt ser ud til at være et mere mobilt samfund end UK og Tyskland, og USA ser ud til at være en smule mere mobilt end UK. Forskellen er således først og fremmest i den exceptionelle mobilitet, fx ved at børn som kommer fra de nederste indkomstgrupper, oplever i en højere grad (opadgående) social mobilitet i Europa end i Nordamerika. Der er således flere, som oplever social mobilitet i Europa end i USA, mens de der oplever social mobilitet i USA i højere grad springer længere. Forklaringen, mener Grawe, skal findes i et mere veludbygget sikkerhedsnet i Europa. De to undersøgelser fra USA er dog tvetydige, og skal tages med forbehold, fordi der er forholdsvis få respondenter i undersøgelserne (på nær Canada). Ermisch og Francesconi (2003) har foretaget flere analyser af den intergenerationelle mobilitet i England. Dette gøres på baggrund af tal fra The British Household Panel Survey. I undersøgelserne tages der udgangspunkt i erhvervsmæssig (occupational) status, som den fremstår på Keith Hope og John Goldthorpes scala (HG-scalaen). Denne skalavariabel ses som et godt mål for socioøkonomisk status. I den første analyse udregnes sandsynligheder for barnets placering på baggrund af faderens placering på HG-skalaen. Hvis faderen er at finde ved den 25. percentil giver det 32 pct. sandsynlighed for, at sønnen forbliver på den nederste fjerdedel, 42 pct. for at sønnen overstiger medianen og kun 7 pct. for at sønnen ender i den øverste tiendedel. Der er således en meget lille sandsynlighed for, at sønnen ender med en erhvervsmæssig status, der er meget højere end faderens, jf. tabel 18. Tabellen viser, hvorledes livschancerne i form af indkomst i høj grad er størst for de sønner, hvis fader har en høj indkomst. Ermisch og Francesconi påpeger imidlertid nogen beregningsmæssige problemer. De mener, at tallene er udregnet på for lave beta- - 32 -

værdier, hvilket er lig den intergenerationelle elasticitet. Derfor tilskriver udregningerne mobiliteten større styrke end den måske har, hvilket medfører et billede af et mere mobilt samfund. Ovennævnte eksempel er regnet ved beta = 0,3, hvis beta = 0,5 giver det følgende tal for en søn, hvis fader ligger ved den 25. percentil: 37 pct., 37 pct. og 5 pct. For at udregne en mere sandsynlig beta-værdi, så indsætter Ermisch og Francesconi to korrektionskoefficienter i deres udregninger. Deres resultater viser herefter, at den intergenerationelle elasticitet (beta) stiger til et sted mellem 0,445 og 0,642 for fader-søn par, hvilket giver en klart lavere intergenerationel mobilitet end de førstnævnte 0,3 jf. forskellen mellem udregningerne for beta = 0,3 og beta = 0,5. Derudover fastslår Ermisch og Francesconi også, at HG-scoren kan være upræcis i forhold til at klassificere den erhvervsmæssige prestige for de ældste forældre. Dette skyldes, at den erhvervsmæssige prestige ikke altid har været den samme, og derfor har HG-scoren, som er fra 1974 svært ved at beskrive tidligere erhvervs prestigemæssige placering. Ermisch og Francesconi viser i en anden undersøgelse, der er metodisk identisk med den førnævnte, men HG-scalaen er udskiftet med en indkomstvariabel, at den intergenerationelle mobilitet er større end i andre britiske studier. Dog mener forfatterne, at livsbaneeffekterne i forbindelse med denne undersøgelse er alvorligt biased, fordi de yngste deltagere er meget unge. Derfor pointeres det, at de yngstes livsbaner ikke er tilstrækkeligt udviklet til, at resultaterne kan tages som bevis for, at den intergenerationelle mobilitet er steget. Ermisch og Francesconi konkluderer på baggrund af deres undersøgelser, at disse taler for en højere intergenerationel mobilitet. Andre navnlig tidligere undersøgelser taler for en mindre intergenerationel mobilitet. Undersøgelsernes resultater kan ikke betragtes uden forbehold, og derfor påpeger Ermisch og Francesconi, at deres undersøgelser i højere grad sigter på at bidrage med metodiske anvisninger af, hvordan man kan behandle data fra BHPS. Dette skyldes, at de yngste kohorter, der deltager i undersøgelsen om nogle år vil indtage en indkomstmæssig position, der bedre beskriver deres livsbane. Alt i alt mener forfatterne, at deres intergenerationelle elasticitetsmål umiddelbart ligger mellem 0,15 og 0,3. Hvis der tages højde for fejl, stiger dette dog ganske betydeligt og vil medføre, at mobiliteten i deres undersøgelse måske fremstår større, end den måske er. I hvert fald er den større end i andre britiske undersøgelser. - 33 -

McIntosh og Munk (2002a) har i en analyse af danske levekårsdata vist, at sammenhængen mellem social baggrund (arbejdsstilling, indkomstniveau), forældreuddannelse, egen uddannelse og indkomstniveau er yderst vanskelige at vise på en korrekt måde, således at estimationerne bliver rigtige, medmindre man anvender statistiske metoder, der tager højde for måleproblemer, selektionsproblemer, udeladte variable, heterogenitet, etc. Når der tages højde for disse problemer vises bl.a., at der er en betydelig sammenhæng mellem forældreindkomst og egen indkomst, således at personer vokset op med en fader i den bedste arbejdsstilling (dvs. med en indkomst på i gennemsnit 63.000 kr. pr. måned) tjener 2½ gang mere end personer vokset op med en fader i den ringeste arbejdsstilling (i gennemsnit 24.300 pr. måned), idet der tages højde for, at der en sammenhæng mellem faderens uddannelsesniveau og eget uddannelsesniveau Ny analyse af personer født mellem 1960-1967 I Statistik- og Informationskontoret i Undervisningsministeriet (SIK) er der adgang til en lang række registre på Danmarks Statistik. Via de tilgængelige arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger er det muligt at belyse den sociale mobilitet. Til brug for arbejdsgruppen vedr. social mobilitet er der foretaget en række kørsler i februar-marts 2003. Designet, modellerne og resultaterne er diskuteret mellem Hans Bruhn, Jens Storm og Martin Munk. Mobilitetstabeller opdelt på køn Både den uddannelsesmæssige og den indkomstmæssige mobilitet er undersøgt. Tabellerne 9-10 (se sidst i dokumentet) viser den kønsopdelte mobilitet mellem generationerne. Medtaget i undersøgelsen af sammenhængen mellem oprindelse og destination er de personer, der mindst fyldte 33 og højest 40 år i 2000 (ca. 1,3 millioner mennesker). Oprindelsen for disse personer er målt via fædrenes, henholdsvis uddannelsesniveau og indtægt i det år, hvor barnet fyldte 13 år. Opgørelserne er opdelt på fødselsårgang og køn. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem faderens uddannelsesniveau og det uddannelsesniveau, barnet ender med at opnå. Des højere uddannet faderen er, des højere uddannet bliver barnet. I tabel 10.1 er sammenhængens styrke beregnet. Der er tale om en betydelig sammenhæng. Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om de- - 34 -

terminisme men chanceulighed. Oprindelsen påvirker sandsynligheden for at opnå en bestemt destination. Oprindelsen determinerer ikke destinationen. Der er ganske ma n- ge personer, der ikke følger mønstret, forstået som personer med en lavtuddannet fader, der bliver højtuddannet, og omvendt. Sammenhængens styrke er nogenlunde ens i samtlige fødselsårgange. Når man alene ser på sammenhængsmålet, kan man altså ikke se nogen bevægelse i de 7 fødselsårganges sociale mobilitet. Selvom sammenhængens styrke målt via sammenhængsmålet - ikke ændrer sig over tid, kan der godt være interessante tendenser i tabellerne. Det ses fx, at der blandt børnene med en oprindelse i grundskolen er en positiv udvikling over fødselsårgangene. I 1960 årgangen endte ca. 29 pct. af disse børn selv med kun en grundskoleuddannelse, mens dette tal er 21 pct. - eller mere end en fjerdedel lavere for 1967 årgangen. Men hvad er der så blevet af de, der ikke længere nøjes med en grundskoleuddannelse? Det fremgår af tabel 8, at de hovedsageligt er flyttet over i gruppen med en ungdomsuddannelse og får formentlig en erhvervsuddannelse. Når oprindelsen er grundskole, er der derimod ikke megen bevægelse i andelen, der får en kort, mellemlang, eller en lang videregående uddannelse. I alle årene er det dog stadigvæk mere end hver femte med en oprindelse i grundskolen, der får en videregående uddannelse. Til sammenligning skal det med, at med en oprindelse i en lang videregående uddannelse gælder det samme for 7 ud af 10. Sammenhængens styrke er ikke ens for de to køn. Sammenhængen mellem oprindelse og destination er stærkest for drengene. Hen over tid sker der heller ikke den store bevægelse i sammenhængens styrke. For alle oprindelseskategorier undtagen de lange videregående uddannelser er der flest drenge, som ender med en ungdomsuddannelse, der inkluderer de erhvervsfaglige uddannelser. For drenge, der har oprindelse i en familie med lang videregående uddannelse, ender størstedelen med en lang videregående uddannelse. For piger, der har oprindelse i en familie med en lang videregående uddannelse, ser det lidt anderledes ud. En større andel af disse piger påbegynder en mellemlang videregående uddannelse (i de helt unge årgange er kvinderne dog i endnu højere grad end før repræsenteret ved de lange ud- - 35 -

dannelser). Piger af forældre med en kort videregående uddannelse, påbegynder ofte en ungdomsuddannelse (inkl. erhvervsfaglig uddannelse). For piger med oprindelse i enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, udgør de mellemlange videregående uddannelser en større andel end hos drengene. Det skal bemærkes, at tabel 11-13 ikke er kontrolleret for uddannelsesmæssig status, og destinationen for alle personers vedkommende er opgjort i 2000. Personerne har således ikke været på arbejdsmarkedet i samme periode på opgørelsestidspunktet. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem faderens indkomstniveau og det indkomstniveau barnet ender med at få. Des højere indkomst faderen har, des højere indkomst får barnet. Oprindelsen påvirker sandsynligheden for at opnå en bestemt destination. I tabel 13.1 er sammenhængens styrke beregnet. Sammenhængen mellem oprindelsesindkomst og destinationsindkomst er noget svagere end sammenhængen mellem oprindelsesuddannelse og destinationsuddannelse. Det betyder, at der er større indkomstmæssig end uddannelsesmæssig mobilitet. Tendensen er dog stadig klar. Risikoen for at få en lav indkomst er størst for de personer, som har en lavindkomstoprindelse, og tilsvarende er chancen for en høj indkomst størst for personer med en højindkomstoprindelse. Med en lavindkomstoprindelse ender ca. 4 ud af 10 med en indkomst, der er større end medianindkomsten. Ser vi på grupperne med højindkomstoprindelse, gælder dette dog for ca. seks ud af ti. Sammenhængens styrke er nogenlunde ens i samtlige fødselsårgange. Når man alene ser på sammenhængsmålet, kan man ikke se nogen bevægelse i de 7 fødselsårganges sociale mobilitet. Men blot fordi sammenhængens styrke målt via sammenhængsmålet - ikke ændrer sig over tid, kan der godt være interessante tendenser i tabellerne. For samtlige indkomstoprindelser er der i fødselsårgangen 1967 en lavere andel i den højeste indkomstgruppe og flere i den laveste indkomstgruppe. For personer med oprindelse i den laveste indkomstgruppe betyder det mindre opadgående mobilitet. For personer i den højeste indkomstgruppe betyder det mere nedadgående mobilitet. Da der opereres med samme indkomstopdeling i tabel 11-13, viser tabel 12 og 13 i første omgang det forhold, at kvinder tjener mindre end mænd. Tabellerne viser også, at - 36 -

sammenhængens styrke ikke er ens for de to køn. Sammenhængen mellem oprindelse og destination er stærkest for drengene. Et samlet mål for den sociale mobilitet. Som vist i tabel 4 (Det økonomiske Råd, 2001) beskæftiger Det Økonomiske Råd sig med ulighed og omfordeling i Danmark. I rapporten opgiver Det Økonomiske Råd en formel for beregning af den sociale mobilitet (s. 165). Når denne anvendes på danske tal fås en mobilitet på 0,87. I tabel 14 er denne formel anvendt på de fødselsårgange, der er behandlet ovenfor. Denne viser ikke nogen udvikling i den indkomstmæssige mobilitet over de 8 fødselsårgange. Det lidt højere tal for disse fødselsårganges sociale mobilitet skyldes antageligt, at Det Økonomiske Råd regner kvintiler og ikke kvantiler og medtager 35-39 årige og ikke 33-40 årige. Social mobilitet - identifikation af betydende faktorer på makroplan Hva ska du være når du bli r stor? Børnenes svar på dette velkendte spørgsmål er langtfra nødvendigvis det samme, som det de rent faktisk ender med at bliver. Der er dog meget der peger på, at det er ikke tilfældigt, hvilket uddannelsesniveau de opnår; deres familiebaggrund spiller en forholdsvis stor rolle og gennemgående er børnenes uddannelsesniveau i mere eller mindre grad en afspejling af forældrenes uddannelsesniveau. Denne intergenerationelle sammenhæng skal ikke forstås som nogen form for deterministisk lovmæssighed, men betyder, at sandsynligheden for at barnet opnår et givent uddannelsesniveau bl.a. er betinget af barnets familiebaggrund. Kommer barnet fra beskedne kår, hvor både moderen og faderen står uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor indtægterne er små, er sandsynligheden for, at dette barn i sidste ende vil gennemføre en lang videregående uddannelse mindre, set i forhold til de børn, der har en mere favorabel familiebaggrund. Med henblik på at estimere disse relative sandsynligheder (odds/ratios) er der for nærmere undersøgelse udtrukket en stikprøve bestående af samtlige personer, der var født i årene 1960-1967, og som var bosiddende i Danmark i år 2001 samt hvor begge forældre til personen var identificeret (som personens forældre) i Danmarks Statistik 11. Med dette populationsunderlag er der i en generaliseret logit model 12 formuleret følgende model: 11 Dels på grund af manglende indberetninger ved folketællingen i 1970 og dels det forhold at cpr. registret (Danmarks Statistik) senere i 1970 ene fik slettet en del koblinger i deres system mellem forældre og - 37 -

Barns uddannelsesniveau*= Faders uddannelsesniveau** + moders uddannelsesniveau** + barnets køn + barnets fødselsår + mors bruttoindkomst*** + fars bruttoindkomst*** *Opdelt i niveauerne Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU, BAC, LVU ** Det år barnet fyldte 13 år og opdelt i niveauerne: Ingen uddannelse, EUD, MVU, LVU (herunder BAC). *** Det år barnet fyldte 13 år. Opdelt i niveauerne: 0-25.000, 25.000-50.000, 50.000-75.000, 75.000-100.000, 100.000-150.000, 150.000-250.000, 250.000-500.000, 500.000+. børn, er alle forældre ikke kendt (som forældre til pågældende børn) i Danmarks Statistik. Hertil kommer, at man ikke har forældreoplysninger på indvandrede personer (se Munk 2002a). 12 Logistisk regressionsanalyse, hvor der indgår både kategoriske og kontinuerte uafhængige variable, og hvor der ikke er krav om hierarkisk struktur i responsvariablen. - 38 -

Sammenhænge mellem forældres og børns uddannelsesniveau Generelt er der en næsten monoton sammenhæng mellem børnenes valg af ingen uddannelse versus valg af henholdsvis erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse og forældrenes uddannelsesniveau, og hvor der blandt børn af forældre der maksimalt har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse er størst sandsynlighed for, blandt samtlige uddannelsestyper barnet kan vælge at tage, at barnet vælger samme uddannelsesniveau som forældrenes frem for ikke at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hertil kommer, at des fjernere en uddannelsestype 13 er i forhold til forældrenes uddannelsesniveau, des mindre er sandsynligheden for, at barnet vælger denne uddannelsestype fremfor ikke at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når det drejer sig om børn af forældre med korte eller mellemlange videregående uddannelser, er der blandt samtlige udda nnelsestyper barnet kan vælge at gennemføre, generelt størst sandsynlighed for, at børnene vælger et uddannelsesniveau, der ligger over forældrenes. Dog forholder det sig således, at børn af fædre med korte videregående uddannelser i forholdsvis høj grad selv vælger at tage en kort videregående uddannelse. Blandt børn af forældre med lange videregående uddannelser er sandsynligheden for selv at tage en lang videregående uddannelse størst blandt samtlige de uddannelsestyper, barnet kan vælge at tage. Det følger hermed bl.a., at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse har en forholdsvis stor sandsynlighed for ikke at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. På den anden side er der en næsten tilsvarende stor sandsynlighed for, at disse børn gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. På den ene side er interessant at konstatere, at sandsynligheden for at barnet gennemfører en uddannelsestype, der ligger på niveau med forældrenes uddannelse fremfor at tage en anden uddannelsestype, er forholdsvis stor, for så vidt forældrene højst har en erhvervsfaglig uddannelse, eller at faderen har en kort videregående uddannelse. På den anden side gælder for det første, at der blandt børn af forældre, hvor moderen har en kort eller mellemlang videregående uddannelse og/eller faderen har en mellemlang videregående uddannelse er størst sandsynlighed for, blandt samtlige uddannelsestyper barnet kan vælge at tage, at børnene vælger en uddannelse, der ligger over forældrenes niveau og 13 Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU eller LVU - 39 -

for det andet, at børn med fædre, som har en lang videregående uddannelse, blandt samtlige de uddannelsestyper de kan vælge, oftere selv gennemfører en lang videregående uddannelse frem for at tage en hvilken som helst anden uddannelse (eller vælge uddannelse fra). Blandt børn af mødre med en lang videregående uddannelse er tendensen den samme, den er dog knap så kraftig og knap så signifikant. Hertil kommer det noget ejendommelige resultat, at sandsynligheden for at børn af mødre med en lang videregående uddannelse vælger uddannelse fra gennemgående er større, set i forhold til børn af mødte med alle andre typer uddannelser. Disse resultater peger i retning af, at børnene gennemgående vælger uddannelse (eller uddannelse fra) inden for det sammen uddannelsesmiljø som forældrenes: enten det boglige eller det praktisk/håndværksmæssigt betonede. Med dette resultat er det således ikke overraskende, at den opadgående mobilitet er størst blandt børn af forældre med videregående uddannelser, mens der hersker en større træghed i mobiliteten blandt børn af ikke-faglærte eller erhvervsfagligt uddannede. Det skal i øvrigt bemærkes, at i det omfang opadgående mobilitet finder sted, er det den tætte mobilitet, der er den mest almindelige: - når børn af forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, gennemfører en uddannelse, er det langt oftest en erhvervsfaglig uddannelse, - når børn af forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører en uddannelse over forældrenes niveau, er det som oftest en kort videregående udda n- nelse, - når børn af fædre med en kort videregående uddannelse gennemfører en uddannelse over faderens uddannelsesniveau, er det oftest en mellemlang videregående uddannelse. Hertil kommer børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser, som pr. definition kun kan foretage den korte mobilitet i opadgående retning, dvs. selv gennemfører en lang videregående uddannelse. Det er også denne type uddannelse, disse børn oftest gennemfører. Desuden er det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at egenrekrutteringen blandt - 40 -

børn af forældre med lange videregående uddannelser er forholdsvis stor, idet børn af disse forældre oftest selv gennemfører en lang videregående uddannelse fremfor nogen anden type uddannelse. Øvrige sammenhænge: indkomst, køn og fødeår De økonomiske forhold lader sig ikke fornægte, når børn vælger uddannelse eller vælger uddannelse fra i hvert fald for så vidt angår faders bruttoindtægt, idet der er en signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for, at barnet vælger et givent uddannelsesniveau og faders indtægt. Moderens indtægt har til gengæld ikke den store effekt på barnets uddannelsesvalg. Velkendt er det, at de to køn har en tendens til at vælge forskellige typer af uddannelser. Således er det ikke overraskende, at pigerne i højere grad har valgt bachelor og mellemlange videregående uddannelser, hvor drengene i højere grad har valgt erhvervsfaglige samt korte og længerevarende uddannelser. Endelig har børnenes alder en betydning for uddannelsesvalgene: des yngre de er, des større sandsynlighed er der for, at de dels har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse og dels at uddannelsen har et højere niveau. 14 Chanceulighed en række scenarier Samtlige uafhængige variable forældrenes uddannelsesniveau- og indkomst, barnets køn og alder har betydning for sandsynligheden for at vælge et uddannelsesniveau fremfor et andet. Forskellen i disse sandsynligheder, de såkaldte odds/ratios, kan være forholdsvis store. Fx er der mere end 34 gange større sandsynlighed for, at en mand, der var 41 år i 2001, og som har den mest favorable baggrund 15 gennemfører en lang videregående uddannelse fremfor ikke at tage en uddannelse - set i forhold til en jævnaldrende kvinde, der har en relativt beskeden baggrund. 16 Hvis personen med denne beskedne baggrund i stedet er en mand, falder sandsynligheden til at være 31 gange større, hvilket vidner om, at der også eksisterer chanceulighed mellem kønnene. Som nævnt i foregående afsnit er der en forholdsvis kraftig tendens, der går i retning af, at børn af mødre med lange videregående uddannelser vælger uddannelse fra. Således 14 Givet der inddeles hierarkisk: Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU, LVU 15 Defineret som de, hvor både mor og far har lange videregående uddannelser, og hvor årsindkomsterne for hver forældre er over 500.000 (1975 kroner). 16 Defineret som de, hvor både mor og far står uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor årsindtægterne for faderen er mellem75.000 og 100.000 (1975 kroner). - 41 -

øges oddsene for, at et barn tager en lang videregående uddannelse, hvis moderen fx selv har en mellemlang videregående uddannelse i stedet for en lang videregående uddannelse. Har faderen samtidig en lang videregående uddannelse og tjener mellem 150.000 og 250.000 kr. 17 om året, er sandsynligheden for, at barnet tager en lang videregående uddannelse næsten 53 gange større - set i forhold til børn af forældre, hvor ingen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor faderens indtægt er mellem 50.000 og 75.000 kr. 18 om året. Hvis man sammenligner to mænd, der begge var 38 år i 2001, men som kommer fra to ikke helt så forskellige hjem, hvoraf det ene bestod af to forældre med en erhvervsuddannelse og det andet af to forældre med en mellemlang videregående uddannelse, og faderens indkomst i hjemmet med de mellemlangt uddannede er 50 pct. højere end i det andet, så har sønnen fra hjemmet med de mellemlangt uddannede forældre 12 gange større sandsynlighed for at gennemføre en lang videregående uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til sønnen, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. Hvis man i stedet betragter to døtre, der begge er født i 1961 og som kommer fra henholdsvis et hjem med forældre med en kort videregående uddannelse og forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor indkomstniveauet er det samme, har datteren, hvis forældre, der har en kort videregående uddannelse 2,3 gange større sandsynlighed for at tage en mellemlang videregående uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til datteren, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. Til illustration af hvor stor indflydelse de økonomiske forhold har øvet på børnenes uddannelsesvalg, er der valgt et scenarium, hvor to mænd sammenlignes. Begge er født i 1966, og begge har forældre, hvor fædrene har en erhvervsfaglig uddannelse, og hvor moderen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indkomstmæssigt tjener den ene fader mellem 100.000 og 150.000, mens den anden tjener mellem 75.000 og 100.000 kr. 19 Odds/ratioen for at sønnen af sidstnævnte skulle vælge at tage en erhvervsfaglig uddannelse fremfor at fravælge en uddannelse er 0,9 set i forhold til sønnen af den fader, der tjener mest. De økonomiske forhold har sagt med andre ord betydning for chanceulighed, men har mindre betydning end forældrenes uddannelsesniveau. Den ovenfor nævnte opholdskraft blandt børn af forældre med lange videregående uddannelser er 17 1975 kroner 18 1975 kroner 19 1975 kroner - 42 -

stærkere end den opadgående mobilitet, der er at finde blandt børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser. Det ses ved at sammenligne to kvinder, begge født i 1965, og hvor begge deres mødre har korte videregående uddannelser, men hvor den ene kvindes fader har en lang videregående uddannelse, mens den anden kvindes fader har en mellemlang videregående uddannelse. Her er odds/ratioen for, at førstnævnte kvinde tager en lang videregående uddannelse fremfor en mellemlang videregående uddannelse 1,7 set i forhold til den sidstnævnte kvinde. Dette ses i tabel 15 sammen med odds/ratios for en række andre scenarier. Opadgående mobile: Opnås en indkomstmæssig lighed? Som nævnt er der ikke en lovmæssig sammenhæng mellem det fædrene ophavs uddannelsesniveau og det uddannelsesniveau barnet opnår, og således forekommer det, at nogle personer foretager et uddannelsesmæssigt tigerspring og tager en lang videregående uddannelse på trods af, at begge forældre står uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For de undersøgte kohorter gjaldt det, at 5.145 personer, 57 pct. var mænd, 43 pct. kvinder, og dermed var kvinderne lidt overrepræsenteret set i forhold til kønsfordelingen generelt blandt personer født mellem 1960 og 1967 som havde en lang videregående uddannelse. Der kan stilles det spørgsmål, om disse opadgående mobile også har opnået indkomstmæssig lighed med de personer, der også har en lang videregående uddannelse, men som har forældre, hvoraf mindst en har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Set som et gennemsnit har de opadgående mobile en smule lavere arbejdsindkomst end øvrige (jf. tabel 16). Det ses endvidere, at forskellen mellem de der er opadgående mobile og andre personers indkomst er størst i virksomheder, som ikke er statslig, primær eller amtskommunalt ejede. I tabel 17 er personer ansat i virksomheder, der ikke er statslige, primært eller amtskommunalt ejede differentieret yderligere efter aldersgruppe og køn. Her fremgår det tydeligt, at der er forholdsvis stor forskel på indtægterne mellem mænd, der er henholdsvis opadgående mobile og andre. Det skal bemærkes, at der i analyserne ikke er taget højde for, at sammensætningen af typer af lange videregående uddannelser kan være forskellige de to grupper imellem. Der er heller ikke taget højde for eventuelle aldersforskelle ved færdiggørelsen af uddannelsen mellem mønsterbrydere og andre per- - 43 -

soner, hvilket kan forklare en del af indtægtsforskellen, såfremt de opadgående mobile gennemgående er ældre, når de dimitterer set i forhold til andre personer med lange videregående uddannelser. IV. Mekanismer og faktorer Kohorter og uddannelsesinflation Munk (2001a, 2001b, 2002a, 2003a) har i registerundersøgelser fokuseret på forskellige fødselsårganges vilkår, dvs. chancen for at opnå sociale positioner. I analyser af livschancer kan tanken om, at uddannelse og social oprindelse alene bestemmer den sociale position, nuanceres ved at studere fødselsårgange. For unge kvinder og mænd vises, at andelen af unge mænd i velstillede sociale lag er faldet over en tidsperiode på 10 år, mens det omvendte gør sig gældende for midaldrende mænd i velstillede sociale lag. Det kunne tyde på, at yngre mænd har fået sværere ved at opleve opadgående social mobilitet. For kvinder ser billedet til dels omvendt ud, hvilket også kan konstateres i England (Egerton, M. & Savage, M. 2000), Frankrig, Holland og Norge. 20 For Danmark er sandsynligheden for at opnå de høje sociale positioner er således mindre for 1964-fødselsårgangen end for 1959- og 1954-årgangene, når man sammenligner dem som 31-årige. Dette gælder også for personer fra en akademisk baggrund, der således har mindre chance for at blive akademiker/direktør. Det viser sig endvidere, at risikoen for at forblive ikke-faglært er større blandt de yngre årgange (se i øvrigt figur 3-6). De mobilitetsmønstre, som man tidligere har fundet i den danske ungdomsforløbsundersøgelse, hvor ca. 80 pct. var født i 1954 og resten i 1955 eller 1953, gælder generelt set fortsat. Sammenhængen mellem social oprindelse, uddannelse, køn samt andre betydende forhold og social position (arbejdsstilling) påvirkes således af konjunkturer og andre forhold, hvilket medfører, at forskellige fødselsårgange har forskellig chance for at opnå bestemte positioner i samme alder. 20Chauvel 1998, 2001; Chenou 2001; Elstad 2000; Hansen, M.N. 1999; Munk 2001b, 2001c, 2003a. - 44 -

En forklaring er, at der i dag er flere velkvalificerede konkurrenter på arbejdsmarkedet, 21 idet et stigende antal unge har opnået mere uddannelse, dvs., at sandsynligheden for at få forskellige uddannelser og opnå forskellige sociale positioner ændres fra fødselsårgang til fødselsårgang, men på et stadig højere uddannelsesniveau. Det kunne pege i retning af, at stigningen i andelen af unge, som opnår en akademisk kandidatuddannelse (som ikke udelukkende gælder børn af akademikere og direktører), har medført en slags devaluering af uddannelserne. Det betyder formentligt, at alderen for gennemførelsestidspunktet, opnåelse af specifikke grader, og hvor denne er gennemført, fx i udlandet, er afgørende (Bonke & Munk 2002; Munk 2002b). Resultatet er i øvrigt ikke overraskende, idet det allerede i 1979 blev vist i USA, at en fødselsårgangs størrelse kombineret med konjunktur - har stor betydning for den enkeltes indtjeningsmuligheder. Tilsvarende ses, at ledighedsrisikoen ved en fødselsårgangs indtræden på arbejdsmarkedet også påvirker senere arbejdsmarkedssucces. En anden forklaring er, at visse unge fra privilegerede klasser synes at undgå en krævende akademisk livsbane og i stedet udnytter andre konverteringsstrategier, som tillader, at de går ind i nye sektorer i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra deres sociale oprindelse. I analyser af livschancer er kohortevinklen en måde at nuancere tanken om, at uddannelse og klassebaggrund mv. alene bestemmer den sociale position. Denne dimension er i de senere år analyseret og diskuteret. 22 Solga (2002) forfølger tanken om, at jo lavere uddannelse, jo sværere er det at få et job. Dette skyldes, at de fleste job besættes af (vel)uddannede personer, og at der derfor ikke er plads på arbejdsmarkedet til de, der ikke har nogen uddannelse. Grunden til dette skal findes i uddannelseseksplosionen. Der bliver således færre og færre, der ikke har nogen uddannelse, og uddannelsesniveauet er steget generelt. Begge dele er navnlig gældende for kvinder. Denne opgradering af det generelle uddannelsesniveau har medført, at arbejdsgiverne i højere grad vælger ansatte efter uddannelsesmæssig baggrund (eksamensbevis) frem for andre karakteristika ved arbejdstageren. Det betyder, at uddannelse ikke blot er kvalificerende, men også bliver et blåstempel, der rammer uddannelsestageren, mens den uuddannede bliver stemplet som ubrugelig. 21 Dog er andelen af svenske og danske studerende på de videregående uddannelser mindre end i andre lande i Europa (jf. EUROSTAT 2001). 22 Irwin, S. 1995, 1996, 1998; Turner, B. 1998. - 45 -

Det, at de uuddannede ikke kan få job, er en tendens, der er blevet forstærket over tid i Tyskland. Således har de dårligst-/uuddannede fra de ældste kohorter haft lettere ved at finde et arbejde end de dårligst uddannede fra de yngste kohorter. today s less educated people are excluded from qualified jobs more than the less-educated people of the older cohorts were (Solga 2002:173). Solgas pointe er, at situationen i forhold til arbejdsmarkedstilknytning er blevet dårligere for de dårligst uddannede. Den opadgående mobilitet, som er at finde på arbejdsmarkedet, er blevet mindre for de dårligst uddannede. Solga mener desuden, at det ikke er tilfældigt, hvem det er der ender i gruppen af dårligst uddannede. Accepten af uddannelsescertifikater har betydet, at de dårligst stillede familier i højere grad tilhører denne gruppe, og at de via arbejdsmarkedets selektion bliver en mere homogen og reproduceret gruppe. Hvis fx man er barn af dårligt uddannede forældre med dertil hørende svag arbejdsmarkedstilknytning, har man større sandsynlighed for selv at blive dårligt uddannet og derved miste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Studier bakkes op af resultater i Wolbers, M.H.J et al. (2001); De Graaf, P.M & Kalmijn M. (2001). Kohorteeffekter er i en række andre lande blevet undersøgt, herunder i USA og England (Mayer og Loppo 2003; Blanden et al. 2003; Ermisch og Francesconi 2003). Blanden, Jo et al (2003) viser, i et studie af to fødselskohorter fra henholdsvis 1958 taget fra National Child Development Study, og 1970 taget fra British Cohort Study, at den intergenerationelle immobilitet vokser, når de to kohorter sammenlignes. Blanden et al. viser, at forældres løn såvel som familieindkomst har større betydning for barnets indkomstmuligheder i den yngste kohorte. Disse tydelige stigninger fra den ældste til den yngste kohorte resulterer i et væsentligt fald i udbredelsen af den intergenerationelle mobilitet. Undersøgelsen giver, at forbindelsen mellem forældres og børns økonomiske status er blevet stærkere. For 1958-kohorten gælder det, at sønner af familier fra den rigeste femtedel tjener 113 pct. mere end sønner fra den fattigste femtedel. For 1970-kohorten gælder det, at sønner af familier fra den rigeste femtedel tjener 138 pct. mere end sønner fra den fattigste femtedel. I NCDS (1958) stiger 17 pct. sønner og 18-46 -

pct. døtre fra den nederste gruppe til de øverste. Dette er faldet til henholdsvis 14 pct. og 15 pct. for BCS (1970). Der spores således et klart overordnet mønster i forbindelse med, at mobiliteten er blevet reduceret. Susan Mayer og Leonard Lopoo (2003) foretager en analyse med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt begrænset mobilitet er udtryk for ulige muligheder i et samfund. De forsøger at finde en trend i forbindelse med den intergenerationelle mobilitet. Derfor måler de effekten af forældrenes familieindkomst på børnenes egen familieindkomst. Dette gøres med en forståelse af familieindkomst som udtryk for succes på både arbejdsmarked og ægteskabsmarked. Der søges efter at afdække udviklingen i dette, og børnene deles op i 14 forskellige overlappende grupper på baggrund af fødselsår (1949-52, 1950-1953 etc.) Trenden for sønner født før 1952 stiger for derefter at falde, mens den stiger for døtrene indtil 1960, hvorefter den falder. Sønnernes negative tendens efter 1951 er signifikant, dvs. at sønnernes intergenerationelle mobilitet bliver større for de, der er født i perioden 1951-65. Døtrenes positive tendens før 1962 er også signifikant, hvilket betyder, at døtrene har oplevet en mindre intergenerationel mobilitet for de, der er født i årene 1949-62. De tidsperioder, der ligger uden for de to intervaller (dvs. 1949-51 for drenge og 1962-65 for døtre), viser det modsatte, men koefficienterne er ikke signifikante. Fordi der er usikkerhed forbundet med undersøgelsens ydergenerationer, kan Mayer og Lopoo ikke udtale sig om, hvorvidt de observerede trends er en generel trend, der er gældende uden for den tidsperiode, der er medtaget i undersøgelsen. Også Ermisch og Francesconi (2003) gennemfører analyse af kohorteeffekter. De observerer, et tydeligt fald i den intergenerationelle elasticitet fra den ældste kohorte de der er født før 1941 til den yngste de der er født efter 1970. Ermisch og Francesconis undersøgelse viser, at det engelske samfund er blevet mere mobilt set over tid, men nævner alligevel det forbehold, at oplysningerne om de undersøgte kohorter er indsamlet på samme tidspunkt, altså på forskellige tidspunkter i de enkelte respondenters liv. - 47 -

Uddannelsesstrukturen har forskellig betydning i de europæiske lande Shavit & Müller (1998, 1999) viser, at uddannelsessystemerne producerer ulighed. Dette tyder på, at de mere almene orienterede studier/uddannelser medfører en større grad af ulighed, idet der fx i erhvervsskolerne lægges mere vægt på almene kvalifikationer, og det stiller alt andet lige akademiker børn bedre. Disse studier peger i retning af, at selektionerne sker gennem forskellige typer af settings for uddannelserne (se også Ha n- nan 2000; Mayer 1999). I et komparativt studie af sammenhængen mellem social baggrund, uddannelse, uddannelsessystem og social position vises en betydelig korrelation mellem uddannelse og social position (Shavit & Müller 1998). Sammenhængen er stærkere for kvinder end for mænd. Forskellen på mænd og kvinder er, at mænds sociale position i højere grad formidles af faderens sociale position. Eksempelvis kan det nævnes, at moderens erhvervsplacering har større betydning for døtrenes sociale position i Frankrig, det vil med andre ord sige moderens tilknytning til arbejdsmarkedet er en væsentlig faktor. Generelt kan man konkludere, at uddannelse har stor betydning for den sociale position, og at uddannelse betyder mere og mere, men andre faktorer spiller også ind, idet det dog hidtil ikke har været muligt at observere alle baggrundsfaktorer. Studiet peger endvidere på, at sammenhængen varierer mellem nationerne, hvilket bl.a. skyldes uddannelsessystemernes forskellighed. Eksempelvis er det i Tyskland afgørende, at mænd har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til at opnå et job som faglært frem for et job som ikke-faglært, mens formel erhvervsfaglig uddannelse ikke har den samme betydning i England, Sverige og Irland. Betydningen af uddannelse er således vigtig for jobmuligheder, men der er en betydelig forskel landene imellem, idet mænd i en del lande er mere afhængige af deres specifikke uddannelsesmæssige status, det gælder fx i Tyskland og Holland, men ikke i England. Nordiske børn fra ikke-højtuddannede hjem klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Piger fra mellemlaget klarer sig bedre i uddannelsessystemet, når man sammenligner med tidligere perioder. Drenge, specielt sønner af ikke-faglærte og lignende, har problemer med at klare sig i uddannelsessystemet (som åbenbart er fremmede i forhold til dele af uddannelsessystemet, jf. Munk 2002d). - 48 -

Kognitive evner og gener Uddannelse kan måske virke fremmende for mobiliteten, idet dog den sociale udrustning (habitus) og evner/færdigheder også spiller ind på forskellige måder, idet evner og uddannelse kan være korreleret (diskuteret af McIntosh & Munk 2003; Peters & Mullis 1997, der tyder på, at testscoren er påvirket af den sociale baggrund (se også McIntosh & Munk 2002a, Plug 2002; Plug 2003). For så vidt angår chancen for at opnå en uddannelse og en længere uddannelse, tyder komparative studier på en vis svækkelse i sammenhængen mellem social oprindelse og uddannelsesmuligheder, navnlig i Sverige og Holland 23 (jf. Shavit & Blossfeld 1993; Esping-Andersen 2003; se også Bonke & Munk 2002). Der er dog uenighed om dette på grund af metodiske problemer. (jf. Cameron & Heckman 1998, 2001; McIntosh & Munk 2003). I Plug og Vijverberg (2003 [2001]) argumenteres for, at IQ (som refererer til IQtestscoren i Wisconsin Longitudinal Survey) kan ses som et medierende led mellem forældres uddannelsesniveau og barnets opnåede uddannelsesniveau, idet de sammenholder biologiske børn med adoptivbørn. De følger den opfattelse, at intelligente forældre får intelligente børn, som i højere grad opnår lang uddannelse. Derfor vælger de at sammenholde de genetiske forudsætninger med de sociale forudsætninger i forhold til overførslen af IQ. Ved at inkludere et interaktionsled mellem forældres IQ og det at være adopteret (Plug og Vijverberg 2003 [2001]), i forhold til antal års uddannelse, fi n- der de frem til, at ca. 75 pct. af overførslen af IQ sker igennem gener (der falder til 55-60 pct., når der tages højde for familieindkomst). Dette viser, at opnået uddannelsesniveau i høj grad er genetisk bestemt. Plugs og Vijverbergs (2003) fokusering på IQ som medierende led mellem forældres uddannelse og egen uddannelse er i tråd med andre undersøgelser, hvor det påpeges, at disse medierende led er af interesse (jf. Esping-Andersen, 2003; McIntosh og Munk, 2002, 2003). Deres resultater om betydningen af gener som udslagsgivende i forhold til opnået uddannelsesniveau bliver yderligere forklaret af Plug (2002), som fastslår, at den intergenerationelle mobilitet (overførsel af ressourcer) kan forklares gennem gener, men det præciseres samtidigt, at forældres (faderens) uddannelse betyder mest for mobiliteten (Plug, 2002:6). Der peges på, at grunden til at moderens uddannelse mister 23Shavit & Blossfeld 1993; Jonsson1993a. - 49 -

forklaringskraft i forbindelse med adoptivbørnene er, at det ikke kan fastslås, hvilken alder adoptivbørnene havde ved adoptionen. Således er det ikke muligt for Plug at tage forbehold for, at nogle af adoptivbørnene kan være blevet adopteret i en sen alder (ibid.:7-8). Modellen mangler derfor den tidlige førskole- socialisering i nogle tilfælde, hvilket kan medføre moderens manglende signifikans. Disse forbehold får Plug til at konkludere, at de biologisk nedarvede forudsætninger findes, men at de kun kan tilskrives mindre betydning end de, der kommer af forældres uddannelsesniveau. Således forklarer familiegener ca. 30 pct. af påvirkningen fra faderens uddannelsesniveau på barnets uddannelsesniveau og ca. 50 pct. af påvirkningen fra moderens uddannelsesniveau på barnets uddannelsesniveau (ibid.:6). Det kunne tyde på, at den direkte påvirkning, som Plug og Vijverberg (2003) identificerer fra forældres IQ til barnets IQ, kan være medieret gennem sociale forhold. De tager i deres model højde for forældres forskellige påvirkningsmulighed gennem en opdragelsesfaktor, men der er andre forhold, som kan spille ind. Da IQ-testen først blev gennemført i 17-årsalderen virker dette som en fornuftig anke over, at andre sociale forhold så som opvækstkvarter, uddannelsesinstitution m.m. kan have haft indflydelse i de 17 år fra fødslen, og til testen blev gennemført. Disse forhold er der på intet tidspunkt taget forbehold for, hvorfor de formentlig opsluges af den genetiske faktor. Effekten af den genetiske faktor for den intergenerationelle mobilitet kan derfor tilskrives en større effekt, end den måske i virkeligheden har. Denne pointe findes også hos Plug (2002:5-6), som netop påpeger, at der er mange forhold, der ikke er taget højde for i analysen, og derfor kan de estimerede sandsynligheder være i overkanten. Det kan ikke afvises, at gener, sammen med sociale betingelser, er medierende faktorer for den intergenerationelle mobilitet. Udover at denne pointe nævnes af Plug (2002), er den også fremført i McIntosh & Munk (2003), Social arv 1999:55 Erikson & Jonsson 1993, Peters & Mullis 1997). Andersen, A.M. et al. (2001) gennemførte en undersøgelse på data indsamlet af: PISA (Programme for International Student Assessment) med det formål at sammenligne elevers kognitive evner på tværs af landegrænser, og vise hvordan disse kognitive evner er betinget af forældrenes uddannelse. Danske elever, hvis forældre har en lang uddan- - 50 -

nelse, har lige så gode kognitive evner målt på læsefærdigheder, som elever fra andre nordiske lande med veluddannede forældre. Til gengæld har elever, hvis forældre har en kort uddannelse, dårligere læsefærdigheder sammenlignet med elever fra andre nordiske lande. Der synes således at være en mere skæv fordeling af kognitive evner hos elever i Danmark i forhold til, hvilken uddannelseslængde forældrene har. Således klarer elever med kortest uddannede forældre sig relativt dårligere i læsefærdighedstest i forhold til elever med længst uddannede forældre sammenlignet med vores nabolande (jf. figur 2). Finland ligger dog på et generelt højere niveau end de andre nordiske lande. Den skæve fordeling af betydningen af forældrenes socioøkonomiske placering i Danmark fro læsningen er nogenlunde identisk med den, der findes i Norge og Sverige. Det gælder, at jo højere socioøkonomisk status forældrene har, desto bedre læsefærdigheder har barnet. Samtidigt synes denne sammenhæng at være ganske signifikant for de nordiske lande, navnlig i Danmark, Norge og Sverige. Netop i de nordiske lande synes forældrenes socioøkonomiske status at spille en større rolle end i mange af de andre OECD-lande, fx kan over halvdelen af forskellen i læsefærdigheder i Danmark forklares ud fra forældrebaggrund. Samtidigt spores der i undersøgelsen en sammenhæng mellem elevernes læsefærdigheder og i hvor høj grad, der i hjemmet findes kulturelle besiddelser og uddannelsesressourcer. Kulturelle besiddelser defineres som klassisk litteratur, digtsamlinger og kunstværker, mens uddannelsesressourcer defineres som ordbøger, et skrivebord at læse/studere ved samt lærebøger. Disse faktorer bliver omregnet til et indeks, hvor en forøgelse på et point vil medføre en forøgelse i læsefærdigheder. Sammenligninger af forskellige skolers gennemsnitlige forældrebaggrund, upåagtet af elevens egen forældrebaggrund (denne neutraliseres ved at blive fastlåst, og effekten af den er derfor den samme for alle elever) og læsefærdighederne viser, at der ikke er den store forskel mellem skolerne i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande. Således scorer en elev med socioøkonomisk velplacerede kammerater ikke mange flere points i gennemsnit i læsefærdighedstest end en elev med dårligt placerede kammerater. - 51 -

I Tyskland derimod er der stor forskel på skolerne. Dette tyder på, at der i Danmark vil være en forholdsvis lille effekt på at udjævne skolernes gennemsnitlige socioøkonomiske forældrebaggrund i hvert fald i forhold til i Tyskland. Andersen et.al. foreslår derfor, at man skal kigge på andre aspekter ved den danske folkeskole for at højne læsefærdighederne for danske elever. I stedet peger forfatterne på, at den differentierede undervisning ikke er differentieret nok, eller som forfatterne skriver: at den ikke i tilstrækkelig grad er blevet ført ud i livet. Andersen et al. peger på, at de svage elever ikke modtager nok hjælp, mens de bedste elever ikke bliver stimuleret nok. I Unicef-rapporten (2002) anvendes flere Surveys. Den ene er den førnævnte PISAundersøgelse, der er lavet af OECD, mens en af de andre er TIMSS-undersøgelsen, der er lavet af the International Association for the Evaluation of Educational Achcievement. PISA-undersøgelsen er fra 2000, mens TIMSS er gennemført over to omgange i henholdsvis 1995 og 1999. Via PISA-data fremgår det, hvordan moderens manglende uddannelse betyder noget for barnets manglende læseevner. Et barn i Danmark har 240 pct. større sandsynlighed for at havne i den nederst fjerdedel i undersøgelsens læsefærdighedstest, hvis moderen ikke bestod en videregående uddannelse i forhold til, hvis hun gjorde. Det kan kort bemærkes, at Danmark i dette tilfælde ligger i den tunge ende (på 20.-pladsen ud af 24), hvad angår mindst overførsel, således at moderens manglende uddannelse har stor negativ indflydelse på barnets læsefærdigheder, mens det forholder sig modsat i Finland, Island, Norge og Sverige, der indtager henholdsvis 4., 5. og 6.-pladsen. Survey, TIMSS-undersøgelsen giver et billede af, hvor meget det betyder for børns læsefærdigheder, hvis hjemmet har under 25 bøger i forhold til, hvis det har over 25. Her er Danmark ikke repræsenteret, men det kan nævnes, at de lande, hvor det kun betyder lidt for børnenes læsefærdigheder, netop er de lande, vi normalt sammenligner os med (Holland, Island, Norge). De to førnævnte undersøgelser behandler desværre ikke, hvad disse evner betyder for fremtidig uddannelse, stilling eller indkomst hvilket ellers kunne være interessant. Derfor kan det i denne forbindelse ikke afgøres, hvorvidt læsefærdigheder er en kompetence gennem hvilken, den enkelte kan opleve en opadgående mobilitet. Det skal - 52 -

dog præciseres, at fordelingen af denne kompetence synes at være skævt fordelt. Således betyder det, at de der kommer fra en mindre gunstig oprindelsesposition alt andet lige har sværere ved at tilegne sig gode læsefærdigheder. Det er på baggrund af data ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt gode læsefærdigheder er fremmende for, om man tager en længere uddannelse. Dette virker dog sandsynligt, hvorimod det omvendte forhold (at gode læsefærdigheder betyder mindre uddannelse) virker ulogisk. Som Hansen (1995) var inde på, så bliver de med ringeste læsefærdigheder overhovedet ikke kanaliseret ind i de lange videregående uddannelser. Der er således noget der tyder på, at gode læsefærdigheder er fremmende for de opadgående mobilitetschancer. I denne sammenhæng er det dog værd at pointere, at læsefærdigheder højst sandsynligt ikke er den eneste kompetence, der er med til at fremme den opadgående mobilitet. En skæv fordeling i det medierende led, som læsefærdigheder kan benævnes, kan være fordrende for en skæv fordeling i mobilitetschancerne. En skæv fordeling, der ikke fremmer mobilitetschancerne for de, som kommer fra mindre gunstige oprindelseskår. Esping-Andersen (2003) har foretaget en undersøgelse på baggrund af PISA-surveyen. Samtidig medtages undersøgelsesdata fra SIALS-undersøgelsen (Second International Adult Literacy Survey). Esping-Andersen fokuserer bl.a. på familiers kulturelle kapital og dennes betydning for kognitive evner. Dermed afviser han, at det primært er forældrenes økonomiske investering i barnets uddannelse, der er udslagsgivende for barnets livschancer (Esping-Andersen 2003: 11-12). Kulturel kapital bliver i analyserne brugt side om side med forældrenes uddannelse som baggrundsvariabel, hvilket divergerer fra den måde Bourdieu (1986) definerer kulturel kapital på (se side: 9). Her betyder uddannelsesniveau og type om ikke det hele, så en væsentlig del for, hvordan en persons kulturelle kapital identificeres. Uddannelse betragtes således som en væsentlig faktor for den kulturelle kapital, og forholdet mellem dem er derfor korreleret betydeligt i en teoretisk forståelse af dem. Dette kan ikke siges om Esping-Andersens måde at definere kulturel kapital. Da han bl.a. baserer sin undersøgelse på den førnævnte PISA-survey, bruger han i høj grad de samme indikatorer for kulturel kapital som Andersen et al. og UNICEF. Esping- Andersen bruger således i højere grad variable, der fortæller, hvordan den kulturelle - 53 -

kapital kommer til udtryk, nemlig hvor mange bøger familien har, i hvor høj grad familien er til klassisk musik, teater m.m., og i hvor høj grad familien diskuterer litteratur o.l. Karakteristika svarer til forskellige ressourcer og kompetencer som anført i begyndelsen af notatet. Disse ressourcer og kompetencer i familien er bl.a. afhængig af forældrenes uddannelsesniveau, stilling, indkomst m.m. Esping-Andersen påpeger desuden, at forældrenes påvirkning af barnet er størst i de tidlige år af dets liv, en pointe, som også er fremført i Munk (2002d). Det er således førskole påvirkningen, der er mest udslagsgivende for, hvad man senere opnår i livet (her tænkes på: uddannelse, indkomst, karriere men også kriminalitet og skole-frafald osv.). Esping-Andersen fokuserer derfor på forældres mulighed for at påvirke deres barns kognitive evner. Endelig viser Esping-Andersen, at kognitive evner betyder noget for, hvilket indkomstniveau man opnår, selvom der samtidig testes for betydningen af uddannelse. Således er man ikke nødvendigvis afhængig af at have en uddannelse, hvis man er disponeret med gode kognitive evner for at klare sig godt. Der er dog ingen tvivl om at besiddelse af begge aspekter i høj grad skaber bedre livschancer end besiddelse af blot den ene. Dette betyder ikke, at kognitive evner ikke har indflydelse på, hvilken udda n- nelse man får, blot at gode kognitive evner også forøger livschancerne uafhængigt af uddannelse. Det betyder, at kognitive evne kan betragtes som det medierende led mellem ba g- grundsfaktorer som forældres uddannelse, kulturelle kapital og socioøkonomiske status og barnets uddannelse, kulturelle kapital og socioøkonomiske status. Derfor er det interessant at undersøge, hvor meget de forskellige karakteristika ved forældrene er udslagsgivende for udviklingen af barnets kognitive evner. Kognitive evner er defineret som bl.a. læse- og regnefærdigheder, men da Esping-Andersen har lavet statistiske undersøgelser på flere forskellige surveys (PISA og IALS), henleder vi opmærksomheden på det, der er anført som kognitive evner i forbindelse med de afrapporterede tabeller, 19 og 20. I disse tabeller fokuseres der på effekten af karakteristika ved faderen på barnets kognitive evner. Esping-Andersen viser således forskellen i hvilke baggrundsfakto- - 54 -

rer, der influerer på testresultater af børns kognitive evner i syv OECD-lande, jf. tabel 20. Resultaterne viser, at kulturel kapital betyder mere for barnets kognitive evner end både faderens uddannelse og forældrenes socioøkonomiske status i alle de 5 OECDlande. Her henvises dog til de forbehold, der er nævnt over for Esping-Andersens model, jf. forholdet mellem forældreuddannelse og kulturel kapital, som blev nævnt på foregående side. Hvis vi kun betragter faderens uddannelse, viser det sig at den har mest indflydelse på fordelingen af kognitive evner i Danmark og Tyskland. Omvendt forholder det sig med familiens socioøkonomiske status, og her betyder denne baggrundsfaktor mindst i Danmark og Tyskland (og Canada). Disse tal er ikke umiddelbart sammenlignelige med de, der er præsenteret i afsnittet om Andersen et al. (2001). Dette skyldes, at Esping- Andersens statistiske analyser er mere avancerede end de af Andersen et.al. I Esping- Andersens analyse indgår flere uafhængige variable ved siden af forældrenes socioøk o- nomisk status, end i Andersen et al., som behandler forældrenes socioøkonomiske status som eneste uafhængige variabel. Esping-Andersen tager således højde for andre effekter end den, der kommer af forældrenes socioøkonomiske status. I Sverige har faderens uddannelsesniveau ingen signifikant betydning for kognitive evner, og det er også i Sverige, hvor familiens kulturelle kapital betyder mest. Hvis man sammenligner Sverige med USA, viser det sig, at der er en stor forskel i den intergenerationelle transmission mellem forældre og børn i disse to lande. Transmissionen er betydelig lavere i Sverige og mobiliteten således højere. Til trods for dette mener Esping- Andersen, at de mekanismer, der transmitterer mobilitetschancer, er de samme uanset land. Derfor flytter Esping-Andersen blikket fra de intergenerationelle forhold til mere fordelingsmæssige forhold. Sverige har en mere komprimeret løndistribution i forhold til USA. Esping-Andersen taler derfor for, at social oprindelse i lighedsbaserede samfund betyder mindre for de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige livschancer, end det gør i mere ulige samfund. Forklaringen på dette skal findes i den forskel, der er i velfærdsfordelingen i de to lande. Det er nærmest umuligt for de fattigste familier i USA at skaffe ordentlig kvalitetsbørnepasning, hvilket ikke er tilfældet i Sverige, hvor der er høje pædagogiske standarder forbundet med børnepasningen. Dette er vigtigt, - 55 -

fordi det netop er i de første år af barnets liv, at påvirkningen af livsbanechancerne er størst, og på den måde bliver sammenhængen mellem løn og human kapital svagere i Sverige. Derudover er den veludbyggede offentlige børnepasning i Sverige med til at udligne indkomstforskellen mellem kvinder og mænd, da kvinderne i højere grad kan være aktive på arbejdsmarkedet. Penge bliver således en vigtig ressource for et barns opvækst. Det er pengene, der afgør, om familien oplever finansiel stabilitet, hvilket har betydning for, om barnet forbliver i skolen (eller dropper ud for at tjene penge). Derfor foreslår Esping-Andersen, at investeringer i familien er en måde at forbedre mobiliteten, da det giver flere børn muligheder for at fuldføre deres potentiale i forhold til at optimere deres livschancer. Disse anvisninger virker gode på baggrund af Esping-Andersens resultater, men forklaringskraften bag disse resultater kan dog blive svækket af det analytiske skel, der medfører en sidestilling af forældrenes uddannelse og kulturelle kapital, hvor der ikke tages højde for sammenhængen mellem dem. Esping-Andersen anslår dog kimen til at fokusere på et medierende led mellem oprindelse (forældres uddannelse) og egen uddannelse. Indledningsvist er det anvist, hvordan der i dette notat teoretisk kan identificeres flere medierende led, der overordnet er beskrevet som ressourcer og kompetencer. For at kunne bedrive en kvantitativ metode på disse begreber, skal de imidlertid gennem en grundig operationalisering en opgave, der ikke er muligt i dette notat. Korrelationsleddet mellem oprindelse og destination kan sagtens tåle mere opmærksomhed i forhold til kognitive evner og navnlig i forhold til de kulturelle og sociale aspekter. McIntosh og Munk (2002b) har ligeledes i projektet om den intergenerationelle transmission af fordele og ulemper gjort opmærksom på de medierende faktorer mellem social oprindelse og klassedestination. Dette projekt er dog under udvikling, men de teoretiske pointer, som præsenteret i begyndelsen af notatet, kan siges at være en udledning af centrale pointer hentet i udformningen af denne undersøgelses indledningsvist opstillede teoretiske ramme. Derimod forventes der først at ligge statistiske resultater i løbet af efteråret. Jæger (2003) beskæftiger sig ligeledes med andre medierende led end kognitive evner (som det blev præsenteret i afsnittet om Hansen 1995), men også med mere socialt ori- - 56 -

enterede faktorer. Det fastslås på baggrund af statistiske analyser, at også familiemæssige forhold som alvorlig sygdom eller boligsituation har en effekt på mobilitetschancerne (Jæger 2003: 25-26). Analyserne undersøgelse er dog en del af nogle indledende undersøgelser i forbindelse med en begrebsafklaring og identifikation af mønsterbrydere. Det påpeges bl.a., at der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt teoretisk begrebsapparat til at identificere de faktorer, der er udslagsgivende for opadgående social mobilitet (mønsterbrud) (se dog Munk 1998, 2003b). Processer I en række studier undersøgelser fokuseres på, hvad der forhindrer eller bidrager til at fastholde den sociale selektion, som grundlægges meget tidligt. Bernstein (1971, 2001) og Callewaert og Nilsson (1979, 1980), Rasmussen (1998), Broady (1986, 1998) og Frykman (1998, 2003) peger navnlig på den uformelle (ind)læring som den faktor, der er med til at cementere forskelle i muligheder for de forskelle sociale grupper (Lindblad og Sahlström 1998). Skolens sprog, som formidles af lærerne, er ofte middelklasse og bogligt orienteret, hvilket medfører ulige betingelser for børnene i skolerne. Børn fra sociale lag med få ressourcer er ofte de børn, som ikke kan mestre de sprogkoder, der svarer til skolens indirekte og direkte krav. Børn fra forskellige hjem kan i det hele taget være i en situation, hvor de har begrænsede ( restringerede ) sprogkoder, som betyder, at de ikke i samme grad er i stand til at formulere sig i det ( elaborerede ) sprog som typisk kræves og fordres i skolen og senere hen i uddannelsessystemet (Chouliaraki 2001: 31). Dermed er disse børn ikke i samme grad disponeret for succes i skolelivet, som er meget bogligt orienteret. I den forbindelse kan der endvidere peges på overgangene mellem de forskellige institutioner i uddannelsessystemet. I andre kvalitative studier har man videre undersøgt processer i klasserummet (i folkeskolen) - der indebærer forskellige lærings- og skoleforløb for den enkelte elev. Det viser sig, at der foregår samvær og interaktioner, som ikke direkte har at gøre med boglig og praktisk indlæring, både i forhold til, hvad man rent faktisk lærer, og i forhold til, hvilket sprogrum man lærer at omgås. Dette - 57 -

sprogrum lærer man måske aldrig at forstå, idet dette fordrer mestring af bestemte sprogkoder. Få undersøgelser handler om at vise sammenhængen mellem processer i klasserummet og den generelle selektion, der sker mellem de forskellige trin i uddannelsessystemet, dvs. både de faktuelle transitions-selektioner mellem forskellige uddannelsestrin og de bidragende processer inden for uddannelsessystemet. Der tænkes på klasserumsprocessen. I Rasmussen (1998) kobles der fx til processerne i skolen og de mere kvalitative aspekter af den sociale sortering. Billedet på lave/høje mat-fys-drenge og lave/høje-piger illustrerer de kulturelle og sociale settings knyttet til gymnasieskolen. Sådanne beskrivelser er fraværende i langt hovedparten af andre undersøgelser (se dog Erikson og Jonsson 2000). Den opbakning som forældrene tilbyder mat-fys-drengene er legendarisk, og især er disse drenge meget aktive i sport osv. Nu daterer undersøgelsen sig 15 år tilbage i tiden, og meget er ændret siden, men det tyder på, at de elever som klarer sig bedst, faktisk lever et mangfoldigt liv med mange forskelligartede tilbud og gøremål. I klasserummet bidrager processerne til at opmuntre de elever, der i forvejen signalerer dygtighed og overskud, hvilket oftest udtrykkes gennem sproget (sprogpraksis). Det at sproget og andre forhold har en særlig betydning (imidlertid skal det understreges, at der ikke er foretaget sådanne undersøgelser igennem en årrække, idet forskningsprogrammet Social Arv 2001-2003 dog peger på en del fænomener) påtvinger eleverne en vilkårlighed i de pædagogiske aktiviteter (Bourdieu & Passeron 1977), der er grundlaget for den sociale selektion, som finder sted i skolerne, da disse aktiviteter overføres som en vilkårlig kultur. Vilkårlig refererer til, at indholdet og metoden knyttet til de pædagogiske aktiviteter bygger på de rådende sociale forhold inden for og uden for skolen. Det handler således ikke i første omgang om økonomiske eller politiske muligheder, men om pædagogiske processer, herunder kommunikation. Her er det navnlig vigtigt at fokusere på de sprogkoder, som er indlejret og fungerer i det pædagogiske rum, herunder hvilke mekanismer der er synlige og usynlige, henholdsvis stærke og svage for den enkelte elev. I det hele taget er det afgørende at betragte det, man kunne kalde for rammesætningen af pædagogikken og sprogpraksis (jf. Bernstein 2001). - 58 -

Konklusion og sammenfatning I notatet belyses omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer, der hæmmer og fremmer social mobilitet samt hvilke forhold, der synes at have betydning for omfanget af social mobilitet, navnlig ressourcer og kompetencer. Notatet bygger på såvel litteratur fra Danmark som internationale studier samt i mindre omfang på nye analyser af eksisterende data. Den opadgående sociale mobilitet beskrives i forhold til de tre stationer social position (i betydningen arbejdsstilling), uddannelse og indkomst. En definition på social mobilitet: Den sociale mobilitet udtrykker, hvor stor en andel som har byttet social position i relation til sin opvækst. Der ses ofte på den sociale mobilitet mellem to generationer, dvs. en søns eller datters mobilitet i forhold til forældre, en relation som antages at være medieret af generelle opvækstforhold og egen udrustning. Den opadgående mobilitet er den mobilitet, der indebærer, at en person rykker mindst et trin opad enten socialt, uddannelsesmæssigt eller indkomstmæssigt. Strukturel mobilitet Hvis mobiliteten er beskeden, indebærer det ofte, at den sociale reproduktion er udtalt, dvs. afstanden mellem forskellige sociale grupper og generationer i samfundet gentages med samme mønster som hidtil set. Omvendt, hvis mobiliteten er stor, kan samfundet tolkes som værende mere åbent. En del af mobiliteten skyldes, at samfundet ændres strukturelt. Når der taget højde for dette, siger fluiditeten noget om, hvorvidt der er lige muligheder for uddannelser og arbejde, og dermed kan man sige noget om den mobilitet, der ikke er forårsaget af strukturelle forhold. Det er således afgørende at fokusere på både individers mobilitet og på mobiliteten som en integreret del af de sociale processer og strukturer. Flere mobilitetsstudier viser, at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer, herunder navnlig arten og omfanget af jobs over tid. Eksempelvis er der langt færre landmænd og selvstændige i dag end tidligere, samtidigt med at der er langt flere funktionærer. Dette er - 59 -

den væsentligste grund til den opadgående sociale mobilitet over tid. Ressourcer, kompetencer og strategier: forudsætninger for opadgående mobilitet Gennemgående i notatet er en persons ressourcer, kompetencer og strategier i livsbanen fremhævet, idet man ønsker at forklare succes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, etc. Og dermed de forhold der betinger opadgående social mobilitet, idet både ressourcer, kompetencer og strategier via familien (uddannelse, indkomst, social position, kulturelt miljø, kognitive evner etc.) og uddannelsesinstitutioner (indretning af veje, særlige skoler, pædagogik etc.) samt fra personen selv (egne evner, kapacitet etc.) antages at være forudsætninger for opadgående mobilitet. Social mobilitet Den samlede opadgående sociale mobilitet mellem faderens sociale position og den enkelte søns/datters sociale position opleves af næsten hver anden person, idet dog en del af denne mobilitet kan forklares ud fra strukturelle ændringer af samfundet. Den opadgående sociale mobilitet, der ikke forårsages strukturelt, opleves af næsten hver fjerde person. I øvrigt ser det ud til, at kvinders og mænds opadgående mobilitet ligger på nogenlunde samme niveau. Der kan således konstateres en vis social mobilitet, idet egenrekrutteringen til en række sociale positioner (men ikke alle) stadig er markant, det gælder eksempelvis de personer, der kommer fra et landmandsmiljø og som bliver landmænd eller de personer, der kommer fra et faglært miljø og som bliver faglærte. Den nedadgående mobilitet, der ikke forårsages strukturelt, opleves af godt hver tiende person. Uddannelsesmobilitet Den opadgående uddannelsesmobilitet varierer med den sociale baggrund og afhænger således af forældrenes uddannelse. Chancen for at et barn opnår en lang videregående uddannelse er lidt over tolv gange større for børn, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse end for børn af forældre med ingen uddannelse. Dertil kommer, at der er næsten syv gange større chance for, at børn, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, ender med en lang videregående udda n- - 60 -

nelse i forhold til børn af forældre, hvor mindst en forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse. Jo højere uddannet faderen er, jo højere uddannet bliver barnet, hvilket alle de undersøgelser, der refereres til i dette notat, er enige om. Den opadgående mobilitet viser sig bl.a. ved, at knapt en ud af fem børn af forældre uden uddannelse opnår en videregående uddannelse. Godt en ud af fire børn af forældre med erhvervsfaglig uddannelse opnår en videregående uddannelse. Dette modsvares af, at to ud af fem børn af forældre med en kort videregående uddannelse opnår en videregående uddannelse, mens det er tilfældet for næsten tre ud af fem børn af forældre med en mellemlang videregående uddannelse. Endelig opnår næsten syv ud af ti børn af forældre med en lang videregående uddannelse en videregående uddannelse. Ny analyse af opadgående uddannelsesmobilitet Den opadgående uddannelsesmobilitet er ikke så markant på de lange stræk, men tydeligst mellem de korte afstande. De der bevæger sig opad, bevæger sig oftest kun et enkelt trin, fx fra ingen uddannelse til erhvervsfaglig uddannelse. Fx viser en ny analyse af personer født mellem 1960-1967 at: - når børn af forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, gennemfører en uddannelse, er det langt oftest en erhvervsfaglig uddannelse, - når børn af forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører en uddannelse over forældrenes niveau, er det som oftest en kort videregående udda n- nelse, - når børn af fædre med en kort videregående uddannelse gennemfører en uddannelse over faderens uddannelsesniveau er det oftest en mellemlang videregående uddannelse. Hertil kommer børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser, som pr. definition kun kan foretage den korte mobilitet i opadgående retning, dvs. selv gennemfører en lang videregående uddannelse. Det er oftest denne type uddannelse disse - 61 -

børn gennemfører. Desuden er det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at egenrekrutteringen blandt børn af forældre med lange videregående uddannelser er forholdsvis stor, idet børn af disse forældre oftest selv gennemfører en lang videregående uddannelse frem for nogen anden type uddannelse. Køn, uddannelsesmobilitet og indkomst For drenge, der oprindelse i en familie med lang videregående uddannelse, er der flest, som ender med en lang videregående uddannelse. For piger, der har oprindelse i en familie med en lang videregående uddannelse, ser det lidt anderledes ud. En større andel af disse piger påbegynder en mellemlang videregående uddannelse (i de helt unge årgange er kvinderne dog i endnu højere grad en før repræsenteret ved de lange uddannelser). Piger af forældre med en kort videregående uddannelse, påbegynder ofte en ungdomsuddannelse (inkl. erhvervsfaglig uddannelse). For piger med oprindelse i enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, fylder de mellemlange videregående uddannelser noget mere end hos drengene. Så den korte opadgående mobilitet giver sig igen tilkende som den mest fremtrædende. De, der bevæger sig opad, bevæger sig oftest kun et enkelt trin. Ved at sammenligne to sønner, der begge var 38 år i 2001, men som kommer fra to forskellige hjem, hvoraf det ene bestod af to forældre med en erhvervsfaglig uddannelse og det andet af to forældre med en mellemlang videregående uddannelse, og hvor faderens indkomst i hjemmet med de mellemlangt uddannede er dobbelt så stor som i det andet hjem, så har sønnen fra hjemmet med de mellemlangt uddannede forældre tolv gange større sandsynlighed for at gennemføre en lang videregående uddannelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til sønnen, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. Ser man i stedet på to døtre, der begge er født i 1961, og som kommer fra henholdsvis et hjem med forældre med en kort videregående uddannelse og forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor indkomstniveauet i de to hjem er det samme, har datteren, hvis forældre som har en kort videregående uddannelse, godt - 62 -

to gange større sandsynlighed for at gennemføre en mellemlang videregående udda n- nelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til en datter, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. Specifikke forhold i relation til uddannelsessystemet Ungdomsuddannelse I Danmark kan det konstateres, at der er en mindre andel af de ufaglærtes og faglærtes børn end af børn i den øverste sociale position, der opnår en studentereksamen. Andelen af sønner fra den øverste stillingskategori, der fik en studentereksamen, er over syv gange større end for sønner af ufaglærte og tre gange større end for sønner af faglærte. For døtre er andelen fra den øverste stillingskategori, der fik en studentereksamen, fjorten gange større end andelen af døtre af ufaglærte og lidt over fem gange større end for døtre af faglærte. Dette mønster slår også igennem i forhold til ikke at opnå en videregående uddannelse, hvilket ligeledes kan konstateres i andre lande, fx Sverige. Gennemførsel af en ungdomsuddannelse er generelt afhængig af forældrenes uddannelsesniveau. Hvis en af forældrene har en lang videregående uddannelse, forøges barnets sandsynlighed for at have opnået en ungdomsuddannelse som 25-årig med ca. 20 pct., mens den forøges med ca. 10 pct., hvis forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, begge andele set i forhold til, at ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Tidspunktet for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse er vigtig, hvilket studier af ungdomsforløbsundersøgelsen viser. Det betyder noget, om man har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 22-års alderen eller tidligere. De, der senest har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 22-års alderen, opnår i højere grad en uddannelse. Børn af akademikere vælger i højere grad en gymnasial ungdomsuddannelse og opnår i karaktergennemsnit et højere gennemsnit end børn af forældre med en ingen udda n- nelse. Men chancen for studiemæssig succes er derimod ikke større for akademiker- - 63 -

børnene, når man sammenligner personer med samme karaktergennemsnit ved studentereksamen eller hf. Dette kunne tyde på, at personer, der først har opnået et vist fagligt niveau, klarer sig godt i uddannelsessystemet. Dette resultat er både fundet i Da n- mark og Sverige. Stærke og svage børn Det er endvidere relevant at være opmærksom på, at forskellige elever har forskellige præferencer, ressourcer og kompetencer, og man kan fx pege på forskellen mellem de fagligt stærke og fagligt svage elever fra 9. klasse, som kommer stærkt til udtryk ved, hvorledes de stiller krav til den gode uddannelse. De fagligt svage har således en modstand imod en faglighed, der er for boglig. Man kan i øvrigt pege på, at den sociale sortering begynder før folkeskolen, og analyser peger på, at det i høj grad er middelklassens børn, som drager nytte af børnehave og vuggestue. Indkomstmobilitet komparativt set De økonomiske forhold hos forældrene indvirker på, om børn vælger uddannelse eller vælger uddannelse fra. Der er en sammenhæng mellem faderens indkomst og om børn påbegynder et givent uddannelsesniveau. Indkomstmobilitet i Danmark ligger, sammenlignet med andre lande, på et rimeligt pænt niveau, men i Danmark ser mobiliteten dog ud til at være mindre end i Sverige og Finland, men større end i USA. Dette kan bl.a. tilskrives en mindre indkomstulighed i de skandinaviske lande sammenlignet med andre lande. Der er således flere, som oplever indkomstmobilitet i Europa end i USA, mens de der oplever indkomstmobilitet i USA, i højere grad springer længere. I analysen af opadgående mobile i uddannelsesmæssig forstand, forekommer det, at nogle personer foretager et uddannelsesmæssigt tigerspring og dermed gennemfører en lang videregående uddannelse på trods af, at begge forældre står uden erhvervs- - 64 -

kompetencegivende uddannelse. Det er undersøgt, om disse personer også opnåede en indkomstmæssig lighed med de personer, som også opnåede en lang videregående uddannelse, men med forældre, hvoraf mindst en havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Set som et gennemsnit har de opadgående mobile en lidt lavere indkomst end øvrige, og forskellen mellem de, der er opadgående mobile og andre personers indkomst, er størst i virksomheder, som ikke er offentligt ansat. Der viser sig i øvrigt en forskel på, hvor meget indvandrerne får ud af deres uddannelse i form af indkomst. Dette kan muligvis forklares ud fra det faktum, at de - hvis de opnår ansættelse - ikke sjældent bliver ansat i jobs, som de er overkvalificerede til. - 65 -

Tabeller Tabel 1.1. Sammenhæng mellem faders og søns hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, outflowprocent. Oplysninger om faders stilling indhentet i 1976: Ikkefaglært Faglært Selvstændige i landbrug Funktionær hverv Ikke-faglært 34,4 24,7 1,6 3,2 2,8 16,2 7,7 9,3 100 Faglært 18,8 21,0 2,9 8,7 5,8 15,2 8,0 19,6 100 Selvstændige Overordnet funktionær Personens stilling, indhentet i 2000: Selvstændige Selvstændige Underordnet i by med i by med funktionær under 20 mere end 20 ansatte ansatte og liberalt er- 31,0 14,8 23,62 4,8 3,3 5,9 5,2 11,5 i Landbrug 100 Selvstændige i by med under 20 ansatte 16,0 20,0 2,7 10,0 6,7 14,0 6,0 24,7 100 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 0 0 0 0 20,0 8,0 8,0 64,0 100 Underordnet funktionær uden lederansvar 7,6 24,3 1,5 0 3,0 22,7 16,7 24,2 100 Funktionær 16,0 16,0 4,0 2,0 6,0 10,0 18,0 28,0 100 Overordnet funktionær 9,6 15,0 0 6,9 5,5 9,6 12,3 41,1 I alt 100-66 -

Tabel 1.2. Sammenhæng mellem faders og datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, outflowprocent. Oplysninger om faders stilling indhentet i 1976: Ikkefaglært Faglært Selvstændige i landbrug Funktionær hverv Ikke-faglært 42,1 0,9 3,0 2,6 0,9 35,5 9,65 5,26 100 Faglært 27,1 3,0 0 3,9 0,8 47,3 10,0 7,8 100 Selvstændige Overordnet funktionær Personens stilling, indhentet i 2000: Selvstændige Selvstændige Underordnet i by med i by med funktionær under 20 mere end 20 ansatte ansatte og liberalt er- 32,3 1,2 15,0 4,3 1,2 26,8 7,9 11,4 i Landbrug 100 Selvstændige i by med under 20 ansatte 24,4 1,3 1,3 2,5 4,4 33,8 9,4 23,1 100 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 4,2 4,2 4,2 0 8,4 20,8 20,8 37,5 100 Underordnet funktionær uden lederansvar 19,6 0 1,8 1,8 1,8 44,6 12,5 17,9 100 Funktionær 21,0 3,5 3,5 7,0 0 26,3 12,3 26,3 100 I alt Overordnet 7,7 0 2,6 2,6 1,3 34,6 10,3 41,0 funktionær Kilde: Egne beregninger i 2001 og 2003 (Munk) 100-67 -

Tabel 1.3. Sammenhæng mellem faders og søns/datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, inflow-procent. Oplysninger om faders stilling indhentet i 1976: Ikkefaglært Faglært Selvstændige i landbrug Funktionær hverv Ikke-faglært 34,7 30,1 8,3 16,0 13,9 26,1 22,7 10,0 Faglært 11,7 15,8 3,0 19,5 13,9 17,7 13,3 10,6 Selvstændige i Landbrug 31,9 20,6 77,3 27,6 18,5 18,1 18,8 17,2 Selvstændige i by med under 20 ansatte 12,0 15,3 4,6 21,8 26,15 16,2 13,3 21,3 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 0,2 0,5 0,8 0 10,8 1,5 3,9 7,2 Underordnet funktionær uden lederansvar 3,1 7,7 1,5 1,2 4,6 8,6 9,9 7,5 Funktionær 3,8 4,8 3,0 5,8 4,6 4,3 8,8 8,3 Overordnet funktionær Personens stilling, indhentet i 2000: Selvstændige Selvstændige Underordnet i by med i by med funktionær under 20 mere end 20 ansatte ansatte og liberalt er- Overordnet funktionær 2,5 5,3 1,5 8,0 7,7 7,3 9,4 17,8 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: Egne beregninger i 2001 og 2003 (Munk) - 68 -

Tabel 1.4. Sammenhæng mellem faders og søns hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, inflowprocent. Oplysninger om faders stilling indhentet i 1976: Ikkefaglært Faglært Selvstændige i landbrug Funktionær hverv Ikke-faglært 35,6 31,3 5,0 14,8 14,6 31,5 22,6 11,9 Faglært 10,8 14,9 5,0 22,2 16,7 16,5 13,1 13,9 Selvstændige i Landbrug 35,1 20,5 81,0 24,0 18,8 12,6 16,7 16,0 Selvstændige i by med under 20 ansatte 10,0 15,4 5,0 27,8 20,8 16,5 10,7 19,1 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 0 0 0 0 10,4 1,6 2,4 8,3 Underordnet funktionær uden lederansvar 2,0 8,2 1,3 0 4,2 11,8 13,1 8,3 Funktionær 3,4 4,1 2,5 1,9 6,3 3,9 10,7 7,2 Overordnet funktionær Personens stilling, indhentet i 2000: Selvstændige Selvstændige Underordnet i by med i by med funktionær under 20 mere end 20 ansatte ansatte og liberalt er- Overordnet funktionær 2,9 5,6 0 9,3 8,3 5,5 10,7 15,5 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: Egne beregninger i 2001 og 2003 (Munk) - 69 -

Tabel 1.5. Sammenhæng mellem faders og datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, inflow-procent. Oplysninger om faders stilling indhentet i 1976: Ikkefaglært Faglært Selvstændige i landbrug Funktionær hverv Ikke-faglært 34,0 14,3 13,2 18,2 11,8 24,1 22,7 7,8 Faglært 12,4 28,6 0 15,2 5,9 18,2 13,4 6,5 Selvstændige i Landbrug 29,0 21,4 71,7 33,3 17,7 20,2 20,6 18,8 Selvstændige i by med under 20 ansatte 13,8 14,3 3,8 12,1 41,2 16,1 15,5 24,0 Selvstændige i by med mere end 20 ansatte og liberalt erhverv 0,4 7,1 1,9 0 11,8 1,5 5,2 5,8 Underordnet funktionær uden lederansvar 3,9 0 1,9 3,0 5,9 7,4 7,2 6,5 Funktionær 4,3 14,3 3,8 12,1 0 4,5 7,2 9,7 Overordnet funktionær Personens stilling, indhentet i 2000: Selvstændige Selvstændige Underordnet i by med i by med funktionær under 20 mere end 20 ansatte ansatte og liberalt er- Overordnet funktionær 2,1 0 3,8 6,0 5,9 8,0 8,3 20,8 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: Egne beregninger i 2001 og 2003 (Munk) - 70 -

Tabel 2. Sandsynligheden for, at et barn får et givet uddannelsesniveau, fordelt på forældres uddannelsesniveau. Barnets uddannelsesniveau Ikkefaglært Faglært KVU MVU LVU I alt -------------------------------- Pct. ---------------------------------- Populationsandel 32,3 41,7 8,3 11,3 6,4 100 Ikke-faglært 40,4 42,8 6,6 7,3 2,9 100 Faglært 27,0 46,8 9,0 11,9 5,3 100 KVU 22,1 37,2 12,0 18,9 9,9 100 MVU 19,7 23,9 12,7 24,6 19,2 100 LVU 18,2 13,3 8,1 23,7 36,7 100 Anm.: Barnet er 35-39 år i 1999. Blandt fo rældrenes uddannelsesniveau er valgt niveauet for den længste gennemførte uddannelse i 1980. KVU, MVU og LVU betyder henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Populationsandelen er andelen af børn i populationen, der opnår et givet uddannelsesniveau. Kilde: Det økonomiske Råd 2001. Tabel 3. 30-årige fordelt efter forældrenes bruttoindkomst i 1981-85 og egen bruttoindkomst i 1999. Indeks 1. 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 1. kvartil 139 146 101 61 2. kvartil 87 106 107 90 3. kvartil 91 89 103 105 4. kvartil 112 76 83 134 1 angiver andelen inden for den pågældende forældreindkomstkvartil divideret med den tilsvarende andel for samtlige kvartiler. Indekset udtrykker derfor over- hhv. undersandsynligheden for, at børn af forældre tilhørende en given indkomstgruppe selv tilhører den samme gruppe. # 30-årige 66.948. Kilde: Danmarks Statistik 2002. - 71 -

Tabel 4. Sandsynligheden for, at et barn tilhører en given indkomstkvintil, fordelt på forældres inkomstkvintil. Barnets Indkomstkvintil 1 2 3 4 5 I alt -------------------------------------------- Pct. --------------------------------------------- Populationsandel 20,0 20 20 20 20 100 1. kvintil 28,2 23,0 19,1 16,8 13,1 100 2. kvintil 20,7 21,5 21,4 19,8 16,7 100 3. kvintil 18,9 21,1 21,2 21,0 17,8 100 4. kvintil 17,5 19,5 20,7 21,3 21,2 100 5. kvintil 14,9 15,0 17,7 21,1 31,3 100 Anm.: Barnet var i 1999 35-39 år. Barnets indkomst er gennemsnittet af ækvivalerede bruttoindkomster i perioden 1995-99, hvor den mest afvigende observation i perioden er udeladt. Forældrenes indkomst måles i 1980 og er gennemsnittet af forældrenes ækvivalerede bruttoindkomst. Forældrenes ækvivalerede indkomster kan være forskellige, hvis de har skiftet husholdning siden barnet blev født. Det her anvendte indkomstbegreb afviger fra de indkomstbegreber, der anvendes i resten af kapitlet, da data ikke muliggør beregninger af disse indkomstbegreber. Et indkomstmål, der ikke indeholder sociale ydelser, ville have været at foretrække, da sådant et mål er en bedre indikator for indtjeningsmuligheder. Populationsandelen er den andel af børnene, der befinder sig i indkomstkvintilerne. Kilde: Det økonomiske Råd 2001 Tabel 5. Social mobilitet og indkomstulighed i udvalgte lande. Danmark Italien Storbritannien Sverige Tyskland USA Social mobilitet 0,81 0,67 0,71 0,85 0,75 0,71 Ginikoefficient 0,22 0,35 0,31 0,23 0,28 0,34 Anm.: Den sociale mobilitet er beregnet som sammenhængen mellem faders og søns placering i indkomstfordelingen. Dette sikrer, at mobilitetsmålet i Danmark er sammenligneligt med tilsvarende mål for de andre lande. Målet for social mobilitet varierer mellem 0 og 1. Des større tal, des mere social mobilitet. Perfekt social mobilitet giver værdien 1. Kilde: Det økonomiske råd, Det økonomiske Råd 2001, s. 164. - 72 -

Tabel 6. Beregninger af intergenerationelle årsløns-elasticiteter (earnings) mellem fædre og sønner i forskellige lande. Land? Søn Fader Kilde Sverige 1 Årsløn i 1990; 29-38 år Estimeret pba. Uddannelse og stilling (1997) Björklund & Jäntti 0,28 Sverige 1 (Stockholm) 41 år 4 års gns. indkomst; 31- Indkomst i 1955 Gustafsson (1994) 0,14 Sverige 1 3-års gns. årsløn; 25-51 3-års gns. årsløn Osterberg (2000) 0,13 år Finland 1 Årsløn i 1990; 30-40 år 2-års gns. årsløn Jäntti & Osterbacka 0,22 (1996) Finland 1 3-års gns. årsløn; 25-45 2-års gns. årsløn Osterbacka (2001) 0,13 år Tyskland 1 Gns. årsløn op til 6 år; Gns. årsløn op til 6 år Couch & Dunn (1997) 0,11 gns. alder i 1984 22,8 år Canada 1 0,23 Årsløn i 1995; 29-32 år 5-års gns. årsløn Corak & Heisz (1999) Canada 1 0,26 Årsløn i 1998; 32-35 år 5-års gns. årsløn Corak (2001) Malaysian 1 Årsløn i 1988 Årsløn 1976-77 Lillard & Kilburn 0,26 (1995) US 2 PSID Årsløn i 1987; 28-36 år 5-års gns. Årsløn Björklund & Jäntti 0,39 (1997) US 2 PSID 3-års gns. årsløn; 25-40 3-års gns. årsløn Lillard and Reville 0,28 år (1996) US 2 PSID 0,41 Årsløn i 1984; 25-33 år 5-års gns. årsløn Solon (1992) US 2 NLS Årsløn i 1980;28-38 år 4-års gns. årsløn Couch and Lillard 0,37 (1994) Kilde: 1 Solon (2002) 2 Solon (1999). Tabel 7. Beregninger af intergenerationelle årsløns-elasticiteter (earnings) mellem fædre og sønner i Danmark. Fader Søn? =0,19 (t-value: 3,12) Datter? =0,10 (t-value: 1,80) 3-års gns. timeløn; 32-36 år i 1999 3-års gns. timeløn; 1980-82 Anm.: der er korrigeret for både faders og søns alder. Data: Levekårsundersøgelsen inklusive registeroplysninger, Socialforskningsinstituttet Kilde: Beregninger foretaget af Azhar Hussain, SFI. - 73 -

Tabel 8. Uddannelsesdestination (2000) som funktion af faderens højest fuldførte uddannelse, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. Destination Grundskolen Ungdomsuddannelse KVU Oprindelse fqdear Rækkeprocent MVU og Bachelor Grundskolen 1960 28.98 48.85 4.69 13.21 4.26 32257 1961 27.55 50.89 4.67 12.52 4.37 32023 1962 25.91 52.65 4.98 12.56 3.90 31800 1963 24.97 53.87 4.61 12.19 4.36 32666 1964 23.77 55.33 4.60 11.64 4.66 31978 1965 22.00 56.53 4,72 11.88 4.87 31593 1966 21.22 56.60 4.79 12.48 4.92 31259 1967 20.94 56.68 4.90 12.52 4.97 27955 Ungdomsuddannelse 1960 17.69 51.96 6.28 17.87 6.20 19404 1961 16.31 53.91 5.94 17.41 6.43 20856 1962 14.31 56.18 6.40 17.10 6.01 22241 1963 13.77 57.21 6.23 16.12 6.67 24529 1964 12.86 58.15 6.04 16.18 6.77 26005 1965 11.69 59.27 6.05 16.25 6.75 27855 1966 11.34 59.26 6.36 16.05 6.99 30089 1967 10.05 59.67 6.78 16.12 7.38 28643 KVU 1960 12.13 47.98 8.81 24.08 7.01 1113 1961 12.00 47.00 9.67 22.42 8.92 1200 1962 11.02 52.85 10.01 18.84 7.27 1279 1963 8.06 52.72 9.47 21.43 8.32 1563 1964 9.30 54.12 6.80 19.48 10.30 1602 1965 8.06 52.52 8.35 21.97 9.10 1725 1966 8.03 52.97 9.86 20.13 9.00 1967 1967 6.97 51.62 9.63 20.92 10.86 1879 MVU og Bachelor 1960 7.75 35.58 8.26 31.00 17.41 3716 1961 6.99 36.01 7.29 30.62 19.09 4049 1962 6.37 38.25 7.45 29.21 18.72 4536 1963 6.33 37.51 7.85 29.08 19.23 5055 1964 5.70 39.69 6.46 28.15 19.99 5523 1965 5.66 39.03 6.61 28.33 20.37 5993 1966 5.33 39.99 7.02 26.69 20.97 6657 1967 4.95 37.89 6.51 28.54 22.12 6546 LVU og ph.d. 1960 4.23 24.15 6.05 28.33 37.24 2199 1961 4.51 24.34 7.03 27.08 37.04 2219 1962 4.88 27.38 6.95 26.10 34.70 2418 1963 5.21 27.51 5.90 25.23 36.16 2763 1964 5.07 26.49 6.54 24.01 37.89 2782 1965 4.59 25.82 5.06 25.96 38.57 3005 1966 4.43 26.02 5.74 24.43 39.38 3225 1967 3.97 26.19 5.06 24.56 40.22 3123 All 17.55 52.73 5.66 16.01 8.06 527290 Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM LVU og ph.d. All - 74 -

Tabel 9. Uddannelsesdestination (2000) som funktion af faderens højest fuldførte uddannelse, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. Mænd. Destination LVU MVU og og Grundskolen Ungdomsuddannelse KVU Bachelor ph.d. All PctN PctN PctN PctN PctN N Oprindelse fqdear Rækkeprocent Grundskolen 1960 30.37 51.87 4.94 8.11 4.70 16897 1961 29.22 53.52 4.84 7.57 4.86 16610 1962 28.07 54.73 5.04 7.89 4.27 16456 1963 27.85 55.22 4.90 7.49 4.54 17046 1964 26.57 55.96 5.19 7.19 5.09 16768 1965 24.11 57.89 5.20 7.67 5.13 16446 1966 23.51 58.08 5.53 7.97 4.91 16210 1967 23.03 58.30 5.71 7.96 5.00 14451 Ungdomsuddannelse 1960 17.50 56.41 6.32 12.47 7.31 10018 1961 15.97 57.90 5.89 12.55 7.69 10774 1962 14.72 60.09 6.18 12.00 7.01 11463 1963 14.81 59.76 6.46 11.32 7.64 12624 1964 13.28 60.61 6.63 11.86 7.61 13446 1965 12.65 61.00 6.82 11.94 7.59 14289 1966 11.93 61.39 7.38 11.56 7.74 15343 1967 10.57 62.11 7.69 11.55 8.07 14678 KVU 1960 12.39 51.86 10.09 17.35 8.32 565 1961 12.25 49.33 12.25 15.77 10.40 596 1962 11.37 53.43 11.37 15.42 8.41 642 1963 7.17 55.77 10.69 17.01 9.36 823 1964 10.05 54.60 8.60 15.38 11.38 826 1965 8.84 54.31 9.76 16.76 10.33 871 1966 8.32 53.13 13.01 16.05 9.49 1022 1967 8.74 52.76 11.76 15.82 10.93 961 MVU og Bachelor 1960 8.09 38.20 7.93 25.84 19.94 1916 1961 7.88 38.22 7.03 24.55 22.32 2106 1962 6.48 42.33 6.74 24.03 20.42 2360 1963 7.27 38.87 7.34 24.34 22.18 2642 1964 5.89 40.27 7.05 24.40 22.39 2836 1965 6.19 40.10 7.56 23.67 22.49 3055 1966 5.92 39.94 8.01 23.62 22.50 3395 1967 5.45 39.84 7.22 24.72 22.77 3338 LVU og ph.d. 1960 4.17 26.61 5.30 21.91 42.00 1150 1961 5.00 27.26 5.87 20.77 41.10 1141 1962 4.89 30.81 5.87 20.46 37.98 1227 1963 5.39 29.62 5.39 20.41 39.19 1411 1964 5.80 27.83 5.94 18.44 41.99 1448 1965 5.72 27.06 4.57 20.84 41.80 1574 1966 5.09 27.15 5.52 19.64 42.61 1650 1967 4.11 26.34 5.37 20.09 44.09 1583 All 18.88 54.88 6.08 11.31 8.85 272657 Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM - 75 -

Tabel 10. Uddannelsesdestination (2000) som funktion af faderens højest fuldførte uddannelse, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår Kvinder. Destination LVU MVU og og Grundskolen Ungdomsuddannelse KVU Bachelor ph.d. All PctN PctN PctN PctN PctN N Oprindelse fqdear Rækkeprocent Grundskolen 1960 27.45 45.53 4.42 18.82 3.78 15360 1961 25.76 48.06 4.48 17.85 3.85 15413 1962 23.59 50.43 4.91 17.57 3.50 15344 1963 21.82 52.40 4.30 17.32 4.15 15620 1964 20.68 54.65 3.94 16.55 4.17 15210 1965 19.70 55.06 4.21 16.45 4.58 15147 1966 18.75 55.01 3.98 17.34 4.92 15049 1967 18.70 54.95 4.03 17.39 4.93 13504 Ungdomsuddannelse 1960 17.89 47.21 6.24 23.64 5.02 9386 1961 16.67 49.64 5.98 22.60 5.10 10082 1962 13.87 52.03 6.63 22.53 4.94 10778 1963 12.67 54.51 5.98 21.21 5.64 11905 1964 12.41 55.51 5.41 20.81 5.88 12559 1965 10.68 57.45 5.23 20.79 5.86 13566 1966 10.73 57.05 5.29 20.72 6.21 14746 1967 9.50 57.11 5.81 20.92 6.66 13965 KVU 1960 11.86 43.98 7.48 31.02 5.66 548 1961 11.75 44.70 7.12 28.97 7.45 604 1962 10.68 52.28 8.63 22.29 6.12 637 1963 9.05 49.32 8.11 26.35 7.16 740 1964 8.51 53.61 4.90 23.84 9.15 776 1965 7.26 50.70 6.91 27.28 7.85 854 1966 7.72 52.80 6.46 24.55 8.47 945 1967 5.12 50.44 7.41 26.25 10.78 918 MVU og Bachelor 1960 7.39 32.78 8.61 36.50 14.72 1800 1961 6.02 33.61 7.57 37.21 15.59 1943 1962 6.25 33.82 8.23 34.83 16.87 2176 1963 5.30 36.01 8.41 34.27 16.00 2413 1964 5.51 39.08 5.84 32.12 17.45 2687 1965 5.11 37.92 5.62 33.19 18.18 2938 1966 4.72 40.04 5.98 29.89 19.37 3262 1967 4.43 35.85 5.77 32.51 21.45 3208 LVU og ph.d. 1960 4.29 21.45 6.86 35.37 32.03 1049 1961 3.99 21.24 8.26 33.77 32.75 1078 1962 4.87 23.85 8.06 31.91 31.32 1191 1963 5.03 25.30 6.43 30.25 32.99 1352 1964 4.27 25.04 7.20 30.06 33.43 1334 1965 3.35 24.46 5.59 31.59 35.01 1431 1966 3.75 24.83 5.97 29.46 36.00 1575 1967 3.83 26.04 4.74 29.16 36.23 1540 All 16.11 50.43 5.21 21.03 7.21 254633 Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM - 76 -

Tabel 10.1. Statistisk mål i forhold til Tabel 10. Alle Mænd Kvinder Gamma Tau-b Gamma Tau-b Gamma Tau-b 1960 0,35** 0,23** 0,39** 0,25** 0,31** 0,20** 1961 0,36** 0,23** 0,40** 0,25** 0,32** 0,21** 1962 0,36** 0,23** 0,39** 0,25** 0,33** 0,21** 1963 0,36** 0,24** 0,40** 0,26** 0,33** 0,21** 1964 0,37** 0,24** 0,41** 0,26** 0,32** 0,21** 1965 0,37** 0,24** 0,39** 0,26** 0,34** 0,22** 1966 0,36** 0,24** 0,40** 0,26** 0,32** 0,21** 1967 0,38** 0,25** 0,41** 0,27** 0,35** 0,23** Note: signifikant på mindst 1%niv=**, signifikant på 5% niveau*. Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. - 77 -

Tabel 11. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. Destination [min.-nedre kvartil[ [nedre kvartilmedianen[ [medianen-øvre kvartil[ Oprindelse fqdear Rækkeprocent [min.-nedre kvartil[ [nedre kvartil-medianen[ [medianen-øvre kvartil[ [øvre kvartil-maks.] [øvre kvartilmaks.] 1960 27.68 27.89 24.40 20.02 17918 1961 28.11 27.91 24.25 19.73 17429 1962 29.51 28.08 23.91 18.51 17129 1963 30.24 28.03 23.35 18.39 17312 1964 31.16 27.51 22.79 18.54 16892 1965 32.33 27.30 22.91 17.47 16485 1966 33.33 28.06 21.92 16.69 16456 1967 34.27 28.45 21.23 16.05 14456 1960 23.57 27.85 27.00 21.58 15631 1961 24.17 28.00 26.43 21.40 16214 1962 25.20 28.49 25.64 20.67 16667 1963 24.66 28.83 26.25 20.26 17613 1964 26.55 28.53 25.06 19.86 18178 1965 27.35 28.25 25.34 19.06 18592 1966 27.78 29.46 25.00 17.76 19114 1967 29.60 28.54 24.79 17.07 18113 1960 20.53 23.92 27.28 28.28 13520 1961 21.00 24.44 27.60 26.95 14050 1962 21.19 25.40 26.81 26.60 15131 1963 22.08 24.75 26.48 26.69 16637 1964 22.63 25.19 26.73 25.44 17524 1965 22.99 25.84 26.16 25.01 18922 1966 24.29 25.83 26.27 23.61 20221 1967 25.31 25.82 26.26 22.61 19280 1960 18.40 17.68 24.23 39.69 13366 1961 18.33 18.69 24.12 38.86 14111 1962 18.83 19.02 23.67 38.48 14888 1963 19.44 19.59 23.30 37.67 16732 1964 20.64 19.40 23.48 36.48 17586 1965 20.54 19.97 23.47 36.03 18609 1966 21.16 20.02 23.69 35.13 19996 1967 22.26 20.17 24.24 33.33 18810 All 24.95 25.30 24.81 24.94 543582 Note: Indkomstintervallerne er fundet som gennemsnit af beløbene i de 8 fødselsårgange Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. All - 78 -

Tabel 12. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår Mænd. destination [min.-nedre kvartil[ [nedre kvartilmedianen[ [medianen-øvre kvartil[ [øvre kvartilmaks.] All PctN PctN PctN PctN N Oprindelse fqdear rækkeprocent [min.-nedre kvartil[ 1960 18.20 20.87 29.55 31.39 9134 1961 18.70 20.99 29.34 30.98 8863 1962 19.16 21.65 29.51 29.68 8618 1963 20.05 21.18 29.28 29.49 8783 1964 19.35 22.16 28.91 29.58 8675 1965 20.62 22.46 29.69 27.24 8492 1966 22.11 22.23 29.06 26.60 8358 1967 23.23 23.61 27.87 25.29 7395 [nedre kvartil-medianen[ 1960 14.60 20.34 31.47 33.60 7986 1961 14.19 20.10 31.52 34.19 8140 1962 14.88 20.55 31.23 33.34 8443 1963 15.10 20.63 32.11 32.17 8989 1964 15.89 21.28 31.02 31.81 9277 1965 16.44 20.48 32.28 30.80 9491 1966 16.34 22.03 32.62 29.01 9651 1967 16.94 22.59 32.51 27.95 9172 [medianen-øvre kvartil[ 1960 12.87 15.08 29.04 43.01 6848 1961 13.44 15.55 29.32 41.69 7170 1962 13.01 16.28 29.25 41.47 7717 1963 13.17 15.89 29.93 41.01 8594 1964 12.97 16.69 30.36 39.98 8985 1965 13.60 16.55 30.06 39.79 9588 1966 14.15 17.30 31.50 37.05 10327 1967 14.95 17.83 31.64 35.58 9826 [øvre kvartil-maks.] 1960 11.44 9.49 21.73 57.34 6852 1961 11.02 10.85 21.24 56.89 7180 1962 11.57 10.29 21.71 56.43 7560 1963 11.48 11.02 22.30 55.20 8440 1964 12.85 10.67 22.91 53.58 8935 1965 12.66 11.65 23.21 52.47 9491 1966 12.89 11.86 23.80 51.46 10273 1967 13.79 12.14 24.80 49.27 9602 All 15.40 17.65 28.58 38.38 276855 Note: Indkomstintervallerne er fundet som gennemsnit af beløbene i de 8 fødselsårgange Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. - 79 -

Tabel 13. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår Kvinder. Destination [min.-nedre kvartil[ [nedre kvartilmedianen[ [medianen-øvre kvartil[ [øvre kvartilmaks.] All PctN PctN PctN PctN N Oprindelse fqdear Rækkeprocent [min.-nedre kvartil[ 1960 37.55 35.20 19.05 8.21 8784 1961 37.86 35.07 18.98 8.09 8566 1962 40.00 34.58 18.24 7.19 8511 1963 40.73 35.08 17.24 6.95 8529 1964 43.63 33.16 16.33 6.88 8217 1965 44.76 32.44 15.70 7.09 7993 1966 44.91 34.07 14.55 6.47 8098 1967 45.83 33.52 14.28 6.37 7061 [nedre kvartil-medianen[ 1960 32.94 35.71 22.33 9.03 7645 1961 34.23 35.97 21.29 8.51 8074 1962 35.80 36.64 19.91 7.66 8224 1963 34.64 37.37 20.14 7.85 8624 1964 37.67 36.09 18.84 7.40 8901 1965 38.73 36.35 18.10 6.82 9101 1966 39.44 37.04 17.24 6.29 9463 1967 42.59 34.64 16.87 5.91 8941 [medianen-øvre kvartil[ 1960 28.39 32.99 25.46 13.16 6672 1961 28.88 33.71 25.81 11.60 6880 1962 29.70 34.89 24.28 11.13 7414 1963 31.61 34.22 22.79 11.39 8043 1964 32.80 34.14 22.92 10.14 8539 1965 32.63 35.38 22.16 9.84 9334 1966 34.87 34.73 20.81 9.59 9894 1967 36.08 34.12 20.66 9.14 9454 [øvre kvartil-maks.] 1960 25.73 26.30 26.85 21.12 6514 1961 25.90 26.82 27.11 20.17 6931 1962 26.32 28.02 25.70 19.96 7328 1963 27.53 28.32 24.32 19.83 8292 1964 28.69 28.42 24.07 18.82 8651 1965 28.73 28.62 23.73 18.91 9118 1966 29.90 28.65 23.57 17.88 9723 1967 31.10 28.54 23.65 16.70 9208 All 34.86 33.24 20.90 11.00 266727 Note: Indkomstintervallerne er fundet som gennemsnit af beløbene i de 8 fødselsårgange Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. - 80 -

Tabel 13.1. Statistisk mål i forhold til tabel 4-6. Alle Mænd Kvinder Gamma Tau-b Gamma Tau-b Gamma Tau-b 1960 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,18** 0,14** 1961 0,18** 0,13** 0,22** 0,16** 0,18** 0,14** 1962 0,19** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 1963 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 1964 0,18** 0,13** 0,21** 0,15** 0,19** 0,14** 1965 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,20** 0,15** 1966 0,19** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 1967 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** Note: signifikant på mindst 1%niv=**, signifikant på 5% niveau*. Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. Tabel 14. Den sociale mobilitet i Danmark udvalgte fødselsårgange Indkomstmobilitet. Social mobilitet 1960 0,90 1961 0,91 1962 0,91 1963 0,91 1964 0,91 1965 0,91 1966 0,90 1967 0,90 Metode: Det økonomiske råd, dansk økonomi efterår 2001 s. 165. note: Den sociale mobilitet er beregnet som sammenhængen mellem faders og søns placering i indkomstfordelingen. - 81 -

Tabel 15. Chanceulighed (Odds/ratios) mellem personer med forskellig baggrund for at tage forskellige typer af uddannelsesniveau frem for at tage andre uddannelsesniveauer grundet forskellene i baggrund. Sandsynlighed for at tage en: Frem for at tage en: Givet baggrunden er: LVU 0 Faders udd.: LVU Moders udd.: LVU Fars indtægt:500.000+ Køn: Mand Fødselsår: 1960 LVU 0 Faders udd.: LVU Moders udd.: LVU Fars indtægt:500.000+ Køn: Mand Fødselsår: 1960 0 EUD Faders udd.: 0 Moders udd.: 0 Fars indtægt:50.000-75.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1965 MVU 0 Faders udd.: 0 Moders udd.: 0 Fars indtægt:50.000-75.000 Køn: Mand Fødselsår: 1965 KVU 0 Faders udd.: EUD Moders udd.: 0 Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1967 Set i forhold til personer med baggrunden: Faders udd.: 0 Moders udd.: 0 Fars indtægt: 75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1960 Faders udd.: 0 Moders udd.: 0 Fars indtægt: 75.000-100.000 Køn: Mand Fødselsår: 1960 Faders udd.: MVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1965 Faders udd.: MVU Mors udd.: KVU Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Mand Fødselsår: 1965 Faders udd.: MVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1967 Odds/r atio 34,5 31,4 11,3 0,2 0,4-82 -

Sandsynlighed for at tage en: Frem for at tage en: Givet baggrunden er: EUD KVU Faders udd.: EUD Moders udd.: 0 Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1967 LVU EUD Faders udd.: MVU Moders udd.: MVU Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Mand Fødselsår: 1963 MVU EUD Faders udd.: KVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1961 EUD 0 Faders udd.: EUD Moders udd.: 0 Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Mand Fødselsår: 1966 LVU 0 Faders udd.: LVU Moders udd.: MVU Fars indtægt:150.000-250.000 Køn: Mand Fødselsår: 1966 LVU MVU Faders udd.: LVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1965 Anm.: Alle indkomster er i 1975 kroner Kilde: Beregninger i 2003 af Hans Bruhn, UVM. Set i forhold til personer med baggrunden: Faders udd.: MVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1967 Faders udd.: EUD Moders udd.: EUD Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Mand Fødselsår: 1963 Faders udd.: EUD Moders udd.: EUD Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1961 Faders udd.: EUD Moders udd.: 0 Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Mand Fødselsår: 1966 Faders udd.: 0 Moders udd.: 0 Fars indtægt:75.000-100.000 Køn: Mand Fødselsår: 1966 Faders udd.: MVU Moders udd.: KVU Fars indtægt:100.000-150.000 Køn: Kvinde Fødselsår: 1965 Odds /ratio 3,6 11,6 2,3 0,9 52,9 1,7-83 -

Tabel 16. Gennemsnitlige arbejdsindkomster for henholdsvis opadgående mobile og andre personer. Kroner. År 2000. Gennemsnitsindkomst Alle personer Gennemsnitsindkomst. Personer i offentlige virksomheder* Opadgående 400.310 331.530 433.160 mobile Andre 414.322 339.438 451.364 * Personer ansat i virksomheder der er statsligt, primær eller amtskommunalt ejede. Kilde: Beregninger i 2003 af Hans Bruhn, UVM. Gennemsnitsindkomst. Personer ansat i andre virksomheder Tabel 17. Gennemsnitlige arbejdsindkomster for henholdsvis opadgående mobile og andre personer ansat i virksomheder der ikke er statsligt, primær eller amtskommunalt ejede. Særskilt på aldersgruppe og køn. Kroner. År 2000. Personer født mellem 1960-1964 Personer født mellem 1965-1967 Kvinder født mellem 1960-1964 Kvinder født mellem 1965-1967 Mænd født mellem 1960-1964 Mænd født mellem 1965-1967 Opadgående 462.052 389.572 370.384 330.410 511.629 426.904 mobile Andre 482.270 417.026 377.326 343.823 539.465 463.424 Kilde: Beregninger i 2003 af Hans Bruhn, UVM. Tabel 18. Sandsynligheden for sønners erhvervsmæssige status givet faderens. Sandsynlighed for at søn Far ved: Tilhører nederste fjerdedel Overstiger median Tilhører øverste tiendedel 10. percentil 39 % 35 % 5 % 25. percentil 32 % 42 % 7 % 95. percentil 12 % 69 % 22 % Kilde: Ermisch & Francesconi 2003. - 84 -

Tabel 19. Betydningen af faderens uddannelse for barnets uddannelse og kognitive evner. Barnets: Uddannelse i år 1) Kognitive score? Stand. Beta ß Stand. Beta Canada.080.423 5.055.411 U.S.A..206.424 10.251.364 U.K..489.331 11.247.284 Sweden.085.339 6.203.338 Norway.105.328 6.064.286 Denmark.277.259 4.397.204 Germany.803.403 4.051.105 Netherlands.319.377 4.987.251 Noter: Alle estimaterne er signifikante ved.001 eller mindre. Den kognitive score-variabel er gennemsnittet af de tre færdighedsaspekter testet i IALS (dokumentforståelse, skrivefærdigheder og regnefærdigheder). Børnene var i alderen 30-40 da de blev testet, dog 25-35 i Canada. 1)? er korrigeret for forskelle i varians mellem fadernes uddannelse og barnets uddannelse dvs.? =?(s 2 y/ s 2 x) Kilde til udregninger: IALS microdata (second wave), provided by Canada Statistics.Kilde: Esping-Andersen 2003 Tabel 20. Penge og Kultur. OLS-regression af kognitive evner blandt børn blandt børn i syv lande (Beta-koefficienter). 1) Tyskland Frankrig Danmark Sverige Canada U.K. U.S.A Kulturel Kapital.296***.307***.297***.255***.272***.317***.259*** Faderens uddannelse.118***.003.157***.002.080***.023.047* Socioøkonomisk.178***.213***.126***.190***.145***.212***.172*** status Husholdnings - velstand -.020.033* -.031* -.011 -.001.042***.057*** R 2.213.198.177.131.142.193.163 N 4164 3774 3572 3970 26735 7752 2732 1) Afhængig variabel er gennemsnittet af testscorer på tre test af hhv. læsefærdigheder, forståelse og fortolkning. Fordelingen er næsten perfekt normalfordelt. Kilde til udregninger: OECD s PISA microdata set Kilde Esping-Andersen 2003-85 -

Tabel 21. Parameterestimater for den generaliserede logit model. Basis i responsvariablen er Barn har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Intercept EUD -54,3504 * KVU -79,4459 * MVU -38,9454 * BAC -450,0 * LVU -284,8 * Far Ingen uddannelse EUD -0,0662 * KVU -0,4049 * MVU -0,4631 * BAC -0,5421 * LVU -0,6474 * Far EUD EUD 0,1795 * KVU -0,0397 ns MVU -0,1217 * BAC -0,1614 ns LVU -0,3383 * Far KVU EUD 0,1990 * KVU 0,4299 * MVU 0,2094 * BAC 0,1646 ns LVU 0,00502 ns Far MVU EUD -0,1511 * KVU 0,1031 ns MVU 0,3422 * BAC 0,3701 * LVU 0,4192 * Far LVU EUD -0,1612 * KVU -0,0885 ns MVU 0,0331 ns BAC 0,1687 ns LVU 0,5615 * Mor Ingen uddannelse EUD 0,1392 * KVU -0,3032 * MVU -0,4252 * BAC -0,5602 * LVU -0,7750 * Mor EUD EUD 0,3094 * KVU 0,1458 * MVU 0,0959 ns BAC 0,0737 ns LVU -0,0557 ns Mor KVU EUD -0,1169 ns KVU 0,2606 ns MVU 0,1986 ns BAC 0,3836 ns LVU 0,4133 * Mor MVU EUD 0,0405 ns KVU 0,3705 * MVU 0,6305 * BAC 0,4276 * LVU 0,6454 * Mor LVU EUD -0,3722 * KVU -0,1614 * MVU -0,4997 * BAC -0,3247 ns LVU -0,2281 * Fødeår** (1960-1967) EUD 0,0277 * - 86 -

KVU 0,0398 * MVU 0,0196 ns BAC 0,2280 * LVU 0,1447 * Køn: Mand EUD 0,0928 * KVU 0,0941 * MVU -0.3079 * BAC -0,2009 * LVU 0.1066 * Køn: Kvinde EUD -0,0928 * KVU -0,0941 * MVU 0.3079 * BAC 0,2009 * LVU -0.1066 * Fars indtægt 0-25.000 EUD -0,3283 * KVU -0,5789 * MVU -0,5967 * BAC 0,7044 * LVU -1,0046 * Fars indtægt 25.000-50.000 EUD -0,1264 * KVU -0,3952 * MVU -3759 * BAC -0,6454 * LVU -0,7723 * Fars indtægt 50.000-75.000 EUD -0,7723 * KVU -0,0644 ns MVU -0,3367 * BAC -0,3196 * LVU -0,6310 * Fars indtægt 75.000-100.000 EUD 0,0399 ns. KVU -0,1544 * MVU -0,1567 * BAC -0,4071 * LVU -0,4596 * Fars indtægt 100.000-150.000 EUD 0,1274 * KVU 0,0526 ns MVU 0,0505 ns BAC -0,0767 ns LVU 0,0185 ns Fars indtægt 150.000-250.000 EUD 0,1804 * KVU 0,3068 * MVU 0,3807 * BAC 0,4261 * LVU 0,6211 * Fars indtægt 250.000-500.000 EUD 0,1383 ns KVU 0,4929 * MVU 0,5657 * BAC 0,8948 * LVU 1,0831 * Fars indtægt 500.000 + EUD 0,0331 ns KVU 0,6130 * MVU 0,4520 * BAC 1,1435 * LVU 1,2327 * (Mors indkomst: ns på alle niveauer) ** Kontinuert variabel Kilde: Beregninger i 2003 af Hans Bruhn, UVM. - 87 -

Figurer Figur 2. Sammenhængen mellem forældres uddannelse og de unges læsefærdigheder i de nordiske lande. 600 550 Læsefærdigheder 500 450 400 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Uddannelsestid i år for længst uddannede forælder Danmark Finland Norge Island Sverige Kilde: Andersen et al. 2001. - 88 -

Figur 3. Kohorte for given social oprindelse med opnåelse af lang videregående uddannelse. Mænd uden voksenuddannelse da de var 31 år. Selvstændige Ledende funktionærer Faglærte arbejdere Direktører/akademikere Funktionærer i øvrigt Ikke-faglærte arbejder/lmuna Ude af erhverv/stud. 30 25 Outflowprocent 20 15 10 5 0 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969. - 89 -

Figur 4. Kohorte for given social oprindelse med opnåelse af lang videregående uddannelse. Kvinder uden voksenuddannelse da de var 31 år. Selvstændige Ledende funktionærer Faglærte arbejdere Direktører/akademikere Funktionærer i øvrigt Ikke-faglærte arbejdere/lmuna Ude af erhverv/stud. 25 20 Outflowprocent 15 10 5 0 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969-90 -

Figur 5. Viser udviklingen i forskellige sociale positioner for givne kohorter med baggrund i lange videregående uddannelser. Mænd da de var 31 år. Selvstændige Ledende funktionærer Faglærte arbejdere Direktører/akademikere Funktionærer i øvrigt Ikke-faglærte arbejdere/lmuna Ude af erhverv/stud. 80 70 60 Outflowprocent 50 40 30 20 10 0 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969-91 -

Figur 6. Viser udviklingen i forskellige sociale positioner for givne kohorter med baggrund i lange videregående uddannelser. Kvinder da de var 31 år. Direktører/akademikere Funktionærer i øvrigt Ikke-faglærte arbejdere/lmuna Ledende funktionærer Faglærte arbejdere Ude af erhverv/stud. 80 70 60 Outflowprocent 50 40 30 20 10 0 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969. - 92 -

Litteraturliste Allmendinger, Jutta. 1999: Bildungsarmut: Zur Verschränkung von Bildungs- und Sozialpolitik, Soziale Welt, Jahrgang 50, Heft 1, 35-50 Andersen A.M. et al. 2001: Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning. SFI-Survey, København Andersen, B. B. 1973: En analyse af nogle aspekter af den kulturelle barriere mod uddannelsessøgning med baggrund i delingen efter 7. klasse, studie 21, København: Socialforskningsinstituttet Andersen, D. 1997: Uddannelsesvalg efter 9. klasse, rapport 97: 3, København: Socialforskningsinstituttet Andreasen, L. et al. 1998: Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelser. København: AKFforlaget Arrow, K. 1973: Higher Education as a filter, Journal of Public Economics, 2, 193-216 Arrow, K.J., S. Bowles & S. Durlauf, 2000: Meritocracy and Economic Inequality. Princeton University Press, Princeton Ashenfelter, O. & D. Card, 1999: Handbook of Labor Economics, V.3. Elsevier, Amsterdam Atkinson, A.B., A.K. Maynard & C.G. Trinder, 1983: Parents and Children, Incomes in two generations. Heinemann Educational Books, London Axinn, W., G.J. Duncan & A. Thornton, 1997: The Effects of parents income, wealth and attitudes on childrens completed schooling and self-esteem. Ch. 16 in: Duncan, G.J. & J. Brooks-Gunn (ed): Russel Sage Foundation, New York Becker, G., 1975: Human Capital and the Personal Distribution of Income. New York: Columbia University Press Becker, G. & N. Tomes, 1986: Human Capital and the Rise and fall of Families, Journal of Labor Economics 4, 1-39 Bendix, R. and Lipset, S. M. (ed.). 1966: Class, Status and Power. Social Stratification in Comparative Perspective. The Free Press of Glencoe/Routledge & Kegan Paul, London Bernstein, B. 1979: Sprog, social klasse og socialisation, i: Klassesprog [1970/1971]. Bernstein, B. 2001: Pædagogik, diskurs og magt, bidrag fra Bernstein, Chouliaraki m.fl. København: Akademisk Forlag Bertaux, D. 1969: Sur l analyse des tables de mobilité sociale, Revue française de sociologie, X, 448-490 Bertaux, D. 1995: Social Genealogies Commented On and Compared: An Instrument for Observing Social Mobility Processes in the Longue Durée, Current Sociology, 43, 69-88 Bertaux, D. and Thompson, P. (ed) 1997: Pathways to Social Class, A Qualitative Approach to Social Mobil- - 93 -

ity. Clarendon Press, Oxford. Bjerg, J. et al., 1993: Uddannelser i Danmark og deres pædagogiske teori, RUC, 2.udgave, august 1993 (32-A4-sider, delvist i Nordisk Pedagogik, nr.2 1994) Björklund, A. & M. Jäntti, 2000: Intergenerational mobility of Socio-economic Status in Comparative Perspective, The Nordic Journal of Political Economy 26, 3-32 Blackburn, R.M. & K. Prandy, 1997: The Reproduction of Social Inequality, Sociology 31, 491-509 Blanden, J. et al. 2003: Changes in Intergenerational Mobility in Britain, Corak, M. 2003 Blau, P. and O.D. Duncan, 1967: The American Occupational Structure. John Wiley, New York Blossfeld, H.-P., 1986. Career opportunities in the Federal Republic of Germany: a dynamic approach to the study of life course, cohort and period effects, European Sociological Review, 2, 208-225. Blossfeld, H.-P. & R. Stockmann, 1999: Guest Editors Introduction, The German Dual System in Comparative Perspective, International Journal of Sociology 28: 3-28. Boli, J. and F.O. Ramirez. 1986. World Culture and the Institutional Development of Mass Education. pp. 65-90 in: Richardson, J.G.: Handbook of theory and Research for the Sociology of Education. Greenwood Press, London Bonke, J. 2003: Dårlige økonomiske forhold som risikofaktor: Hvordan klarer børn der er vokset op i fattigdom, sig?, Arbejdspapir ang. social arv, Socialforskningsinstituttet, København Bonke, J. og M. Munk 2002: Fordeling af velfærd i Danmark, rapport 02:27, Socialforskningsinstituttet, København Bonoli, G., V. George, & P. Taylor-Gooby 2000: European Welfare Futures, Towards a Theory of retrenchment. Polity Press, Cambridge Boudon, R. 1973: Mathematical Structures of Social Mobility, Amsterdam: Elsevier, Scientific Publishing Company Boudon, R 1974: Education, Opportunity, and Social Inequality, New York: Wiley Boudon, R. 1975: A Model or the Analysis of Mobility Tables, ed. H.M. Blalock el al, Quantitative Sociology, New York: Academic Press, pp. 511-527 Bourdieu, P. 1973: Cultural Reproduction and Social Reproduction, Brown, R. (ed): Knowledge, Education and Cultural Change. Tavistock Pub. [1970], 71-112, London Bourdieu, P., 1977: Outline of a Theory of Practice, Cambridge studies in Social Anthropology. Cambridge University Press, Cambridge Bourdieu, P. 1986: The Forms of Capital. In: Richardson J.G. (ed): Handbook for the Sociology of Education. Greenwood Press, New York, pp. 241-258 - 94 -

Bourdieu, P. 1989: La Noblesse d État, Grandes Ecoles et esprit de Corps. Les Editions de Minuit, Paris (State Nobility, Polity Press, Cambridge 1996) Bourdieu, P., 2000: Pascalian Meditations. Polity Press, Cambridge Bourdieu, P. & L. Boltanski, 1975: Titel och Ställning. om förhållandet mellan produktionssystemet och reproduktionssystemt [oversat fra titre et le poste: rapports entre le système de procution et le système de reproduction, Actes de la recherche en sciences sociales, nr. 2, mars 1975: 95-107], Kultur och utbilding, ed Donald Broady et al, Stockholm: UHÄ/foU, 1985: 105-119 (på engelsk: The Educational system and The Economy: Titles and Jobs [1977], French Sociology, ed Charles Lemert, New York: Columbia University Press 1981: 141-151) Bourdieu, P. & L. Boltanski, 1978: Changes in social structure and changes in the demand for education. In: Giner, S. & M.S.Archer (ed): Contemporary Europe. Social Structures and Cultural Patterns. Routledge and Kegan Paul, London, pp. 197-227 Bourdieu, P. & J.-C. Passeron 1979: The Inheritors. French students and their relation to culture. (oversat fra fransk: Les héritiers 1964), The University of Chicago, Chicago Bourdieu, P. & J.-C. Passeron 1990: Reproduction in Education, Society and Culture, (La reproduction, Paris 1970). London: Sage Publications 1977 (2.udg. 1990) Bowles, S. & H Gintis, 1976: Schooling in Capitalist America. Basic Books, New York Bowles, S., H. Gintis & M. Osborne, 2001: The Determinants of Earnings: A Behavioural Approach. Journal of Economic Literature, XXXIX, 1137-1176 Bowles, S. & H Gintis, 2001: Economic Status, Inheritance of: Education, Class and Genetics, Feldman, M. (ed): Genetics, Behavior and Society. Elsevier, Oxford Bredo, O., T. Foersam & P. F. Laursen, 1993: Students choice: a model, Higher Education review, 26, Breen, R. and J.H. Goldthorpe, 1999: Class inequality and meritocracy: a critique of Saunders and an alternative analysis. British Journal of Sociology, 50, 1-27 Breen, R. & J.H. Goldthorpe, 2001: Class, Mobility and Merit, the Experience of two British Birth cohorts, European Sociological Review, 17, 81-101 Breen, R. & Jonsson, J.O. 2000: Analyzing Educational Careers: A multinomial Transition Model, In: American Sociological Review, 65, 754-772 Breiger, R. 1990a: Intermediate classes and social structure, Social mobility and social structure, ed Ronald L. Breiger, Cambridge: Cambridge University Press, pp. 225-244 Breiger, R., 1990b: Introduction: on the structural analysis of social mobility, in Breiger, R. L. (ed.) Social mobility and social structure, 1-23, Cambridge, Cambridge University Press. Breiger, R., 1995: Social Structure and the Phemenology og Attainment. Annual Review of Sociology, 21, - 95 -

115-136 Broady, D., 1978: Utbildning och politisk ekonomi. (rapport 1) Forskningsgruppen för läroplansteori och kulturreproduktion, Högskolan för lärarutbildning: institutionen för pedagogik Broady, D., 1986: Hvornår blev den skjulte læreplan skjult?, Bauer, M. & K. Borg: Den skjulte læreplan. Unge Pædagoger, København Broady, D. 1998: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj, Bjerg, J. (ed): Pædagogik. Hans Reitzels Forlag, 415-452 Broady, D., M. Börjesson & M. Palme 1998: Go West! Swedish higher education and transnational markets, Paper presented at the Conference: Empirical Investigations of Social Space, Cologne, 7-9. October (draft version) Brown, P. 1997: Cultural Capital and Social Exclusion: Some Observations on Recent Trends in Education, Employment, and the Labour Market, Education, Culture, Economy, Society, ed. A.H. Halsey, Oxford: Oxford University Press [1995] Brown, P. 2000: The Globalisation of Positional Competition? Sociology, 34, 633-653 Brown, P. 2001: Skill formation in the 21 st Century, P. Brown, A. Green and H. Lauder (Eds.), High Skills. Oxford: Oxford University Press Buchmann, M. and S. Sacchi, 1998: The Transition from School to Work in Switzerland. In: Shavit, Y. and W. Müller: From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications and Occupational Destinations. Clarendon Press, Oxford, pp. 407-442 Callewaert, S. & Nilsson, B. A. 1979: Samhället, skolan och skolans inre arbete, Lund: Lunds bok og tidskrifts AB (bind I i disputats) Callewaert, S. & Nilsson, B. A.1980: Skolklassen som socialt system. lektionsanalyser, Lund: Lunds bok og tidskrifts AB (bind II i disputats) Callewaert, S. 1998: Uddannelsesfilosofi, Frankfurterskolens kritiske teori og Pierre Bourdieus sociologi. In: Bjerg, J. (ed): Pædagogik. Hans Reitzels Forlag, København, pp. 453-479 Cameron, S. V. & J. J. Heckman 1998: Life Cycle Schooling and Dynamic Selection Bias: Models and Evidence for Five Cohorts of American Males, The Journal of Political Economy, 106 Cameron, S. V. & J. J. Heckman 2001: The Dynamics of Educational Attainment for Black, Hispanic and White Males, Journal of Political Economy, 109, 455-500 Capecchi, V., 1967: Problèmes méthodologies dans la mesure de la mobilité sociale, Archives Européennes de sociologie, VIII, 285-313 Card, D., 1999: The Causal Effects of Education on Earnings. Ch. 30 in: Ashenfelter 1999 Carlsson, G., 1958: Social Mobility and Class Structure. CWK Gleerup, Lund - 96 -

Carlsson, G. 1963: Sorokins Theory of Social Mobility, Pitirim A. Sorokin in Review, ed. Philip Allen, Durham: Duke University Press, pp. 122-139 Castells, M. 1996 1999: The Information Age. Economy, Society and Culture. Volume I III, Oxford: Blackwell Cawley, J., J. Heckman, L. Lochner & E. Vytlacil, 2000: Understanding the Role of Cognitive Ability in Accounting for the Recent Rice in the Economic Return to Education. Ch. 9 In: Arrow 2000 Cawley, J., J. Heckman & E. Vytlacil, 2001: Three observations on wages and measured cognitive ability, Labor Economics 8, 319-442 Chauvel, L. 1998: Le destin des génerations. Structures sociales et cohorts en France au XXe sièle, Paris Chauvel, L. 2001: Educational Growth and Cohort Changes of Social Structure in France and United States (1968-2000), Paper presented at European Societies or European Society? EuroConference on European Welfare States and the Changing Life Course, Holland, October 6-10 Chenou, A. 2001: Review Essay, European Sociological Review, 17, 75-80 Chouliaraki, L. 2001: Pædagogikkens sociale logik, i: Bernstein 2001 Clark, J., C. Modgil, & S. Modgil (ed), 1990: John H. Goldthorpe: Consensus and Controversy, London, Falmer. Coleman, J., 1988: Social Capital in the Creation of Human Capital. American Journal of Sociology 94 (supplement), pp. S95-120 Collins, R., 1979: The Credential Society, Academic Press, New York Collins, R. 2001: Civilisations as Zones of Prestige and Social Contact, International Sociology 16, 421-437 Cooksen Jr., P. & C. Persell 1985: Preparing for Power: America s Elite Boarding Schools, New York: Basic Books Corak, M. (ed), 2003: Dynamics of Generational Income Mobility in North America and Europe. Uudgivet manuskript, Cambridge University Press, Cambridge Crompton, R., 1998: Class and Stratification. An Introduction to Current Debates, Cambridge, Polity Press Danmarks Statistik 2002: Børns levevilkår, Danmarks Statistik, København Davis, K. & Moore, W.E. 1945: Some principles of stratification, American Sociological Review, X, 242-249 Davies, R., E. Heinesen & A. Holm, 2001: The Relative Risk Aversion Hypotesis of Educational Choice. Working Paper for: Journal of Population Economics Dearden, L., S. Machin & H. Reed, 1997: Intergenerational Mobility in Britain, The Economic Journal - 97 -

107, 47-66 Dearden, L., 1998: Ability, Families and Earnings in Britain. Working Paper WP98/14, Institute For Fiscal Studies, London Det økonomiske råd 2001: Kapitel II: Ulighed og omfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2001, Det økonomiske råd, København DiPrete, T. 1990: Adding Covariates to loglinear models for the study of social mobility, American Sociological Review, 55, 757-773 DiPrete, T. 2003: Life Course Risks, Mobility Regimes, and Mobility Consequences: A Comparison of Sweden, Germany, and the United States, American Journal of Sociology, 108 Duncan, O.D., 1966: Methodological Issues in the Analysis of Social Mobility. In Smelser, N.J. and Lipset, S.M. (ed) Social Structure and Mobility in Economic Development, pp.51-97, Chicago, Aldine Publishing Company. Duncan, O. D., 1979: How Destination Depends on Origin in the Occupational Mobility Table, American Journal of Sociology, 84, 793-803 Dunton, N.E. & D.L. Featherman, 1983: Social Mobility Through Marriage and Career, in Spence, J. T.(ed.) Achievement and Achievement Motives, San Francisco, W.H.Freeman and Company, pp. 285-320 Egerton, M. & M. Savage 2000: Age Stratification and class formation: a longitudinal study of the social mobility of young men and women, Work, Employment and Society, 14, 23-49 Elder, G. H. 1975: Age differentiation and the life course, Annual review of sociology, 1, 165-190 Elder, G.H. (ed), 1985: Life Course Dynamics, Trajectories and Transitions, 1968-1980. University of Cornell, Cornell Ellegaard, T., 1998: Når Ronny og Maria går i børnehave om social og kulturel ulighed i førskoleinstitutionerne, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 5 Ellegaard, T., 2000: Én institution forskellige barndomme diskussion af socio-kulturelle forskelle i det moderne daginstitutionsliv, Københavns Universitet: Institut for Pædagogik, kandidatspeciale, Munksgaard Elsborg, S., T. J. Hansen & V. R. Hansen, 1999: Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks Pædagogiske Institut, København Elstad, J. I., 2000: Social background and life chances in Norway: persisting inequalities throughout 20 th century, Yearbook of Sociology, 5.1, 93-119 Erikson, R., 1990: Politics and Class Mobility Does Politics Influence Rates of Social Mobility In Generating Equality in the Welfare State, The Swedish experience, edited by Inga Persson, Norwegian Uni- - 98 -

versity Press, Oslo, 247-265 Erikson, R., 1996: Can We Account for the Change in Inequality of Educational Opportunity?, Erikson, R. & J. O. Jonsson. Can Education be Equalised? The Swedish Case in Comparative Perspective, Boulder: WestviewPress Erikson, R. & Goldthorpe, J., 1987a: Commondality and variation in social fluidity in industrial nations. Part II: A model of core social fluidity applied, European Sociological Review, 3, 145-166 Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1987b: Commondality and variation in social fluidity in industrial nations. Part I: A model for evaluating the FJH hypothesis, European Sociological Review, 3, 54-77 Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1992a: The CASMIN project and the American dream, European Sociological Review, 8, 283-305 Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1992b: The Constant Flux, Oxford: Clarendon Press Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1994: Trends in Class Mobility: The Post-War European Experience, Social stratification in sociological perspective, ed. David Grusky Boulder: Westview Press, pp. 289-316 Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1993: Ursprung och utbildning - social snedrekrytering till högre studier. Statens offentliga utredningar 1993:85, Utbildningsdepartementet, Stockholm Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1996: Can Education be Equalised? WestviewPress, Boulder. Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1997:Social snedrekrytering I svensk skola, in: Välfärd och ojämlikhet i 20- årsperspektiv 1975-1995 - rapport 91. Statistiska centralbyrån, Stockholm Erikson, R. & J. O. Jonsson, 1998a: Social Origin as an Interest-bearing Asset: Family Background and Labour-market Rewards among Employees on Sweden Acta Sociologica, 41: 19-36. Erikson, R. & J. O. Jonsson, 1998b: Qualifications and the Allocation Process of Young Men and Women in the Swedish Labour Market, Shavit, Y. and W. Müller (ed): From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications and Occupational Destinations. Clarendon Press, Oxford. Erikson, R., Goldthorpe, J. & Portocarero, L. 1979: Intergenerational class mobility in three Western European societies: England, France and Sweden, British Journal of Sociology, 30, 415-441 Erikson, R., Goldthorpe, J & Portocarero, L. 1982: Social fluidity in industrial nations: England, France and Sweden, British Journal of Sociology, 33, 1-34 Erikson, R., Goldthorpe, J & Portocarero, L. 1983: Intergenerational class mobility and the convergence thesis: England, France and Sweden, British Journal of Sociology, XXXIV, 303-343 Ermisch, J. & M. Fracesconi 2003: Intergenerational Mobility In Britain: New Evidence From the British Household Panel Survey, Corak, M. 2003 Esping-Andersen, G., 1990: The Three Worlds of Welfare Capitalism. Polity Press, Cambridge Esping-Andersen, G. 1993a: Post-industrial Class Structurres: An Analytical Framework, Changing - 99 -

Classes, stratification and mobility in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications, pp. 7-31 Esping-Andersen, G. 1993b: Mobility Regimes and Class Formation, Changing Classes, stratification and mobility in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications, pp. 225-241 Esping-Andersen, G. (ed), 1993: Changing Classes, Stratification and Mobility in Post-Industrial Societies, ISA, London, Sage Publications Esping-Andersen, G. 1999: Social Foundations of Postindustrial Economics. Oxford University Press, Oxford Esping-Andersen, G. 2003: What Might Create More Equal Opportunity? Money, Cultural Capital and Government, Corak, M. 2003 Esping-Andersen, G. et al. 2002: Why we need a New Welfare State, Oxford University Press, Oxford Esping-Andersen, G., Rohwer, G. & Leth-Sørensen, S., 1994: Institutions and occupational class mobility: scaling the skill barrier in the Danish labour market, European Sociological Review, 10, 119-134 Eurostat 1997: Education across the European Union 1996. Luxembourg: office des publications officielles des Communautes europeennes. Eurostat 1999: Education across the European Union 1998. Luxembourg: office des publications officielles des Communautes europeennes. Eurostat 2000: Education across Europe 1999. Luxembourg: office des publications officielles des Communautes europeennes. Featherman, D. L. & R. M. Hauser, 1978: Opportunity and Change. Academic Press, New York Fischer, C., M. Hout, M.S. Jankowski, S.R.Lucas, A. Swidler & K. Voss, 1996: Inequality by Design: Cracking the Bell Curve Myth. Princeon University Press, Princeton Fridberg, T. & C. Nørregaard 1978: Uddannelsernes formidling af den sociale arv, studie 35, København: Socialforskningsinstituttet, Fritzell, J., 1999: Changes in social patterning of living conditions, In Nordic Social Policy, edited by Mikko Kautto, Routledge and Kegan Paul, London, 159-184 Frykman, J. 1998: Ljusnande framtid! Skola, social mobilitet och kulturell identitet, Lund: Historiska Media Frykman, J. 2003: Notater i forbindelse til UVMs arbejdsgruppe om Social mobilitet (Fostran till hopp och leda; Klassresenärer), Lunds Universitet Gangl, M. et al. 1999: Education and Unemployment, patterns of labour entry in France, United Kingdom and West Germany, Working paper, Mannheim, MZES, January 1999 (se også: Changing Labour Markets and Early Career Outcomes: Labour Market Entry in Europe over the Last Decade, Work, Employment and Society, 16, 1, 2002: 67-90). - 100 -

Gershuny, J. 1993: Post-indsutrial Career Structures in Britain, Changing Classes, stratification and mobility in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications: 136-170. Gesser, B., 1985: Utbildning, Jämlikhet och Arbetsdelning. Arkiv förlag, Lund Gesser, B., 1987: From Robinsonade to Marionette - Sociology of Education in Sweden, In Himmelstrand, U. (ed) The Multiparadigmatic Trend in Sociology. A Swedish Perspective, pp.173-197. Uppsala, Studia Sociologica Upsaliensia 25. Glass, D, 1954. (ed): Social Mobility in Britain. Routledge, London Goldhamer, H. 1968: Social Mobility, International Encyclopedia of the Social Sciences ed. David L. Sills, The Macmillian Co & The Free Press, 14, 429-438 Goldthorpe, J.H., 1996a: Class analysis and reorientation of class theory: the case of persisting differentials in education, The British Journal of Sociology, 47, 481-505 Goldthorpe, J.H., 1996b: Problems of Meritocracy, In Can Education be Equalised? The Swedish Case in Comparative Perspective, edited by R. Erikson J. O. Jonsson, 255-287. Boulder: WestviewPress. Goldthorpe, J.H. & K. Hope, 1974: The Social Grading of Occupations. A New Approach and Scale. Clarendon Press, Oxford Goldthorpe, J.H. et al, 1987: Social Mobility and Class Structure in Modern Britain. Clarendon Press, Oxford Goodman, L.A. 1965: On the Statistical Analysis of Mobility Tables, American Journal of Sociology, 70: 564-585 Goux, D & E. Maurin 1997: Meritocracy and Social Heredity in France: Some Aspects and Trends, European Sociological Review, 13, 159-178 de Graaf, P.M. & M. Kalmijn 2001: Trends in the Intergenerational Transmission of Cultural end Economic Status, Acta Sociologica, 44, 51-66 Grawe, N. 2003: Intergenerational Mobility for Whom? The Experience of High and Low Earnings sons in International Perspective, Corak, M. 2003 Granovetter, M. 1995: Getting a Job. Chicago: The Chicago University Press. Greene, W.H, 2000: Econometric Analysis, 4 th Edition. Prentice Hall, New Jersey Gregersen, F. et al. (ed), 1979: Klassesprog, Sociolingvistik og uddannelse. Borgens forlag, København Grusky, D. & J.B. Sørensen, 1998: Can Class Analysis Be Salvaged, American Journal of Sociology 103, 1187-1234 Grusky, D. & K. Weeden, 2001: Decomposition Without Death: A Research Agenda for a New Class Analysis, Acta Sociologica 44, 203-218 - 101 -

Hannan, M.T. (ed) 2000: Handbook of the Sociology of education, Kluwer Academics/Plenum Puplishers, New York Hansen, E.J. 1974: Afgangen fra skolesystemet før det 11. skoleår, København: Socialforskningsinstituttet, meddelelser 6 Hansen, E.J., 1982 Hvem bryder den sociale arv?, bind I-II. Socialforskningsinstituttet, publikation 112, København Hansen, E.J., 1984: Socialgrupper i Danmark. Socialforskningsinstituttet (studie 48), København Hansen, E.J. 1986: Danskernes levekår 1986 sammenholdt med 1976, København: Hans Reitzels Forlag Hansen, E.J. 1988: Generationer og livsforløb i Danmark, København: Hans Reitzels Forlag Hansen, E.J, 1994: Social forskning 94:1, socialforskningsinstituttet, København Hansen, E.J., 1995: En generation blev voksen. rapport 95:8, København: Socialforskningsinstituttet Hansen, E. J., 1996: The first genereration in the welfare state, a cohort analysis, Copenhagen, The Danish National Institute of Social Research, report 96:4 Hansen, E.J., 1997a:. Perspektiver og begrænsninger i studiet af den sociale rekruttering til uddannelserne. Rapport 97:17, København: Socialforskningsinstituttet Hansen, E.J.: 1997b: Nyt ord til gammel ideologi, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 20-25 Hansen, E.J., 1999: Social arv og uddannelse. Arbejdspapir 22 om social arv, Socialforskningsinstituttet, København Hansen E.J. 2003a: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, København Hansen E.J. 2003b: Social Mobilitet, i: Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede, red. af Andersen, Bjarne Hjort, rapport 03:14, Socialforskningsinstituttet, København Hansen E.J. & B.H. Andersen, 2000: Et sociologisk værktøj. Hans Reitzels Forlag, København Hansen, M.N., 1996: Earnings in Elite Groups, Acta Sociologica, 39, 385-408 Hansen, M.N. 1997: Social and Economic Inequality in the Educational Career: Do the Effects og Social Background Characteristics Decline?, European Sociological Review 13, 305-321 Hansen, M.N. 1999: Utdanningspolitik og ulikhet. Rekruttering til høyere utdanning 1985-1996, In Tidsskrift for samfunnsforskning, 2, 172-203 Hartman, M. 2000: Class-specific habitus and the social reproduction of the business elite in Germany and France, The Sociological Review 48, 241-261. Hassler, J., J. Mora & J. Zeira 2002:. Inequality and Mobility, Harvard: John F Kennedy School of Govern- - 102 -

ment, Harvard University, RWP-02-009, Hauser, R.M. 1978: A Structural Model of the Mobility Table, Social Forces, 56, 919-953 Hauser, R.M. 1998: Intergenerational Mobility in the United States: Measures Differentials and Trends. Unpublished Manuscript, Department of Sociology, Center for Demography and Ecology, University of Wisconsin-Madison Hauser, R.M., J.R. Warren & J.T. Sheridan 2002: Occupational Stratification across the Life Course: Evidence From the Wisconsin Longitudinal Study, American Sociological Review, 67, 432-455 Hauser, R.M., Dickinson, P.J., Travis, H.P. & Koffel, J.N. 1975: Structural Changes in Occupational Mobility Among Men in the United States, American Sociological Review, 40, 585-598 Haveman, R. & B. Wolfe, 1995: The Determinants of Childrens Attainments: A review of Methods and Findings, Journal of Economic Literature, 33, 1829-1878 Heath, A., 1981: Social Mobility, London, Fortana Paperbacks. Heckman, J. & E. Vytlacil, 2001: Identifying the Role of Cognitive Ability in Explaning the Level of and Change in the Return to Schooling, The Review of Economics and Statistics, LXXXIII, 1-12 Hedström, P. and R. Swedberg (ed), 1998: Social mechanisms: An Analytical Approach to Social Theory. Polity Press, Cambridge Heinesen, E. 1999: Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Arbejdspapir 2 om social arv, Socialforskningsinstituttet, København Heinz, W. 2001: Life Course: Innovations and Challenges for Social Research, Current Sociology, 49, 29-45 Hellevik, O., 1997: Class Inequality and Egalitarian Reform, Acta Sociologica, 40, 377-397 Hendrickx, J. & H.B.G. Ganzeboom 2000: Occupational Status Attainment in the Netherlands, 1920-1990, European Sociological Review, 14, 387-403 Hernstein, R. & C. Murray, 1994: The Bell Curve. Free Press, New York Hirsch, F. 1976: Social limits to growth. Harvard University Press, London Hout, M. 1983: Mobility tables, London: Sage Publications (31) Hout, M. 1989: Following in Fathers Footsteps, London: Harvard University Press Hout, M. & R. Hauser, 1992: Symmetry and Hierarchy in Social Mobility: A Methodological Analysis of the CASMIN model of Class Mobility, European Sociological Review 8, 239-266 Hübertz, J.R. 1840: Bevægelsen i Danske Befolkning (Aarhus), København. Højrup, T. 1989: Det Glemte Folk, Brede/Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut [1983] (med et udvidet forord og efterskrift) - 103 -

Irwin, S. 1995: Social Reproduction and the change in the transition from youth to adulthood, Sociology, 29, 293-315 Irwin, S. 1996: Age related distributive justice and claims on resources, British Journal of Sociology, 47, 68-92 Irwin, S. 1998: Age and inequality: a reply to reply, British Journal of Sociology, 49, 305-310 Ishida, H. 2001: Industrialization, class structure, and social mobility in postwar Japan, British Journal of Sociology 52:579-604 Ishida, H., W. Müller, and J. M Ridge, 1995: Class Origin, Class Destination, and Education: A Cross- National Study of Ten Industrial Nations, American Journal of Sociology, 101: 145-193. Jencks, C. 1990: What is the true rate of social mobility, Social mobility and social structure, ed Ronald L. Breiger, Cambridge: Cambridge University Press 1990: 103-130. Jensen, A.M. & P. Jensen 1996: The Impact of Labour Market Training on the Duration of Unemployment. Centre for Labour Market and Social Research, Aarhus [Göteborg 9-11 May 1996]) Jensen, B. et al. 2003: Daginstitutioner som instrument til at bryde den sociale arv, papir til Socialministeriets arbejdsgruppe om social arv Jonsson, J.O. 1993a: Education, Social Mobility, and Social Reproduction in Sweden: Patterns and Change, Hansen, E.J., S. Ringen, H. Uusitalo & R. Erikson (ed): Welfare Trends in the Scandinavian Countries. M. E. Sharpe, New York Jonsson, J.O. 1993b: Persting Inequalities in Sweden, Shavit, Y. & H.-P. Blossfeld (ed): Persistent Inequality: Changing Educational Attainment in Thirteen Countries. WestviewPress, Boulder/Oxford Jonsson, J.O. 1994: Förskola en strategi för jämlikhet, Sorteringen i skolan. Carlsson Bokförlag, Stockholm Jonsson, J.O. 1998: Class and the Changing Nature of Work: Testing Hypothesis of Deskilling and Convergence among Swedish Employes, Work, Employment and Society, 12, Jonsson J.O. 2002: Klassursprung, ubildning och social rörlighet, in: Björklund, A.: SOFI 1972-2002: En jubileumsskrift, Institut för social forskning, Stokholm Jonsson, J.O. & R. Breen 1997: How reliable are studies of social mobility?, Research in Stratification and Mobility, 15, 91-112 Jonsson, J.O & R. Erikson 2000: Understanding educational inequality: The Swedish experience, L Année sociologique, 50, 342-382 Jonsson, J.O. & C Mills (ed) 2001: Cradle to Grave Life-cource change in modern Sweden, Sociologypress, Durham Jæger, M. 2003: Mønsterbrydere og social arv I Danmark perspektiver fra socialforskningsinstituttets - 104 -

ungdomsforløbsundersøgelse, arbejdspapir til social arv, Socialforskningsinstituttet, København Jæger, M., Munk, M. & Ploug, N. 2003: Studie af en generation, København: Socialforskningsinstituttet (kommende rapport) Kaelbe, H., 1983/1985: Social Mobility in the 19th and 20th Centuries, Warwickshire, Berg Publishers Kelley, J., 1990: The failure of a paradigm: Log linear models of social mobility, J.H. Goldthorpe: Consensus and Controversy, redigeret af Clark et al., Falmer Press, London Kerckhoff, A. C., 1993: Diverging pathways, social structure and career reflections. Cambridge University Press, Cambridge Kivinen, O. et al. 2002: Changes in Differences in Participation in Expanding Higher Education: Reply to Hellevik, Acta Sociologica, 45, 159-162 Kjær Jensen, M., 1997: Valg af ungdomsuddannelse efter 10. Klasse, rapport 97:14, København: Socialforskningsinstituttet Korenman, S. & C. Winship, 2000: A Reanalysis of The Bell Curve: Intelligence, Family Background, and Schooling. Ch. 7 in: Arrow 2000 Korpi, W. & J. Palme 1998: The paradox of redistribution and strategies of equality: welfare state institutions, inequality and poverty in the western countries, American Sociological Review, 63, 661-687 Krahn, H. and G. S. Lowe, 1999: School-to-Work Transitions and Postmodern Values: Whats Changing Canada?, Heinz, W.R. (ed): From Education to Work, Cross-National Perspectives, Polity Press, Cambridge Laursen, E., 1984: Høje piger lave drenge, Social differentiering, karakterer og elevsituation i gymnasiet. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg Laursen, P. F. 1992: Adgang til videregående uddannelser i Danmark, Dansk Sociologi, årg.3, nr.3 Laursen, P. F. 1993: Students choice and Social Selection, Scandinavian Journal of Educational Research, 37, Leschinsky, A & K.U.Mayer (ed) 1999: The Comprehensive School, Experiment Revisited: Evidence from Western Europe, Peter Lang, Berlin Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1992, 1997. København: Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet Lindblad, S. & Sahlström, F. 1998: Klasserumsforskning, En oversigt med fokus på interaktion og elever, Bjerg, J. (ed): Pædagogik, København: Hans Reitzels Forlag Lipset,, S.M. & R. Bendix, 1959: Social Mobility in Industrial Society. University of California Press, Los Angeles - 105 -

Lipset, S.M. & Zetterberg, H.L. 1966: A Theory of Social Mobility, Class, status and power. Social stratification in comparative perspective (ed. Reinhard Bendix/Seymour M. Lipset), London: The Free Press of Glencoe/Routledge & Kegan Paul (artikel opr. fra 1956), 561-573. Loy, J.W. 1969: The Study of Sport and Social Mobility, Aspects of comtemporary Sport Sociology, Proceedings of C.I.C. Symposium on the Sport of Sociology, University of Wisconsin, Nov. 18-20 1968, ed Gerald S. Kenyon, Chicago, 101-133. Loy, J.W. 1972: Social Origins and Occupational Mobility Patterns of a Selected Sample of American Athletes, International Review for the Sociology of Sport, 7, 5-25. Lüschen, G. 1969: Social Stratification and Social Mobility Among Young Sportsmen, Sport, Culture and society, ed John W. Loy/Gerald S. Kenyon, London: Collier-Macmillan Limited, [1963], 258-276 Mach, B.W. and Wesolowski, W., 1986: Social mobility and social structure, London, Routledge & Kegan Paul Marshall, G., A Swift & S. Roberts, 1997: Against the odds?. Oxford University Press, Oxford Marshall, G. & A. Swift, 1999: On the Meaning and Measurement of Inequality, Acta Sociologica, 42, 241-250 Mathiesen, A., 1998: UTA og restgruppeproblemerne i 90erne, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr.4, oktober Mayer, S., 1997: What Money Cant Buy: Family Income and Childrens Life Chances. Harvard University Press, Cambridge USA Mayer, S.E. & L.M. Lopoo 2003: Trends in the Intergenerational Economic Mobility of Sons and Daughters in the United States, Corak, M. 2003 McIntosh, J. & M.D. Munk 2002a: Mobility: A Critical Appraisal. Working Paper 11:2002, København: Socialforskningsinstituttet, (revised version 2003) McIntosh, J. & M.D. Munk 2002b: The Intergenerational Transmission of Advantage and Disadvantage, København: Socialforskningsinstituttet (projektbeskrivelse) McIntosh, J. & M.D. Munk 2003: Educational Attainment and Mobility in Denmark: Results form the Danish Longitudinal Survey, Working Paper, København: Socialforskningsinstituttet Meghir, C. & M. Palme, 2001: The Effects of a School Experiment in Education. Working Paper WP01/11, Institute of Fiscal Studies, London Merllié, D. 1994: Les enquêtes de mobilité sociales. PUF, Paris Merllié, D & Prévot, J., 1991: La mobilité sociale, Paris, La Découverte Meyer, J.W., 1994: The Evolution of Modern Stratification Systems, in Grusky, D. (ed.) Social stratification in sociological perspective, Boulder, Westview Press, pp. 730-737 - 106 -

Miller, S. M. 1960: Comparative Social Mobility, Current Sociology, IX,1-88 Miller, R.L. 1998: The Limited Concerns of Social Mobility Research, Current Sociology, 46, 145-163, Mincer, J., 1958: Investment on Human Capital and Personal Income Distribution, The Journal of Political Economy, 66, 281-302 Mincer, J., 1974: Schooling, Experience and Earnings. National Bureau of Economic Research (Columbia University Press), New York Morris, M. and B. Western, 1999. Inequality in the Earnings at the Close of the Twentieth Century. Annual Review of Sociology. 25: 623-657. Munk, M. 1995a: Social mobility in the Field of Sport, Paper to the Zurich Conference of the International Sociological Association Research comittee 28 on Dynamics of Social Stratification: Macro and Micro Perspectives, May 25-27). Munk, M. 1995b: Social mobilitet relateret til sportens felt, Social Kritik, nr. 39, oktober: 49-61. Munk, M. 1996: Makrosociologiske undersøgelser af social mobilitet, Working Paper, Copenhagen and Lund University. Munk, M., 1997: Uddannelse og ulighed, projektbeskrivelse. Center for Registerforskning, København Munk, M. 1998: Livsbaner gennem et felt. En analyse af eliteidrætsudøveres sociale mobilitet og rekonversioner af kapital i det sociale rum (Trajectories Through a Field: An analysis of top level athletes social mobility and reconversions of capital in the social space), doctoral dissertation (svensk doktorafhandling). Department of Sociology: Lund university Munk, M. 1999: Social selektion i uddannelsessystemet. Den varige ulighed, Rapport/LO Munk, M. 2000: Social Inequality in the Welfare State, CCWS Working Paper, no. 17 (www.ccws.dk) Munk, M. 2001a: Social Elimination uddannelse som ulighed og strukturel homologi, Petersen, K.A. (ed): Praktikker i erhverv og uddannelse, Akademisk Forlag, København, pp. 225-271 Munk, M. 2001b: The Same Old Story? Reconversions of Educational Capital in the Welfare State, Jahrbuch für Bildung und Arbeit (Education and Work) 1999/2000, Deregulierung der Arbeit - Pluralisierung der Bildung? Eds: A. Bolder, W. R. Heinz, G. Kutscha, Opladen: Leske + Budrich Verlag: pp. 87-98 + litt. Munk, M. 2001c: Changing Life Courses in a Time of Increasing Inequality. The Welfare States at a Crossroad: Convergence or divergence? Paper prepared for: European Societies or European Society? EuroConference on European Welfare States and the Changing Life Course, Netherlands, Kerkrade, October 6-10 Munk, M. 2002a: Livschancer og mobilitet forskellige kohorters vilkår. Arbejdspapir nr. 20 København: Socialforskningsinstituttet Munk, M. 2002b: The Distribution of Power Resources - Student Mobility, Socialforskningsinstituttet Work- - 107 -

ing Paper 22 Munk, M. 2002c: Uddannelse Et policyinstrument og betingelse for magt, Social Kritik, nr. 83, 40-46 Munk, M. 2002d: Køn marginalisering og social eksklusion. Arbejdspapir 19/b:2002 Socialforskningsinstituttet, København Munk, M. 2002e: Studier af social mobilitet og klasser, manuskript Socialforskningsinstituttet, København Munk, M. 2003a: Institutionalised Legitimate Informational Capital in the Welfare State, Has Policy Failed? In C. Torres & A. Antikainen (Eds.) The International Handbook of Sociology of Education: An International Assessment of New Research and Theory, Boulder: Rowman & Littlefield Publisher, pp. 285-302 Munk, M.D. 2003b. The Trace of Social Space, The Theory of Strategies of Reconversions, tidligere præsenteret Paper på: International Conference on Empirical Investigation of Social Space, Zentralarchiv für sozialforschnung, University of Cologne, submitted til internationalt tidsskrift (og publiceres som La trace l espace social, Rencontres avec Pierre Bourdieu, éd. Gérard Mauger, Paris) Nash, R. 1993: Succeeding Generations, Auckland: Oxford University Press Nash, R., 1999: Bourdieu, Habitus, and Educational Research: is it all worth the candle?, in: British Journal of Sociology of Education, 20, 175-187 Noble, T. 2000: The Mobility Transition: Social Mobility Trends in the First Half of the Twenty-First Century, Sociology, 34, 35-51 Palme, M., 1990: Personlighetsutveckling som social strategi, den kulturelle medelklassens reproduktionsstrategier, Dahlén, P. & M. Rönnberg (ed): Spelrum, en antologi om ungdoms- och populärkultur. Filmförlaget, Uppsala Payne, G., 1989: Social Mobility, The British Journal of Sociology, XL, 471-492 Peters, H.E. & Mullis, N.C. 1997: The role of Family Income and Sources of Income in Adolescent Achievement, in Duncan, G.J. & J. Brooks-Gunn: Consequences of Growing Up Poor. Russel Sage Foundation, New York Piatelli-Palmarini, M. (ed), 1980: Language and Learning : the debate between Jean Piaget and Noam Chomsky. Harvard University Press, Cambridge Pilegaard Jensen, T. et al., 1997: Valg og veje i ungdomsuddannelserne. AKF-forlaget, København Piketty, T. 2000: Theories of Persistent Inequality and Intergenerational Mobility, In: Atkinson A.B. & Bourguignon, F. (ed): Handbook of Income Distribution, Elsevier Science, New York Ploug, N. & J. Søndergaard, 1999: Velfærdssamfundets fremtid. Socialforskningsinstituttet, 99:17, København - 108 -

Plug, E., 2002: How Do Parents Raise the Educational Attainment of Future Generations?, Discussion Paper n. 652, The Institute for The Study of Labor (IZA), Bonn Plug, E. 2003 [2001]: Schooling, Family Background and Adoption: Is it Nature or is it Nuture? Forthcoming in Journal of Political Economy Prandy, K., 1998: Class and Continuity Social Reproduction: An Empirical Investigation, The Sociological Review 36, 341-364 Rasmussen, P. 1998: Uddannelse og samfund, kritiske analyser. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg Rasmussen, P. 1999: Social arv i uddannelsesprocessen. Arbejdspapir 27 om social arv, Socialforskningsinstituttet, København Reay, D., 1998: Cultural Reproduction: Mothers Involvement in Their Childrens Primary Schooling, Grennfell, M. & D. James (ed): Acts of Practical Theory, Bourdieu and Education Robinson, R.V. & M.A. Garnier 1985: Class Reproduction among Men and Women in France: Reproduction Theory on Its own Ground, American Journal of Sociology, 91, 250-80 Roemer, J. E., 2000. To what extent do fiscal regimes equalize opportunities for income acquisition among citizens? Paper (http://pantheon.yale.edu/~jer39/). Roemer, J.E. 2003: Equal Opportunity and Intergenerational Mobility: Going Beyond Intergenerational Income Transition Matrices. In Corak, M. 2003 Rogoff, N. 1966: Changes in rates and forms of mobility, Social Structure and Mobility in Economic Development, ed Neil J. Smelser/Seymour Martin Lipset Chicago: ALDINE Publishing Company, 213-234 Rosholm, M, L. Husted & H.SkytNielsen: Integration over generationer? Andengenerationsindvandrernes uddannelse, Nationaløkonomisk tidsskrift 140:35-58 Ryder, N.B. 1965: The Cohort as a Concept in the Study of Social Change, American Sociological Review, 30, 843-861 Savage, M., 1997: Social Mobility and the Survey Method, A Critical Analysis in Bertaux, D. and Thompson, P. (eds.) Pathways to Social Class, A Qualitative Approach to Social Mobility, Oxford, Clarendon Press, pp.299-329 Savage, M. & M. Egerton, 1997: Social Mobility, Individual Ability and the Inheritance of Class Inequality, Sociology 31, 645-672 Sestoft, C., 1997: Mønsterbrydere og social reproduktion, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, Sewell, W.H., A. Haller & A. Portes, 1969: The Educational and Early Occupational Attainment Process, American Sociological Review 34, 82-92 Shavit, Y. & H.-P. Blossfeld (ed), 1993: Persistent Inequality: Changing Educational Attainment in Thirteen Countries.Westview Press, Boulder - 109 -

Shavit, Y. & W. Müller, 1998: From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications and Occupatinal Destinations. Clarendon Press, Oxford Shavit, Y. & W. Müller, 2000: Vocational Secondary Education, Tracking and Social Stratification, Hallinan, M.T. (ed): Handbook of Sociology of Education. Smith, D.R. & Abbott, A. 1983. A Labor Market Perspective on the Mobility of College Football Coaches, Social Forces, 61, 1147-1167 Sobel, M.E., Hout, M. & Duncan, O.D. 1985: Exchange, Structure, and Symmetry in Occupational Mobility, American Journal of Sociology, 91, 359-372 Social arv 1999: Social arv, en oversigt over foreliggende viden. Socialforskningsinstituttet, rapport 99: 9, København Social arv, regeringsudvalget om social arv, august 1999 Social Forskning 1999: Social Forskning, temanummer om social arv, Socialforskningsinstituttet, december Solga, Heike 2002: Stigmatization by negative Selection : Explaining less-educated persons decreasing employment opportunities, European Sociological Review, 18, 159-178 Solon, G., 1999: Intergenerational mobility in the Labor Market Ch. 20 in: Ashenfelter 1999. Solon, G., 2002: Cross-Country Differences in Intergenerational Earnings Mobility, Journal of Economic Perspectives, 16, 59-66 Solon, G., 2003: A Model of Intergenerational Mobility Verietion over Time and Place, Corak, M. 2003 Sorokin, P.A. 1933: Social Mobility, Encyclopaedia of the Sociale Sciences, ed Edwin R.A Seligman, vol. X, The Macmillan Co, (15e ed., 1963), 544-545 Sorokin, P A., 1959/1964: Social Mobility and Cultural Mobility. The Free Press, New York Statistics Denmark 2000 + 2001: Tiårsoversigt. Danmark Statistik. Statistiske Efterretninger 2002: Statistiske Efterretninger (og Nyt), Kultur/Uddannelse, Arbejdsmarked, Generel erhvervsstatistik og Handel (1988-1999), København: Danmarks Statistik, diverse numre Stichcombe, A. 1978: Generations and cohorts in social mobility: Economic development and social mobility in Norway, INAS, ISF, Oslo, Memorandum Nr. 18, oktober Strauss, A.L. 1971. The Contexts of Social Mobility. Aldine Publishing Company, Chicago Svalastoga, K., 1959: Prestige, Class and Mobility. Gyldendal, København Swartz, D., 1997: Culture and Power. The University of Chicago Press, Chicago Søndergaard, J. 1999: Om social arv i økonomisk forskning. Arbejdspapir 8 om social arv, Socialforskningsinstituttet, København - 110 -

Sørensen, A.B., 1983: Processes of Allocation to Open and Closed Positions in Social Structure, Zeitschrift für Sociologie, 12, 203-224 Sørensen, A.B. 1974: A model for occupational careers, American Journal Sociology, 80, 44-87 Sørensen, A.B. 1975a: The structure of intragenerational mobility, American Sociological Review, 40, 456-471 Sørensen, A.B. 1975b: Models of Social Mobility, Social Science Research, 4, 65-92, Sørensen, A.B. 1977: The structure of inequality and the process of attainment, American Sociological Review, 40, 456-471 Sørensen, A.B. 1979: A model and a metric for the Analysis of the Intragenerational Status Attainment Process, American Journal of Sociology, 85, 361-384 Sørensen, A.B., 1986: Theory and Methodology in social stratification, Himmelstrand, U. (ed): Sociology: From crisis to science? The sociology of Action, 79-95, Sage Publications, London Sørensen, A.B., 1991: On the Usefulness of Class Analysis in Research on Social Mobility and Socioeconomic Inequality, Acta Sociologica, 34, 71-87 Sørensen, A.B., 1994: The basic concepts of stratification research: class, status and power, in Grusky, D. (ed.) Social stratification in sociological perspective, Boulder, Westview Press, pp.229-241 Sørensen, A.B., 1996: The Structural Basis of Social Inequality, American Journal Sociology, 101, 1333-1365 Sørensen, A.B., 1997: Does a change in class structure explain the increase in inequality?, paper to the session The growing class divide at the Sixty-sixth annual meeting of the eastern sociological society, Boston Massachusetts, March 28-31 1996 Sørensen, A.B., 1999: Statistical Models and Mechanisms of Social Processes. Paper presented at the Annual Meetings of the Swedish Sociological Association, University of Stockholm, Januar Thurow, L., 1972: Education and economic equality, Public Interest, nr. 28, 66-81 Tilly, C., 1998: Durable Inequality. University of California Press, Berkeley Turner, B. 1998: Ageing and generational conflicts: a reply to Sarah Irwin, British Journal of Sociology, 49, 299-304 Uddannelse på kryds og tværs 1996 og 1997. Undervisningsministeriet, Datakontoret 1996 og 1997, København Unicef-report. 2002: A League of Educational Disadvantage in Rich Nations, Innocenti Report Card, Issue No. 4, Florence, November Western, M. 1999: Class Attainment Among British Men, European Sociological Review, 15, 431-454 - 111 -

Westergaard, J.H. 1995a: Who gets what?, Cambridge: Polity Press 1995a Wilensky, H., 1975: The Welfare State end Equality. University of California Press, Berkeley Winship, C. & Morgan, S. 1999: The Estimation of Causal Effects from Observational Data, Annual Review of Sociology, 25, 659-706 Wolbers, M.H.J et al. 2001:Trends in the Occupational Returns to Educational Credentials in the Dutch Labor Market: Changes in Structures and in the Association, Acta Sociologica, 44, 5-19 Wright, E. O., 1997: Class Counts. Paris/Cambridge, Cambridge University Press Yasuda, S., 1964: A methodological inquiry into social mobility, American Sociological Review, XXIX, 16-23 Young, M., 1958: The rise of the meritocracy 1870-2033: an essay on education and equality. Thames and Hudson, London Young, M., 1961: Intelligensen som overklasse - en undersøgelse af udviklingen med hensyn til uddannelse og lighed 1870-2033. Forlaget Fremad [1958], København Zangenberg, C. & H. E. Zeuthen, 1997: Den hvide hue hvad fører den til?. Danmarks Statistik, København Zangenberg, C.U. & Zeuthen, H.E. Lidt om studenterårgang 1979, Nationaløkonomisk tidsskrift, 1996. Zeuner, L. & P.C.Linde, 1997: Livsstrategier og uddannelsesvalg, servicerapport, København: Socialforskningsinstituttet Ziehe, T. & H. Stubenrauch, 1983: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk revy [1982], København Ziehe, T., 1998: Adieu til halvfjerdserne, Bjerg, J. (ed): Pædagogik Hans Reitzels Forlag, København Ørum, B., 1971: Social baggrund, intellektuelt niveau og placering i skolesystemet. Socialforskningsinstituttet studie 20, København Østerberg D. 2002: Émile Durkheim og hans teorier om samfundet, Hans Reitzels Forlag, København - 112 -