Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Organisatrisk er det tilhørende Reginspsykiatrien Vibrg-Skive, g afdelingen mdtager patienter fra Skive g megns kmmuner. Daghspitalet er beliggende ved Skive sygehus. Fællesarealerne er indrettet med et hjemligt præg. Fra Daghspitalet er der adgang til terrasse g have, sm benyttes flittigt i smmermånederne. Der kan ca. være indlagt 30 patienter. Læs mere m Psykiatri g Scial i RM på: www.rm.dk/psykiatri+g+scial Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Reginspsykiatrien i Skive består udver Daghspitalet af Mbilteamet g Distriktsteamet, sm daghspitalet har et nært samarbejde med, da der fte er frløb i frlængelse af hinanden i de frskellige afdelinger. Desuden deltager lægerne g psyklgerne fra Distriktsteamet i de ugentlige knferencer. Yderligere er der et tæt samarbejde med Psykiatrisk Sygehus - Søndersøparken i Vibrg, hvrfra en str del af patienterne har været indlagt inden verflytning til viderebehandling i Daghspitalet. Vi samarbejder i str udstrækning med Skive Kmmune. Samarbejdet består i kntakt til bsteder, støttekntaktpersner, hjemmeplejen, sagsbehandlere samt praktiserende læger. Vi vægter endelig samarbejdet med patienternes pårørende/netværk højt. Persnalet i Daghspitalet er tværfagligt sammensat g består af sygeplejersker, plejere g en Pædagg. Daghspitalet har desuden en kk ansat g ligeledes sekretærer. Behandlerne fra Mbilteamet består af 2 sygeplejersker g en scial- g sundhedsassistent. Distriktsteamet består af læger, psyklger, scialrådgivere, distriktspsykiatriske sygeplejersker g sekretærer. Daghspitalet mdtager sygeplejestuderende, samt scial- g sundhedsassistentelever. Patientkategrier/brgerkategrier Daghspitalet mdtager patienter i alderen 18 år g p efter. Det kan dreje sig m patienter, der lider af en krnisk skizfreni, nydiagnsticeret skizfreni eller patienter, der skal bserveres fr evt. skizfreni. Det kan være patienter, der lider af middelsvær til svær depressin, Side 1 af 11
men sm ikke er suicidal truede, samt patienter der gennemgår behandling med ECT. Daghspitalet mdtager desuden patienter, der lider af persnlighedsfrstyrrelse, hvr patienten har behv fr støtte til at genprette en struktureret dagligdag, g hvr der etableres eller samarbejdes med kmmunens scialpsykiatriske tilbud. Endelig mdtager Daghspitalet patienter, der bserveres med henblik på diagnseafklaring, medicin pstart/regulering. I øvrigt varetager vi administratin af antabus g medicin fr et mindre antal patienter, der ikke er indlagt, men har et frløb i Distriktsteamet. Daghspitalet er en åben afdeling, hvr der ikke benyttes tvang, hvilket vil sige at patienterne kan fravælge behandling. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Centrale sygeplejefaglige prblemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger g behv, der kan være sm følge af psyktiske lidelser, udviklingsfrstyrrelser, affektive lidelser g dbbeltdiagnser i frm af psykiatrisk lidelse g samtidigt misbrug. Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger: - Angst - Selvskadende adfærd - Misbrug - Psykser - Tvangshandlinger - Dbbeltdiagnser - Relatinsprblematikker - Scial fbi - Behandlingsdmme - Døgnrytmefrstyrrelser - Suicidaltanker - Prblemer med at varetage msrgen af hjemmebende børn på grund af psykiske lidelser. Sciale prblemstillinger såsm øknmiske, bligmæssige m.v. Typiske kliniske sygeplejepgaver I Daghspitalet arbejdes der ud fra jeg-styrkende g jeg-støttende sygepleje samt kgnitive g Side 2 af 11
miljøterapeutiske principper, med henblik på at hjælpe patienten til at mestre hverdagen på trds af aktuelle prblemstillinger. De studerende vil kmme til at fungere sm medkntaktpersn fr 2-3 patienter i samarbejde med patientens primære kntaktpersn, g der vil være fkus på De sygeplejefaglige pgaver der er i sygeplejerskens fire virksmhedsmråder: Udførende aspekt: Fretage bservatiner g dataindsamling på de patienter den studerende er medkntaktpersn fr Fremlægge bservatiner g indsamlede data på sygepleje- g tværfaglige behandlingsknferencer Redegøre fr patientens helhedssituatin, samt sygdmsrelaterede prblemstillinger, ved sygepleje- g tværfaglige behandlingsknferencer. Lave skriftlige plæg til behandlingsknferencer i samarbejde med patienten. Have fkus på relatinsarbejdet Observere patientens sygdmssymptmer g redegøre fr disse bservatiner i Midt EPJ samt til patientens primære kntaktpersn. Observere virkning g bivirkning af patienternes medicinske behandling. Medvirke ved screening fr selvmrd g depressin, i samarbejde med primær behandler g/ eller vejlederen. Begrunde valgte sygeplejehandlinger. Deltage i prblemløsningsgruppe med indlagte patienter g fast persnale. Deltage i afsnittes miljøterapeutiske tiltag: Ophlde sig i afsnittes fælles phldsrum med indlagte patienter. Deltage i frskellige køkkenaktiviteter sammen med indlagte patienter g fast persnale. Deltage i frskellige mtinsaktiviteter sammen med indlagte patienter g fast persnale. Tage initiativ g deltage i aktiviteter sammen med patienter g fast persnale, f.eks. tegning, maling, diverse spil eller ture ud af huset. Kmme med frslag til hvrdan de miljøterapeutiske aktiviteter kan indgå sm led i behandlingen, samt bservere hvrdan patienten mestrer deltagelse i disse aktiviteter. Frmidlende aspekt: Overvære vejledning g undervisning af patienter g pårørende. Være undersøgende på hvilke pædaggiske vervejelser, der ligger til grund fr gennemførsel af knkrete vejledende g undervisende pgaver, sm fast persnale udfører. Planlægge, gennemføre g evaluere en vejlednings- eller undervisningssituatin fr en patient sm den Side 3 af 11
studerende er medkntaktpersn fr. Med udgangspunkt i viden/erfaring planlægge g udføre undervisning af persnalet, de øvrige studerende/elever i Daghspitalet eller evt. i seminar/studieunit. Deltage i afsnittets Kgnitive terapi: Deltage i psykedukatinsgrupper med indlagte patienter g fast persnale. Deltage i patientsamtaler sammen med patientens primære kntaktpersn. Have samtaler med patienterne under supervisin af patientens primære kntaktpersn g/eller vejlederen. Ledende aspekt: Dataindsamling på den patient sm den studerende er medkntaktpersn fr med henblik på beskrivelse g fremlæggelse af patientens helhedssituatin g sygdmsrelaterede prblemstillinger. Fremlæggelsen kan dels fregå på den tværfaglige knference g dels i daglig intern knference. Dkumentere i Midt EPJ. Udfærdige sygeplejerapprt ved udskrivelse. Udviklende aspekt: Se under punktet Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder. Typiske patientfrløb/brgerfrløb Daghspitalet mdtager patienter, der er visiteret fra egen læge, Distriktsteamet, Mbilteamet eller fra Søndersøparken. Patienterne kmmer i Daghspitalet 1-5 gange ugentligt, i tidsrummet 7.30-15.30. Der bliver udarbejdet en behandlingsplan fr hver patient ved indlæggelse. Patienterne deltager i mrgenmøde, der indehlder plysninger m dagens gøremål g aktiviteter. Yderligere synges der et par sange. I løbet af dagen deltager patienterne i mtinsgruppe g der er tilbud m at kmme i køkkengruppe. Patienterne får støttende samtaler med deres kntaktpersn, ligeledes er kntaktpersnen behjælpelig med kntakt til kmmunen, deltager i tværfaglige knferencer m.m. Patienterne tilbydes psykeducatin g ngle deltager i terapigruppe. Indlæggelsestiden er meget varierende fra 1 uge til måneder, alt afhængig af den enkelte patients situatin. Efter endt behandling fra Daghspitalet bliver patienten udskrevet til egen læge eller viderebehandling i distriktsteamet. Enkelte bliver en krt peride fulgt af mbilteamet eller bliver indlagt i Søndersøparken. Metder i klinisk praksis Der arbejdes prblemløsende med sygeplejeprcessen Side 4 af 11
Via kntaktpersnrdningen skabes en tæt relatin mellem patient g persnale. Patienterne kan få til pgave at skrive deres livshistrie, lave stamtræ g/eller livslinje. Der arbejdes efter miljøterapeutiske principper, g kntaktpersnen udarbejder i samarbejde med patienten strukturerede ugeskemaer. Der udarbejdes behandlingsplaner fr den enkelte patient. Hamiltn-skalaen benyttes i arbejdet med depressive patienter. Dette med henblik på at afklare m det er en let, middel eller svær depressin patienten har. Sygeplejeknferencer hvr persnalet fkuserer på refleksin af egne g øvrige plejepersnalers bservatiner g sygeplejehandlinger. tværfaglige behandlingsknferencer 2-3 gange ugentligt med deltagelse af læge, psyklg samt behandler fra Daghspitalet. Ved behv inviteres hjemmepleje, kmmunale sagsbehandlere g pårørende til at deltage Sundhedsfremmende g frebyggende samtaler med patienten mkring (KRAM) kst, rygning, alkhl g mtin. Screening fr selvmrd g depressin, i samarbejde med primær behandler g/ eller vejlederen. Pårørendesamarbejdet vægtes højt. Pårørende kan bl.a. deltage i tværfaglige behandlingsknferencer eller samtaler med patientens kntaktpersn. EPJ g jurnalskrivning er vigtige redskaber, der anvendes sm dkumentatin af sygeplejen. Der benyttes standarder g kliniske retningslinjer med fkus på kvalitetssikring. Patienter kan tilbydes både individuelterapi g terapi i Grupper Der tilbydes Psykedukatin til patient g pårørende. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder Der er særlig fkus på kst, rygning, alkhl g mtin (KRAM) Der benyttes standarder g kliniske retningslinjer fra Den Danske kvalitetsmdel (DDKM) g med særlig fkus på behandlingsplaner g selvmrdsscreening. Patientsikkerhedsarbejdet Midt EPJ anvendes sm dkumentatin af sygeplejen. Selvmrdsfrebyggelse Sikker mundtlig kmmunikatin Side 5 af 11
Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er verrdnet ansvarlig fr at planlægge g krdinerer det kliniske undervisningsfrløb i samarbejde med den studerende. Sm udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler vejledning g feedback til fast- g planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve g gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituatiner kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder sm det persnale, der i det daglige udgør kntakten i de situatiner g patientfrløb, sm den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl m, hvem der har ansvaret fr den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi frskellige betegnelser såsm - ad hc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør mdulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer m ugen, g undervisningen er placeret i dag timerne, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider fr de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, g fremsendes sammen med velkmstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider g deltagelse i klinisk undervisning i frhld til muligheder fr vejledning samt de aktuelle situatiner g patientfrløb, sm den studerende indgår i. Sm udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til frdybelse g refleksin. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i frhld til mødetider g mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, mdulbeskrivelsen fr mdul 8 g den studerendes individuelle studieplan udgør rammen fr, hvrdan den studerendes læreprcesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning frgår i autentiske sygeplejesituatiner i relatin til patientfrløb, g udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i frhld til læringsudbyttet fr periden. Side 6 af 11
Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed fr at mestre prgressin fra det bserverende g reflekterende til det selvstændigt udøvende inden fr mdulets beskrevne indhld. Den kliniske undervisningsperide kan verrdnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvr den studerende intrduceres til praksisfællesskabet g de sygeplejefaglige pgaver. Fase 2, hvr den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige pgaver, bliver medkntaktpersn fr få patienter/bebere Fase 3, hvr den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige pgaver Faserne er dg i spil i hele det kliniske undervisningsfrløb, g det er den studerendes frudsætninger g graden af kmpleksitet i pgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt sm før, under g efter vejledning, hvri fkus vil være den studerendes aktuelle læreprcesser knyttet til de pgaver i praksis, sm den studerende står ver fr eller indgår i. I frhld til psykiatriske patienter kan vejledning i den knkrete situatin være uhensigtsmæssig g vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - g efter vejledning pririteres højt. Det udelukker dg ikke under vejledning i en knkret situatin frstået sm, at den studerende g vejlederen kan være sammen m g i en knkret situatin. En situatin sm de frud har drøftet igennem g efterfølgende drøfter g reflektere ver. Studiegrupper Sm supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituatiner tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere frmaliseret refleksins- g bearbejdningsfrum, hvr de studerende mødes fr via refleksin gensidigt at inspirere g lære af hinandens erfaringer g plevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller t kliniske vejledere, sm i samarbejde med de studerende er ansvarlige fr planlægning g afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperide. Planlagte vejlednings- g evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsfrløb er der planlagt med følgende vejlednings- g evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder g den studerende afhlder en planlægningssamtale inden fr de første t uger af den kliniske undervisningsperide. Frmålet med samtalen er en gensidig frventningsafklaring g drøftelse af Side 7 af 11
den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende frbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentatin, status ver hidtidige frløb g et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- prtfli. Efter samtalen er den studerende ansvarlig fr, at den individuelle kliniske studieplan ajurføres i henhld til aftaler. Ugentlig vejlednings- g evalueringssamtale: Klinisk vejleder g den studerende afhlder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan fregå både individuel g/eller gruppevis. Frmålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksin g evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsfrløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan g/eller nedskrevne refleksiner. Den knkrete afvikling aftaler den studerende g den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende frbereder sig til samtalen i henhld til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig fr at ajurføre resultat af uge vejledning g evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- prtfli. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afhlder klinisk vejleder g den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet frud fr samtalen, g medbringer en kpi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder g den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fasthlde g udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder infrmerer g vejleder den studerende til prøven i henhld til gældende retningslinjer i mdulbeskrivelsen fr mdul 8. Vejledningen kan fregå både individuel g/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske g den teretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- g evalueringssamtaler, hvr det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i frhld til studiefrløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvr det findes påkrævet. Lærings- g studiemiljø: Vi har traditin fr et gdt læringsmiljø, g persnalet er sm helhed psitivt indstillet verfr samarbejdet med studerende, g frventer at kunne indgå i inspirerende dialger g reflekterende samtaler med de Side 8 af 11
studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender g tager hensyn til den studerende sm undersøgende g midt i en læreprces. Der stilles et studie rum til rådighed med bærbar cmputer, hvr den studerende vil blive prettet med bruger id med adgang til Midt EPJ. Desuden er der mulighed fr at sidde ved en bærbar cmputer på samme kntr sm den kliniske vejleder. Vi mdtager sygeplejestuderende på mdul 8 g 12 g i perider har vi gså en scialrådgiver studerende. Fastlagt g planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsfrløb er der en fastlagt - g en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig md en kmmunikativ aktivitet. Det er den studerende g den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Intrduktinen til g drøftelsen af den kmmunikative aktivitet kan efter aftale fregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i frm af seminar, der er en gruppebaseret refleksin. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder g underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Frventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes frudsætninger frventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet g afsnittets praksisfællesskab teamets fælles pgaver g rutiner. Vi frventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans g aftaler m vejledning. Den kliniske vejledere har en fast vejledningsdag g vi frventer, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsfrløb har læst g frhldt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, g har givet den kliniske vejleder g teretiske underviser adgang til e-prtfli at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentatin, status ver hidtidige frløb g et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-prtflie at den studerende frbereder sig g nedskriver refleksiner i e-prtfli inden de ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler med den kliniske vejleder g efter samtalen ajurfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velfrberedt, g indgår aktivt i den faglige drøftelse i frbindelse med Side 9 af 11
seminar g anden planlagt gruppebaseret vejledning g refleksin at den studerende har en høj grad af selvstændighed g er psøgende, undersøgende g reflekterende i frhld til egen uddannelse g læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv g sin persnlighed, fremkmme med egne hldninger g nrmer, men samtidig er bevidst m egen etisk adfærd at den studerende følger p på g ajurfører det selvvalgte pensum, når behv i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette g sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i mdul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle g pririterede læreprcesser fr læringsudbyttet i mdul 8, g at pensum anvendes reflekteret i frhld til den studerendes handlinger g interventiner i praksis at den studerende afleverer en kpi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske g hertil kmmer et bredt funderet viden g erfaringsgrundlag inden fr psykiatrisk sygepleje. Desuden har den kliniske vejleder det kliniske vejledermdul i den sundhedsfaglige diplmuddannelse. Vi har ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederpgaven. Deriblandt er der flere sygeplejersker der enten har specialuddannelse i psykiatri g/eller diplm uddannelse. Andre sygeplejersker har andre kvalificerede g relevante uddannelser indenfr psykiatrien g desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum fr teretisk undervisning: 240 300 sider Pensum fr den kliniske undervisning: 360-600 sider, heraf pgiver den studerende 90 150 sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- prtfli senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum i e- prtflie. Pensum fr den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Side 10 af 11
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Fr at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en frudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør mdulbeskrivelsen, mdul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, m den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et mfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er autmatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser g/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via sklen/studievejleder. den studerende har fået gdkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier fr seminar g intern klinisk prøve er vedlagt sm bilag 1 g 2 i mdulbeskrivelsen, mdul 8. Kriterier fr fastlagt studieaktivitet i frm af kmmunikativ aktivitet samt pensumlisten fr den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkmstbrevet Udarbejdet af: Daghspitalet Skive, august 2012 Klinisk vejleder: Trine Thmsen Leder: Helle Saugmann Faarup Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Gdkendt af: August 2012 Side 11 af 11